+BILAG IV MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER

BILAG IV MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER




BILAG IV

MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER

Afdeling 1

MÅL

Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter fremlægger data på en måde, der er i overensstemmelse med de data, der er indberettet i henhold til ENS, om udgifterne til miljøbeskyttelse, dvs. de økonomiske ressourcer de residente enheder har afsat til miljøbeskyttelse. Sådanne regnskaber gør det muligt at samle de nationale udgifter til miljøbeskyttelse, som er defineret som summen af residente enheders brug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser, faste bruttoinvesteringer (FB) til miljøbeskyttelsesaktiviteter og overførsler til miljøbeskyttelse, som ikke er en modydelse til ovenstående poster, minus finansiering fra resten af verden.

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter bør gøre brug af allerede eksisterende oplysninger fra nationalregnskaberne (produktionskonto og indkomstdannelseskonto, FB efter NACE, tilgangs- og anvendelsestabellerne og data baseret på klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål), statistik over erhvervsstruktur, virksomhedsregister og andre kilder.

I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter.

Afdeling 2

DÆKNING

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter har de samme systemgrænser som ENS og fremlægger miljøbeskyttelsesudgifter for hoved-, bi- og hjælpeaktiviteter. De følgende sektorer er omfattet:

— 
det offentlige (herunder nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger) og virksomheder som institutionelle sektorer, der producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Specialiserede producenter producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser som deres hovedaktivitet
— 
husholdninger, det offentlige og virksomheder som forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
resten af verdenen som begunstigede eller som oprindelsessted for overførsler for miljøbeskyttelse.

▼M2

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter for følgende områder, som er defineret i overensstemmelse med ENS:

— 
produktion af miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Markedsproduktion, ikkemarkedsproduktion og produktion af hjælpeaktiviteter opgøres særskilt
— 
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenester for produktion er miljøbeskyttelsestjenester
— 
import og eksport af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
merværdiafgift (moms) og andre skatter, minus produktsubsidier, på miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver til produktionen af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
endeligt forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser

▼M3 —————

▼M2

Alle data angives i mio. national valuta.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for ►M3  EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2020.

5. Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2018.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene opdelt efter:

— 
typer af producenter/forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser som defineret i afdeling 2

▼M5

— 
grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:
— 
CEP 01 — Luft og klima
— 
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
— 
CEP 0401 — affaldshåndtering
— 
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
— 
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
— 
CEP 06 — Støj og stråling
— 
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling

▼M2

— 
►M4  Følgende NACE-opdelinger for hjælpeproduktionen af miljøbeskyttelsesydelser: Hovedafdeling B, C og D og hovedgruppe 36 i NACE. Dataene for hovedafdeling C indberettes som følger: ◄
— 
NACE C10-C12 — Fremstilling af fødevarer drikkevarer og tobaksvarer
— 
NACE C17 — Fremstilling af papir og papirvarer
— 
NACE C19-20 — Fremstilling af koks, kemikalier og raffinerede mineralolieprodukter og kemiske produkter
— 
NACE C 21-23 — Fremstilling af lægemidler, gummi, plast og andre ikkemetalliske produkter
— 
NACE C 24 — Fremstilling af metal
— 
NACE C 25-30 — Fremstilling af jern- og metalvarer, herunder maskiner og udstyr
— 
NACE C13-16, 18, 31-33 — andre fremstillingsaktiviteter

Medlemsstater, hvor den samlede omsætning eller antallet af ansatte i en eller flere af disse NACE-opdelinger udgør mindre end 1 % af Unionens samlede omsætning, skal ikke fremlægge data for disse NACE-opdelinger.

▼M5 —————

▼M1

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav