BILAG A
TERMINOLOGI
Dette bilag indeholder forklaringer, geografiske præciseringer og definitioner af de udtryk, der anvendes i de øvrige bilag, medmindre andet er anført i disse bilag.
1.
GEOGRAFISKE PRÆCISERINGER
Til brug for den statistiske indberetning anvendes nedenstående geografiske definitioner:
—
Australien omfatter ikke de eksterne territorier
—
Danmark omfatter ikke Færøerne og Grønland
—
Frankrig omfatter også Monaco og de franske oversøiske departementer Guadeloupe, Martinique, Fransk Guyana, Réunion og Mayotte
—
Italien omfatter også San Marino og Vatikanstaten
—
Japan omfatter også Okinawa
—
Portugal omfatter også Azorerne og Madeira
—
Spanien omfatter også De Kanariske Øer, Balearerne, Ceuta og Melilla
—
Schweiz omfatter ikke Liechtenstein
—
USA omfatter de 50 delstater, District of Columbia, De Amerikanske Jomfruøer, Puerto Rico og Guam.
2.
AGGREGATER
Producenter af elektricitet og varme klassificeres efter formålet med produktionen:
—
hovedaktivitetsproducenter er private og offentlige virksomheder, der som hovedaktivitet producerer elektricitet og/eller varme med henblik på salg til tredjemand
—
egenproducenter er private og offentlige virksomheder, der som støtteaktivitet i forbindelse med deres hovedaktivitet producerer elektricitet og/eller varme helt eller delvist til eget brug.
Bemærk:
Kommissionen kan præcisere terminologien yderligere ved efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 2, at tilføje relevante henvisninger til NACE (
2
), når en ændring af NACE-nomenklaturen er trådt i kraft.
2.1.
Forsyning
2.1.1. PRODUKTION/INDENLANDSK PRODUKTION
De mængder brændsel, der udvindes eller produceres, opgøres efter fjernelse af inaktive stoffer. Produktion omfatter også de mængder, der forbruges af producenten under produktionen (f.eks. til opvarmning eller drift af udstyr og tilbehør), samt leverancer til andre energiproducenter til omdannelse eller andre formål.
Ved »indenlandsk produktion« forstås produktion med ressourcer fra et specifikt område — det indberettende lands nationale område.
2.1.2. GENINDVINDING
Gælder kun stenkul. Slam og andet kulaffald, som genvindes i minerne.
2.1.3. TILGANG FRA ANDRE KILDER
De mængder brændsel, hvis produktion er omfattet af andre brændselsindberetninger, men som blandes med andre brændsler og forbruges som en blanding. Yderligere oplysninger om denne komponent skal forelægges som:
—
Tilgang fra andre kilder: kul
—
Tilgang fra andre kilder: olie og olieprodukter
—
Tilgang fra andre kilder: naturgas
—
Tilgang fra andre kilder: vedvarende energikilder
—
Tilgang fra andre kilder: hydrogen
2.1.4. IMPORT/EKSPORT
Medmindre andet er anført, forstås ved »import« indførsel fra det egentlige oprindelsesland (det land, hvor energiproduktet er produceret) med henblik på anvendelse i landet, og ved »eksport« udførsel til det land, hvor det producerede energiprodukt endeligt forbruges. Ved importerede og eksporterede mængder forstås de mængder, som har passeret landets grænser, uanset om de er toldklareret eller ej.
Hvis oprindelses- eller bestemmelseslandet er ukendt, kan det anføres som »Ikkespecificeret/andet«.
2.1.5. BUNKRING (INTERNATIONAL SØTRAFIK)
De mængder brændsel, der leveres til skibe i international sejlads, uanset flagstat. International sejlads kan foregå til søs, på indre vandveje og søer samt i kystfarvande. Følgende komponenter er ikke omfattet:
—
forbrug i skibe i national sejlads. Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes på grundlag af afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet
2.1.6. INTERNATIONAL LUFTFART
De mængder brændsel, der leveres til fly i international luftfart. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes på grundlag af afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under »Ikke andetsteds nævnt — transport«), og flybrændstof til militær brug (anføres under »Ikke andetsteds nævnt — andet«).
2.1.7. LAGERÆNDRINGER
Forskellen mellem primolager og ultimolager for lagre på det nationale område. Medmindre andet er anført, anføres lagertilgang med et negativt tal, og lagerafgang med et positivt tal.
2.1.8. SAMLEDE PRIMO- OG ULTIMOLAGRE PÅ DET NATIONALE OMRÅDE
Alle lagre på det nationale område, herunder lagre hos det offentlige, store forbrugere og lagervirksomheder, lagre på indgående søgående fartøjer, lagre i toldfrie områder og lagre, der forvaltes for tredjemand, uanset om det sker i henhold til en bilateral regeringsaftale eller ej. Ved »primo« og »ultimo« forstås henholdsvis første og sidste dag i referenceperioden. Lagre omfatter lagre i alle typer særlige lagerfaciliteter enten over eller under jorden.
2.1.9. DIREKTE ANVENDELSE
Olie (råolie og olieprodukter), der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i olieraffinaderier. Omfatter også råolie, der anvendes til elproduktion.
2.1.10. TILGANG AF PRIMÆRPRODUKTER
De mængder indenlandsk og importeret råolie (herunder kondensat) og indenlandsk NGL (
3
), der anvendes direkte uden at være blevet forarbejdet i et olieraffinaderi, og mængderne af tilbageførsler fra den petrokemiske industri, der, selv om der ikke er tale om primært brændsel, anvendes direkte.
2.1.11. RAFFINADERIERNES BRUTTOPRODUKTION
Et raffinaderis eller et blandingsanlægs produktion af færdigprodukter. Omfatter også raffinaderibrændsel, men ikke raffinaderitab.
2.1.12. GENBRUGSPRODUKTER
Færdigprodukter, der efter at have været leveret til slutbrugere passerer gennem markedsføringsnettet for anden gang (f.eks. genforarbejdede brugte smøremidler). Der skelnes mellem disse mængder og tilbageførsler fra den petrokemiske industri.
2.1.13. TILBAGEFØRSLER
Færdigprodukter eller halvfabrikata, der returneres fra slutbrugerne til raffinaderierne til bearbejdning, blanding eller salg. Der er som regel tale om biprodukter fra den petrokemiske fremstillingsproces.
2.1.14. OVERFØRSLER MELLEM PRODUKTER
De mængder, der omklassificeres, enten fordi deres specifikationer har ændret sig, eller fordi de er blevet blandet med et andet produkt. En negativ indgang for et produkt opvejes af en eller flere positive indgange for et eller flere produkter og omvendt; den samlede nettovirkning skal være nul.
2.1.15. OVERFØRTE PRODUKTER
Importerede mineralolieprodukter, der omklassificeres som råmaterialer med henblik på videreforarbejdning i raffinaderiet. Leveres ikke til slutbrugerne.
2.1.16. STATISTISKE FORSKELLE
Beregnet værdi defineret som forskellen mellem beregning fra et forsyningsperspektiv (top-down-tilgang) og beregning fra et forbrugsperspektiv (bottom-up-tilgang). Indberettende lande skal redegøre for eventuelle betydelige statistiske forskelle.
2.2.
Omdannelsessektoren
Under »Omdannelsessektoren« anføres kun de mængder brændsel, der blev omdannet til andre brændsler. De mængder brændsel, der anvendes til opvarmning og drift af udstyr og generelt i forbindelse med omdannelse, anføres under »Energisektoren«.
2.2.1. HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KUN ELEKTRICITET
De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af elektricitet i (rene) elproduktionsenheder/elværker.
2.2.2. HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KRAFTVARMEPRODUKTIONSENHEDER
De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af elektricitet og/eller varme i kraftvarmeproduktionsenheder.
2.2.3. HOVEDAKTIVITETSPRODUCENTER — KUN VARME
De mængder brændsel, der anvendes af hovedaktivitetsproducenter til produktion af varme i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker.
2.2.4. EGENPRODUCENTER — KUN ELEKTRICITET
De mængder brændsel, der anvendes af egenproducenter til produktion af elektricitet i (rene) elproduktionsenheder/elværker.
2.2.5. EGENPRODUCENTER — KRAFTVARMEPRODUKTIONSENHEDER
Alle de mængder brændsel, der anvendes af egenproducenter til produktion af elektricitet, samt den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes af egenproducenter til produktion af solgt varme i kraftvarmeproduktionsenheder. Den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes til produktion af ikkesolgt varme (varme til eget forbrug), anføres under den relevante sektor for det endelige energiforbrug på grundlag af NACE-nomenklaturen. Ikkesolgt varme, som leveres til andre enheder i henhold til ikke-finansielle aftaler eller til enheder med andet ejerskab, anføres efter samme princip som solgt varme.
2.2.6. EGENPRODUCENTER — KUN VARME
Den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes af egenproducenter til produktion af solgt varme i (rene) varmeproduktionsenheder/varmeværker. Den forholdsmæssige andel af brændsler, der anvendes til produktion af ikkesolgt varme (varme til eget forbrug), anføres under den relevante sektor for det endelige energiforbrug på grundlag af NACE-nomenklaturen. Ikkesolgt varme, som leveres til andre enheder i henhold til ikke-finansielle aftaler eller til enheder med andet ejerskab, anføres efter samme princip som solgt varme.
2.2.7. BRIKETFABRIKKER (STENKULSBRIKETTER)
De mængder brændsel, der anvendes i briketfabrikker, til fremstilling af stenkulsbriketter.
2.2.8. KOKSVÆRKER
De mængder brændsel, der anvendes i koksværker, til fremstilling af koksværkskoks og koksværksgas.
2.2.9. BRIKETFABRIKKER (BRUNKULSBRIKETTER/TØRVEBRIKETTER)
De mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af brunkulsbriketter i briketfabrikker (brunkul), og de mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af tørvebriketter i briketfabrikker (tørvebriketter).
2.2.10. GASVÆRKER
De mængder brændsel, der anvendes til produktion af gasværksgas i gasværker og i kulforgasningsanlæg.
2.2.11. HØJOVNE
De mængder brændsel, der påfyldes selve højovnen enten oppefra sammen med jernmalmen eller gennem blæsedyserne i bunden sammen med den forvarmede blæseluft.
2.2.12. KULLIKVEFAKTION
De mængder brændsel, der anvendes til produktion af syntetisk olie.
2.2.13. GAS-TO-LIQUID-ANLÆG
De mængder gasformigt brændsel, der omdannes til flydende brændsel.
2.2.14. ANLÆG TIL FREMSTILLING AF TRÆKUL
De mængder fast biobrændsel, der omdannes til trækul.
2.2.15. OLIERAFFINADERIER
De mængder brændsel, der anvendes til fremstilling af mineralolieprodukter.
2.2.16. BLANDINGSANLÆG TIL NATURGAS (TIL BLANDET NATURGAS)
De mængder gas, der blandes med naturgas i gasnettet.
2.2.17. TIL BLANDING MED MOTORBENZIN/DIESEL/PETROLEUM
De mængder flydende biobrændsel, der blandes med deres fossile modstykker. De mængder hydrogen, der blandes i brændsler.
2.2.18. PRODUKTION AF HYDROGEN
De mængder brændsel, der anvendes til produktion af hydrogen
2.2.19. IKKE ANDETSTEDS NÆVNT
De mængder brændsel, der anvendes til omdannelse, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.
2.3.
Energisektoren
De mængder, der forbruges i energisektoren i forbindelse med udvinding (råstofindvinding samt olie- og gasproduktion) eller omdannelse. Dette svarer til hovedgruppe 05, 06, 19 og 35, gruppe 09.1 og undergruppe 07.21 og 08.92 i NACE.
Omfatter ikke de mængder brændsel, der omdannes til andre former for energi (anføres under »Omdannelsessektoren«) eller anvendes i forbindelse med drift af rørledninger, der transporterer olie, gas og kulslam (anføres under »Transportsektoren«).
2.3.1. EGENANVENDELSE I EL-, KRAFTVARME- OG VARMEVÆRKER
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af (rene) elproduktionsenheder, (rene) varmeproduktionsenheder og kraftvarmeproduktionsenheder.
2.3.2. KULMINER
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med udvinding og forarbejdning af kul i kulindustrien. Kul, der brændes i minekraftværker, anføres under »Omdannelsessektoren«.
2.3.3. BRIKETFABRIKKER (STENKULSBRIKETTER)
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af briketfabrikker (stenkulsbriketter).
2.3.4. KOKSVÆRKER
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af koksværker.
2.3.5. BRIKETFABRIKKER (BRUNKULSBRIKETTER/TØRVEBRIKETTER)
De mængder af brændsel, der anvendes som energi i forbindelse med drift af briketfabrikker (brunkulsbriketter/tørvebriketter).
2.3.6. GASVÆRKER/KULFORGASNINGSANLÆG
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af gasværker/kulforgasningsanlæg.
2.3.7. HØJOVNE
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af højovne.
2.3.8. KULLIKVEFAKTION
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af kullikvefaktionsanlæg.
2.3.9. LIKVEFAKTION (LNG)/GENFORGASNING
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af likvefaktions- og genforgasningsanlæg.
2.3.10. FORGASNINGSANLÆG (BIOGAS)
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af forgasningsanlæg (biogas).
2.3.11. GAS-TO-LIQUID-ANLÆG (GTL-ANLÆG)
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af gas-to-liquid-omdannelsesanlæg.
2.3.12. ANLÆG TIL FREMSTILLING AF TRÆKUL
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af anlæg til fremstilling af trækul.
2.3.13. OLIERAFFINADERIER
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med drift af olieraffinaderier.
2.3.14. KERNEKRAFTINDUSTRIEN
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med kernekraftindustrien (råstofindvinding, forarbejdning, oparbejdning af nukleare materialer til nuklear fission og fusion) og herunder behandling, bortskaffelse og lagring af radioaktivt nukleart affald.
2.3.15. OLIE- OG GASUDVINDING
De mængder brændsel, der forbruges i olie- og gasudvindingsanlæg. Omfatter ikke rørledningstab (anføres som distributionstab) og de mængder energi, der anvendes til drift af rørledninger (anføres under »Transportsektoren«).
2.3.16. PRODUKTION, LIKVEFAKTION OG FORGASNING AF HYDROGEN
De mængder brændsel, der forbruges som energi i forbindelse med produktion, likvefaktion og forgasning af hydrogen.
2.3.17. IKKE ANDETSTEDS NÆVNT — ENERGI
De mængder brændsel, der vedrører energi, ikke andetsteds nævnt. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.
2.4.
Transport- og distributionstab
2.4.1. Transporttab
Brændselstab i forbindelse med transport i den del af forsyningsnettet, der drives af transmissionsnetoperatøren. Dette indbefatter tekniske og ikketekniske tab. For elektricitet indbefatter det også tab i transformere, der ikke anses for at være en integrerende del af kraftværkerne. For gas indbefatter det også udluftning og afbrænding under transport.
2.4.2. Distributionstab
Brændselstab i forbindelse med distribution i den del af forsyningsnettet, der drives af distributionssystemoperatøren. Dette indbefatter tekniske og ikketekniske tab. For gas indbefatter det også udluftning og afbrænding under distribution.
2.5.
Endeligt ikkeenergimæssigt forbrug
De mængder brændsel, der anvendes til ikkeenergimæssige formål — brændsel, der ikke er forbrændt.
2.6.
Endeligt energiforbrug (slutanvendelser)
2.6.1. INDUSTRISEKTOREN
Herved forstås de mængder brændsel, der forbruges i industrianlæg i forbindelse med disses hovedaktiviteter.
For (rene) varmeproduktionsenheder eller kraftvarmeproduktionsenheder anføres kun de mængder brændsel, der forbruges til produktion af varme, som anvendes direkte i den pågældende enhed (varme til eget forbrug). De mængder brændsel, der forbruges til produktion af solgt varme og til produktion af elektricitet, anføres under den relevante omdannelsessektor.
2.6.1.1. Råstofindvinding: hovedgruppe 07 (undtagen undergruppe 07.21) og 08 (undtagen undergruppe 08.92) i NACE, gruppe 09.9 i NACE.
2.6.1.1.1. Brydning af metalmalme [hovedgruppe 07 i NACE, omfatter ikke undergruppe 07.21 »Brydning af uran- og thoriummalme« i NACE]
2.6.1.1.2. Anden råstofindvinding [hovedgruppe 08 i NACE, omfatter ikke undergruppe 08.92 »Udvinding af tørv« i NACE]
2.6.1.1.3. Serviceydelser i forbindelse med råstofindvinding [hovedgruppe 09 i NACE, omfatter ikke gruppe 09.1 »Tjenesteydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas« i NACE]
2.6.1.2. Føde-, drikke- og tobaksvarer: hovedgruppe 10, 11 og 12 i NACE.
2.6.1.2.1. Fremstilling af fødevarer [hovedgruppe 10 i NACE]
2.6.1.2.2. Fremstilling af drikkevarer [hovedgruppe 11 i NACE]
2.6.1.2.3. Fremstilling af tobaksvarer [hovedgruppe 12 i NACE]
2.6.1.3. Tekstiler og læder [hovedgruppe 13, 14 og 15 i NACE, omfatter Fremstilling af tekstiler, Fremstilling af beklædningsartikler og Fremstilling af læder og lædervarer]
2.6.1.4. Træ og træprodukter — Fremstilling af træ og varer af træ og kork, undtagen møbler; Fremstilling af varer af strå og flettematerialer [hovedgruppe 16 i NACE]
2.6.1.5. Papirmasse og papir samt trykning gruppe 17 og 18 i NACE.
2.6.1.5.1. Fremstilling af papir og papirvarer [hovedgruppe 17 i NACE]
2.6.1.5.1.1. Fremstilling af papirmasse [undergruppe 17.11 i NACE]
2.6.1.5.1.2. Andre papirvarer [undergruppe 17.12 og gruppe 17.2 i NACE]
2.6.1.5.2 Trykning og reproduktion af indspillede medier [hovedgruppe 18 i NACE]
2.6.1.6. Den kemiske og petrokemiske industri gruppe 20 og 21 i NACE.
2.6.1.6.1. Fremstilling af kemikalier og kemiske produkter [hovedgruppe 20 i NACE]
2.6.1.6.2. Fremstilling af farmaceutiske råvarer og farmaceutiske præparater [hovedgruppe 21 i NACE]
2.6.1.7. Ikkemetalholdige mineraler [hovedgruppe 23 i NACE]
2.6.1.7.1. Fremstilling af glas og glasprodukter [gruppe 23.1 i NACE]
2.6.1.7.2. Fremstilling af cement, kalk og gips (herunder klinker) [gruppe 23.5 i NACE]
2.6.1.7.3. Andre ikkemetalholdige mineralske produkter [gruppe 23.2, 23.3, 23.4, 23.6, 23.7 og 23.9 i NACE]
2.6.1.8. Jern og stål [fremstilling af basismetaller A: gruppe 24.1, 24.2 og 24.3 og undergruppe 24.51 og 24.52 i NACE]
2.6.1.9. Virksomheder inden for ikkejernholdige metaller [fremstilling af basismetaller B: gruppe 24.4 og undergruppe 24.53 og 24.54 i NACE]
2.6.1.9.1. Fremstilling af aluminium [undergruppe 24.42 i NACE]
2.6.1.9.2. Andre virksomheder inden for ikkejernholdige metaller [gruppe 24.4 i NACE, undtagen undergruppe 24.42; gruppe 24.53 og 24.54]
2.6.1.10. Maskiner: hovedgruppe 25, 26, 27 og 28 i NACE.
2.6.1.10.1. Jern- og metalvareindustri, undtagen maskiner og udstyr [hovedgruppe 25 i NACE]
2.6.1.10.2. Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter [hovedgruppe 26 i NACE]
2.6.1.10.3. Fremstilling af elektrisk udstyr [hovedgruppe 27 i NACE]
2.6.1.10.4. Fremstilling af maskiner og udstyr i.a.n. [hovedgruppe 28 i NACE]
2.6.1.11. Transportmidler: Virksomheder med relation til transportmidler [hovedgruppe 29 og 30 i NACE; omfatter Fremstilling af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne samt Fremstilling af andre transportmidler]
2.6.1.12. Ikke andetsteds nævnt — industri hovedgruppe 22, 31 og 32 i NACE
2.6.1.12.1. Fremstilling af gummi- og plastprodukter [hovedgruppe 22 i NACE]
2.6.1.12.2. Fremstilling af møbler [hovedgruppe 31 i NACE]
2.6.1.12.3. Anden fremstillingsvirksomhed [hovedgruppe 32 i NACE]
2.6.1.13. Bygge- og anlægsarbejder; [hovedgruppe 41, 42 og 43 i NACE]
2.6.2. TRANSPORTSEKTOREN
Den energi, der anvendes til transport, uanset i hvilken NACE-kategori (økonomisk sektor) transporten foretages. Det brændsel, der anvendes til opvarmning og belysning af jernbanestationer, busstationer, anløbsbroer og lufthavne bør anføres under »Den private og offentlige servicesektor« og ikke under »Transportsektoren«.
2.6.2.1. Jernbane
De mængder brændsel, der anvendes til jernbanetransport, herunder til virksomheders egne jernbaner og jernbanetransport som del af transportsystemer i byer og forstæder (f.eks. tog, sporvogne og metroer).
2.6.2.1.1. Højhastighedstog
Den energi, der anvendes til jernbaner med en hastighed på over 200 km/t.
2.6.2.1.2. Konventionelle tog
Den energi, der anvendes inden for jernbanetransport, undtagen højhastighedstog, metro og sporvogn.
2.6.2.1.2.1. Passagertransport med konventionelle tog
Den energi, der anvendes til jernbanepersontransport, dvs. til at befordre passagerer med tog mellem påstignings- og afstigningsstedet (en passager er enhver rejsende ombord, der ikke er ansat som togpersonale).
2.6.2.1.2.2. Godstransport med konventionelle tog
Den energi, der anvendes til jernbanegodstransport, dvs. til at befordre gods med tog mellem pålæsnings- og aflæsningsstedet.
2.6.2.1.3. Metro og sporvogn
Den energi, der anvendes til metro, sporvogn, letbane og andre bybaner, som føres i højbane eller undergrundsbane.
2.6.2.2. National sejlads
De mængder brændsel, der leveres til skibe, som ikke er i international sejlads, uanset flagstat (jf. »Bunkring (international søtrafik)«). Hvorvidt der er tale om national eller international sejlads, bestemmes på grundlag af afsejlings- og ankomsthavn, ikke efter skibets flagstat eller nationalitet.
2.6.2.3. Vejtransport
De mængder brændsel, der anvendes i vejkøretøjer. Omfatter også brændsel, der anvendes i landbrugskøretøjer på landeveje, og smøremidler til vejkøretøjer.
Omfatter ikke den energi, der anvendes i stationære motorer (jf. »Andre sektorer«), i traktorer, der kører uden for landevejen (jf. »Landbrug«), i vejkøretøjer til militær brug (jf. »Andre sektorer — ikke andetsteds nævnt«), bitumen, der anvendes til vejbelægning, og den energi, der anvendes i motorer på byggepladser (jf. »Industrisektoren«, delsektor »Bygge- og anlægsvirksomhed«).
2.6.2.3.1. Tunge køretøjer til godstransport
De mængder brændsel, der anvendes i lastbiler til godstransport med en nyttelast på over 3,5 ton (køretøjer i kategori N2 og N3 i den europæiske køretøjsklassificering, som bygger på ECE/FN-normerne).
2.6.2.3.2. Kollektiv transport
De mængder brændsel, der anvendes i større køretøjer til persontransport, såsom busser, rutebiler, minibusser m.v. (køretøjer i kategori M2 og M3 i den europæiske køretøjsklassificering, som bygger på ECE/FN-normerne).
2.6.2.3.3. Personbiler og varevogne
De mængder brændsel, der anvendes i mindre køretøjer til person- eller godstransport, såsom personbiler og varevogne (køretøjer i kategori N1 og M1 i den europæiske køretøjsklassificering, som bygger på ECE/FN-normerne).
2.6.2.3.4. Andre vejtransportmidler
De mængder brændsel, der anvendes i alle andre vejtransportmidler end tunge køretøjer til godstransport, kollektiv transport og personbiler og varevogne.
2.6.2.4. Transport via rørledning
De mængder brændsel, der anvendes som energi til støtte for og drift af rørledninger, der transporterer gas, væsker, slam mv. Omfatter også den energi, der anvendes til pumpestationer og vedligeholdelse af rørledninger. Omfatter ikke den energi, der anvendes til distribution via rørledninger af naturgas eller syntetisk gas, varmt vand og damp fra distributøren til slutbrugerne (anføres under »Energisektoren«), den energi, der anvendes til distribution af vand til slutbrugere i husholdnings-, industri- og handelssektoren mv. (anføres under »Den private og offentlige servicesektor«), og tab under denne transport mellem distributøren og slutbrugerne (anføres som »Distributionstab«).
2.6.2.5. Indenrigsflyvning
De mængder brændsel, der leveres til fly i national luftfart. Omfatter også brændsel, der anvendes til andre formål end flyvning, f.eks. benchtest af motorer. Hvorvidt der er tale om national eller international luftfart, bestemmes på grundlag af afgangs- og landingssted, ikke efter flyselskabets nationalitet. Omfatter også rejser af betragtelig længde mellem to lufthavne i et land med oversøiske territorier. Omfatter ikke brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer (anføres under »Ikke andetsteds nævnt — transport«), og flybrændstof til militær brug (anføres under »Ikke andetsteds nævnt — andet«).
2.6.2.6. Ikke andetsteds nævnt — transport
De mængder brændsel, der anvendes til transport, ikke andetsteds nævnt. Omfatter også brændsel, der anvendes af flyselskaber i vejkøretøjer, og brændsel, der anvendes i havne til forskellige typer lossekraner. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.
2.6.3. ANDRE SEKTORER
Denne kategori omfatter de mængder brændsel, der anvendes i sektorer, som ikke er udtrykkeligt nævnt, eller som ikke henhører under omdannelses-, energi-, industri- eller transportsektoren.
2.6.3.1. Den private og offentlige servicesektor
De mængder brændsel, der forbruges af virksomheder og administrative enheder i den offentlige og private sektor. Følgende hovedgrupper i NACE: 33, 36, 37, 38, 39, 45, 46, 47, 52, 53, 55, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 68, 69, 70, 71, 72, 73, 74, 75, 77, 78, 79, 80, 81, 82, 84 (undtagen undergruppe 84.22), 85, 86, 87, 88, 90, 91, 92, 93, 94, 95, 96 og 99. Brændsel, der anvendes til opvarmning og belysning af jernbanestationer, busstationer, anløbsbroer og lufthavne, anføres under denne kategori. Dette indbefatter også brændsel, der anvendes til alle ikketransportsmæssige aktiviteter i hovedgruppe 49, 50 og 51 i NACE.
2.6.3.1.1. Reparation og installation af maskiner og udstyr [hovedafdeling C, hovedgruppe 33, i NACE]
2.6.3.1.2. Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand [hovedafdeling E i NACE]
2.6.3.1.3. Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler [hovedafdeling G i NACE]
2.6.3.1.3.1. Engroshandel [hovedafdeling G, hovedgruppe 46, i NACE]
2.6.3.1.3.2. Detailhandel [hovedafdeling G, hovedgruppe 47, i NACE]
2.6.3.1.4. Oplagring og hjælpevirksomhed i forbindelse med transport [hovedafdeling H, hovedgruppe 52, i NACE]
2.6.3.1.5. Post- og kurertjenester [hovedafdeling H, hovedgruppe 53, i NACE]
2.6.3.1.6. Overnatningsfaciliteter og restaurationsvirksomhed [hovedafdeling I i NACE]
2.6.3.1.6.1. Overnatningsfaciliteter [hovedafdeling I, hovedgruppe 55, i NACE]
2.6.3.1.6.2. Restaurationsvirksomhed [hovedafdeling I, hovedgruppe 56, i NACE]
2.6.3.1.7. Information og kommunikation [hovedafdeling J i NACE]
2.6.3.1.8. Pengeinstitut- og finansvirksomhed, forsikring og Fast ejendom [hovedafdeling K i NACE og hovedafdeling L i NACE]
2.6.3.1.9. Administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester [hovedafdeling N i NACE]
2.6.3.1.10. Offentlig forvaltning og forsvar; lovpligtig social sikring [hovedafdeling O i NACE]
2.6.3.1.11. Undervisning [hovedafdeling P i NACE]
2.6.3.1.12. Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger [hovedafdeling Q i NACE]
2.6.3.1.12.1. Hospitaler [hovedafdeling Q, gruppe 86.1, i NACE]
2.6.3.1.13. Kultur, forlystelser og sport [hovedafdeling R i NACE]
2.6.3.1.13.1. Sport [hovedafdeling R, hovedgruppe 93, i NACE]
2.6.3.1.14. Ekstraterritoriale organisationer og organer [hovedafdeling U i NACE]
2.6.3.1.15. Liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser samt Andre serviceydelser [hovedafdeling M i NACE og hovedafdeling S i NACE]
2.6.3.1.16. Datacentre. Et datacenter defineres som en struktur eller gruppe af strukturer, der anvendes til at rumme, forbinde og drive computersystemer/servere og dertil hørende udstyr til lagring, behandling og/eller distribution af data og dertil knyttede aktiviteter.
2.6.3.2. Husholdninger
De mængder brændsel, der forbruges af alle husholdninger, herunder »husholdninger med ansat medhjælp« hovedgruppe 97 og 98 i NACE.
Følgende specifikke definitioner finder anvendelse på husholdningssektoren:
Ved »husholdning« forstås en person, der bor alene, en familie eller en gruppe personer, der bor sammen i samme private bolig og deler udgifterne til el-, vand- og varmeforsyning og andre livsfornødenheder. Husholdningssektoren er således den samlede mængde af alle husholdninger i et land.
Kollektive husholdninger — disse kan være permanente (f.eks. fængsler) eller midlertidige (f.eks. hospitaler) — medregnes ikke, da de indgår i servicesektorens forbrug. Energiforbrug i forbindelse med alle former for transport anføres under transportsektoren og ikke under husholdningssektoren.
Energiforbrug i tilknytning til væsentlige økonomiske aktiviteter, der udøves på husholdningens adresse, medregnes heller ikke i husholdningernes samlede energiforbrug. Sådanne aktiviteter omfatter bl.a. landbrugsmæssige økonomiske aktiviteter på mindre landbrug og andre økonomiske aktiviteter, der udøves på husholdningens adresse; disse anføres under den relevante sektor for det endelige forbrug.
2.6.3.2.1. Rumopvarmning
Denne energitjeneste vedrører brug af energi til at opvarme rum inde i et boligbyggeri.
2.6.3.2.2. Rumkøling
Denne energitjeneste vedrører brug af energi til køling i et boligbyggeri ved hjælp af et køleanlæg og/eller et køleaggregat.
Ventilatorer, blæsere og andre apparater, der ikke er forbundet med et køleaggregat, er ikke omfattet af dette afsnit, men medregnes i afsnittet »Belysning og elektriske apparater«.
2.6.3.2.3. Opvarmning af vand
Denne energitjeneste vedrører brug af energi til opvarmning af vand til rindende varmt vand, badning, rengøring og andre anvendelser, undtagen madlavning.
Opvarmning af svømmebassiner medregnes ikke, men anføres under afsnittet »Anden slutanvendelse«.
2.6.3.2.4. Madlavning
Denne energitjeneste vedrører brug af energi til tilberedning af mad.
Hjælpeapparater til brug ved madlavning (mikroovne, kedler, kaffemaskiner osv.) medregnes ikke; disse anføres under afsnittet »Belysning og elektriske apparater«.
2.6.3.2.5. Belysning og elektriske apparater (kun elektricitet):
Brug af elektricitet til belysning og elektriske apparater i en bolig, i det omfang denne brug ikke er medregnet under anden slutanvendelse.
2.6.3.2.6. Anden slutanvendelse
Øvrigt energiforbrug i husholdninger, f.eks. uden for selve boligen, og til aktiviteter, der ikke er omfattet af de fem ovennævnte energislutanvendelser (f.eks. plæneklippere, opvarmning af svømmebassiner, terrassevarmere, udendørs grill, saunaer osv.).
2.6.3.3. Landbrug
De mængder brændsel, der forbruges til plante- og husdyravl, jagt og serviceydelser i forbindelse hermed hovedgruppe 01 i NACE.
2.6.3.4. Skovbrug
De mængder brændsel, der forbruges til skovbrug og skovning hovedgruppe 02 i NACE.
2.6.3.5. Fiskeri
De mængder brændsel, der leveres til indlands-, kyst- og fjernfiskeri. Omfatter også brændsler, der leveres til skibe, der har tanket op i landet, uanset flagstat, og energi, der anvendes i fiskerisektoren. hovedgruppe 03 i NACE.
2.6.3.6. Ikke andetsteds nævnt — andet
De mængder brændsel, der anvendes til aktiviteter, der ikke er nævnt andetsteds (f.eks. undergruppe 84.22 i NACE). Omfatter bl.a. brændsel, der anvendes til militær — både mobil og stationær — brug (f.eks. i skibe, fly og vejkøretøjer samt energi, der anvendes i forbindelse med indkvartering), uanset om brændslet leveres til militæret i det pågældende land eller i et andet land. Anvendes denne rubrik, skal der gøres rede for det anførte i rapporten.
3.
PRODUKTER
3.1.
KUL (faste fossile brændsler og syntetiske gasser)
3.1.1. STENKUL
Stenkul er et produktaggregat, der er lig med summen af antracit, kokskul og andet bituminøst kul.
3.1.2. ANTRACIT
Højkvalitetskul til anvendelse i industri- og boligsektoren. Det har generelt et indhold af flygtige stoffer på under 10 % og et højt carbonindhold (ca. 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.
3.1.3. KOKSKUL
Bituminøst kul af en kvalitet, der er egnet til fremstilling af koks (højovnskoks). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.
3.1.4. ANDET BITUMINØST KUL
Kul, der anvendes til dampproduktion, herunder alt bituminøst kul, der ikke henhører under kokskul eller antracit. Det har et højere indhold af flygtige stoffer end antracit (over 10 %) og et lavere carbonindhold (under 90 % fast carbon). Dets øvre brændværdi ligger over 24 000 kJ/kg på våd, askefri basis.
3.1.5. BRUNKUL
Brunkul er et produktaggregat, der er lig med summen af subbituminøst kul og lignit.
3.1.6. SUBBITUMINØST KUL
Ikkebagende kul med en øvre brændværdi på mellem 20 000 kJ/kg og 24 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.
3.1.7. LIGNIT
Ikkebagende kul med en øvre brændværdi på under 20 000 kJ/kg og et indhold af flygtige stoffer på over 31 % på tør, mineralfri basis.
3.1.8. STENKULSBRIKETTER
Brændsel, der fremstilles af stenkulssmuld, som tilsættes et bindemiddel. Den fremstillede mængde stenkulsbriketter kan derfor være lidt større end den mængde kul, der faktisk forbruges ved omdannelsen.
3.1.9. KOKSVÆRKSKOKS
Det faste produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul, hovedsagelig kokskul, ved høj temperatur. Det har et lavt indhold af vand og flygtige stoffer. Koksværkskoks anvendes hovedsagelig i jern- og stålindustrien som energikilde og kemisk tilsætningsstof.
Koksstøv og metallurgisk koks anføres også i denne kategori.
Halvkoks (et fast produkt, der fremkommer ved forkoksning af kul ved lav temperatur) anføres også i denne kategori. Halvkoks anvendes som opvarmningsbrændsel eller direkte i omdannelsesanlægget.
Denne rubrik omfatter også koks, koksstøv og halvkoks fremstillet af lignit.
3.1.10. GASKOKS
Biprodukt af stenkul, der anvendes til fremstilling af bygas i gasværker. Anvendes til opvarmning.
3.1.11. KULTJÆRE
Fremkommer ved destruktiv destillation af bituminøst kul. Kultjære er et flydende biprodukt, der fremkommer ved destillation af kul i forbindelse med fremstilling af koks i koksværker, eller fremstilles af brunkul (»lavtemperaturtjære«).
3.1.12. BRUNKULSBRIKETTER
Brunkulsbriketter fremstilles af lignit eller subbituminøst kul ved brikettering under højt tryk uden tilsætning af bindemiddel; kan indeholde tørret brunkulssmuld og -pulver.
3.1.13. SYNTETISKE GASSER
Syntetiske gasser er et produktaggregat, der er lig med summen af gasværksgas, koksværksgas, højovnsgas og andre genvundne gasser.
3.1.14. GASVÆRKSGAS
Alle typer gasser, der fremstilles i offentlige forsyningsværker eller private anlæg, hvis hovedformål det er at fremstille, transportere og distribuere gas. Heri indgår gas, der fremstilles ved forkoksning (herunder gas, der fremstilles i koksværker og omdannes til gasværksgas), ved fuldstændig forgasning med eller uden berigelse med olieprodukter (LPG, restbrændselsolie osv.) og ved reforming eller simpel blanding af gasser og/eller luft, herunder gas, der blandes med naturgas og derefter distribueres og forbruges via naturgasnettet. De mængder gasværksgas, der fremkommer ved overførsel af andre kulgasser til gasværksgas, anføres under fremstilling af gasværksgas.
3.1.15. KOKSVÆRKSGAS
Koksværksgas fremkommer som biprodukt ved fremstilling af koksværkskoks til produktion af jern og stål.
3.1.16. HØJOVNSGAS
Højovnsgas fremstilles ved forbrænding af koks i højovne i jern- og stålindustrien. Den genvindes og anvendes som brændsel dels i den pågældende højovn, dels i forbindelse med andre processer i stålindustrien eller i kraftværker, der har det nødvendige udstyr til at forbrænde det.
3.1.17. ANDRE GENVUNDNE GASSER
Biprodukt, der fremkommer ved produktion af stål i en oxygenovn, og som opsamles ved udgangen af ovnen. Også kaldet konvertergas. Mængden af genvundet brændsel anføres på grundlag af øvre brændværdi. Omfatter også ikkespecificerede syntetiske gasser, der ikke er anført ovenfor, f.eks. brændbare gasser, der fremkommer af fast carbon, og som genvindes ved fremstillingsprocesser og kemiske processer, ikke andetsteds nævnt.
3.1.18. TØRV
Tørv er en brændbar blød, porøs eller komprimeret sedimentær aflejring af vegetabilsk oprindelse med et højt vandindhold (op til 90 % i rå tilstand), nem at skære i, lysebrun til mørkebrun. Tørv omfatter pressetørv og tørvesmuld. Omfatter ikke tørv, der anvendes til ikkeenergimæssige formål.
3.1.19. TØRVEPRODUKTER
Produkter som f.eks. tørvebriketter, der er fremstillet direkte eller indirekte af pressetørv og tørvesmuld.
3.1.20. OLIESKIFER OG OLIESAND
Olieskifer og oliesand er sedimentbjergarter, som indeholder organisk materiale i form af kerogen. Kerogen er et voksagtigt carbonhydridrigt materiale, der anses for at være en prækursor for mineralolie. Olieskifer kan brændes direkte eller behandles ved opvarmning med henblik på at ekstrahere skiferolie. Skiferolie og andre produkter, der fremkommer ved likvefaktion, anføres som andre carbonhydrider under mineralolieprodukter.
3.2.
NATURGAS
3.2.1. NATURGAS
Naturgas omfatter flydende og luftformige gasser, der forekommer naturligt i undergrunden, og som hovedsagelig består af metan, uafhængigt af udvindingsmetoden (konventionel og ikkekonventionel). Omfatter både »ikkeassocieret« gas fra felter, der udelukkende producerer gasformige carbonhydrider, »associeret« gas, der produceres sammen med råolie, og metan, der udvindes fra kulminer (grubegas) eller kullag. Naturgas omfatter ikke biogas og syntetiske gasser. Overførsler af sådanne produkter til naturgasnettet anføres adskilt fra naturgas. Naturgas omfatter flydende naturgas (LNG) og komprimeret naturgas (CNG).
3.3.
ELEKTRICITET OG VARME
3.3.1. ELEKTRICITET
Ved elektricitet forstås overførsel af energi ved hjælp af et fysisk fænomen, som involverer elektriske ladninger og deres effekter i hvile og i bevægelse. Al elektricitet, der anvendes, produceres og forbruges, anføres, herunder elektricitet uden for nettet og eget forbrug af elektricitet. Elektricitet uden for nettet produceres i anlæg, der ikke er forbundet med nettet fra et produktionsperspektiv. Anlægget kan ikke tilføre den elektricitet, det producerer, til nettet. Eget forbrug af elektricitet er den elektricitet, der forbruges af producenten, inden tilførsel til nettet.
3.3.2. VARME (UDVUNDET VARME)
Ved varme forstås energi fra translations-, rotations- og vibrationsbevægelse af et stofs bestanddele samt ændringer i dets fysiske tilstand. Al varme, der produceres, undtagen varme produceret af egenproducenter til eget brug og ikke solgt, anføres; alle andre former for varme anføres som anvendelse af de produkter, ud fra hvilke varmen blev produceret.
3.4.
OLIE (råolie og olieprodukter)
3.4.1. RÅOLIE
Råolie er mineralolie af naturlig oprindelse bestående af en blanding af carbonhydrider og forskellige urenheder såsom svovl. Den forekommer i flydende form ved normal temperatur og normalt tryk, og dens fysiske egenskaber (densitet, viskositet osv.) er meget varierende. Omfatter også kondensat, der udvindes af associeret og ikkeassocieret gas i tilknytning til oliefeltet/oliekoncessionen og blandes med råolie. Mængderne anføres uafhængigt af udvindingsmetoden (konventionel og ikkekonventionel). Råolie omfatter ikke NGL.
3.4.2. NATURGASKONDENSATER (NGL)
NGL er flydende eller flydendegjorte carbonhydrider, der udvindes af naturgas i separations- eller gasbehandlingsanlæg. NGL omfatter ethan, propan, (iso-)butan, (iso-)pentan og pentan+ (undertiden kaldet naturgaskondensat).
3.4.3. RAFFINADERIRÅMATERIALE
Raffinaderiråmateriale er forarbejdet olie, der er bestemt til videreforarbejdning (f.eks. straight run brændselsolie eller vakuumgasolie), men ikke til blanding med andre produkter. Ved videreforarbejdningen omdannes det til en eller flere bestanddele og/eller færdigprodukter. Omfatter også produkter, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne (f.eks. pyrolysebenzin, C4-fraktioner samt gasolie- og brændselsoliefraktioner).
3.4.4. ADDITIVER/OXYGENATER
Additiver er carbonhydridfrie forbindelser, der tilsættes eller blandes med olieprodukter med henblik på at ændre deres forbrændingsegenskaber (oktan, cetan, kuldeegenskaber osv.). Additiver omfatter oxygenater (f.eks. alkohol (metanol, ethanol), ethere (f.eks. methyl-tert-butyl-ether (MTBE), ethyl-tert-butyl-ether (ETBE) og tert-amyl-methyl-ether (TAME) osv.), estere (f.eks. rapsolie eller dimethylester osv.), kemiske forbindelser (f.eks. tetramethylbly (TML), tetraethylbly (TEL) og detergenter). I denne kategori anføres kun de mængder additiver/oxygenater (alkohol, ethere, estere og andre kemiske forbindelser), der blandes med brændsler eller anvendes som brændsel. Denne kategori omfatter biobrændsler, som blandes med flydende fossile brændsler.
3.4.5. BIOBRÆNDSEL I ADDITIVER/OXYGENATER
De i denne kategori anførte mængder vedrører blandet flydende biobrændsel og kun den andel, der udgøres af flydende biobrændsel, og ikke de samlede mængder flydende brændsler, der fremkommer ved blanding med flydende biobrændsler. Omfatter ikke flydende biobrændsler, der ikke er blandet.
3.4.6. ANDRE CARBONHYDRIDER
Syntetisk råolie fremstillet af tjæresand, skiferolie osv., flydende produkter udvundet ved kullikvefaktion og ved omdannelse af naturgas til benzin og emulgerede olier (f.eks. orimulsion); omfatter ikke olieskifer; omfatter skiferolie (biprodukt).
3.4.7. MINERALOLIEPRODUKTER
Mineralolie er et produktaggregat, der er lig med summen af raffinaderigas, ethan, LPG, nafta, motorbenzin, flybenzin, jetbrændstof af benzintypen, jetbrændstof af petroleumstypen, anden petroleum, gas- og dieselolie, brændselsolie, mineralsk terpentin og ekstraktionsbenzin, smøremidler, bitumen, paraffinvokser, jordoliekoks og andre produkter.
3.4.8. RAFFINADERIGAS
Raffinaderigas er en blanding af ikkekondenserede gasser, hovedsagelig bestående af hydrogen, metan, ethan og olefiner, som fremkommer ved destillation af råolie og forarbejdning af olieprodukter (f.eks. krakning) i raffinaderier. Omfatter også gasser, som den petrokemiske industri returnerer til raffinaderierne.
3.4.9. ETHAN
Et i naturlig tilstand gasformigt, ligekædet carbonhydrid (C2H6), der udvindes af naturgas og raffinaderigas.
3.4.10. FLYDENDE GAS (LPG)
LPG er lette paraffinske carbonhydrider, der fremkommer ved raffinaderiprocesser, stabilisering af råolie og behandling af naturgas i gasbehandlingsanlæg. De består hovedsagelig af propan (C3H8) og butan (C4Hl0) eller en kombination heraf. Kan også indeholde propylen, butylen, isopropylen og isobutylen. LPG gøres normalt flydende under tryk med henblik på transport og oplagring.
3.4.11. NAPHTHA
Nafta er et råmateriale, som anvendes enten i den petrokemiske industri (til f.eks. fremstilling af ethylen eller aromater) eller til fremstilling af benzin ved reforming eller isomerisering i raffinaderiet. Omfatter materiale i destillationsintervallet mellem 30 °C og 210 °C eller i en del af dette interval.
3.4.12. MOTORBENZIN
Motorbenzin består af en blanding af lette carbonhydrider, der destilleres ved mellem 35 °C og 215 °C. Den anvendes som brændsel til motorer med gnisttænding. Motorbenzin kan indeholde additiver, oxygenater og stoffer, der anvendes til at hæve oktantallet, herunder blyforbindelser. Omfatter også blandingskomponenter til motorbenzin (dog ikke additiver og oxygenater), f.eks. alkylater, isomerater og reformat, og krakket benzin, der er bestemt til anvendelse som færdig motorbenzin. Motorbenzin er et produktaggregat, som er lig med summen af blandet biobenzin (biobenzin i motorbenzin) og ikkebiobenzin.
3.4.12.1. Blandet biobenzin (biobenzin i motorbenzin)
Biobenzin, som er blandet i motorbenzin.
3.4.12.2. Ikkebiobenzin
Den resterende del af motorbenzin — motorbenzin eksklusive blandet biobenzin (dette er for det meste motorbenzin af fossil oprindelse).
3.4.13. FLYBENZIN
Motorbenzin, som er specielt fremstillet til flystempelmotorer, med et til motoren egnet oktantal, frysepunkt ved -60 °C og et destillationsinterval, der normalt ligger mellem 30 °C og 180 °C.
3.4.14. JETBRÆNDSTOF (AF NAFTA- ELLER JP-4-TYPEN)
Omfatter alle lette carbonhydridolier til flyturbinemotorer, der destilleres ved mellem 100 °C og 250 °C. Fremstilles ved at blande petroleum og benzin eller nafta i et sådant forhold, at indholdet af aromater ikke overstiger 25 volumenprocent, og damptrykket ligger på mellem 13,7 kPa og 20,6 kPa.
3.4.15. JETBRÆNDSTOF AF PETROLEUMSTYPEN
Destillat, der anvendes i flyturbinemotorer. Destilleres ligesom petroleum ved mellem 150 °C og 300 °C (generelt ikke over 250 °C) og har samme flammepunkt. Det har endvidere særlige specifikationer (f.eks. frysepunkt), som defineres af Den Internationale Luftfartssammenslutning. Omfatter også blandingskomponenter til jetbrændstof af petroleumstypen. Jetbrændstof af petroleumstypen er et produktaggregat, der er lig med summen af blandet petroleumslignende biojetbrændstof (petroleumslignende biojetbrændstof i jetbrændstof af petroleumstypen) og jetbrændstof af petroleumstypen på ikkebiobasis.
3.4.15.1. Blandet petroleumslignende biojetbrændstof (petroleumslignende biojetbrændstof i jetbrændstof af petroleumstypen)
Petroleumslignende biojetbrændstof, som er blandet i jetbrændstof af petroleumstypen.
3.4.15.2. Jetbrændstof af petroleumstypen på ikkebiobasis
Den resterende del af jetbrændstof af petroleumstypen — jetbrændstof af petroleumstypen eksklusive blandet petroleumslignende biojetbrændstof (dette er for det meste jetbrændstof af petroleumstypen af fossil oprindelse).
3.4.16. ANDET PETROLEUM
Raffineret oliedestillat, der anvendes i andre sektorer end luftfartssektoren. Destilleres ved mellem 150 °C og 300 °C.
3.4.17. GAS- OG DIESELOLIE (DESTILLERET BRÆNDSELSOLIE)
Gas- og dieselolie er fortrinsvis et mellemdestillat, der destilleres ved mellem 180 °C og 380 °C. Fås i flere kvaliteter, afhængigt af anvendelsesformål. Gas- og dieselolie omfatter dieselolie til personbiler og lastbiler med dieselmotorer med kompressionstænding. Gas- og dieselolie omfatter let fyringsolie til anvendelse i industri og handel, skibsdiesel og diesel, der anvendes inden for jernbanetransport, og anden gasolie, herunder svære gasolier, der destilleres ved mellem 380 °C og 540 °C, og som anvendes som råmaterialer i den petrokemiske industri. Gas- og dieselolie er et produktaggregat, der er lig med summen af blandet biodiesel (biodiesel i gas- og dieselolie) og ikkebiodiesel.
3.4.17.1. Blandet biodiesel (biodiesel i gas- og dieselolie)
Biodiesel, som er blandet i gas- og dieselolie.
3.4.17.2. Ikkebiodiesel
Den resterende del af gas- og dieselolie — gas- og dieselolie eksklusive blandet biodiesel (dette er for det meste gas- og dieselolie af fossil oprindelse).
3.4.18. BRÆNDSELSOLIE (SVÆR BRÆNDSELSOLIE)
Alle (svære) restbrændselsolier (herunder brændselsolier, der fremstilles ved blanding). Den kinematiske viskositet overstiger 10 cSt ved 80 °C. Flammepunktet er altid over 50 °C, og densiteten altid større end 0,90 kg/l. Brændselsolie er et produktaggregat, der er lig med summen af brændselsolie med lavt svovlindhold og brændselsolie med højt svovlindhold.
3.4.18.1. Brændselsolie med lavt svovlindhold (LSFO)
Brændselsolie med et svovlindhold på under 0,5 %.
3.4.18.2. Brændselsolie med højt svovlindhold (HSFO)
Brændselsolie med et svovlindhold på 0,5 % eller derover.
3.4.19. MINERALSK TERPENTIN OG INDUSTRISPRIT (SBP)
Raffinerede mellemdestillater, der destilleres i intervallet for nafta/petroleum. De omfatter ekstraktionsbenzin (også kaldet SBP; lette olier, der destilleres ved mellem 30 °C og 200 °C; ekstraktionsbenzin findes i 7-8 forskellige kvaliteter, alt efter hvor i intervallet destillationen standses — kvaliteterne defineres efter temperaturforskellen mellem det punkt, hvor 5 volumenprocent er destilleret, og det, hvor 90 volumenprocent er destilleret (ikke over 60 °C)) og mineralsk terpentin (ekstraktionsbenzin med flammepunkt på over 30 °C, og destillationsintervallet er mellem 135 °C og 200 °C).
3.4.20. SMØREMIDLER
Carbonhydrider, der fremstilles af destillationsbiprodukter, og som hovedsagelig anvendes til at reducere friktion mellem kontaktflader. Omfatter alle færdige smøreolier, lige fra spindelolie til cylinderolie, samt de olier, der anvendes i smørefedtstoffer, motorolier og alle former for baseolier til smøremidler.
3.4.21. BITUMEN
Et fast, halvfast eller viskøst, brunt eller sort carbonhydrid med en kolloidal struktur. Et restprodukt af destillation af råolie, der fremkommer ved vakuumdestillation af restprodukter fra atmosfærisk destillation. Bitumen kaldes ofte asfalt og anvendes hovedsagelig til anlæg af veje og til tagdækning. Omfatter også flydende bitumen og cutback-bitumen.
3.4.22. PARAFFINVOKS
Paraffinvoks er mættede, alifatiske carbonhydrider. Der er tale om restprodukter, som fremkommer ved afvoksning af smøreolier. De har en mere eller mindre fin krystallinsk struktur, alt efter kvalitet. De er primært kendetegnet ved at være farve- og lugtløse og gennemskinnelige. De har et smeltepunkt på over 45 °C.
3.4.23. JORDOLIEKOKS (PETROLEUMSKOKS)
Et fast, sort biprodukt, der fortrinsvis fremkommer ved krakning og carbonisering af oliebaseret råmateriale, restprodukter fra vakuumdestillation, tjære og beg, f.eks. ved forsinket forkoksning eller fluidforkoksning. Består hovedsagelig af carbon (90-95 %) og har et lavt askeindhold. Anvendes som råmateriale i koksværker i stålindustrien, til opvarmning, til fremstilling af elektroder og til fremstilling af kemiske produkter. De to vigtigste kvaliteter er »uafgasset koks« og »kalcineret koks«. Omfatter også »katalysatorkoks«, dvs. koks, der deponeres på katalysatoren under raffineringen. Dette koks kan ikke genvindes og anvendes som regel som raffinaderibrændsel.
3.4.24. ANDRE PRODUKTER
Alle produkter, som ikke er udtrykkeligt nævnt ovenfor, f.eks. tjære og svovl. Omfatter også aromater (f.eks. BTX eller benzen, toluen og xylen) og olefiner (f.eks. propylen), der produceres i raffinaderier.
3.5.
VEDVARENDE ENERGI OG AFFALD
3.5.1. VANDKRAFT
Potential og kinetisk energi i form af vand omdannet til elektricitet på vandkraftværker. Vandkraft er et produktaggregat, der er lig med summen af (rene) vandkraftværker, blandede vandkraftværker og (rene) pumpekraftværker.
3.5.1.1. (Rene) vandkraftværker
Vandkraftværker, der kun anvender direkte naturlig vandtilstrømning og ikke har kapacitet til pumpelagring (pumpning af vand til et højereliggende reservoir).
3.5.1.2. Blandede vandkraftværker
Vandkraftværker, hvor der er naturlig vandtilstrømning til et højereliggende reservoir, og hvor en del af eller alt udstyret kan anvendes til at pumpe vandet opad; den producerede elektricitet er en konsekvens af både naturlig vandtilstrømning og vand, der tidligere er pumpet opad.
3.5.1.2.1. Heraf pumpekraftværk
Dette er andelen af den elektricitet, der produceres i vandkraftværker som pumpet vandkraft (fra vand, der tidligere er pumpet opad).
3.5.1.3. (Rene) pumpekraftværker
Vandkraftværker uden naturlig vandtilstrømning til et højereliggende reservoir; langt det meste vand, der producerer elektricitet, er tidligere blevet pumpet opad; undtagen nedbør.
3.5.2. GEOTERMISK ENERGI
Energi, der afgives fra jordskorpen som varme, som regel i form af varmt vand eller damp; omfatter ikke omgivende varme, der opfanges af jordvarmepumper. Geotermisk energi svarer til forskellen mellem enthalpien i den væske, der produceres i borehullet, og enthalpien i den væske, der er til endelig rådighed.
3.5.3. SOLENERGI
Solenergi er et produktaggregat, der er lig med summen af fotovoltaisk solenergi og termisk solenergi.
3.5.3.1. Fotovoltaisk solenergi
Sollys, der omdannes til elektricitet ved hjælp af solceller, som, når de eksponeres for lys, producerer elektricitet. Al elektricitet, der produceres, skal anføres (herunder produktion i mindre målestok og anlæg uden for elnettet).
3.5.3.1.1. Tagmonterede solcelleanlæg
Her anføres den energi, der produceres af fotovoltaiske solpaneler, som er monteret oven på bygninger, hvis primære funktion ikke er energiproduktion. Hertil henføres tillige bygningsintegrerede solcelleanlæg (BIPV), hvor de fotovoltaiske solpaneler ikke er monteret på taget, men i stedet er påmonteret andre dele af bygningen. Fotovoltaiske solpaneler regnes ikke som tagmonterede, hvis de optager et ekstra areal i terrænhøjde (f.eks. på landbrugsarealer).
3.5.3.1.2. Uden for elnettet
Her anføres energi uden for elnettet, som defineret i bilag A, afsnit 3.3.1.
3.5.3.2. Termisk solenergi
Varme fra solstråling (sollys), der udnyttes til nyttige energiformål. Dette omfatter f.eks. soldrevne termiske elværker og aktive systemer til produktion af varmt brugsvand eller rumopvarmning af bygninger. Den producerede energi er den varme, der er til rådighed for varmeoverførselsmediet, dvs. energien i solindfaldet minus optiske tab og tab ved solfangere/solceller. Omfatter ikke solenergi, der opfanges af passive systemer til opvarmning, køling og belysning i bygninger; omfatter kun solenergi i forbindelse med aktive systemer.
3.5.4. BØLGE-, TIDEVANDS- OG HAVENERGI
Mekanisk energi udledt af tidevandsbevægelser, bølgebevægelser eller havstrømme, der udnyttes til elproduktion.
3.5.5. VINDENERGI
Kinetisk vindenergi udnyttet til elproduktion i vindmøller. Vindenergi er et produktaggregat, der er lig med summen af landbaseret vindenergi og offshorevindenergi.
3.5.5.1. Landbaseret vindenergi
Produktion af elektricitet på land ved hjælp af vind (på land, herunder søer og andre indenlandske vandområder).
3.5.5.2. Offshorevindenergi
Produktion af elektricitet offshore (f.eks. til havs eller på kunstige øer). I forbindelse med offshorevindproduktion uden for det pågældende områdes territorialfarvand skal alle anlæg, der er beliggende i et lands eksklusive økonomiske zone, medtages.
3.5.6. INDUSTRIAFFALD (DEN IKKEVEDVARENDE DEL)
Den ikkevedvarende del af industriaffald, der forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Affald, der forbrændes uden energiudnyttelse, er ikke omfattet. Den vedvarende del af industriaffald anføres i den kategori af biobrændsler, der beskriver det bedst.
3.5.7. HUSHOLDNINGSAFFALD
Affald, der produceres af husholdninger, hospitaler og servicesektoren (almindeligvis alt affald, der ligner husholdningsaffald) og forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Affald, der forbrændes uden energiudnyttelse, er ikke omfattet. Husholdningsaffald er et produktaggregat, der er lig med summen af vedvarende husholdningsaffald og ikkevedvarende husholdningsaffald.
3.5.7.1. Vedvarende husholdningsaffald
Den del af husholdningsaffaldet, der er af biologisk oprindelse.
3.5.7.2. Ikkevedvarende husholdningsaffald
Den del af husholdningsaffaldet, der er af ikkebiologisk oprindelse.
3.5.8. BIOBRÆNDSEL
Biobrændsel er et produktaggregat, der er lig med summen af faste biobrændsler, biogas og flydende biobrændsler. Biobrændsel, der anvendes til ikkeenergimæssige formål, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for energistatistik (f.eks. træ, der anvendes inden for byggesektoren eller som møbler, biosmøremidler til smøring af motorer og biobitumen, der anvendes til vejbelægning).
3.5.8.1. Fast biobrændsel
Fast organisk, ikkefossilt materiale af biologisk oprindelse (også kendt som biomasse), der kan anvendes som brændsel til el- og varmeproduktion. Fast biobrændsel er et produktaggregat, der er lig med summen af trækul, brænde, træaffald og biprodukter, sortlud, bagasse, animalsk affald, andre vegetabilske materialer og restprodukter og den vedvarende del af industriaffald.
3.5.8.1.1. Trækul
Brændsel fremstillet af fast biobrændsel — et fast restprodukt, der fremkommer ved destruktiv destillation og pyrolyse af træ og andet vegetabilsk materiale.
3.5.8.1.2. Brænde, træaffald og biprodukter
Brænde (i form af stammer, kvas, piller eller flis) fra naturlige eller forvaltede skove eller enkeltstående træer. Omfatter træaffald, der anvendes som brændsel, og hvor træets oprindelige sammensætning er bevaret; træpiller er omfattet. Trækul og sortlud er ikke omfattet. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.1.2.1. Træpiller
Træpiller er et cylindrisk produkt, som består af sammenpresset træaffald.
3.5.8.1.3. Sortlud
Energi udvundet af alkalisk affaldslud fra rådnetanke i forbindelse med produktion af sulfat eller natroncellulose til papirfremstilling. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.1.4. Bagasse
Brændsel udvundet af de fibre, der er tilbage, efter at saften er udtrukket i forbindelse med sukkerrørsforarbejdning. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.1.5. Animalsk affald
Energi fra dyreekskrementer samt rester af kød og fisk, der efter tørring anvendes direkte som brændsel. Affald, der anvendes i anlæg til anaerob gæring, er ikke omfattet. Brændgasser fra disse anlæg anføres under biogasser. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.1.6. Andre vegetabilske materialer og restprodukter
Biobrændsler ikke andetsteds nævnt, herunder halm, vegetabilske skaller, formalede nøddeskaller, kvas fra beskæring, olivenpresserester og andet affald fra vedligeholdelse, dyrkning og forarbejdning af planter. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.1.7. Den vedvarende del af industriaffald
Fast vedvarende del af industriaffald, der forbrændes direkte i særlige anlæg til nyttige energimæssige formål (f.eks., men ikke kun, naturgummidelen i skrotdæk af gummi eller delen af naturlige fibre i tekstilaffald — henholdsvis fra affaldskategori 07.3 og 07.6, jf. forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik). Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi.
3.5.8.2. Biogas
Gas, der hovedsagelig består af metan og kuldioxid, og som fremkommer ved anaerob nedbrydning af biomasse eller ved termiske processer fra biomasse, herunder biomasse i affald. Den anvendte mængde brændsel anføres på grundlag af nedre brændværdi. Biogas er et produktaggregat, der er lig med summen af lossepladsgas, gas fra spildevandsslam, andre biogasser fra anaerob nedbrydning og biogasser fra termiske processer.
3.5.8.2.1. Lossepladsgas
Biogas, der fremkommer ved anaerob nedbrydning af lossepladsaffald.
3.5.8.2.2. Gas fra spildevandsslam
Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af spildevandsslam.
3.5.8.2.3. Andre biogasser fra anaerob nedbrydning
Biogas, der fremkommer ved anaerob gæring af gylle og slagteriaffald og af affald fra bryggerier og andre fødevarevirksomheder.
3.5.8.2.4. Biogasser fra termiske processer
Biogas, der fremkommer ved termiske processer (forgasning eller pyrolyse) i forbindelse med biomasse.
3.5.8.3. Flydende biobrændsler
Denne kategori omfatter alle flydende brændsler af naturlig oprindelse (f.eks. fremstillet af biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald), der egner sig til at blive blandet med eller erstatte flydende brændsler af fossil oprindelse. I denne kategori anføres kun de mængder af ren flydende biobrændsel, som ikke er blandet med fossile brændsler. For så vidt angår import og eksport af flydende biobrændsler skal kun de mængder, som ikke er blandet med transportbrændsler, anføres (dvs. rene biobrændsler); handel med flydende biobrændsler, der er blandet med transportbrændsler, anføres under kategorien for olieprodukter. Kun flydende biobrændsler, der anvendes til energimæssige formål — direkte forbrændt eller blandet med fossile brændsler — anføres. Flydende biobrændsler er et produktaggregat, der er lig med summen af biobenzin, biodiesel, petroleumslignende biojetbrændstof og andre flydende biobrændsler.
3.5.8.3.1. Biobenzin
Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte motorbenzin af fossil oprindelse.
3.5.8.3.1.1. Bioethanol
Ethanol som del af biobenzin.
3.5.8.3.2. Biodiesel
Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte gas- og dieselolie af fossil oprindelse.
3.5.8.3.3. Petroleumslignende biojetbrændstof
Flydende biobrændsel, der egner sig til at blive blandet med eller erstatte jetbrændstof af petroleumstypen af fossil oprindelse.
3.5.8.3.4. Andre flydende biobrændsler
Flydende biobrændsel, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier.
3.5.9. OMGIVENDE VARME
Varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau udvundet (opfanget) ved hjælp af varmepumper, som behøver elektricitet eller anden hjælpeenergi for at kunne fungere. Denne varmeenergi kan lagres i den omgivende luft, under jordens faste overflade eller i overfladevand. Værdierne anføres ved hjælp af samme metodologi som den, der anvendes til at anføre varmeenergi, der opfanges af varmepumper i henhold til direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001; men alle varmepumper uanset ydeevne skal medtages.
3.6.
HYDROGEN
Hydrogen, der anvendes som råmateriale, brændsel eller energibærer/-lagring, skal indberettes. Hydrogen skal indberettes og ved egen produktion og eget forbrug. Hydrogen i blandinger skal ikke indberettes medmindre det udvindes (separeret) til energimæssig eller ikkeenergimæssig anvendelse.