+Artikel 22c 8.

Artikel 22c 8.

Medlemsstaterne sikrer, at producentansvarsorganisationerne opretter et særskilt indsamlingssystem for brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, der er opført i bilag IVc, uanset deres art, materialesammensætning, stand, navn, mærke, varemærke eller oprindelse, på den medlemsstats område, hvor de første gang gør disse produkter tilgængelige på markedet. Systemet til særskilt indsamling skal:

a) 

tilbyde de aktører, der er omhandlet i stk. 9, litra a), indsamling af sådanne brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter og sørge for de nødvendige praktiske ordninger for indsamling og transport af sådanne brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, herunder gratis levering af passende indsamlings- og transportcontainere til de indsamlingssteder, der er en del af producentansvarsorganisationens indsamlingssystem

b) 

sikre gratis indsamling af sådanne brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, der indsamles gennem de indsamlingssteder, der er en del af producentansvarsorganisationens indsamlingssystem, med en hyppighed, der er tilpasset til det dækkede område og mængden af sådanne brugte tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter samt affald fra sådanne produkter, der normalt indsamles via disse indsamlingssteder

c) 

sikre gratis indsamling af affald, der genereres af socialøkonomiske enheder og andre aktører, fra sådanne tekstilprodukter, tekstilrelaterede produkter og fodtøjsprodukter, der indsamles gennem indsamlingssteder, der er en del af producentansvarsorganisationens indsamlingssystem, på en koordineret måde mellem producentansvarsorganisationen og de socialøkonomiske enheder og sådanne andre aktører.

Enhver koordinering mellem producentansvarsorganisationer er underlagt Unionens konkurrencelovgivning.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav