|
+Artikel 8b 3. |
Artikel 8b 3.Medlemsstaterne overvåger hvert stof, hver gruppe af stoffer og hver indikator på den observationsliste, der er omhandlet i stk. 1, på udvalgte repræsentative overvågningsstationer over en periode på 24 måneder. Overvågningsperioden skal begynde inden for seks måneder efter optagelsen af stoffet på listen, men prøvetagning og analyse behøver ikke at finde sted fra begyndelsen af denne periode. Hver medlemsstat udvælger mindst én overvågningsstation, plus én station, hvis medlemsstaten har mere end en million indbyggere, plus antallet af stationer svarende til dens geografiske areal i km2 divideret med 60 000 , afrundet til nærmeste hele tal, plus antallet af stationer svarende til dens befolkningstal divideret med fem millioner, afrundet til nærmeste hele tal. Ved udvælgelsen af repræsentative overvågningsstationer, overvågningshyppigheden og tidspunktet for hvert stof, hver gruppe af stoffer eller hver indikator tager medlemsstaterne hensyn til sæsonbetingede variationer i regnmængder, vandniveauer, anvendelsesmønstre og muligheden for, at stoffet, gruppen af stoffer eller indikatoren forekommer. Overvågningsfrekvensen skal være mindst to gange om året, når overvågningen foretages i vand, og mindst én gang om året, når den foretages i sediment eller biota. Når der er behov for højere frekvenser som for stoffer, der er følsomme over for klimatiske eller sæsonbetingede variationer, skal en øget frekvens fastsættes og begrundes teknisk i den gennemførelsesretsakt om opstilling af observationslisten, som vedtages i henhold til stk. 1. Hvis en medlemsstat er i stand til at generere og forelægge Kommissionen tilstrækkelige, sammenlignelige, repræsentative og nylige overvågningsdata for et bestemt stof, en bestemt gruppe af stoffer eller en bestemt indikator fra eksisterende overvågningsprogrammer eller -undersøgelser, kan den beslutte ikke at foretage yderligere overvågning i henhold til observationslistemekanismen for dette stof, denne gruppe af stoffer eller denne indikator, forudsat at stoffet, gruppen af stoffer eller indikatoren er blevet overvåget ved hjælp af en metode, der er i overensstemmelse med overvågningsmatricerne og analysemetoderne omhandlet i gennemførelsesretsakten om opstilling af observationslisten samt Kommissionens direktiv 2009/90/EF ( 14 ). 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|