+Artikel 8a Særlige bestemmelser for visse stoffer
---+Artikel 8a 1.
---+Artikel 8a 2.
---+Artikel 8a 3.
---+Artikel 8a 4.
---+Artikel 8a 5.

Artikel 8a Særlige bestemmelser for visse stoffer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 8a 1.
Medlemsstaterne kan i de vandområdeplaner, som udarbejdes i overensstemmelse med artikel 13 i direktiv 2000/60/EF, fremlægge yderligere kort for at vise den kemiske tilstand som fastsat i punkt 1.4.3 i bilag V til direktiv 2000/60/EF, uden at dette berører kravene i punkt 1.4.3 i bilag V til nævnte direktiv vedrørende præsentation af den kemiske tilstand som helhed eller de mål og forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra a), artikel 11, stk. 3, litra k), og artikel 16, stk. 6, i nævnte direktiv.
Artikel 8a 2.
Medlemsstaterne kan overvåge stoffer, som i bilag I, del A, til dette direktiv er identificeret som stoffer, der opfører sig som allestedsnærværende PBT-stoffer, mindre intensivt, end hvad der kræves for prioriterede stoffer i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 4, og bilag V til direktiv 2000/60/EF, forudsat at overvågningen er repræsentativ, og at en statistisk robust basislinje for tilstedeværelse af disse stoffer i vandmiljøet er tilgængelig. Der bør i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 6, andet afsnit, som hovedregel foretages overvågning mindst hvert tredje år, medmindre anvendelsen eller emissionen af stoffet eller teknisk viden og ekspertvurderinger begrunder et andet interval.
Artikel 8a 3.
I en periode på to år fra den 1. januar 2030 overvåger medlemsstaterne forekomsten af østrogene stoffer i vandområder ved hjælp af effektbaserede overvågningsmetoder. Prøvetagning og analyse behøver ikke at finde sted fra begyndelsen af denne toårige periode, men skal foretages mindst fire gange om året. Medlemsstaterne foretager overvågningen på udvalgte steder, hvor de tre østrogene hormoner 17-beta-estradiol (E2), estron (E1) og 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), der er opført i del A i bilag I til dette direktiv, overvåges ved hjælp af konventionelle analysemetoder i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 2000/60/EF og det dertil hørende bilag V med henblik på at opnå sammenlignelige resultater inden for et koncentrationsområde. Dataene rapporteres sammen og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i nævnte direktiv. Antallet af steder må ikke være mindre end det antal, der er fastsat i artikel 8b, stk. 3, i dette direktiv til overvågning af stoffer på observationslisten. Medlemsstaterne kan påbegynde overvågningen inden den 1. januar 2030, så længe de tekniske specifikationer, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, er vedtaget. Medlemsstaterne må ikke anvende de effektbaserede resultater fra den toårige sammenlignende overvågningsperiode, til at klassificere den kemiske tilstand for de overvågede vandområder som beskrevet i punkt 1.4.3 i bilag V til direktiv 2000/60/EF.
Artikel 8a 4.
Senest den 1. december 2027 vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske specifikationer for overvågning af østrogene stoffer ved hjælp af effektbaserede overvågningsmetoder. Gennemførelsesretsakten vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 9, stk. 2.
Artikel 8a 5.
Inden for 18 måneder efter at medlemsstaterne har rapporteret data, offentliggør Kommissionen en rapport, der sammenligner resultaterne fra de konventionelle analysemetoder og de effektbaserede metoder, og analyserer muligheden for at anvende effektbaserede overvågningsmetoder sammen med en effektbaseret triggerværdi for østrogener som defineret i artikel 2, nr. 35a), i direktiv 2000/60/EF med henblik på screening til støtte for vurderingen af kemisk tilstand.

I forbindelse med fremtidige revisioner af listen over forurenende stoffer i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i direktiv 2000/60/EF og under hensyntagen til analysen i den rapport, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, overvejer Kommissionen at fastsætte en triggerværdi for østrogener med henblik på screening og vurdering af kemisk tilstand. Når effektbaserede metoder også er klar til anvendelse på andre stoffer, overvejer Kommissionen i forbindelse med fremtidige revisioner at kræve, at medlemsstaterne om nødvendigt anvender dem i det mindste indledningsvis parallelt med konventionelle analysemetoder, og overvejer at fastsætte tilsvarende triggerværdier.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav