+EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EØS-relevant tekst)
---+Artikel 1 Genstand
---+Artikel 2 Definitioner
---+Artikel 3 Moduler
------+Artikel 3 1.
------+Artikel 3 2.
------+Artikel 3 3.
------+Artikel 3 4.
------+Artikel 3 5.
---+Artikel 4 Pilot- og gennemførlighedsundersøgelser
------+Artikel 4 1.
------+Artikel 4 2.
------+Artikel 4 3.
---+Artikel 5 Dataindsamling
------+Artikel 5 1.
------+Artikel 5 2.
------+Artikel 5 3.
---+Artikel 6 Indberetning til Kommissionen (Eurostat)
------+Artikel 6 1.
------+Artikel 6 2.
---+Artikel 7 Kvalitetsvurdering
------+Artikel 7 1.
------+Artikel 7 2.
------+Artikel 7 3.
------+Artikel 7 4.
---+Artikel 8 Fravigelser
------+Artikel 8 1.
------+Artikel 8 2.
---+Artikel 8a Finansiering
------+Artikel 8a 1.
------+Artikel 8a 2.
------+Artikel 8a 3.
---+Artikel 9 Udøvelse af de delegerede beføjelser
------+Artikel 9 1.
------+Artikel 9 2.
------+Artikel 9 3.
------+Artikel 9 4.
------+Artikel 9 5.
------+Artikel 9 6.
---+Artikel 9a Statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber (»resultattavle«)
------+Artikel 9a 1.
------+Artikel 9a 2.
---+Artikel 10 Rapportering og revision
---+Artikel 11 Udvalg
------+Artikel 11 1.
------+Artikel 11 2.
---+Artikel 12 Ikrafttræden
---+BILAG I
---+BILAG II
---+BILAG III
---+BILAG IV MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER
---+BILAG V MODUL FOR REGNSKABER FOR SEKTOREN FOR MILJØVENLIGE VARER OG TJENESTEYDELSER
---+BILAG VI MODUL FOR FYSISKE ENERGISTRØMSREGNSKABER
---+BILAG VII MODUL FOR SKOVREGNSKABER
---+BILAG VIII MODUL FOR REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER
---+BILAG IX MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER
English - European Union - Environment -

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 691/2011 af 6. juli 2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber (EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 691/2011

af 6. juli 2011

om europæiske miljøøkonomiske regnskaber

(EØS-relevant tekst)

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Genstand

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastlægges fælles rammer for indsamling, udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaber med henblik på udarbejdelse af miljøøkonomiske regnskaber som satellitregnskaber til det europæiske nationalregnskabssystem 2010 (ENS 2010), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 ( 1 ), ved at fastlægge metodologi, fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler, som skal benyttes til opstilling af miljøøkonomiske regnskaber.

Denne forordning bidrager også til at tilvejebringe pålidelige oplysninger om de vigtigste udviklingstendenser for, belastninger på og faktorer bag miljøændringer og støtter derved overvågning og evaluering af Unionens fremskridt med hensyn til at opfylde sine miljømål, der er fastsat i EU-retten, samt sine internationale miljøforpligtelser.

Artikel 2 Definitioner

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)

»luftemission« : fysisk strøm af gasformige stoffer eller partikler fra den nationale økonomi (produktions- eller forbrugsprocesser) til atmosfæren (som en del af miljøsystemet)

2)

»miljørelaterede skatter« : en afgift, hvis beskatningsgrundlag er en fysisk enhed (eller en substitut for en fysisk enhed) af noget, som har en dokumenteret, specifikt negativ indvirkning på miljøet og som er identificeret i ►M3  ENS 2010 ◄ som en skat

3)

»materialestrømsregnskab for økonomien som helhed (EW-MFA)« : konsistente opgørelser over materialeinput i de nationale økonomier, ændringer i materialebeholdninger inden for økonomien og materialeoutput til andre økonomier eller til miljøet.

▼M1

4)

»miljøbeskyttelsesudgifter« : de økonomiske ressourcer, som residente enheder afsætter til miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttelse omfatter alle aktiviteter og aktioner, der har forebyggelse mod og nedbringelse og eliminering af forurening og enhver anden forringelse af miljøet som deres hovedformål. Disse aktiviteter og aktioner omfatter alle foranstaltninger, som træffes for at genoprette miljøet, efter at det er blevet forringet. Aktiviteter, som, selv om de gavner miljøet, primært tilfredsstiller tekniske behov eller interne krav vedrørende hygiejne eller sikkerhed hos en virksomhed eller anden institution, er ikke omfattet af denne definition

5)

»sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser« : de produktionsaktiviteter i en national økonomi, der frembringer miljøvenlige produkter (miljøvenlige varer og tjenesteydelser). Miljøvenlige produkter er produkter, der er fremstillet med miljøbeskyttelse, jf. nr. 4), og ressourceforvaltning for øje. Ressourceforvaltning omfatter bevarelse, vedligehold og forbedring af beholdningen af naturressourcer og derfor en beskyttelse af disse ressourcer mod udtømmelse

6)

»fysiske energistrømsregnskaber« : konsistente opgørelser over strømmene af fysisk energi ind i de nationale økonomier, de strømme, der cirkulerer inden for økonomien, og output til andre økonomier eller til miljøet.

▼M3

7)

»skovregnskaber« : aktivkonti over skovressourcer bestående af træbevoksede arealer og tømmertræ på træbevoksede arealer samt regnskaber for økonomiske aktiviteter vedrørende skovbrug og skovning

8)

»miljøsubsidier og lignende overførsler« : løbende overførsler og kapitaloverførsler som omhandlet i ENS 2010, som har til formål at understøtte aktiviteter, der beskytter miljøet og værner om naturressourcer og dertil knyttede produkter

9)

»økosystemregnskaber« : et sæt regnskaber, der har til formål at tilvejebringe konsistente oplysninger om økosystemers udstrækning og tilstand og om strømmene af tjenester fra økosystemer til det socioøkonomiske system.

▼B

Artikel 3 Moduler
Artikel 4 Pilot- og gennemførlighedsundersøgelser
Artikel 5 Dataindsamling
Artikel 6 Indberetning til Kommissionen (Eurostat)
Artikel 7 Kvalitetsvurdering
Artikel 8 Fravigelser
Artikel 8a Finansiering
Artikel 9 Udøvelse af de delegerede beføjelser
Artikel 9a Statistisk dataportal for miljøøkonomiske regnskaber (»resultattavle«)
Artikel 10 Rapportering og revision

Artikel 10

Rapportering og revision

Senest den 31. december 2013 og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af denne forordning. Rapporten evaluerer navnlig kvaliteten af de indberettede data, dataindsamlingsmetoderne, den administrative byrde på medlemsstaterne og på respondenterne samt gennemførligheden og effektiviteten af disse statistikker.

Rapporten ledsages om nødvendigt og under hensyntagen til de resultater, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, af forslag:

▼M3

— 
om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber, f.eks. vandregnskaber (kvantitative og kvalitative), regnskaber for ressourceforvaltningsudgifter, subsidier eller støtteforanstaltninger, der kan være miljøskadelige, samt affaldsregnskaber

▼B

— 
udformet med henblik på at forbedre datakvaliteten og dataindsamlingsmetoderne yderligere, hvorved dataenes dækning og sammenlignelighed øges og den administrative byrde for virksomheder og forvaltninger mindskes.

▼M3

Senest den 31. december 2024 og derefter mindst hvert andet år udsender Kommissionen (Eurostat) en digital publikation, der indeholder data og statistikker om modvirkning af klimaændringer, herunder investeringer, udarbejdet på grundlag af de relevante data, der er tilgængelige fra modulerne for miljøøkonomiske regnskaber og, hvis det er relevant, fra andre datakilder.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 9 med henblik på, hvis det er relevant, at ændre bilag V, afdeling 3, for at medtage områder vedrørende andre investeringer i modvirkning af klimaændringer. De data, der indgår i den digitale publikation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, skal indeholde en opdeling af disse data pr. medlemsstat, herunder om investeringer, og dække alle økonomiske sektorer og aktiviteter.

Senest den 27. december 2026 vurderer Kommissionen kvaliteten af de tilgængelige data om energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, om tilpasning til klimaændringer og om vand og forelægger, hvis det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag om indførelse af nye moduler for miljøøkonomiske regnskaber for energisubsidier, herunder subsidier til fossile brændstoffer, tilpasning til klimaændringer, herunder udgifter hertil, og vandregnskaber.

▼B

Artikel 11 Udvalg
Artikel 12 Ikrafttræden

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

BILAG I




BILAG I

MODUL FOR LUFTEMISSIONSREGNSKAB

Afdeling 1

MÅL

Luftemissionsregnskaber registrerer og præsenterer data på en måde, som er forenelig med nationalregnskabssystemet. De registrerer de nationale økonomiers emissioner til atmosfæren opdelt efter økonomisk aktivitet i overensstemmelse med ►M3  ENS 2010 ◄ . De økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere til brug for luftemissionsregnskabet. Disse data vil blive udarbejdet på en sådan måde, at emissioner knyttes sammen med erhvervs og husholdningers økonomiske produktions- og forbrugsaktiviteter. De data om direkte emissioner, som indberettes i henhold til denne forordning, vil blive kombineret med de økonomiske input-output-tabeller, tilgangs- og anvendelsestabellerne og dataene vedrørende husholdningernes forbrug, som allerede indberettes til Kommissionen (Eurostat) som led i ►M3  ENS 2010 ◄ -dataindberetningen.

Afdeling 2

DÆKNING

Luftemissionsregnskabet har samme systemgrænser som ►M3  ENS 2010 ◄ og er også baseret på residensprincippet.

I overensstemmelse med ►M3  ENS 2010 ◄ er residensbegrebet baseret på følgende princip: En enhed anses for at være en resident enhed i et land, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for dette lands økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) på dette område.

Luftemissionsregnskaber registrerer emissioner fra aktiviteter fra alle residente enheder, uanset hvor disse emissioner rent faktisk sker geografisk.

Luftemissionsregnskaber registrerer strømme af gasformige og partikelformige reststoffer fra den nationale økonomi, der strømmer ud i atmosfæren. Med henblik på denne forordning defineres begrebet »atmosfære« som en komponent i miljøsystemet. Systemgrænsen refererer til grænsen mellem den nationale økonomi (som en del af det økonomiske system) og atmosfæren (som en del af miljøsystemet). Efter at have passeret systemgrænsen er de udledte stoffer uden for menneskelig kontrol og indgår i materialernes naturlige kredsløb og kan forårsage mange forskellige miljøpåvirkninger.

▼M2

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne skal udarbejde statistikker over emissionerne af følgende luftforurenende stoffer:



Type

Formel

Indberetningsenhed

Kuldioxid uden emissioner fra biomasse

CO2

1 000 ton (Gg)

Kuldioxid fra biomasse

Biomasse CO2

1 000 ton (Gg)

Dinitrogenoxid

N2O

ton (Mg)

Methan

CH4

ton (Mg)

Perfluorcarboner

PFC

ton (Mg) CO2-ækvivalenter

Hydrofluorcarboner

HFC

ton (Mg) CO2-ækvivalenter

Svovlhexafluorid og nitrogentrifluorid

SF6 NF3

ton (Mg) CO2-ækvivalenter

Nitrogenoxider

NOX

ton (Mg) NO2-ækvivalenter

Ikkemethanholdige flygtige organiske forbindelser

NMVOC

ton (Mg)

Kulilte

CO

ton (Mg)

Partikler < 10 μm

PM10

ton (Mg)

Partikler < 2,5 μm

PM2,5

ton (Mg)

Svovloxider

SOX

ton (Mg) SO2-ækvivalenter

Ammoniak

NH3

ton (Mg)

Alle data angives med én decimal.

▼B

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er det år, i hvilket denne forordning træder i kraft.

5. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2008 frem til det første referenceår.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret.

▼M2

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For hvert af områderne i afdeling 3 udarbejdes dataene efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64), der er i fuld overensstemmelse med ►M3  ENS 2010 ◄ . Herudover udarbejdes data for:

— 
husholdningernes luftemissioner
— 
udligningsposter, hvorved forstås indberetningsposter, som klart udligner forskellene mellem de luftemissionsregnskaber, som er indberettet i henhold til denne forordning, og de data, som er indberettet i forbindelse med de officielle nationale luftemissionsopgørelser.

2. Den i punkt 1 nævnte hierarkiske klassificering er som følger:

Luftemissioner efter branche — NACE rev. 2 (A*64)

Husholdningernes luftemissioner

— 
transport
— 
opvarmning/køling
— 
andet

Udligningsposter

Samlede luftemissionsregnskaber (produktionstransaktioner + husholdninger) for hvert af de områder, der er anført i afdeling 3

minus nationale residenter i udlandet

— 
nationale fiskerfartøjer, som opererer i udlandet
— 
landtransport
— 
søfart
— 
luftfart

plus ikkeresidenter på det nationale område

+ 

landtransport

+ 

skibsfart

+ 

luftfart

(+ eller –) 

andre tilpasninger samt statistiske afvigelser

= 

Samlede emissioner af det forurenende stof X indberettet til UNFCCC ( 4 )/CLRTAP ( 5 )

▼B

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG II




BILAG II

MODUL FOR MILJØRELATEREDE SKATTER EFTER ØKONOMISK AKTIVITET

Afdeling 1

MÅL

Statistikker over miljørelaterede skatter registrerer og præsenterer dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne, på en måde, som er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ►M3  ENS 2010 ◄ . De registrerer de nationale økonomiers miljørelaterede skatteindtægter efter økonomisk aktivitet. Økonomiske aktiviteter omfatter produktion og forbrug.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere for miljørelaterede skatteindtægter opdelt efter økonomisk aktivitet.

Statistikker over miljørelaterede skatter kan benytte skattestatistikker og statistikker over offentlige finanser direkte, men hvis der er mulighed for det, er der fordele ved at anvende de skattedata, der indberettes i henhold til ►M3  ENS 2010 ◄ .

Statistikkerne over miljørelaterede skatter baseres på beløb, som fremgår af skatteansættelser eller angivelser, eller periodeafgrænsede indbetalinger for at sikre konsistens med ►M3  ENS 2010 ◄ og forbedre sammenligneligheden på internationalt plan.

Det fremgår også af ►M3  ENS 2010 ◄ , hvilke brancher og sektorer der betaler skatterne. Oplysninger om skatter indberettet i henhold til ►M3  ENS 2010 ◄ fremgår af regnskaberne for de institutionelle sektorer og tilgangs- og anvendelsestabellerne.

Afdeling 2

DÆKNING

Miljørelaterede skatter har samme systemgrænser som ►M3  ENS 2010 ◄ og består af obligatoriske, ensidige betalinger i kontanter eller naturalier, som opkræves af det offentlige eller EU-institutioner.

Miljørelaterede skatter falder ind under følgende kategorier i ►M3  ENS 2010 ◄ :

— 
produktions- og importskatter (D.2)
— 
løbende indkomst- og formueskatter mv. (D.5)
— 
kapitalskatter (D.91).

▼M2

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder statistikker over miljørelaterede skatter for følgende områder:

— 
energiskatter
— 
transportskatter
— 
forureningsskatter
— 
ressourceskatter.

Medlemsstaterne skal som et særligt område også indberette statens skatteindtægter, der er registreret i det europæiske national- og regionalregnskabssystem i forbindelse med deres deltagelse i EU's emissionshandelssystem.

Medlemsstaterne skal som særskilt område også indberette andre miljøafgifter, som er medtaget i de samlede energi-, transport-, forurenings- eller ressourceafgifter, og som opkræves på brændstoffers kulstofindhold (andre CO2-afgifter).

Alle data angives i mio. national valuta.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 16 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.

3. Med henblik på at tilgodese brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet estimat for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør så vidt muligt estimater for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2020.

5. Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2016.

▼B

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene med udgangspunkt i de enheder, der betaler skatterne.

For producenter indberettes dataene opdelt efter en hierarkisk klassificering af de økonomiske aktiviteter, NACE rev. 2 (aggregeringsniveau A*64 som fastsat i ►M3  ENS 2010 ◄ ).

For forbrugere indberettes data for:

— 
husholdninger
— 
ikke-residenter.

Såfremt skatten ikke kan henføres til en af ovenstående aktivitetsgrupper, indberettes dataene som ikke fordelt.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG III




BILAG III

MODUL FOR MATERIALESTRØMSREGNSKAB FOR ØKONOMIEN SOM HELHED (EW-MFA)

Afdeling 1

MÅL

EW-MFA omfatter alle faste, gasformige og flydende materialer, undtagen luft- og vandstrømme, målt i masseenheder pr. år. Ligesom nationalregnskabssystemet tjener EW-MFA to hovedformål. De detaljerede materialestrømme giver et righoldigt empirisk datagrundlag for en lang række analytiske undersøgelser. De anvendes også til udarbejdelse af forskellige materialestrømsindikatorer for de nationale økonomier.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for EW-MFA.

Afdeling 2

DÆKNING

Sondringen mellem beholdninger og strømme er et fundamentalt princip i et materialestrømssystem. Almindeligvis er en strøm en variabel, som måler en mængde pr. tidsperiode, mens en beholdning er en variabel, som måler en mængde på et bestemt tidspunkt. EW-MFA er et strømbegreb. Det måler strømmene af indgående og udgående materialer og beholdningsændringer inden for økonomien i masseenheder pr. år.

EW-MFA er konsistent med principperne i nationalregnskabssystemet som f.eks. residensprincippet. I EW-MFA opgøres de materialestrømme, der er forbundet med de aktiviteter, som udøves af alle residente enheder i en national økonomi uanset deres geografiske placering.

I EW-MFA er der to typer materialestrømme, der overskrider systemgrænserne, som er relevante:

1. 

Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og det naturlige miljø. Disse omfatter indvinding af materialer (dvs. råstoffer, rå eller ubehandlede materialer) fra og udledning af materialer (ofte benævnt residualer) til det naturlige miljø.

2. 

Materialestrømmene mellem den nationale økonomi og den øvrige verdens økonomi. Disse omfatter import og eksport.

Alle strømme, som passerer disse systemgrænser, opgøres i EW-MFA, tillige med forøgelserne af de menneskeskabte beholdninger. Alle andre materialestrømme inden for økonomien er ikke omfattet af EW-MFA. Dette betyder, at den nationale økonomi betragtes som en helhed i EW-MFA, og f.eks. strømme af produkter mellem brancherne medregnes ikke. Tilsvarende ses der bort fra naturlige strømme inden for det naturlige miljø.

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder statistikker, der dækker de områder, som er nævnt i afdeling 5 for EW-MFA, når det er relevant.

1. Indenlandsk ressourceindvinding (domestic extraction — DE) omfatter den årlige mængde faste, flydende og luftformige materialer (undtagen luft og vand), der indvindes fra det naturlige miljø.

2. Fysisk import og fysisk eksport omfatter alle importerede eller eksporterede varer opgjort i masseenheder. Handlede varer omfatter varer på alle produktionsstadier fra råvarer til færdigvarer.

▼M2

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 16 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2021.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for EU-27 for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2021.

5. Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n-4, n-3, n-2, n-1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2017.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

Der udarbejdes data opgjort i masseenheder for de områder, som er opført i følgende skemaer:

Skema A — Indenlandsk ressourceindvinding

MF.1 

Biomasse

MF.1.1 

Afgrøder (undtagen foderafgrøder)

MF.1.1.1 

Korn

MF.1.1.2 

Rodfrugter og rodknolde

MF.1.1.3 

Sukkerafgrøder

MF.1.1.4 

Bælgfrugter

MF.1.1.5 

Nødder

MF.1.1.6 

Olieholdige afgrøder

MF.1.1.7 

Grøntsager

MF.1.1.8 

Frugt

MF.1.1.9 

Fibre

MF.1.1.A 

Andre afgrøder (undtagen foderafgrøder) i.a.n.

MF.1.2 

Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning

MF.1.2.1 

Afgrøderesidualer (anvendte)

MF.1.2.1.1 

Strå

MF.1.2.1.2 

Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer osv.)

MF.1.2.2 

Foderafgrøder og biomasse til græsning

MF.1.2.2.1 

Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker

MF.1.2.2.2 

Biomasse til græsning

MF.1.3 

Træ

MF.1.3.1 

Tømmer (industrikævler)

MF.1.3.2 

Brænde og andre skovprodukter

MF.1.4 

Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling

MF.1.4.1 

Fangst af vildfisk

MF.1.4.2 

Alle andre vanddyr og vandplanter

MF.1.4.3 

Jagt og indsamling

MF.2 

Metalmalme (råmalme)

MF.2.1 

Jern

MF.2.2 

Ikkejernholdige metaller

MF.2.2.1 

Kobber

MF.2.2.2 

Nikkel

MF.2.2.3 

Bly

MF.2.2.4 

Zink

MF.2.2.5 

Tin

MF.2.2.6 

Guld, sølv, platin og andre ædle metaller

MF.2.2.7 

Bauxit og andre aluminiumholdige metaller

MF.2.2.8 

Uran og thorium

MF.2.2.9 

Andre ikkejernholdige metaller

MF.3 

Ikkemetalliske mineraler

MF.3.1 

Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)

MF.3.2 

Kridt og dolomit

MF.3.3 

Skifer

MF.3.4 

Kemiske mineraler og mineralsk gødning

MF.3.5 

Salt

MF.3.6 

Kalksten og gipssten

MF.3.7 

Ler og kaolin

MF.3.8 

Sand og grus

MF.3.9 

Andre ikkemetalliske mineraler i.a.n.

MF.3.A 

Udgravede jordmaterialer (herunder jord), kun hvis anvendt (frivillig indberetning)

MF.4 

Fossile energimaterialer/-bærere

MF.4.1 

Kul og andre faste energiprodukter/-bærere

MF.4.1.1 

Brunkul

MF.4.1.2 

Stenkul

MF.4.1.3 

Olieskifer og tjæreholdigt sand

MF.4.1.4 

Tørv

MF.4.2 

Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere

MF.4.2.1 

Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas

MF.4.2.2 

Naturgas

Skema B (import — handel i alt) og D (eksport — handel i alt)

MF.1 

Biomasse

MF.1.1 

Afgrøder (undtagen foderafgrøder)

MF.1.1.1 

Korn

MF.1.1.2 

Rodfrugter og rodknolde

MF.1.1.3 

Sukkerafgrøder

MF.1.1.4 

Bælgfrugter

MF.1.1.5 

Nødder

MF.1.1.6 

Olieholdige afgrøder

MF.1.1.7 

Grøntsager

MF.1.1.8 

Frugt

MF.1.1.9 

Fibre

MF.1.1.A 

Andre afgrøder (undtagen foderafgrøder) i.a.n.

MF.1.2 

Afgrøderesidualer (anvendte), foderafgrøder og biomasse til græsning

MF.1.2.1 

Afgrøderesidualer (anvendte)

MF.1.2.1.1 

Strå

MF.1.2.1.2 

Andre afgrøderesidualer (blade af sukkerroer og foderroer osv.)

MF.1.2.2 

Foderafgrøder og biomasse til græsning

MF.1.2.2.1 

Foderafgrøder inkl. høstede græsmarker

MF.1.3 

Træ

MF.1.3.1 

Tømmer (industrikævler)

MF.1.3.2 

Brænde og andre skovprodukter

MF.1.4 

Fangst af vildfisk, vandplanter/vanddyr, jagt og indsamling

MF.1.4.1 

Fangst af vildfisk

MF.1.4.2 

Alle andre vanddyr og vandplanter

MF.1.5 

Levende dyr og animalske produkter (bortset fra vildtlevende fisk, vandplanter og vanddyr, nedlagte og indsamlede dyr)

MF.1.5.1 

Levende dyr (bortset fra vildtlevende fisk, vandplanter og vanddyr, nedlagte og indsamlede dyr)

MF.1.5.2 

Kød og tilberedt kød

MF.1.5.3 

Mejeriprodukter, fugleæg og honning

MF.1.5.4 

Andre produkter fra dyr (animalske fibre, skind, pelse, læder mv.)

MF.1.6 

Produkter hovedsagelig fra biomasse

MF.2 

Metalmalme (råmalme)

MF.2.1 

Jern

MF.2.2 

Ikkejernholdige metaller

MF.2.2.1 

Kobber

MF.2.2.2 

Nikkel

MF.2.2.3 

Bly

MF.2.2.4 

Zink

MF.2.2.5 

Tin

MF.2.2.6 

Guld, sølv, platin og andre ædle metaller

MF.2.2.7 

Bauxit og andre aluminiumholdige metaller

MF.2.2.8 

Uran og thorium

MF.2.2.9 

Andre ikkejernholdige metaller

MF.2.3 

Produkter hovedsagelig fra metaller

MF.3 

Ikkemetalliske mineraler

MF.3.1 

Marmor, granit, sandsten, porfyr, basalt og andre dekorativ- eller bygningssten (undtagen skifer)

MF.3.2 

Kridt og dolomit

MF.3.3 

Skifer

MF.3.4 

Kemiske mineraler og mineralsk gødning

MF.3.5 

Salt

MF.3.6 

Kalksten og gipssten

MF.3.7 

Ler og kaolin

MF.3.8 

Sand og grus

MF.3.9 

Andre ikkemetalliske mineraler i.a.n.

MF.3.B 

Produkter hovedsagelig af ikkemetalholdige mineraler

MF.4 

Fossile energimaterialer/-bærere

MF.4.1 

Kul og andre faste energiprodukter/-bærere

MF.4.1.1 

Brunkul

MF.4.1.2 

Stenkul

MF.4.1.3 

Olieskifer og tjæreholdigt sand

MF.4.1.4 

Tørv

MF.4.2 

Flydende og gasformige energimaterialer/-bærere

MF.4.2.1 

Råolie, naturgaskondensater og flydende naturgas

MF.4.2.2 

Naturgas

MF.4.2.3 

Brændstof tanker (Import: pr. residente enheder i udlandet Eksport: pr. ikkeresidente enheder i indlandet)

MF.4.2.3.1 

Brændstof til landtransport

MF.4.2.3.2 

Brændstof til skibsfart

MF.4.2.3.3 

Brændstof til luftfart

MF.4.3 

Produkter hovedsagelig af fossile energiprodukter

MF.5 

Andre produkter

MF.6 

Affald til endelig behandling og deponering

▼B

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.

BILAG IV MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER




BILAG IV

MODUL FOR REGNSKABER FOR MILJØBESKYTTELSESUDGIFTER

Afdeling 1

MÅL

Regnskaber for miljøbeskyttelsesudgifter fremlægger data på en måde, der er i overensstemmelse med de data, der er indberettet i henhold til ENS, om udgifterne til miljøbeskyttelse, dvs. de økonomiske ressourcer de residente enheder har afsat til miljøbeskyttelse. Sådanne regnskaber gør det muligt at samle de nationale udgifter til miljøbeskyttelse, som er defineret som summen af residente enheders brug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser, faste bruttoinvesteringer (FB) til miljøbeskyttelsesaktiviteter og overførsler til miljøbeskyttelse, som ikke er en modydelse til ovenstående poster, minus finansiering fra resten af verden.

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter bør gøre brug af allerede eksisterende oplysninger fra nationalregnskaberne (produktionskonto og indkomstdannelseskonto, FB efter NACE, tilgangs- og anvendelsestabellerne og data baseret på klassifikationen af det offentliges udgifter efter formål), statistik over erhvervsstruktur, virksomhedsregister og andre kilder.

I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter.

Afdeling 2

DÆKNING

Regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter har de samme systemgrænser som ENS og fremlægger miljøbeskyttelsesudgifter for hoved-, bi- og hjælpeaktiviteter. De følgende sektorer er omfattet:

— 
det offentlige (herunder nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger) og virksomheder som institutionelle sektorer, der producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Specialiserede producenter producerer miljøbeskyttelsestjenesteydelser som deres hovedaktivitet
— 
husholdninger, det offentlige og virksomheder som forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
resten af verdenen som begunstigede eller som oprindelsessted for overførsler for miljøbeskyttelse.

▼M2

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder regnskaberne for miljøbeskyttelsesudgifter for følgende områder, som er defineret i overensstemmelse med ENS:

— 
produktion af miljøbeskyttelsestjenesteydelser. Markedsproduktion, ikkemarkedsproduktion og produktion af hjælpeaktiviteter opgøres særskilt
— 
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
mellemliggende forbrug af miljøbeskyttelsestjenester for produktion er miljøbeskyttelsestjenester
— 
import og eksport af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
merværdiafgift (moms) og andre skatter, minus produktsubsidier, på miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver til produktionen af miljøbeskyttelsestjenesteydelser
— 
endeligt forbrug af miljøbeskyttelsestjenesteydelser

▼M3 —————

▼M2

Alle data angives i mio. national valuta.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 24 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for ►M3  EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2020.

5. Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2018.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene opdelt efter:

— 
typer af producenter/forbrugere af miljøbeskyttelsestjenesteydelser som defineret i afdeling 2

▼M5

— 
grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:
— 
CEP 01 — Luft og klima
— 
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
— 
CEP 0401 — affaldshåndtering
— 
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
— 
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
— 
CEP 06 — Støj og stråling
— 
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand og biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling

▼M2

— 
►M4  Følgende NACE-opdelinger for hjælpeproduktionen af miljøbeskyttelsesydelser: Hovedafdeling B, C og D og hovedgruppe 36 i NACE. Dataene for hovedafdeling C indberettes som følger: ◄
— 
NACE C10-C12 — Fremstilling af fødevarer drikkevarer og tobaksvarer
— 
NACE C17 — Fremstilling af papir og papirvarer
— 
NACE C19-20 — Fremstilling af koks, kemikalier og raffinerede mineralolieprodukter og kemiske produkter
— 
NACE C 21-23 — Fremstilling af lægemidler, gummi, plast og andre ikkemetalliske produkter
— 
NACE C 24 — Fremstilling af metal
— 
NACE C 25-30 — Fremstilling af jern- og metalvarer, herunder maskiner og udstyr
— 
NACE C13-16, 18, 31-33 — andre fremstillingsaktiviteter

Medlemsstater, hvor den samlede omsætning eller antallet af ansatte i en eller flere af disse NACE-opdelinger udgør mindre end 1 % af Unionens samlede omsætning, skal ikke fremlægge data for disse NACE-opdelinger.

▼M5 —————

▼M1

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.

BILAG V MODUL FOR REGNSKABER FOR SEKTOREN FOR MILJØVENLIGE VARER OG TJENESTEYDELSER




BILAG V

MODUL FOR REGNSKABER FOR SEKTOREN FOR MILJØVENLIGE VARER OG TJENESTEYDELSER

Afdeling 1

MÅL

Statistikker over miljøvenlige varer og tjenesteydelser registrerer og præsenterer data om nationaløkonomiske produktionsaktiviteter, der skaber miljøvenlige varer, på en måde, som er forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS.

Regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser bør udarbejdes under anvendelse af eksisterende oplysninger fra nationale regnskaber, statistikker over erhvervsstruktur, virksomhedsregistre og andre kilder.

I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere vedrørende regnskaber for miljøvenlige varer og tjenesteydelser.

Afdeling 2

DÆKNING

Sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser har de samme systemgrænser som ENS og består af alle miljøvenlige varer og tjenesteydelser, der er skabt inden for produktionsgrænsen. Produktion er ifølge ENS defineret som den aktivitet, der er udført under en institutionel enheds kontrol og ansvar, og som bruger arbejdskraft, kapital, varer og tjenesteydelser til at producere varer og tjenesteydelser.

Miljøvenlige varer og tjenesteydelser falder ind under følgende kategorier: specifikke miljøtjenester, specifikke miljøprodukter (tilknyttede produkter), tilpassede produkter og miljøteknologier.

▼M5

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder statistikker over sektoren for miljøvenlige varer og tjenesteydelser for følgende områder:

— 
output fra hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
— 
eksport fra hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
— 
merværdi af hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
— 
beskæftigelse i hele miljøindustrien og markedsaktiviteter
— 
faste bruttoinvesteringer (FB) til aktiviteter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på virksomheder, det offentlige og husholdninger inkl. nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger (NPIRH)
— 
FB til produkter til modvirkning af klimaændringer, der ikke allerede er indeholdt i FB til aktiviteter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på virksomheder, det offentlige og husholdninger inkl. NPIRH
— 
endeligt forbrug af produkter til modvirkning af klimaændringer, opdelt på det offentlige og husholdninger inkl. NPIRH

Alle data angives i mio. national valuta, undtagen for beskæftigelse, som angives omregnet til fuldtidsbeskæftigede.

▼M2

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 22 måneder efter udgangen af referenceåret. Dette gælder fra referenceåret 2020.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der foreligger tilstrækkelige landedata, et samlet skøn for ►M3  EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2020.

5. Ved hver dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2018.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes dataene krydsklassificeret efter:

▼M4

— 
klassificering af økonomiske aktiviteter, grupperet i NACE som følger:
— 
NACE A
— 
NACE B
— 
NACE C
— 
NACE D
— 
NACE E
— 
NACE F
— 
NACE J + NACE K
— 
NACE N
— 
NACE P
— 
NACE Q
— 
Summen af NACE G + NACE H + NACE I + NACE L + NACE M + NACE O + NACE R + NACE S + NACE T + NACE U + NACE V

▼M5

— 
grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:
— 
CEP 01 — Luft og klima
— 
CEP 0201 — vedvarende energi
— 
CEP 0202 — energibesparelser og energihåndtering
— 
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
— 
CEP 0302 — vandbesparelser og håndtering af naturlige vandreserver
— 
CEP 0401 — affaldshåndtering
— 
CEP 0402 — materialenyttiggørelse og materialebesparelser
— 
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
— 
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
— 
CEP 0503 — håndtering af skovressourcer
— 
CEP 06 — Støj og stråling
— 
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand, biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling
— 
Summen af CEP 0702, CEP 0704, CEP 0706, CEP 0708 — FoU til energi-, vandressource- og materialenyttiggørelse — og besparelser samt skovforvaltning
— 
CEP 08 — Tværgående og andre miljømæssige formål.

▼M5 —————

▼M1

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.

BILAG VI MODUL FOR FYSISKE ENERGISTRØMSREGNSKABER




BILAG VI

MODUL FOR FYSISKE ENERGISTRØMSREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

Fysiske energistrømsregnskaber præsenterer data over de fysiske energistrømme udtrykt i terajoule, på en måde, som er fuldt ud forenelig med ENS. Fysiske energistrømsregnskaber registrerer energidata i forhold til de økonomiske aktiviteter, som udøves af residente enheder i nationale økonomier opdelt efter økonomisk aktivitet. De præsenterer tilgang og anvendelse af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi. De økonomiske aktiviteter omfatter produktion, forbrug og akkumulering.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, udarbejde, indberette og evaluere til brug for fysiske energistrømsregnskaber.

Afdeling 2

DÆKNING

Fysiske energistrømsregnskaber har samme systemgrænser som ENS og er også baseret på residensprincippet.

I overensstemmelse med ENS anses en enhed for at være en resident enhed i et land, når dens økonomiske interessetyngdepunkt ligger inden for dette lands økonomiske område — dvs. når den udøver økonomiske aktiviteter igennem længere tid (et år eller mere) inden for dette område.

Fysiske energistrømsregnskaber registrerer fysiske energistrømme fra alle aktiviteter fra alle residente enheder, uanset hvor disse fysiske energistrømme rent faktisk forekommer geografisk.

Fysiske energistrømsregnskaber registrerer fysiske energistrømme fra miljøet til økonomien, inden for økonomien og fra økonomien tilbage til miljøet.

Afdeling 3

OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder fysiske energistrømsregnskaber for følgende områder:

— 
de fysiske energistrømme inddelt i tre generiske kategorier:
i) 

naturlige energitilførsler

ii) 

energiprodukter

iii) 

overskydende energi

— 
oprindelsen af de fysiske energistrømme inddelt i fem kategorier: produktion, forbrug, akkumulering, resten af verden og miljøet
— 
destinationen af de fysiske energistrømme inddelt i de samme fem kategorier, som oprindelsen af de fysiske energistrømme.

Alle data angives i terajoule.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikkerne udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikkerne indberettes inden 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, et samlet skøn for ►M3  EU-27 ◄ for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er fastsat i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2015.

5. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2014 frem til det første referenceår.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen leverer medlemsstaterne årlige data for årene n – 2, n – 1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne kan indberette alle foreliggende data for årene før 2014.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For hvert af de i afdeling 3 nævnte områder indberettes følgende data i fysiske enheder:

— 
tilgangstabel for energistrømme. Denne tabel præsenterer tilgang af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi (rækkevis) efter oprindelse, dvs. »leverandør« (søjlevis)
— 
tabel for brug af energistrømme. Denne tabel præsenterer brugen af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi (rækkevis) efter destination, dvs. »bruger« (søjlevis)
— 
tabel for emissionsrelevante energistrømme. Denne tabel præsenterer emissionsrelevant brug af naturlige energitilførsler og energiprodukter (rækkevis) efter de brugende og de udledende enheder (søjlevis)
— 
brotabel, der viser de forskellige elementer, der udgør forskellen mellem energiregnskaber og energibalancer.

2. Tilgangs- og anvendelsestabeller for energistrømme (herunder emissionsrelevante strømme) har fælles struktur med hensyn til rækker og søjler.

3. Søjlerne markerer oprindelserne (tilgang) eller destinationerne (anvendelsen) af de fysiske strømme. Søjlerne er inddelt i fem kategorier:

— 
»produktion« vedrører produktionen af varer og tjenesteydelser. Produktionsaktiviteter er klassificeret efter NACE Rev. 2, og data er indberettet på aggregeringsniveau A*64
— 
»forbrugsaktiviteter« er præsenteret samlet og underopdelt i tre kategorier (transport, opvarmning/køling, andet) vedrørende private husholdningers endelige forbrug
— 
»akkumulering« handler om forandringerne i beholdningerne af energiprodukter inden for økonomien
— 
»resten af verden« registrerer strømmene af importerede og eksporterede produkter
— 
»miljøet« registrerer oprindelsen af naturlige tilførselsstrømme og destinationen af overskydende strømme.

4. Rækkerne beskriver typen af fysiske strømme klassificeret i afsnit 3, første led.

5. Klassifikationen af naturlige energitilførsler, energiprodukter og overskydende energi er som følger:

— 
naturlige energitilførsler er inddelt i ikke-vedvarende naturlige energitilførsler og vedvarende naturlige energitilførsler
— 
energiprodukter er inddelt efter klassifikationen brugt i de europæiske energistatistikker
— 
overskydende energi omfatter svind (uden økonomisk værdi); tab under udvinding/indvinding, distribution/transport, omdannelse/konvertering og opbevaring; Lige så vel som saldoposter til at afstemme tilgangs- og anvendelsestabellerne.

6. »Broen« fra residensprincipsindikatoren til den områdebestemte indikator er præsenteret for hele den nationale økonomi (ikke opdelt efter industrier) og den opnås således:

residente enheders samlede energiforbrug

– 

residente enheders energiforbrug i udlandet

+ 

ikke-residente enheders energiforbrug inden for det nationale område

+ 

statistiske forskelle

= 

indenlandsk bruttoenergiforbrug (områdebaseret).

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERNES MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra første indberetningsfrist.

BILAG VII MODUL FOR SKOVREGNSKABER




BILAG VII

MODUL FOR SKOVREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

I skovregnskaber registreres og fremlægges data om skovressourcer og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren på en måde, der er fuldt ud forenelig med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010. Skovregnskaber indeholder supplerende oplysninger og anvendelsesbegreber, der er tilpasset den særlige karakter af skove og af skovbrugs- og skovningssektoren.

I dette bilag fastlægges de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på skovregnskaber.

Afdeling 2

DÆKNING

Skovregnskaber registrerer beholdninger og strømme af skovressourcer (træbevoksede arealer og tømmertræ) og økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren, herunder produktion af rundtømmer og udvinding og indsamling af vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder skovregnskaber for de områder, der er beskrevet i denne afdeling.

1. Aktivkonti over træbevoksede arealer og tømmertræ. Skovbevoksede arealer defineres som summen af følgende tre litraer:

a) 

skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning: skov, hvor eventuelle miljømæssige, sociale eller økonomiske begrænsninger ikke i nævneværdig grad påvirker den løbende eller potentielle træforsyning. Disse begrænsninger kan være indført ved retsregler eller bestyrerens eller ejerens beslutninger eller af andre årsager

b) 

skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning:, al skov, der ikke anses for at være tilgængelig med henblik på træforsyning i overensstemmelse med litra a). Dette er skov, hvor miljømæssige, sociale, økonomiske eller retlige begrænsninger forhindrer træforsyning i større skala. Det omfatter i) skov med retlige begrænsninger eller begrænsninger som følge af andre politiske beslutninger, der helt udelukker eller stærkt begrænser træforsyning af grunde som f.eks. miljø- eller biodiversitetsbevarelse (beskyttelsesskov, nationalparker, naturreservater og andre beskyttede områder som f.eks. områder af særlig miljømæssig, videnskabelig, historisk, kulturel eller åndelig interesse), og ii) skov, hvor den fysiske produktivitet eller trækvaliteten er for lav, eller hvor omkostningerne ved hugst og transport er for høje til at berettige træhugst, bortset fra lejlighedsvis hugst til eget endeligt forbrug

c) 

øvrige træbevoksede arealer.

»Skov« defineres som arealer på over 0,5  hektar, som er bevokset med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på mindst 10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.

»Øvrige træbevoksede arealer« defineres som arealer, der ikke er klassificeret som skov, og som dækker mere end 0,5 hektar, med træer med en højde på over 5 meter og med et kronedække på 5-10 % eller træer, der kan nå de tærskler på stedet, eller med et samlet dække af krat, buske og træer på over 10 %. Det omfatter ikke arealer, der overvejende anvendes til landbrug, eller træer i byområder, såsom parker, alléer og haver.

»Årlig nettotilvækst i tømmertræ« defineres som den gennemsnitlige årlige stigning i mængden af levende træer minus den gennemsnitlige årlige dødelighed.

»Bortfjernelse« defineres som mængden af alle træer, levende eller døde, der fældes og fjernes fra skove, øvrige træbevoksede arealer eller andre fældningssteder. Det omfatter usolgt rundtræ, som er opstablet langs en skovvej. Det omfatter også naturlige tab, der genvindes, bortfjernelse i løbet af året af træer fældet i en tidligere periode, bortfjernelse af træ uden stamme (f.eks. stubbe og grene) og bortfjernelse af træer, der er dræbt eller beskadiget af naturlige årsager (benævnt naturlige tab), f.eks. ild, vind, insekter og sygdomme. Det omfatter ikke biomasse, som ikke er træ, eller træ, der efterlades i skoven og ikke bortfjernes i løbet af året, f.eks. stubbe, grene, trætoppe og fældningsrester (hugstaffald).

»Uoprettelige tab« defineres som fældningsrester og alle omkuldblæste træer, der ikke kan fjernes fra skoven, og tømmertræ, der er gået tabt i skovbrande.

2. Økonomiske regnskaber til indberetning af økonomiske aktiviteter i skovbrugs- og skovningssektoren. Skovbrugs- og skovningssektoren defineres som alle lokale faglige enheder, der udfører aktiviteter, som er klassificeret i NACE rev. 2, hovedgruppe A02.

Følgende områder indberettes i henhold til definitionerne i ENS 2010:

— 
produktion
— 
heraf: produktion til eget endeligt forbrug
— 
forbrug i produktionen
— 
bruttoværditilvækst
— 
forbrug af fast realkapital
— 
andre produktionsskatter
— 
andre produktionssubsidier
— 
aflønning af ansatte
— 
faste bruttoinvesteringer og anskaffelser minus afhændelser af ikkefinansielle ikkeproducerede aktiver
— 
forandringer i beholdninger
— 
kapitaloverførsler.

Medlemsstaterne indberetter antal beskæftigede i skovbrugs- og skovningssektoren i tusind årsværk som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 ( 6 ).

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, INDBERETNINGSHYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikker indberettes inden for 21 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totalerne for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2023.

5. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medsende årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne årlige data for årene n–2, n–1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2022.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

For de i afdeling 3 anførte områder indberettes følgende data:

1. 

træbevoksede arealer opdelt efter:

— 
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
øvrige træbevoksede arealer.

Hver af disse kategorier opdeles yderligere efter:

— 
primoareal ved referenceårets begyndelse
— 
skovrejsning og andre forøgelser
— 
skovrydning og andre reduktioner
— 
statistisk omklassificering
— 
ultimoareal ved referenceårets udgang.

Data indberettes i tusind hektar

2. 

mængde af tømmertræ opdelt efter:

— 
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
øvrige træbevoksede arealer.

Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:

— 
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
— 
nettotilvækst
— 
bortfjernelse
— 
uoprettelige tab
— 
statistisk omklassificering
— 
saldopost
— 
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:

— 
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
— 
bortfjernelse
— 
andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)
— 
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Data indberettes med bark i tusind m3

3. 

værdi af tømmertræ opdelt efter:

— 
skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning
— 
øvrige træbevoksede arealer.

Skov, der er tilgængelig med henblik på træforsyning, opdeles yderligere efter:

— 
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
— 
nettotilvækst
— 
bortfjernelse
— 
uoprettelige tab
— 
omvurdering
— 
statistisk omklassificering
— 
saldopost
— 
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Skov, der ikke er tilgængelig med henblik på træforsyning, og øvrige træbevoksede arealer opdeles yderligere efter:

— 
primobeholdning ved referenceårets begyndelse
— 
bortfjernelse
— 
andre forandringer (mellem primo- og ultimobeholdning)
— 
ultimobeholdning ved referenceårets udgang.

Data angives i millioner national valuta

4. 

for økonomiske regnskaber indberettes den i afdeling 3 omhandlede produktion efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:

— 
levende skovtræplanter (produkt 02.10.11) og frø af skovtræer (produkt 02.10.12)
— 
skovtræer defineret som nettotilvækst i tømmertræ i dyrkede skove (produkt 02.10.30)
— 
ubearbejdet træ (produkt 02.20.1), herunder salg af tømmertræ fra uopdyrkede skove, der omfatter følgende poster, som indberettes i to særskilte rækker:
i) 

brænde (produkt 02.20.14 og 02.20.15)

ii) 

kævler, dvs. summen af kævler af nåletræ (produkt 02.20.11), kævler af andet træ end nåletræ, undtagen af tropiske træsorter (produkt 02.20.12), og kævler af tropiske træsorter (produkt 02.20.13)

— 
vildtvoksende skovprodukter, som ikke er træ (produkt 02.30)
— 
tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, defineres som skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugssektoren
— 
andre produkter fra tilknyttede biaktiviteter i den lokale faglige enhed, såsom svampe og trøfler (01.13.8), andre bær, frugter af slægten Vaccinium i.a.n. (01.25.19), naturgummi (01.29.10), andre former for ubearbejdet træ, herunder kløvede pæle og hegnspæle (16.10.39), trækul (20.14.72), tjenester i forbindelse med naturreservater, herunder beskyttelse af den vilde fauna (91.04.12), og andre produkter, der produceres af en lokal faglig enhed.

Forbrug i produktionen i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling, idet produkter defineres i henhold til den aktivitetstilknyttede produktklassifikation udgave 2.1:

— 
sum af levende skovtræplanter (produkt 02.10.11), frø af skovtræer (produkt 02.10.12) og skovtræer (produkt 02.10.3), der anvendes til tømmerudvinding
— 
sum af energi og smøremidler, herunder elektricitet (produkt 35.11.10), motorbenzin (produkt 19.20.21), naturgas i flydende eller gasformig tilstand (produkt 06.20.10), smøreolier udvundet af jordolie og tunge præparater i.a.n. (produkt 19.20.29) og andre lignende produkter
— 
sum af tjenester, der er karakteristiske for skovbrug og skovning, herunder skovtræplanteskoler (produkt 02.10.2), støttetjenester til skovbrug (produkt 02.4) og alle andre tjenester, der ydes af en lokal faglig enhed i skovbrugs- og skovningssektoren
— 
andre varer og tjenester, der ikke indgår i nogen af variablerne for forbrug i produktionen.

Forandringer i beholdninger i skovbrugs- og skovningssektoren, jf. afdeling 3, indberettes efter følgende opdeling:

— 
forandringer i igangværende arbejde vedrørende dyrkede biologiske aktiver
— 
andre forandringer i beholdninger.

Alle områder angives i millioner national valuta

5. 

data om øvrige træbevoksede arealer indberettes på frivillig basis.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG VIII MODUL FOR REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER




BILAG VIII

MODUL FOR REGNSKABER OVER MILJØSUBSIDIER OG LIGNENDE OVERFØRSLER

Afdeling 1

MÅL

I regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler indsamles og fremlægges data om løbende overførsler og kapitaloverførsler, der har til formål at støtte aktiviteter, som beskytter miljøet og naturressourcerne, herunder produktion og anvendelse af miljøprodukter, på en måde, der er forenelig med begreberne og definitionerne i ENS 2010.

I dette bilag defineres de data, som medlemsstaterne skal indsamle, sammenstille, indberette og evaluere med henblik på regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler. Disse data anvendes også til beregning af nationale miljøbeskyttelsesudgifter, jf. bilag IV.

Afdeling 2

DÆKNING

I regnskaberne over miljøsubsidier og lignende overførsler registreres betalinger uden modydelse fra offentlig forvaltning og service til institutionelle sektorer (inden for den indenlandske økonomi og til resten af verden) og fra ikkeresidenter (resten af verden) med henblik på at beskytte miljøet eller mindske brugen og udvindingen af naturressourcer.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder regnskaber over miljøsubsidier og lignende overførsler for følgende områder:

— 
subsidier (ENS 2010-kode D.3)
— 
andre løbende overførsler (ENS 2010-kode D.6 og D.7)
— 
kapitaloverførsler (ENS 2010-kode D.9).

Alle data indberettes i millioner national valuta.

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikker udarbejdes og indberettes hvert år.

2. Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totalerne for dette moduls vigtigste aggregater. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2023.

5. Ved den første dataindberetning skal medlemsstaterne medtage årlige data fra 2022 frem til det første referenceår.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne årlige data for årene n–2, n–1 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data for årene fra 2022 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2022.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. For de i afdeling 3 nævnte områder indberettes data opdelt efter:

— 
betalende institutionel sektor som følger:
— 
offentlig forvaltning og service
— 
resten af verden
— 
modtagende institutionel sektor som følger:
— 
offentlig forvaltning og service
— 
selskaber
— 
husholdninger
— 
nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger
— 
resten af verden.

▼M5

2. For hver af indberetningskategorierne omhandlet i punkt 1 indberettes data efter grupper i klassifikationen af miljømæssige formål (CEP) grupperet som følger:

— 
CEP 01 — Luft og klima
— 
CEP 0201 — vedvarende energi
— 
CEP 0202 — energibesparelser og energihåndtering
— 
CEP 0301 — regn- og spildevandshåndtering
— 
CEP 0302 — vandbesparelser og håndtering af naturlige vandreserver
— 
CEP 0401 — affaldshåndtering
— 
CEP 0402 — materialenyttiggørelse og materialebesparelser
— 
CEP 0501 — beskyttelse af jord, vandmiljø og grundvand
— 
CEP 0502 — beskyttelse af biodiversitet og landskab
— 
CEP 0503 — håndtering af skovressourcer
— 
CEP 06 — Støj og stråling
— 
Summen af CEP 0701, CEP 0703, CEP 0705, CEP 0707, CEP 0709 — FoU til formindskelse af og kontrol med luftemissioner, regn- og spildevandshåndtering, affaldshåndtering, beskyttelse af jord, vandmiljø, grundvand, biodiversitet samt bekæmpelse af støj og stråling
— 
Summen af CEP 0702, CEP 0704, CEP 0706, CEP 0708 — FoU til energi-, vandressource- og materialenyttiggørelse — og besparelser samt skovforvaltning
— 
CEP 08 — Tværgående og andre miljømæssige formål

▼M3

3.  ►M5  Overførsler, som selskaber modtager fra offentlig forvaltning og service, grupperet efter summen af alle CEP-hovedgrupper (CEP 01-08) grupperes yderligere i henhold til nomenklaturen for økonomiske aktiviteter (NACE) rev. 2 som følger: ◄

— 
NACE A — Landbrug, skovbrug og fiskeri
— 
NACE B — Råstofudvinding
— 
NACE C — Fremstillingsvirksomhed
— 
NACE D — El-, gas- og fjernvarmeforsyning
— 
NACE E — Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand
— 
NACE F — Bygge- og anlægsvirksomhed
— 
NACE G — Engroshandel og detailhandel; reparation af motorkøretøjer og motorcykler
— 
NACE H — Transport og godshåndtering
— 
NACE I-U — andre hovedafdelinger i NACE.

▼M5 —————

▼M3

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelsen af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

BILAG IX MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER




BILAG IX

MODUL FOR ØKOSYSTEMREGNSKABER

Afdeling 1

MÅL

Økosystemregnskaber indeholder data om udstrækningen og tilstanden af økosystemaktiver og de tjenester, som de yder til samfundet og økonomien. Dataene er i overensstemmelse med SEEA EA og forenelige med de data, der indberettes i henhold til ENS 2010.

Økosystemregnskaber anvender om muligt eksisterende oplysninger, bl.a. fra jordobservation, miljørapportering og andre datakilder.

Afdeling 2

DÆKNING

Økosystemregnskaber registrerer økosystemers udstrækning, økosystemers tilstand og strømmene af økosystemtjenester.

Økosystemudstrækning er størrelsen af økosystemer i et område. Regnskaber over økosystemudstrækning dækker terrestriske (herunder ferskvand) og marine økosystemer på det nationale område.

Økosystemtilstand er kvaliteten af et økosystem opgjort efter dets abiotiske, biotiske og landskabsmæssige karakteristika efter økosystemtype.

Økosystemtjenester er de fordele, som økosystemer giver økonomiske og andre menneskelige aktiviteter. De omfatter i) tilførsel, ii) regulering og vedligeholdelse, og iii) kulturtjenester. I regnskaber over økosystemtjenester registreres den faktiske forsyning og anvendelse af økosystemtjenester fra økosystemerne på det nationale område.

Tematiske regnskaber er regnskaber, der opdeler data efter specifikke politiktemaer såsom biodiversitet, klimaændringer, have og byområder.

Afdeling 3

LISTE OVER OMRÅDER

Medlemsstaterne udarbejder økosystemregnskaber for følgende områder:

1. 

regnskaber over økosystemudstrækning, der registrerer areal og forandringer i areal for hver økosystemtype på det nationale område. Medlemsstaterne indberetter regnskaber over økosystemudstrækning i tusind hektar

2. 

en konverteringsmatrix, der registrerer konverteringer mellem økosystemtyper mellem to tidspunkter i hektar som en del af regnskaberne over økosystemudstrækning

3. 

regnskaber over økosystemtilstand, der registrerer økosystemområder som følger:

a) 

for bebyggelser og andre kunstige områder:

— 
grønne områder i storbyer og tilstødende byer og forstæder indberettes i % af samlet areal beregnet for hele storbyernes og de tilstødende byers og forstæders areal, herunder alle økosystemtyper i det pågældende område
— 
koncentration af partikler med en diameter på op til 2,5 μm i byer indberettes i μg/m3 som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
b) 

for dyrkede arealer:

— 
jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
c) 

for græsarealer:

— 
jordens lager af organisk kulstof i muldlag indberettes i ton/ha som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
d) 

for dyrkede arealer og græsarealer tilsammen:

— 
indekset for agerlandsfugle indberettes som et nationalt aggregeret indeks for indberetningsperioden
e) 

for skove og skovområder:

— 
døde træer indberettes i m3/ha som et nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
— 
trætæthed indberettes i %, som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden
— 
indeks for almindelige skovfugle. Indekset for skovfugle beskriver tendenserne i antallet af almindelige skovfugle i deres europæiske udbredelsesområde over tid. Det er et sammensat indeks, der er udarbejdet på grundlag af observationsdata for fuglearter, der er karakteristiske for skovhabitater i Europa. Indekset er baseret på en specifik liste over arter i hver medlemsstat
f) 

for kystnære strande, klitter og vådområder:

— 
andelen af kunstige uigennemtrængelige områder i kystområder, der omfatter økosystemtypen kystnære strande, klitter og vådområder, indberettes i % som nationalt gennemsnit for indberetningsperioden.

Byer og forstæder er lokale administrative enheder, som kategoriseres efter den urbaniseringsgrad, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2391 ( 7 ).

4. 

regnskaber over økosystemtjenester, der registrerer ydelse og anvendelse af økosystemtjenester i tilgangs- og anvendelsestabeller. I tilgangstabellen registreres forsyningen af økosystemtjenester fra økosystemer til socioøkonomiske systemer. I anvendelsestabellen registreres anvendelse af økosystemtjenester opdelt efter type anvendelse som defineret i afdeling 5.

Tilgangs- og anvendelsestabellerne indberettes i følgende fysiske enheder:

a) 

tilførselstjenester

— 
afgrødetilførsel defineres som økosystemets bidrag til plantevækst som tilnærmet efter mængde af høstede afgrøder til forskellige anvendelser. Dette omfatter fødevare- og fiberproduktion, foder og energi samt afgræsset biomasse, jf. bilag III, tabel A, afdeling 1.1 og 1.2
— 
bestøvning defineres som vilde bestøveres økosystembidrag til produktionen af afgrøderne omhandlet i første led. Bidragene indberettes i ton bestøverafhængige afgrøder, der kan tilskrives vilde bestøvere, efter afgrødetype for de vigtigste typer bestøverafhængige afgrøder, hvilket omfatter frugttræer, bær, tomater, oliefrø og »andet«
— 
trætilførsel defineres som økosystemets bidrag til træers og anden træbiomasses vækst og indberettes som nettotilvækst som defineret i bilag VII med bark i tusind m 3
b) 

regulerings- og vedligeholdelsestjenester

— 
luftfiltrering defineres som økosystemets bidrag til filtrering af luftbårne forurenende stoffer gennem deposition, optagelse, binding og lagring af forurenende stoffer fra økosystemkomponenter (navnlig træer). Dette afbøder de forurenende stoffers skadevirkninger. Bidragene indberettes i ton adsorberet partikelmasse
— 
global klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til at nedbringe koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren gennem eliminering (nettobinding) af kulstof fra atmosfæren og retention (lagring) af kulstof i økosystemer. Bidragene indberettes i ton nettokulstofbinding og ton organisk kulstof, der er lagret i terrestriske økosystemer, herunder lager over og under jordoverfladen
— 
lokal klimaregulering defineres som økosystemets bidrag til regulering af omgivende atmosfæriske forhold i byområder gennem vegetation, der forbedrer menneskers levevilkår og understøtter økonomisk produktion. Dette udtrykkes og indberettes som temperaturreduktionen i byer som følge af virkningen af byvegetation i grader celsius på dage, hvor temperaturen overstiger 25 grader celsius
c) 

kulturtjenester

— 
naturbaserede turismerelaterede tjenester defineres som økosystemets bidrag, navnlig gennem økosystemers biofysiske karakteristika og egenskaber, som giver mennesker mulighed for at udnytte og nyde godt af miljøet gennem direkte, stedlig, fysisk og oplevelsesbaseret interaktion med miljøet. Disse bidrag indberettes i antal overnatninger på hoteller, herberger, campingpladser mv., som kan tilskrives besøg i økosystemer.
5. 

Til økosystemregnskaber anvendes følgende tabel over økosystemtyper:



Kategori

Økosystemtype

1

Bebyggelser og andre kunstige områder

2

Dyrkede arealer

3

Græsarealer (græsningsarealer og delvis naturlige og naturlige græsarealer)

4

Skove og skovområder

5

Heder og krat

6

Sparsomt bevoksede økosystemer

7

Vådområder inde i landet

8

Floder og kanaler

9

Søer og reservoirer

10

Havindløb og overgangsvande

11

Kystnære strande, klitter og vådområder

12

Marine økosystemer (kystnære farvande, sokkel og åbent hav)

Afdeling 4

FØRSTE REFERENCEÅR, HYPPIGHED OG INDBERETNINGSFRISTER

1. Statistikker udarbejdes og indberettes:

— 
hvert tredje år for regnskaber over økosystemudstrækning og økosystemtilstand; dataene skal dække et repræsentativt gennemsnit for referenceåret og konverteringsmatrixen for ændringen i de tre år mellem to referenceår
— 
forudsat at Kommissionen (Eurostat) stiller modelleringsværktøjer til rådighed til beregning af økosystemtjenester, hvert år for regnskaber over økosystemtjenester; hvis sådanne værktøjer ikke er til rådighed, hvert tredje år for regnskaber over økosystemtjenester.

2. Statistikker indberettes inden for 24 måneder efter udgangen af referenceåret.

3. Med henblik på at opfylde brugernes behov for fuldstændige og aktuelle datasæt udarbejder Kommissionen (Eurostat), så snart der er tilstrækkelige landedata til rådighed, skøn over EU-totaler. Kommissionen (Eurostat) udarbejder og offentliggør om muligt skøn for data, som medlemsstaterne ikke har indberettet inden for den frist, der er angivet i punkt 2.

4. Det første referenceår er 2024. For konverteringsmatrixen er det første referenceår 2027.

5. I den første dataindberetning medtager medlemsstaterne data fra 2024 for så vidt angår regnskaberne over udstrækning og tilstand og for tilgangs- og anvendelsestabeller for økosystemtjenester i fysiske enheder. For konverteringsmatrixen skal dataene vise ændringerne mellem 2024 og 2027.

6. Ved hver efterfølgende dataindberetning til Kommissionen indgiver medlemsstaterne data om økosystemtjenester til regnskaberne over udstrækning og tilstand for år n–3 og n, hvor n er referenceåret. Medlemsstaterne indberetter på ny data fra 2024 og fremefter, hvis dataene revideres. Medlemsstaterne kan indgive alle foreliggende data for årene før 2024.

Afdeling 5

INDBERETNINGSSKEMAER

1. Regnskaber over økosystemudstrækning: For alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper indberettes data i den første overførsel for det første referenceår. For alle efterfølgende dataoverførsler indberettes data som følger:

— 
udstrækning i det foregående referenceår
— 
forøgelser
— 
mindskelser
— 
udstrækning i det aktuelle referenceår.

Konverteringsmatrixen skal indberette konverteringer mellem alle de i afdeling 3 omhandlede økosystemtyper mellem det foregående og det aktuelle referenceår.

2. Regnskaber over økosystemtjenester: For de i afdeling 3 omhandlede økosystemtjenester indberettes data i tilgangs- og anvendelsestabeller som følger:

a) 

tilgangstabel til registrering af den årlige forsyning af tjenester som omhandlet i afdeling 3 for alle økosystemtyper som omhandlet i afdeling 3, undtagen kategori 10 og 12

b) 

anvendelsestabel til registrering af anvendelse af økosystemtjenester efter følgende opdeling:

— 
sektorers forbrug i produktionen
— 
offentlige myndigheders endelige forbrug
— 
husholdningers endelige forbrug
— 
bruttoinvesteringer
— 
eksport.

3. En medlemsstat er ikke forpligtet til at indberette data, hvis dens samlede landareal ikke overstiger 0,3  % af Unionens samlede landareal.

Afdeling 6

OVERGANGSPERIODERS MAKSIMALE VARIGHED

Til gennemførelse af bestemmelserne i dette bilag er den maksimale varighed af overgangsperioden to år fra den første indberetningsfrist.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav

Linkede sager