|
+BILAG B ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER |
BILAG B ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER
BILAG B ÅRLIGE ENERGISTATISTIKKER I dette bilag gøres der rede for den årlige indsamling af energistatistik for så vidt angår dækning, enheder, referenceperiode, hyppighed, frister og ordninger om fremsendelse af dataene. Medmindre andet er anført, gælder følgende bestemmelser for alle dataindsamlinger, der er anført i dette bilag:
a)
Referenceperiode: Referenceperioden for de indberettede data er kalenderåret (1. januar til 31. december) begyndende med referenceåret 2022.
b)
Hyppighed: Dataene indberettes én gang om året.
c)
Frist for fremsendelse af data: Dataene fremsendes senest den 31. oktober i det år, der følger efter referencesåret, medmindre andet er anført.
d)
Fremsendelsesformat: Fremsendelse skal ske i overensstemmelse med den af Eurostat fastlagte relevante udvekslingsstandard.
e)
Fremsendelsesmetode: Dataene indsendes eller uploades elektronisk til Eurostats centrale dataportal. De udtryk, der ikke er forklaret i dette bilag, er forklaret i bilag A. 1. FASTE FOSSILE BRÆNDSLER OG SYNTETISKE GASSER 1.1. Berørte energiprodukter Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.1. KUL (faste fossile brændsler og syntetiske gasser) 1.2. Liste over aggregater Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført. 1.2.1. FORSYNING 1.2.1.1. Produktion 1.2.1.1.1. Produktion under jorden Gælder kun for anthracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og lignit. 1.2.1.1.2. Produktion over jorden Gælder kun for anthracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul og lignit. 1.2.1.2. Tilgang fra andre kilder Består af to dele:
—
genvundet slam, mellemkvaliteter og andre kulprodukter af lavere kvalitet, der ikke kan klassificeres efter kultype, herunder kul, der genvindes fra affaldsbunker og -beholdere
—
tilgang fra andre kilder.
1.2.1.3. Tilgang fra andre kilder: fra olieprodukter Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand. 1.2.1.4. Tilgang fra andre kilder: fra naturgas Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand. 1.2.1.5. Tilgang fra andre kilder: fra vedvarende energikilder Gælder ikke for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, tørv og olieskifer og oliesand. 1.2.1.6. Import 1.2.1.7. Eksport 1.2.1.8. Bunkring (international søtrafik) 1.2.1.9. Lagerændringer 1.2.2. OMDANNELSESSEKTOREN 1.2.2.1. Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet 1.2.2.2. Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker 1.2.2.3. Hovedaktivitetsproducenter — kun varme 1.2.2.4. Egenproducenter — kun elektricitet 1.2.2.5. Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 1.2.2.6. Egenproducenter — kun varme 1.2.2.7. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 1.2.2.8. Koksværker 1.2.2.9. Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) 1.2.2.10. Gasværker 1.2.2.11. Højovne 1.2.2.12. Kullikvefaktion 1.2.2.13. Til blandet naturgas 1.2.2.14. Produktion af hydrogen 1.2.2.15. Ikke andetsteds nævnt — omdannelse 1.2.3. ENERGISEKTOREN 1.2.3.1. El-, kraftvarme- og varmeværker 1.2.3.2. Kulminer 1.2.3.3. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 1.2.3.4. Koksværker 1.2.3.5. Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) 1.2.3.6. Gasværker 1.2.3.7. Højovne 1.2.3.8. Olieraffinaderier 1.2.3.9. Kullikvefaktion 1.2.3.10. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 1.2.3.11. Ikke andetsteds nævnt — energi 1.2.4. TRANSPORT- OG DISTRIBUTIONSTAB 1.2.5. IKKEENERGIMÆSSIG ANVENDELSE 1.2.5.1. Industri-, omdannelses- og energisektoren Ikkeenergimæssig anvendelse i alle delsektorer inden for industri, omdannelse og energi. 1.2.5.1.1. Den kemiske og petrokemiske sektor hovedgruppe 20 og 21 i NACE, ikkeenergimæssig anvendelse af kul omfatter anvendelse af kul som råmateriale ved fremstilling af gødning og ved fremstilling af andre petrokemiske produkter. 1.2.5.2. Transportsektoren Ikkeenergimæssig anvendelse i alle delsektorer under transportsektoren. 1.2.5.3. Andre sektorer Ikkeenergimæssig anvendelse i Den private og offentlige servicesektor, Husholdninger, Landbrug og Ikke andetsteds nævnt — andet. 1.2.6. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN 1.2.6.1. Jern og stål 1.2.6.2. Den kemiske og petrokemiske industri 1.2.6.3. Ikkejernholdige metaller 1.2.6.4. Ikkemetalliske mineraler 1.2.6.5. Transportudstyr 1.2.6.6. Maskiner og udstyr 1.2.6.7. Råstofindvinding 1.2.6.8. Nærings- og nydelsesmidler 1.2.6.9. Papirmasse og papir samt trykning 1.2.6.10. Træ og træprodukter 1.2.6.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 1.2.6.12. Tekstiler og læder 1.2.6.13. Ikke andetsteds nævnt — industri 1.2.7. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN 1.2.7.1. Jernbane 1.2.7.2. National sejlads 1.2.7.3. Ikke andetsteds nævnt — transport 1.2.8. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER 1.2.8.1. Den private og offentlige servicesektor 1.2.8.2. Husholdninger 1.2.8.3. Landbrug 1.2.8.4. Skovbrug 1.2.8.5. Fiskeri 1.2.8.6. Ikke andetsteds nævnt — andet 1.2.9. IMPORT OPDELT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT OPDELT EFTER BESTEMMELSESLAND Import opdelt efter oprindelsesland og eksport opdelt efter bestemmelsesland skal indberettes. Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, stenkulsbriketter, koksovnskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand. 1.2.10. BRÆNDVÆRDI Gælder for antracit, kokskul, andet bituminøst kul, subbituminøst kul, lignit, stenkulsbriketter, koksovnskoks, gaskoks, kultjære, brunkulsbriketter, tørv, tørveprodukter og olieskifer og oliesand. For følgende aggregater skal både øvre og nedre brændværdi indberettes:
1.2.10.1.
Produktion
1.2.10.2.
Import
1.2.10.3.
Eksport
1.2.10.4.
Anvendt i koksværker
1.2.10.5.
Anvendt i højovne
1.2.10.6.
Anvendt i hovedaktivitetsproducenters (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder.
1.2.10.7.
Anvendt i industrien
1.2.10.8.
Til anden brug 1.3. Måleenheder Mængder angives i kiloton undtagen for syntetiske gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, andre genvundne gasser), hvor den anførte mængde angives i TJ GCV (terajoule baseret på øvre brændværdi). Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton). 1.4. Fravigelser og fritagelser Ikke relevant. 2. NATURGAS 2.1. Berørte energiprodukter Dette kapitel omfatter indberetning af naturgas. 2.2. Liste over aggregater Følgende aggregater skal indberettes for naturgas: 2.2.1. FORSYNING Indberettede mængder for forsyningssektoren skal udtrykkes både i mængde- og energienheder og med angivelse af øvre og nedre brændværdi. 2.2.1.1. Indenlandsk produktion Indbefatter offshoreproduktion. 2.2.1.1.1. Associeret gas Naturgas, der produceres sammen med råolie. 2.2.1.1.2. Ikkeassocieret gas Naturgas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider. 2.2.1.1.3. Grubegas Metan, der produceres i kulminer eller udvindes fra kullag, transporteres ud via rørledning og forbruges i minerne eller transporteres videre til forbrugerne via rørledning. 2.2.1.2. Tilgang fra andre kilder 2.2.1.2.1. Tilgang fra andre kilder: olie og olieprodukter 2.2.1.2.2. Tilgang fra andre kilder: kul 2.2.1.2.3. Tilgang fra andre kilder: vedvarende energikilder. 2.2.1.2.4. Tilgang fra andre kilder: hydrogen 2.2.1.3. Import 2.2.1.4. Eksport 2.2.1.5. Bunkring (international søtrafik) 2.2.1.6. Lagerændringer Primo- og ultimolagre indberettes separat som lagre på det nationale område og lagre i udlandet. Ved »lagre« forstås den mængde gas, der er til rådighed til levering i enhver input-output-cyklus. 2.2.1.7. Indenlandsk forbrug (observeret) 2.2.1.8. Genvindelig gas Dvs. genvindelig naturgas, der opbevares i særlige lagre (udtømte gas- og/eller oliefelter, grundvandsmagasiner, saltgruber, kaverner mv.), samt LNG-lagre. Omfatter ikke basisgas. Her skal der ikke angives brændværdi. 2.2.1.9. Frigjort gas Den mængde gas, der frigives i luften på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget. Her skal der ikke angives brændværdi. 2.2.1.10. Flaret gas Den mængde gas, der afbrændes ved flaring på produktionsstedet eller ved gasbehandlingsanlægget. Her skal der ikke angives brændværdi. 2.2.2. OMDANNELSESSEKTOREN 2.2.2.1. Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet 2.2.2.2. Egenproducenter — kun elektricitet 2.2.2.3. Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 2.2.2.4. Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 2.2.2.5. Hovedaktivitetsproducenter — kun varme 2.2.2.6. Egenproducenter — kun varme 2.2.2.7. Gasværker 2.2.2.8. Koksværker 2.2.2.9. Højovne 2.2.2.10. Omdannelse af gas til flydende produkter 2.2.2.11 Produktion af hydrogen 2.2.2.12. Ikke andetsteds nævnt — omdannelse 2.2.3. ENERGISEKTOREN 2.2.3.1. Kulminer 2.2.3.2. Olie- og gasudvinding 2.2.3.3 Olieraffinaderier 2.2.3.4. Koksværker 2.2.3.5. Højovne 2.2.3.6. Gasværker 2.2.3.7. El-, kraftvarme- og varmeværker 2.2.3.8. Likvefaktion (LNG) eller forgasning (GNG) 2.2.3.9. Omdannelse af gas til flydende produkter 2.2.3.10. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 2.2.3.11. Ikke andetsteds nævnt — energi 2.2.4. TRANSPORTTAB 2.2.5. DISTRIBUTIONSTAB 2.2.6. TRANSPORTSEKTOREN Endeligt energiforbrug og endeligt ikkeenergimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater. 2.2.6.1. Vejtransport 2.2.6.2. Transport via rørledning 2.2.6.3. National sejlads 2.2.6.4. Ikke andetsteds nævnt — transport 2.2.7. INDUSTRISEKTOREN Endeligt energiforbrug og endeligt ikkeenergimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater. 2.2.7.1. Jern og stål 2.2.7.2. Den kemiske og petrokemiske industri 2.2.7.3. Ikkejernholdige metaller 2.2.7.4. Ikkemetalliske mineraler 2.2.7.5. Transportudstyr 2.2.7.6. Maskiner og udstyr 2.2.7.7. Råstofindvinding 2.2.7.8. Nærings- og nydelsesmidler 2.2.7.9. Papirmasse og papir samt trykning 2.2.7.10. Træ og træprodukter 2.2.7.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 2.2.7.12. Tekstiler og læder 2.2.7.13. Ikke andetsteds nævnt — industri 2.2.8. ANDRE SEKTORER Endeligt energiforbrug og endeligt ikkeenergimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater. 2.2.8.1. Den private og offentlige servicesektor 2.2.8.2. Husholdninger 2.2.8.3. Landbrug 2.2.8.4. Skovbrug 2.2.8.5. Fiskeri 2.2.8.6. Ikke andetsteds nævnt — andet 2.2.9. IMPORT OPDELT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT OPDELT EFTER BESTEMMELSESLAND Både de samlede mængder naturgas og LNG-andelen heraf indberettes, opdelt på oprindelseslande for importerede mængder og på bestemmelseslande for eksporterede mængder. 2.2.10. GASOPLAGRINGSKAPACITET Skal indberettes separat som oplagringskapacitet for gasformig gas og LNG-terminaler (der sondres yderligere mellem LNG-importterminaler og LNG-eksportterminaler). 2.2.10.1. Navn Navnet på det sted, hvor oplagringsfaciliteten eller LNG-terminalen er beliggende. 2.2.10.2. Type (kun for oplagringsfaciliteter for gasformig gas) Type oplagring, f.eks. udtømt gasfelt, grundvandsmagasiner, saltgrube osv. 2.2.10.3. Effektiv kapacitet For oplagringsfaciliteter for gasformig gas: gasoplagringskapacitet i alt, minus basisgas. Basisgassen er den mængde gas, der til enhver tid skal være til stede for at opretholde et tilstrækkeligt tryk i den underjordiske oplagringsfacilitet samt en passende leveringskapacitet i hele produktionscyklussen. For LNG-terminaler: gasoplagringskapacitet i alt udtrykt i gasformig gas-ækvivalent. 2.2.10.4. Maksimalt output Den mængde gas, der maksimalt kan udtages fra det pågældende lager. Dette svarer til den maksimale udtrækskapacitet. 2.2.10.5. Genforgasnings- eller likvefaktionskapacitet (kun for LNG-terminaler) Genforgasningskapaciteten for importterminalerne og likvefaktionskapaciteten for eksportterminalerne anføres. 2.3. Måleenheder Naturgasmængder indberettes opdelt efter energiindhold, dvs. i TJ, baseret på øvre brændværdi. Til angivelse af fysiske mængder anvendes enheden 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa). Brændværdi indberettes i kJ/m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa). Effektiv kapacitet indberettes i 106 m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa). Maksimalt output samt genforgasnings- og likvefaktionskapacitet indberettes i 106 m3/dag, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa). 3. ELEKTRICITET OG VARME 3.1. Berørte energiprodukter Dette kapitel dækker elektricitet og varme. 3.2. Liste over aggregater Følgende aggregater skal indberettes for varme og elektricitet, medmindre andet er anført. 3.2.1. EL- OG VARMEPRODUKTION Følgende definitioner finder anvendelse på aggregater af elektricitet og varme i dette kapitel:
—
Bruttoelproduktion: den samlede elproduktion fra alle generatorsæt (herunder pumpekraftværker), opgjort ved hovedgeneratorernes afgangsklemmer.
—
Bruttovarmeproduktion: den samlede varmeproduktion fra anlægget, herunder den varme, der anvendes i anlæggets hjælpeudstyr i form af varm væske (rumopvarmning, opvarmning med flydende brændsel osv.), tab i forbindelse med anlæg/net-varmeudvekslingen samt varme fra kemiske processer, der anvendes som primær energikilde.
—
Nettoelproduktion: bruttoelproduktionen minus den elektricitet, der bruges i produktionsanlægget, og tabet i generatorens hovedtransformere.
—
Nettovarmeproduktion: den varme, der leveres til distributionsnettet, opgjort ved måling af ud- og indgående strømme.
Aggregaterne 3.2.1.1 til 3.2.1.11 indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer anlæg skal både brutto- og nettoelproduktion og brutto- og nettovarmeproduktion opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, når det er relevant. For kraftvarmeproduktionsenhedernes bruttoelproduktion skal underkategorien angives fuldt ud. For kraftvarmeproduktionsenhedernes nettovarmeproduktion skal varme til eget forbrug angives separat. 3.2.1.1. Kernekraft 3.2.1.2. Vandkraft (kun for elektricitet) 3.2.1.3. Geotermisk energi 3.2.1.4. Solenergi 3.2.1.5. Bølge-, tidevands- og havenergi (kun for elektricitet) 3.2.1.6. Vindenergi (kun for elektricitet) 3.2.1.7. Brændsler Brændsler, der kan antændes eller brænde, dvs. som kan reagere med ilt og udvirke en betydelig temperaturstigning, og som kan forbrændes direkte med henblik på produktion af elektricitet og/eller varme. 3.2.1.8. Varmepumper (kun for varme) 3.2.1.9. Elektriske kedler (kun for varme) 3.2.1.10. Varme fra kemiske processer Varme fra processer, der forløber uden energitilførsel, f.eks. en kemisk reaktion. Omfatter ikke restvarme fra processer, der forløber ved hjælp af energi. Denne varme indberettes som varme produceret af det pågældende brændsel. 3.2.1.11. Andre kilder 3.2.2. FORSYNING For 3.2.2.1 og 3.2.2.2 indberettes mængderne i overensstemmelse med de værdier, der indberettes for aggregaterne 3.2.1.1 til 3.2.1.11. 3.2.2.1. Bruttoproduktion i alt 3.2.2.2. Nettoproduktion i alt 3.2.2.3. Import Ved importerede og eksporterede elmængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej. Hvis elektricitet transiterer gennem et land, anføres den pågældende mængde som både import og eksport. 3.2.2.4. Eksport Se forklaring i 3.2.2.3 »Import«. 3.2.2.5. Bunkring (international søtrafik) 3.2.2.6. Anvendt i varmepumper (kun for elektricitet) 3.2.2.7. Anvendt i elektriske kedler (kun for elektricitet) 3.2.2.8. Anvendt i pumpekraftværker — (rene) pumpekraftværker (kun for elektricitet) 3.2.2.9. Anvendt i pumpekraftværker — blandede vandkraftværker (kun for elektricitet) 3.2.2.10. Anvendt til elproduktion (kun for varme) 3.2.2.11. Anvendt til hydrogenproduktion (omdannelse) 3.2.3. TRANSPORTTAB 3.2.4. DISTRIBUTIONSTAB 3.2.5. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN Endeligt energiforbrug og endeligt ikkeenergimæssigt forbrug indberettes separat for følgende aggregater. 3.2.5.1. Jernbane 3.2.5.2. Transport via rørledning 3.2.5.3. Vejtransport 3.2.5.4. National sejlads 3.2.5.5. Ikke andetsteds nævnt - transport 3.2.6. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER 3.2.6.1. Den private og offentlige servicesektor 3.2.6.2. Husholdninger 3.2.6.3. Landbrug 3.2.6.4. Skovbrug 3.2.6.5. Fiskeri 3.2.6.6. Ikke andetsteds nævnt — andet 3.2.7. ENERGISEKTOREN Omfatter ikke egenanvendelse i anlæggets pumpekraftværker, varmepumper og elektriske kedler. 3.2.7.1. Kulminer 3.2.7.2. Olie- og gasudvinding 3.2.7.3. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 3.2.7.4. Koksværker 3.2.7.5. Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) 3.2.7.6. Gasværker 3.2.7.7. Højovne 3.2.7.8. Olieraffinaderier 3.2.7.9. Kernekraftindustrien 3.2.7.10. Kullikvefaktionsanlæg 3.2.7.11. Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg (GNG) 3.2.7.12. Forgasningsanlæg (biogas) 3.2.7.13. Omdannelse af gas til flydende produkter 3.2.7.14. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 3.2.7.16. Anlæg til fremstilling af trækul 3.2.7.17. Ikke andetsteds nævnt — energi 3.2.8. INDUSTRISEKTOREN 3.2.8.1. Jern og stål 3.2.8.2. Den kemiske og petrokemiske industri 3.2.8.3. Ikkejernholdige metaller 3.2.8.4. Ikkemetalliske mineraler 3.2.8.5. Transportudstyr 3.2.8.6. Maskiner og udstyr 3.2.8.7. Råstofindvinding 3.2.8.8. Nærings- og nydelsesmidler 3.2.8.9. Papirmasse og papir samt trykning 3.2.8.10. Træ og træprodukter 3.2.8.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 3.2.8.12. Tekstiler og læder 3.2.8.13. Ikke andetsteds nævnt — industri 3.2.9. IMPORT OG EKSPORT Importerede og eksporterede mængder af elektricitet og varme indberettes opdelt efter henholdsvis oprindelsesland og bestemmelsesland. Se forklaring i 3.2.2.3 (»Import«). 3.2.10. EGENPRODUCENTERS NETTOPRODUKTION Egenproducenters nettoproduktion af elektricitet og varme indberettes separat for (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder opdelt på følgende anlæg og aktiviteter:
3.2.10.1.
Energisektoren: Kulminer
3.2.10.2.
Energisektoren: Olie- og gasudvinding
3.2.10.3.
Energisektoren: Briketfabrikker (stenkulsbriketter)
3.2.10.4.
Energisektoren: Koksværker
3.2.10.5.
Energisektoren: Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter)
3.2.10.6.
Energisektoren: Gasværker
3.2.10.7.
Energisektoren: Højovne
3.2.10.8.
Energisektoren: Olieraffinaderier
3.2.10.9.
Energisektoren: Kullikvefaktionsanlæg
3.2.10.10.
Energisektoren: Likvefaktions- (LNG) og genforgasningsanlæg
3.2.10.11.
Energisektoren: Forgasningsanlæg (biogas)
3.2.10.12.
Energisektoren: Omdannelse af gas til flydende produkter
3.2.10.13.
Energisektoren: Anlæg til fremstilling af trækul
3.2.10.14.
Energisektoren: Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen
3.2.10.15.
Energisektoren: Ikke andetsteds nævnt — energi
3.2.10.16.
Industrisektoren: Jern og stål
3.2.10.17.
Industrisektoren: Den kemiske og petrokemiske industri
3.2.10.18.
Industrisektoren: Ikkejernholdige metaller
3.2.10.19.
Industrisektoren: Ikkemetalliske mineraler
3.2.10.20.
Industrisektoren: Transportudstyr
3.2.10.21.
Industrisektoren: Maskiner og udstyr
3.2.10.22.
Industrisektoren: Råstofindvinding
3.2.10.23.
Industrisektoren: Nærings- og nydelsesmidler
3.2.10.24.
Industrisektoren: Papirmasse og papir samt trykning
3.2.10.25.
Industrisektoren: Træ og træprodukter
3.2.10.26.
Industrisektoren: Bygge- og anlægsvirksomhed
3.2.10.27.
Industrisektoren: Tekstiler og læder
3.2.10.28.
Industrisektoren: Ikke andetsteds nævnt — industri
3.2.10.29.
Transportsektoren: Jernbane
3.2.10.30.
Transportsektoren: Transport via rørledning
3.2.10.31.
Transportsektoren: Vejtransport
3.2.10.32.
Transportsektoren: Ikke andetsteds nævnt — transport
3.2.10.33.
Andre sektorer: Husholdninger
3.2.10.34.
Andre sektorer: Den private og offentlige servicesektor
3.2.10.35.
Andre sektorer: Landbrug/skovbrug
3.2.10.36.
Andre sektorer: Fiskeri
3.2.10.37.
Andre sektorer: Ikke andetsteds nævnt — andet 3.2.11. NETTOELPRODUKTION OPDELT EFTER SEKTOR Den samlede nettoelproduktion og den andel, der er til eget forbrug, (uden opdeling på hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter) skal angives separat for henholdsvis Husholdninger, Den private og offentlige servicesektor, Energisektoren, Industrisektoren og Andre sektorer for hver af følgende grupper af brændsler:
3.2.11.1.
Fotovoltaisk solenergi
3.2.11.2.
Faste biobrændsler, biogas og flydende biobrændsler
3.2.11.3.
Andre vedvarende energikilder
3.2.11.4.
Naturgas
3.2.11.5.
Andre energikilder (ikkevedvarende) 3.2.12. BRUTTOPRODUKTION AF ELEKTRICITET OG VARME FRA BRÆNDSLER Bruttoelproduktionen, den solgte varme og de anvendte mængder brændsel samt den tilsvarende samlede energi fra hvert af nedenstående brændsler skal indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer producenter skal elproduktion og varmeproduktion opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, hvis det er relevant. 3.2.12.1. Antracit 3.2.12.2. Kokskul 3.2.12.3. Andet bituminøst kul 3.2.12.4. Subbituminøst kul 3.2.12.5. Lignit 3.2.12.6. Tørv 3.2.12.7. Stenkulsbriketter 3.2.12.8. Koksværkskoks 3.2.12.9. Gaskoks 3.2.12.10. Kultjære 3.2.12.11. Brunkulsbriketter 3.2.12.12. Gasværksgas 3.2.12.13. Koksværksgas 3.2.12.14. Højovnsgas 3.2.12.15. Andre genvundne gasser 3.2.12.16. Tørveprodukter 3.2.12.17. Olieskifer og oliesand 3.2.12.18. Råolie 3.2.12.19. Naturgaskondensater (NGL) 3.2.12.20. Raffinaderigas 3.2.12.21. Flydende gas (LPG) 3.2.12.22. Naphtha 3.2.12.23. Jetbrændstof af petroleumstypen 3.2.12.24. Andet petroleum 3.2.12.25. Benzin/dieselolie 3.2.12.26. Brændselsolie 3.2.12.27. Bitumen 3.2.12.28. Jordoliekoks (petroleumskoks) 3.2.12.29. Andre olieprodukter 3.2.12.30. Naturgas 3.2.12.31. Industriaffald 3.2.12.32. Vedvarende husholdningsaffald 3.2.12.33. Ikkevedvarende husholdningsaffald 3.2.12.34. Fast biobrændsel 3.2.12.35. Biogas 3.2.12.36. Biodiesel 3.2.12.37. Biobenzin 3.2.12.38. Andre flydende biobrændsler 3.2.12.39. Hydrogen 3.2.13. MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO) Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende referencesår for nedenstående brændsler. Omfatter både (rene) elproduktionsenheders og kraftvarmeproduktionsenheders elkapacitet. Den maksimale elkapacitet (netto) skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. Dette er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig, i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift. 3.2.13.1. Kernekraft 3.2.13.2. (Rene) vandkraftværker 3.2.13.3. Blandede vandkraftværker 3.2.13.4. (Rene) pumpekraftværker 3.2.13.5. Geotermisk energi 3.2.13.6. Fotovoltaisk solenergi 3.2.13.7. Termisk solenergi 3.2.13.8. Bølge-, tidevands- og havenergi 3.2.13.9. Vindenergi 3.2.13.10. Brændsler 3.2.13.10.1. Produktionstype: Dampenergi 3.2.13.10.2. Produktionstype: Forbrændingsmotorer 3.2.13.10.3. Produktionstype: Gasturbiner 3.2.13.10.4. Produktionstype: Kombinerede gas- og dampturbiner 3.2.13.10.5. Produktionstype: Anden 3.2.13.11. Hydrogenbrændselsceller 3.2.13.12. Andre kilder 3.2.14. MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO) FOR BRÆNDSLER Den maksimale elkapacitet (netto) for brændsler skal indberettes for både hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter, opdelt på de forskellige typer kraftværker, der er nævnt nedenfor. Til samfyrede værker henregnes kun anlæg, der kan fyres med mere end én type brændsel på kontinuerlig basis. Værker med separate anlæg, der anvender forskellige brændsler, angives opdelt efter de relevante kategorier af værker, der fyres med ét enkelt brændsel. For hver kategori af samfyrede værker (værker, der fyres med flere brændsler) skal det desuden angives, hvilken type brændsel der anvendes som primært brændsel, og hvilken type der alternativt anvendes. 3.2.14.1. Fyret med ét enkelt brændsel (for alle kategorier af primære brændsler) 3.2.14.2. Samfyret med faste og flydende brændsler 3.2.14.3. Samfyret med faste brændsler og naturgas 3.2.14.4. Samfyret med flydende brændsler og naturgas 3.2.14.5. Samfyret med faste brændsler, flydende brændsler og naturgas 3.2.15. NYMONTEREDE OG UDRANGEREDE PRODUKTIONSENHEDERS ELKAPACITET Nymonterede produktionsenheders kapacitet er den maksimale elkapacitet (netto) for produktionsenheder, der er taget i drift i det pågældende referenceår. Udrangerede produktionsenheders kapacitet er den maksimale elkapacitet (netto) for produktionsenheder, der er taget ud af drift i det pågældende referenceår. For alle brændsler under afsnit 3.2.13 og 3.2.14 skal nymonterede og udrangerede produktionsenheders kapacitet angives for det pågældende referenceår. 3.2.16. BATTERIER Et batteris lagringskapacitet eller energikapacitet er den samlede mængde energi, som batteriet kan lagre. Den nominelle kapacitet er den maksimale afladningshastighed, som batteriet kan yde med udgangspunkt i fuldt opladet tilstand. De nedenfor anførte oplysninger skal angives for batterier, der er forbundet med elnettet og anvendes som lagrings-/balanceringselement. Kun batterier med en lagringskapacitet på 1 MWh eller derover, og som har udveksling med elnettet, skal angives. 3.2.16.1. Batteriernes lagringskapacitet 3.2.16.2. Batteriernes nominelle kapacitet 3.2.16.3. Elektricitet fra batterier, som tilføres til elnettet 3.2.16.4. Elektricitet fra elnettet, som anvendes til at oplade batterier Hvert af ovenstående elementer skal opdeles i følgende grupper efter lagringskapacitet:
—
fra 1 til 10 MWh
—
over 10 MWh men højst 100 MWh
—
over 100 MWh
3.3. Måleenheder Elektricitet indberettes i GWh (gigawatttimer), varme i TJ (terajoule) og kapacitet i MW (megawatt). Batteriers lagringskapacitet angives i MWh, og deres nominelle kapacitet angives i MW. Hvis det er påkrævet at angive andre brændsler, anvendes de enheder til indberetning, der er fastsat i de relevante kapitler i dette bilag. 4. OLIE OG OLIEPRODUKTER 4.1. Berørte energiprodukter Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.4. OLIE (råolie og olieprodukter) 4.2. Liste over aggregater Følgende aggregater skal indberettes for alle energiprodukter i ovenstående afsnit, medmindre andet er anført. 4.2.1. FORSYNINGER AF RÅOLIE, NGL, RAFFINADERIRÅMATERIALER, ADDITIVER OG ANDRE CARBONHYDRIDER Følgende aggregater indberettes for råolie, NGL, raffinaderiråmaterialer, additiver/oxygenater, biobrændsel i additiver/oxygenater og andre carbonhydrider: 4.2.1.1. Indenlandsk produktion Gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsler. 4.2.1.2. Tilgang fra andre kilder. Gælder ikke for råolie, NGL og raffinaderiråmaterialer. 4.2.1.2.1. Tilgang fra andre kilder: fra kul 4.2.1.2.2. Tilgang fra andre kilder: fra naturgas 4.2.1.2.3. Tilgang fra andre kilder: fra vedvarende energikilder 4.2.1.2.4. Tilgang fra andre kilder: fra hydrogen 4.2.1.3. Tilbageførsler fra den petrokemiske industri Gælder kun for raffinaderiråmaterialer. 4.2.1.4. Overførte produkter Gælder kun for raffinaderiråmaterialer. 4.2.1.5. Import De mængder råolie og olieprodukter, der importeres eller eksporteres som led i aftaler om forarbejdning (dvs. raffinering for tredjemands regning). Råolie og NGL anføres med egentligt oprindelsesland; raffinaderiråmaterialer og færdigprodukter anføres med sidste afsendelsesland. Indbefatter alle flydende gasser (f.eks. LPG), der udvindes ved genforgasning af importeret LNG, og mineralolieprodukter, som importeres eller eksporteres direkte af den petrokemiske industri. Bemærk: Enhver handel med biobrændsel, som ikke er blandet med transportbrændsler (dvs. rene biobrændsler), indberettes her. Reeksport af olie, der er importeret med henblik på forarbejdning i toldfrie områder, anføres som eksport af produktet fra forarbejdningslandet til det endelige bestemmelsesland. 4.2.1.6. Eksport Bemærkningen under import (4.2.1.5) gælder også for eksport. 4.2.1.7. Direkte anvendelse 4.2.1.8. Lagerændringer 4.2.1.9. Observeret tilførsel til raffinaderierne De faktisk registrerede mængder, der er tilført raffinaderierne. 4.2.1.10. Raffinaderitab Forskellen mellem den observerede tilførsel til raffinaderierne og disses bruttoproduktion. Der kan forekomme tab under destillationen på grund af fordampning. Tab angives med et positivt tal. Der kan forekomme stigninger i volumen, men ikke i masse. 4.2.1.11. Samlede primolagre på det nationale område 4.2.1.12. Samlede ultimolagre på det nationale område 4.2.1.13. Nedre brændværdi 4.2.1.13.1. Produktion (gælder ikke for raffinaderiråmaterialer og biobrændsel i additiver/oxygenater) 4.2.1.13.2. Import (gælder ikke for biobrændsel i additiver/oxygenater) 4.2.1.13.3. Eksport (gælder ikke for biobrændsel i additiver/oxygenater) 4.2.1.13.4. Samlet gennemsnit 4.2.2. FORSYNINGER AF OLIEPRODUKTER Følgende aggregater gælder for færdigprodukter (raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin samt andelen af biobenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen samt andelen af biobrændstof, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie med lavt og højt svovlindhold, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, jordoliekoks og andre produkter). Råolie og NGL, der forbrændes direkte, anføres under leverancer af færdigprodukter og overførsler mellem produkter. 4.2.2.1. Tilgang af primærprodukter 4.2.2.2. Raffinaderiernes bruttoproduktion 4.2.2.3. Genbrugsprodukter 4.2.2.4. Raffinaderibrændsel (olieraffinaderier) Brændsler, der anvendes til raffinaderiernes produktion af elektricitet og solgt varme, anføres også i denne kategori. 4.2.2.4.1. Anvendt i (rene) elproduktionsenheder/elværker 4.2.2.4.2. Anvendt i kraftvarmeproduktionsenheder 4.2.2.4.3. Anvendt i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker 4.2.2.5. Import Bemærkningen under import (afsnit 4.2.1.5) gælder også her. 4.2.2.6. Eksport Bemærkningen under import (afsnit 4.2.1.5) gælder også her. 4.2.2.7. Bunkring (international søtrafik) 4.2.2.8. Overførsler mellem produkter 4.2.2.9. Overførte produkter 4.2.2.10. Lagerændringer 4.2.2.11. Primolagre 4.2.2.12. Ultimolagre 4.2.2.13. Lagerændringer hos hovedaktivitetsproducenter. Ændringer i offentlige forsyningsværkers lagre, som ikke er omfattet af andetsteds nævnte lagre og lagerændringer. Lagertilgang anføres med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal. 4.2.2.14. Gennemsnitlig nedre brændværdi 4.2.3. LEVERANCER TIL DEN PETROKEMISKE SEKTOR Observerede leverancer af færdige mineralolieprodukter fra primærkilder (f.eks. raffinaderier, blandingsanlæg osv.) til hjemmemarkedet. 4.2.3.1. Bruttoleverancer til den petrokemiske sektor 4.2.3.2. Energimæssig anvendelse i den petrokemiske sektor De mængder olie, der anvendes som brændsel til petrokemiske processer som f.eks. dampkrakning. 4.2.3.3. Ikkeenergimæssig anvendelse i den petrokemiske sektor De mængder olie, der anvendes i den petrokemiske sektor til fremstilling af ethylen, propylen, butylen, syntetisk gas, aromater, butadien og andre carbonhydridbaserede råstoffer ved processer som dampkrakning og dampreforming og i anlæg til fremstilling af aromater. Omfatter ikke de mængder olie, der anvendes til brændsel. 4.2.3.4. Tilbageførsler fra den petrokemiske sektor til raffinaderierne 4.2.4. OMDANNELSESSEKTOREN Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.4.1. Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet 4.2.4.2. Egenproducenter — kun elektricitet 4.2.4.3. Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 4.2.4.4. Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 4.2.4.5. Hovedaktivitetsproducenter — kun varme 4.2.4.6. Egenproducenter — kun varme 4.2.4.7. Gasværker/forgasningsanlæg 4.2.4.8. Blandet naturgas 4.2.4.9. Koksværker 4.2.4.10. Højovne 4.2.4.11. Petrokemisk industri 4.2.4.12. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 4.2.4.13. Produktion af hydrogen 4.2.4.14. Ikke andetsteds nævnt — omdannelse 4.2.5. ENERGISEKTOREN Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.5.1. Kulminer 4.2.5.2. Olie- og gasudvinding 4.2.5.3. Koksværker 4.2.5.4. Højovne 4.2.5.5. Gasværker 4.2.5.6. El-, kraftvarme- og varmeværker til eget forbrug 4.2.5.7. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 4.2.5.8. Ikke andetsteds nævnt — energi 4.2.6. TRANSPORT- OG DISTRIBUTIONSTAB Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.7. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.7.1. Jern og stål 4.2.7.2. Den kemiske og petrokemiske industri 4.2.7.3. Ikkejernholdige metaller 4.2.7.4. Ikkemetalliske mineraler 4.2.7.5. Transportudstyr 4.2.7.6. Maskiner og udstyr 4.2.7.7. Råstofindvinding 4.2.7.8. Nærings- og nydelsesmidler 4.2.7.9. Papirmasse og papir samt trykning 4.2.7.10. Træ og træprodukter 4.2.7.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 4.2.7.12. Tekstiler og læder 4.2.7.13. Ikke andetsteds nævnt — industri 4.2.8. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.8.1. International luftfart 4.2.8.2. Indenrigsflyvning 4.2.8.3. Vejtransport 4.2.8.4. Jernbane 4.2.8.5. National sejlads 4.2.8.6. Transport via rørledning 4.2.8.7. Ikke andetsteds nævnt — transport 4.2.9. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER Både mængderne til energimæssig anvendelse og ikkeenergimæssig anvendelse skal angives. 4.2.9.1. Den private og offentlige servicesektor 4.2.9.2. Husholdninger 4.2.9.3. Landbrug 4.2.9.4. Skovbrug 4.2.9.5. Fiskeri 4.2.9.6. Ikke andetsteds nævnt — andet 4.2.10. IMPORT OPDELT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT OPDELT EFTER BESTEMMELSESLAND Import angives opdelt efter oprindelsesland, og eksport angives efter bestemmelsesland. Bemærkningen under import (afsnit 4.2.1.5) gælder også her. 4.2.11. RAFFINADERIKAPACITET Den samlede nationale raffinaderikapacitet og opdeling af den årlige kapacitet på raffinaderi i 1 000 ton pr. år. Følgende oplysninger angives: 4.2.11.1. Navn/beliggenhed 4.2.11.2. Atmosfærisk destillation 4.2.11.3. Vakuumdestillation 4.2.11.4. Krakning (termisk) 4.2.11.4.1. Heraf visbreaking 4.2.11.4.2. Heraf forkoksning 4.2.11.5. Krakning (katalytisk) 4.2.11.5.1. Heraf flydende katalytisk krakning (FCC) 4.2.11.5.2. Heraf hydrokrakning (HCK) 4.2.11.6. Reforming 4.2.11.7. Afsvovling 4.2.11.8. Alkylering, polymerisation, isomeration 4.2.11.9. Etherificering 4.3. Måleenheder Mængder angives i kiloton. Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton). 4.4. Fritagelser Cypern er fritaget for indberetning af de opdelte data, der er anført i afsnit 4.2.9 (»Endeligt energiforbrug — andre sektorer«); kun de samlede værdier skal indberettes. Cypern er desuden fritaget for indberetning af ikkeenergimæssig anvendelse i afsnit 4.2.4 (»Omdannelsessektoren«), 4.2.5 (»Energisektoren«), 4.2.7 (»Industrisektoren«), 4.2.7.2 (»Industrisektoren — heraf den kemiske og petrokemiske industri«), 4.2.8 (»Transportsektoren«) og 4.2.9 (»Andre sektorer«). 5. VEDVARENDE ENERGI OG AFFALDSENERGI 5.1. Berørte energiprodukter Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A, kapitel 3.5. VEDVARENDE ENERGI OG AFFALD Kun de mængder brændsel, der anvendes til energiformål (f.eks. el- og varmeproduktion, forbrænding med energigenvinding, i mobile motorer inden for transport og i stationære motorer) anføres. De mængder af vedvarende energi, der anvendes til ikkeenergimæssige formål som erstatning for fossile brændsler, skal angives i afsnit 5.2.9, men skal ikke medtages i dette kapitels øvrige afsnit. Vedvarende energi, der ikke er udviklet med henblik på at erstatte fossile brændsler, skal ikke medtages i afsnit 5.2.9. Dette omfatter bl.a. fast biobrændsel, der anvendes til møbelfremstilling, inden for byggesektoren eller til fremstilling af papir/pap, alkohol, der anvendes til fødevarefremstilling, og bomuld/naturfibre, der anvendes i tekstilindsutrien. Passiv termisk energi skal heller ikke anføres i kapitel 5 (f.eks. passiv termisk solenergi til opvarmning af bygninger). 5.2. Liste over aggregater Medmindre andet er anført, indberettes følgende aggregater for alle energiprodukter i ovenstående afsnit. Omgivende varme (varmepumper) anføres kun for følgende sektorer: omdannelsessektoren (kun for aggregater vedrørende solgt varme), energisektoren (kun i alt, ingen underkategorier), industrisektoren i alt (kun i alt, ingen underkategorier), den private og offentlige servicesektor, husholdningssektoren og ikke andetsteds nævnt — andet. For omgivende varme (varmepumper) skal underkategorierne aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk angives under indenlandsk produktion. For hver af de tre kategorier skal underkategorien Heraf fra varmepumper med SPF over grænseværdien angives. Grænseværdien for SPF (den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor) skal være i overensstemmelse med direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. 5.2.1. BRUTTOPRODUKTION AF ELEKTRICITET OG VARME Definitionerne i kapitel 3.2.1 gælder. Aggregaterne 5.2.1.1 til 5.2.1.18 indberettes separat for hovedaktivitetsproducenter og egenproducenter. For disse to typer anlæg skal bruttoproduktionen af elektricitet og bruttoproduktionen af varme opdeles på (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder, når det er relevant. 5.2.1.1 . (Rene) vandkraftværker (kun for elektricitet) 5.2.1.2 . Blandede vandkraftværker (kun for elektricitet) 5.2.1.2.1. Heraf pumpekraftværk (gælder kun for elektricitet) 5.2.1.3. (Rene) pumpekraftværker (kun for elektricitet) 5.2.1.4. Geotermisk energi 5.2.1.5. Fotovoltaisk solenergi (kun for elektricitet) Følgende underkategorier efter størrelse skal angives for fotovoltaisk solenergi: 5.2.1.5.1. Under 30 kW 5.2.1.5.2. Fra 30 til 1 000 kW 5.2.1.5.3. Over 1 000 kW For 5.2.1.5.1 til 5.2.1.5.3 skal underkategorierne Tagmonterede solcelleanlæg og Uden for elnettet angives. Kategorien Uden for elnettet er kun obligatorisk, hvis den udgør mindst 1 % af den fotovoltaiske kapacitet i respektive størrelseskategori. 5.2.1.6. Termisk solenergi 5.2.1.7. Bølge-, tidevands- og havenergi (kun for elektricitet) 5.2.1.8. Vindenergi (kun for elektricitet) 5.2.1.9. Landbaseret vindenergi 5.2.1.10. Offshorevindenergi 5.2.1.11. Vedvarende husholdningsaffald 5.2.1.12. Ikkevedvarende husholdningsaffald 5.2.1.13. Fast biobrændsel 5.2.1.14. Biogas 5.2.1.15. Biodiesel 5.2.1.16. Biobenzin 5.2.1.17. Andre flydende biobrændsler 5.2.1.18. Varmepumper (kun for varme) 5.2.2. FORSYNING 5.2.2.1 . Produktion 5.2.2.2. Import 5.2.2.3. Eksport 5.2.2.4. Bunkring (international søtrafik) 5.2.2.5. Lagerændringer 5.2.3. OMDANNELSESSEKTOREN 5.2.3.1. Hovedaktivitetsproducenter — kun elektricitet 5.2.3.2. Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeværker 5.2.3.3. Hovedaktivitetsproducenter — kun varme 5.2.3.4. Egenproducenter — kun elektricitet 5.2.3.5. Egenproducenter — kraftvarmeproduktionsenheder 5.2.3.6. Egenproducenter — kun varme 5.2.3.7. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 5.2.3.8. Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) 5.2.3.9. Højovne 5.2.3.10. Blandet i gasnettet (f.eks. blandingsanlæg til naturgas) 5.2.3.11. Blandet med flydende fossile brændsler (f.eks. motorbenzin/diesel/petroleum) 5.2.3.12. Anlæg til fremstilling af trækul 5.2.4.13. Produktion af hydrogen 5.2.3.14. Ikke andetsteds nævnt — omdannelse 5.2.4. ENERGISEKTOREN 5.2.4.1. Forgasningsanlæg (biogas) 5.2.4.2. El-, kraftvarme- og varmeværker 5.2.4.3. Kulminer 5.2.4.4. Briketfabrikker (stenkulsbriketter) 5.2.4.5. Koksværker 5.2.4.6. Olieraffinaderier 5.2.4.7. Briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter) 5.2.4.8. Gasværker 5.2.4.9. Højovne 5.2.4.10. Anlæg til fremstilling af trækul 5.2.4.11. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 5.2.4.12. Ikke andetsteds nævnt — energi 5.2.5. TRANSPORT- OG DISTRIBUTIONSTAB 5.2.6. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN 5.2.6.1. Jern og stål 5.2.6.2. Den kemiske og petrokemiske industri 5.2.6.3. Ikkejernholdige metaller 5.2.6.4. Ikkemetalliske mineraler 5.2.6.5. Transportudstyr 5.2.6.6. Maskiner og udstyr 5.2.6.7. Råstofindvinding 5.2.6.8. Nærings- og nydelsesmidler 5.2.6.9. Papirmasse og papir samt trykning 5.2.6.10. Træ og træprodukter 5.2.6.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 5.2.6.12. Tekstiler og læder 5.2.6.13. Ikke andetsteds nævnt — industri 5.2.7. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN 5.2.7.1. Jernbane 5.2.7.2. Vejtransport 5.2.7.3. National sejlads 5.2.7.4. Indenrigsflyvning 5.2.7.5. International luftfart 5.2.7.6. Ikke andetsteds nævnt — transport 5.2.8. ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER 5.2.8.1. Den private og offentlige servicesektor 5.2.8.2. Husholdninger 5.2.8.3. Landbrug 5.2.8.4. Skovbrug 5.2.8.5. Fiskeri 5.2.8.6. Ikke andetsteds nævnt — andet 5.2.9. ENDELIGT FORBRUG — IKKEENERGIMÆSSIG ANVENDELSE For følgende punkter:
5.2.9.1.
Transportsektoren
5.2.9.2.
Industrisektoren
5.2.9.3.
Andre sektorer Endeligt energiforbrug — ikkeenergimæssig anvendelse skal angives for følgende grupper af brændsler:
5.2.9.4.
Fast biobrændsel
5.2.9.5.
Flydende biobrændsler
5.2.9.6.
Biogas Det første referenceår, hvor elementerne i afsnit 5.2.9 skal indberettes, er 2024. Frem til referenceåret 2027 kan Endeligt energiforbrug — ikkeenergimæssig anvendelse indberettes aggregeret i stedet for opdelt på punkt 5.2.9.1 til 5.2.9.3 enkeltvis. De mængder, der angives i 5.2.9, skal ikke medtages i 5.2.2 til 5.2.8. 5.2.10. MAKSIMAL ELKAPACITET (NETTO) Kapaciteten angives pr. 31. december i det pågældende referencesår. Omfatter både (rene) elproduktionsenheders og kraftvarmeproduktionsenheders elkapacitet. Den maksimale elkapacitet (netto) er den samlede maksimale nettokapacitet for alle værker, opgjort enkeltvis i en given driftsperiode. I denne periode antages driften at være kontinuerlig, i praksis 15 timer eller derover pr. dag. Den maksimale nettokapacitet er den maksimale kraft — som antages at være udelukkende aktiv kraft — der kan leveres kontinuerligt ved tilslutningspunktet til nettet, når værket kører i fuld drift. 5.2.10.1. (Rene) vandkraftværker 5.2.10.2. Blandede vandkraftværker 5.2.10.3. (Rene) pumpekraftværker 5.2.10.4. Geotermisk energi 5.2.10.5. Fotovoltaisk solenergi Følgende underkategorier efter størrelse skal angives for fotovoltaisk solenergi:
5.2.10.5.1.
Under 30 kW
5.2.10.5.2.
Mellem 30 og 1 000 kW.
5.2.10.5.3.
Over 1 000 kW For 5.2.10.5.1 til 5.2.10.5.3 skal underkategorierne Tagmonterede solcelleanlæg og Uden for elnettet angives. Kategorien Uden for elnettet er kun obligatorisk, hvis den udgør mindst 1 % af kapaciteten i respektive størrelseskategori. 5.2.10.6. Termisk solenergi 5.2.10.7. Bølge-, tidevands- og havenergi 5.2.10.8. Landbaseret vindenergi 5.2.10.9. Offshorevindenergi 5.2.10.10. Industriaffald 5.2.10.11. Husholdningsaffald 5.2.10.12. Fast biobrændsel 5.2.10.13. Biogas 5.2.10.14. Biodiesel 5.2.10.15. Biobenzin 5.2.10.16. Andre flydende biobrændsler 5.2.11. TEKNISKE KARAKTERISTIKA 5.2.11.1. Areal med solceller/solfangere Det samlede areal med solceller/solfangere skal indberettes. Areal med solceller/solfangere vedrører kun solceller/solfangere til produktion af termisk solenergi til opvarmning; det er ikke nødvendigt at anføre areal med solceller/solfangere, der anvendes til elproduktion, her (fotovoltaisk solenergi og koncentreret solenergi). Areal med alle solceller/solfangere skal medregnes: solceller/solfangere med og uden glas, flade solceller/solfangere og solceller/solfangere med vakuumrør med væske eller luft som energibærer. 5.2.11.2. Produktionskapacitet for biobenzin 5.2.11.3. Produktionskapacitet for biodiesel 5.2.11.4. Produktionskapacitet for petroleumslignende biojetbrændstof 5.2.11.5. Produktionskapacitet for andre flydende biobrændsler 5.2.11.6. Gennemsnitlig nedre brændværdi for biobenzin 5.2.11.7. Gennemsnitlig nedre brændværdi for bioethanol 5.2.11.8. Gennemsnitlig nedre brændværdi for biodiesel 5.2.11.9. Gennemsnitlig nedre brændværdi for petroleumslignende biojetbrændstof 5.2.11.10. Gennemsnitlig nedre brændværdi for andre flydende biobrændsler 5.2.11.11. Gennemsnitlig nedre brændværdi for trækul 5.2.11.12. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk 5.2.11.12.1. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, luft-luft 5.2.11.12.2. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, luft-vand 5.2.11.12.3. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, luft-luft (reversibel) 5.2.11.12.4. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, luft-vand (reversibel) 5.2.11.12.5. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, udledningsluft-luft 5.2.11.12.6. Varmepumpers termiske kapacitet: Aerotermisk, udledningsluft-vand 5.2.11.13. Varmepumpers termiske kapacitet: Geotermisk energi 5.2.11.13.1. Varmepumpers termiske kapacitet: Geotermisk energi, jord-luft 5.2.11.13.2. Varmepumpers termiske kapacitet: Geotermisk energi, jord-vand 5.2.11.14. Varmepumpers termiske kapacitet: Hydrotermisk varme 5.2.11.14.1. Varmepumpers termiske kapacitet: Hydrotermisk varme, vand-luft 5.2.11.14.2. Varmepumpers termiske kapacitet: Hydrotermisk varme, vand-vand For punkt 5.2.11.12 til 5.2.11.14.2 skal underkategorien Heraf fra varmepumper med SPF over grænseværdien angives. Grænseværdien for SPF (den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor) skal være i overensstemmelse med direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder. 5.2.12. PRODUKTION AF FASTE BIOBRÆNDSLER OG BIOGASSER Den samlede produktion af faste biobrændsler (undtagen trækul) fordeles på følgende brændsler: 5.2.12.1. Brænde, træaffald og biprodukter 5.2.12.1.1. Træpiller som del af brænde, træaffald og biprodukter 5.2.12.2. Sortlud 5.2.12.3. Bagasse 5.2.12.4. Animalsk affald 5.2.12.5. Andre vegetabilske materialer og restprodukter 5.2.12.6. Den vedvarende del af industriaffald Dens samlede produktion af biogas fordeles på følgende produktionsmetoder: 5.2.12.7. Biogasser fra anaerob gæring: lossepladsgas 5.2.12.8. Biogasser fra anaerob gæring: gas fra spildevandsslam 5.2.12.9. Biogasser fra anaerob gæring: andre biogasser fra anaerob gæring 5.2.12.10. Biogasser fra termiske processer 5.2.13. IMPORT OPDELT EFTER OPRINDELSESLAND OG EKSPORT OPDELT EFTER BESTEMMELSESLAND Import angives opdelt efter oprindelsesland, og eksport angives efter bestemmelsesland. Gælder for biobenzin, bioethanol, petroleumslignende biojetbrændstof, biodiesel, andre flydende biobrændsler, træpiller. 5.3. Måleenheder Elektricitet indberettes i GWh (gigawatttimer), varme i TJ (terajoule) og elkapacitet i MW (megawatt). De anførte mængder skal angives i TJ NCV (terajoule baseret på nedre brændværdi) undtagen for trækul, biobenzin, bioethanol, petroleumslignende biojetbrændstof, biodiesel og andre flydende biobrændsler, som angives i kt (kiloton). Brændværdi angives i MJ/t (megajoule pr. ton). Areal med solceller/solfangere angives i 1 000 m2. Produktionskapacitet skal angives i kt (kiloton) pr. år. 6. ÅRLIGE STATISTIKKER OM KERNEKRAFTANLÆG Der skal indberettes følgende data om civil anvendelse af kernekraft: 6.1. Liste over aggregater 6.1.1. BERIGNINGSKAPACITET Operationelle berigningsanlægs årlige separationskapacitet (isotopisk separation af uran). 6.1.2. KAPACITET TIL PRODUKTION AF FRISKE BRÆNDSELSELEMENTER Brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændselselementfabrikker er undtaget. 6.1.3. MOX-BRÆNDSELSELEMENTFABRIKKERS PRODUKTIONSKAPACITET MOX-brændselselementfabrikkers årlige produktion. MOX-brændsel indeholder en blanding af plutonium og uran (blandet oxid). 6.1.4. PRODUKTION AF FRISKE BRÆNDSELSELEMENTER Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller nukleart brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet. Fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel, er heller ikke omfattet. 6.1.5. PRODUKTION AF MOX-BRÆNDSELSELEMENTER Produktion af færdige friske brændselselementer i fabrikker, der fremstiller MOX-brændsel. Stave eller andre delprodukter er ikke omfattet. 6.1.6. PRODUKTION AF KERNEKRAFTVARME Den samlede mængde varme produceret af kernereaktorer til produktion af elektricitet eller andre nyttige anvendelsesformål. 6.1.7. ÅRLIG GENNEMSNITLIG UDBRÆNDING AF ENDELIGT UDTAGNE BESTRÅLEDE BRÆNDSELSELEMENTER Beregnet gennemsnit af udbrændte brændselselementer, som er blevet endeligt udtaget af kernereaktorerne i det pågældende referenceår. Omfatter ikke brændselselementer, som midlertidigt er udtaget og kan forventes senere at skulle indsættes igen. 6.1.8. PRODUKTION AF URAN OG PLUTONIUM I OPARBEJDNINGSANLÆG Uran og plutonium produceret i oparbejdningsanlæg i referenceåret. 6.1.9. OPARBEJDNINGSANLÆGGENES KAPACITET (URAN OG PLUTONIUM) Årlig kapacitet til oparbejdning af uran og plutonium. 6.2. Måleenheder tSWU (ton separationsenheder) for 6.1.1.
tHM (ton tungmetal) for 6.1.4, 6.1.5, 6.1.8.
tHM (ton tungmetal) pr. år for 6.1.2, 6.1.3, 6.1.9
TJ (terajoule) for 6.1.6.
GWd/tHM (gigawattdag pr. ton tungmetal) for 6.1.7.
7. HYDROGEN Følgende data om hydrogen skal for første gang angives for referenceåret 2024: 7.1. Liste over aggregater 7.1.1. FORSYNING 7.1.1.1. Indenlandsk produktion 7.1.1.1.1. Fra naturgas 7.1.1.1.2. Fra olie og olieprodukter 7.1.1.1.3. Fra faste brændsler 7.1.1.1.4. Fra vedvarende energikilder (herunder vedvarende affald) 7.1.1.1.5. Fra ikkevedvarende affald 7.1.1.1.6. Fra elektrolyse 7.1.1.1.6.1. Heraf: elektricitet fra vedvarende energikilder — direkte transmission 7.1.1.1.6.2. Heraf: elektricitet fra kernekraft — direkte transmission 7.1.1.1.6.3. Heraf: elektricitet fra fossile brændsler — direkte transmission 7.1.1.1.7. Fra elektricitet — Andre 7.1.1.1.8. Fra andre kilder (Andre) 7.1.1.2. Import 7.1.1.3. Eksport 7.1.1.4. Lagerændringer 7.1.1.5. Bunkring (international søtrafik) 7.1.1.6. International luftfart 7.1.2. OMDANNELSESSEKTOREN 7.1.2.1. Hovedaktivitetsproducenter — elektricitet 7.1.2.2. Egenproducenter — elektricitet 7.1.2.3. Hovedaktivitetsproducenter — kraftvarmeproduktion 7.1.2.4. Egenproducenter — kraftvarmeproduktion 7.1.2.5. Hovedaktivitetsproducenter — varme 7.1.2.6. Egenproducenter — varme 7.1.2.7. Gasværker (og anden omdannelse til gas) 7.1.2.8. Olieraffinaderier 7.1.2.9. Blandingsanlæg til naturgas 7.1.2.10. Til blanding med motorbenzin/diesel/petroleum 7.1.2.11. Til blanding med vedvarende energikilder 7.1.2.12. Hydrogen blandet med vedvarende brændsler 7.1.2.13. Ikke andetsteds nævnt (Omdannelse) 7.1.3. ENERGISEKTOREN 7.1.3.1. Kulminer 7.1.3.2. Olie- og gasudvinding 7.1.3.3. Olieraffinaderier 7.1.3.4. Koksværker (energi) 7.1.3.5. Højovne (energi) 7.1.3.6. Gasværker (energi) 7.1.3.7. El, kraftvarme og varme 7.1.3.8. Produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen 7.1.3.10. Ikke andetsteds nævnt (energi) 7.1.4. TRANSPORT- OG DISTRIBUTIONSTAB 7.1.5 Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug — industrisektoren 7.1.5.1. Jern og stål 7.1.5.2. Den kemiske og petrokemiske industri 7.1.5.3. Ikkejernholdige metaller 7.1.5.4. Ikkemetalliske mineraler 7.1.5.5. Transportudstyr 7.1.5.6. Maskiner og udstyr 7.1.5.7. Råstofindvinding 7.1.5.8. Nærings- og nydelsesmidler 7.1.5.9. Papirmasse, papir og grafiske produkter 7.1.5.10. Træ og træprodukter 7.1.5.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 7.1.5.12. Tekstiler og lædervarer 7.1.5.13. Ikke andetsteds nævnt (Industri) 7.1.5.14. Andre sektorer 7.1.6 ENDELIGT ENERGIFORBRUG — INDUSTRISEKTOREN 7.1.6.1. Jern og stål 7.1.6.2. Den kemiske og petrokemiske industri 7.1.6.3. Ikkejernholdige metaller 7.1.6.4. Ikkemetalliske mineraler 7.1.6.5. Transportudstyr 7.1.6.6. Maskiner og udstyr 7.1.6.7. Råstofindvinding 7.1.6.8. Nærings- og nydelsesmidler 7.1.6.9. Papirmasse, papir og grafiske produkter 7.1.6.10. Træ og træprodukter 7.1.6.11. Bygge- og anlægsvirksomhed 7.1.6.12. Tekstiler og lædervarer 7.1.6.13. Ikke andetsteds nævnt (Industri) 7.1.7 ENDELIGT ENERGIFORBRUG — TRANSPORTSEKTOREN 7.1.7.1. Indenrigsflyvning 7.1.7.2. Vejtransport 7.1.7.3. Jernbane 7.1.7.4. National sejlads 7.1.7.5. Transport via rørledning 7.1.7.6. Ikke andetsteds nævnt (transport) 7.1.8 ENDELIGT ENERGIFORBRUG — ANDRE SEKTORER 7.1.8.1. Den private og offentlige servicesektor 7.1.8.2. Husholdninger 7.1.8.3. Landbrug 7.1.8.4. Skovbrug 7.1.8.5. Fiskeri 7.1.8.6. Ikke andetsteds nævnt (andet) 7.2. Produktionskapacitet Hydrogenproduktionskapaciteten pr. 31. december i referenceåret skal angives med samme detaljeringsgrad som for produktion (punkt 7.1.1.1 til 7.1.1.1.8). 7.3. Måleenheder Mængden angives i TJ (NCV) (terajoule baseret på nedre brændværdi) og produktionskapacitet angives i TJ (NCV) (terajoule baseret på nedre brændværdi) pr. år. 8. DETALJEREDE STATISTIKKER OVER DET ENDELIGE ENERGIFORBRUG Følgende opdelte data vedrørende endeligt energiforbrug skal indberettes. 8.1. Liste over aggregater 8.1.1. Industrisektoren Indberettes i henhold til definitionerne i bilag A, afsnit 2.6.1. 8.1.1.1. Råstofindvinding 8.1.1.1.1. Brydning af metalholdige malme 8.1.1.1.2. Anden råstofindvinding 8.1.1.1.3. Serviceydelser i forbindelse med råstofindvinding 8.1.1.2. Nærings- og nydelsesmidler 8.1.1.2.1. Fremstilling af fødevarer 8.1.1.2.2. Fremstilling af drikkevarer 8.1.1.2.3. Fremstilling af tobaksvarer 8.1.1.3. Tekstiler og læder 8.1.1.4. Træ og træprodukter 8.1.1.5. Papirmasse og papir samt trykning 8.1.1.5.1. Fremstilling af papir og papirvarer 8.1.1.5.1.1. Fremstilling af papirmasse 8.1.1.5.1.2. Andre papirvarer 8.1.1.5.2 Trykning og reproduktion af indspillede medier 8.1.1.6. Den kemiske og petrokemiske industri 8.1.1.6.1. Fremstilling af kemiske produkter 8.1.1.6.2. Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater 8.1.1.7. Ikkemetalliske mineraler 8.1.1.7.1. Fremstilling af glas og glasprodukter 8.1.1.7.2. Fremstilling af cement, kalk og gips (herunder klinker) 8.1.1.7.3. Andre ikkemetalholdige mineralske produkter 8.1.1.8. Jern og stål [fremstilling af basismetaller A] 8.1.1.9. Virksomheder inden for ikkejernholdige metaller [fremstilling af basismetaller B] 8.1.1.9.1. Fremstilling af aluminium 8.1.1.9.2. Andre virksomheder inden for ikkejernholdige metaller 8.1.1.10. Maskiner og udstyr 8.1.1.10.1. Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr 8.1.1.10.2. Fremstilling af computere og elektroniske og optiske produkter 8.1.1.10.3. Fremstilling af elektrisk udstyr 8.1.1.10.4. Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. 8.1.1.11. Transportudstyr 8.1.1.12. Ikke andetsteds nævnt — industri 8.1.1.12.1. Fremstilling af gummi- og plastprodukter 8.1.1.12.2. Møbelfremstilling 8.1.1.12.3. Anden fremstilling 8.1.2. Transportsektoren Indberettes i henhold til definitionerne i bilag A, afsnit 2.6.2. 8.1.2.1. Jernbane 8.1.2.1.1. Højhastighedstog 8.1.2.1.2. Konventionelle tog 8.1.2.1.2.1. Passagertransport med konventionelle tog 8.1.2.1.2.2. Godstransport med konventionelle tog 8.1.2.1.3. Metro og sporvogn 8.1.2.2. Vejtransport 8.1.2.2.1. Tunge køretøjer til godstransport 8.1.2.2.2. Kollektiv transport 8.1.2.2.3. Personbiler og varevogne 8.1.2.2.4. Andre vejtransportmidler 8.1.3. Den private og offentlige servicesektor Indberettes i henhold til definitionerne i bilag A, afsnit 2.6.3.1. 8.1.3.1. Reparation og installation af maskiner og udstyr 8.1.3.2. Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 8.1.3.3. Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler 8.1.3.3.1. Engroshandel 8.1.3.3.2. Detailhandel 8.1.3.4 Hjælpevirksomhed i forbindelse med transport 8.1.3.5. Post- og kurertjenester 8.1.3.6. Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed 8.1.3.6.1. Overnatningsfaciliteter 8.1.3.6.2. Restaurationsvirksomhed 8.1.3.7. Information og kommunikation 8.1.3.8. Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring 8.1.3.9. Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester 8.1.3.10. Offentlig forvaltning og forsvar, lovpligtig socialsikring 8.1.3.11. Undervisning 8.1.3.12. Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger 8.1.3.12.1. Hospitaler 8.1.3.13. Kultur, forlystelser og fritid 8.1.3.13.1 Sport 8.1.3.14 Eksterritoriale organisationer og organer 8.1.3.15. Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser 8.1.3.16 Datacentre. Kun datacentre, der hostes af indberettende enheder (uanset NACE-kode) med en samlet kapacitet på mindst 1 MW, skal angives. Den første obligatoriske indberetning til dette punkt er for referenceåret 2024. 8.1.4. Husholdningssektoren Indberettes i henhold til definitionerne i bilag A, afsnit 2.6.3.2. 8.1.4.1. Husholdninger: Rumopvarmning 8.1.4.2. Husholdninger: Rumkøling 8.1.4.3. Husholdninger: Opvarmning af vand 8.1.4.4. Husholdninger: Madlavning 8.1.4.5. Husholdninger: Belysning og apparater Vedrører kun elektricitet 8.1.4.6. Husholdninger: Anden slutanvendelse 8.2. Berørte energiprodukter Medmindre andet er anført, skal der indsamles data om alle energiprodukter, der er opført i bilag A. Eurostat vil angive den aktuelle liste over energiprodukter, for hvilke de data, der er anført i bilag B, punkt 7, skal indberettes i indberetningsskemaet, som en undergruppe af dem, der er anført i bilag A, punkt 3. 8.3. Måleenheder Mængden af faste fossile brændstoffer angives i kt (kiloton). Mængden af råolie og olieprodukter angives i kt (kiloton). Mængden af naturgas og syntetiske gasser (gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas, andre genvundne gasser) angives opdelt efter energiindhold, i TJ GCV (terajoule baseret på øvre brændværdi). Mængden af elektricitet angives i GWh (gigawatttimer). Mængden af varme angives i TJ (terajoule baseret på nedre brændværdi). Mængden af vedvarende energikilder og affald angives i TJ NCV (terajoule baseret på nedre brændværdi) undtagen for trækul, biobenzin, bioethanol, petroleumslignende biojetbrændstof, biodiesel og andre flydende biobrændsler, som angives i kt (kiloton). Brændværdien for faste fossile brændstoffer, råolie og olieprodukter samt vedvarende energi og affald angives i MJ/t (megajoule pr. ton). Brændværdien for naturgas og syntetiske gasser angives i kJ/m3, idet gassen antages at være underlagt referencevilkår (15 °C, 101 325 Pa). For andre energiprodukter, der er underlagt indberetningskrav, anvendes de enheder for indberetning, der er fastsat i de respektive kapitler i dette bilag. 8.4. Frist for fremsendelse af data: Dataene fremsendes senest den 31. marts i det andet år, der følger efter referencesåret. 8.5. Fritagelser Cypern er fritaget for indberetning af opdelte data om det endelige energiforbrug for råolie og olieprodukter (som defineret i bilag A, afsnit 3.4) for alle de aggregater, der er omfattet af afsnit 8.1.4 i dette bilag (»Husholdninger«). 9. FORELØBIGE ÅRLIGE DATA 9.1. Berørte energiprodukter Indsamlingen af data gælder samtlige produkter, der er omhandlet i afsnit 1.1, 2.1, 3.1, 4.1 og 5.1 i dette bilag. 9.2. Liste over aggregater Følgende aggregater skal indberettes:
9.2.1.
For faste fossile brændsler og syntetiske gasser: 1.2.1.1, 1.2.1.2, 1.2.1.6, 1.2.1.7, 1.2.1.8 og 1.2.1.9, som defineret i kapitel 1 i dette bilag.
9.2.2.
For naturgas: 2.2.1.1., 2.2.1.2., 2.2.1.3., 2.2.1.4., 2.2.1.5., 2.2.1.6., 2.2.9. som defineret i kapitel 2 i dette bilag.
9.2.3.
For elektricitet og varme: Bruttoproduktion opdelt efter produkt for alle produkter, eget forbrug, samlet transport- og distributionstab (3.2.3 og 3.2.4) og 3.2.2.3, 3.2.2.4, 3.2.2.5, 3.2.2.6, 3.2.2.7, 3.2.2.8 og 3.2.2.9, som defineret i kapitel 3 i dette bilag.
9.2.4.
For olie og olieprodukter: 4.2.1.1, 4.2.1.2, 4.2.1.3, 4.2.1.4, 4.2.1.5, 4.2.1.6, 4.2.1.7, 4.2.1.8, 4.2.1.9, 4.2.1.10, 4.2.2.1, 4.2.2.2, 4.2.2.3, 4.2.2.4, 4.2.2.5, 4.2.2.6, 4.2.2.7, 4.2.2.8, 4.2.2.9 og 4.2.2.10, som defineret i kapitel 4 i dette bilag.
9.2.5.
For vedvarende energi og affaldsenergi: 5.2.2.1, 5.2.2.2, 5.2.2.3, 5.2.2.4, 5.2.10.1, 5.2.10.2, 5.2.10.3, 5.2.10.8 og 5.2.10.9, som defineret i kapitel 5 i dette bilag. 9.3. Måleenheder Mængderne skal angives i de enheder, der fremgår af afsnit 1.3, 2.3, 3.3, 4.3 og 5.3 i dette bilag. 9.4. Frist for fremsendelse af data Dataene fremsendes senest den 31. maj i det år, der følger efter referencesåret. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|