|
+BILAG IV |
BILAG IV
BILAG IV METODER TIL UDARBEJDELSE OG AJOURFØRING AF NATIONALE EMISSIONSOPGØRELSER OG -FREMSKRIVNINGER, ORIENTERENDE OPGØRELSESRAPPORTER OG JUSTEREDE NATIONALE EMISSIONSOPGØRELSER, JF. ARTIKEL 5 OG 8 For de forurenende stoffer, der er omhandlet i bilag I, skal medlemsstaterne udarbejde nationale emissionsopgørelser, justerede nationale emissionsopgørelser, hvis det er relevant, nationale emissionsfremskrivninger, lokalitetsmæssigt disaggregerede nationale emissionsopgørelser, opgørelser for store punktkilder og orienterende opgørelsesrapporter ved hjælp af de metoder, som parterne i LRTAP-konventionen har vedtaget (EMEP-retningslinjerne for indberetning), og de bedes følge den EMEP/EEA-vejledning om opgørelse af emissioner af luftforurenende stoffer (EMEP/EEA-vejledning), der henvises til deri. Derudover skal de supplerende oplysninger, navnlig de aktivitetsdata, som er nødvendige for vurdering af de nationale emissionsopgørelser og -fremskrivninger, udfærdiges i overensstemmelse med samme retningslinjer. Anvendelsen af EMEP-retningslinjerne for indberetning berører ikke de yderligere ordninger, der er fastsat i dette bilag, og heller ikke kravene til indberetningsnomenklatur, tidsserier og indberetningsdatoer i bilag I. DEL 1 Årlige nationale emissionsopgørelser 1. Nationale emissionsopgørelser skal være transparente, sammenhængende, sammenlignelige, fuldstændige og nøjagtige. 2. Emissioner fra fastlagte hovedkategorier skal beregnes i overensstemmelse med metoderne i EMEP/EEA-vejledningen og med det formål at anvende en metode på niveau 2 eller bedre (mere detaljeret). Medlemsstaterne kan benytte andre videnskabeligt funderede og forenelige metoder til at udarbejde nationale emissionsopgørelser, hvis disse metoder fører til mere nøjagtige skøn end standardmetoderne fastsat i EMEP/EEA-vejledningen. 3. For så vidt angår emissioner fra transport beregner og indberetter medlemsstaterne emissioner, som er i overensstemmelse med nationale energibalancer, der indberettes til Eurostat. 4. Emissioner fra vejtransport beregnes og indberettes på basis af solgt brændstof ( 11 ) i den pågældende medlemsstat. Derudover kan medlemsstaten også indberette emissioner fra vejtransport baseret på den anvendte mængde brændstof eller antallet af tilbagelagte kilometer i medlemsstaten. 5. Medlemsstaterne indberetter deres årlige nationale emissioner i den relevante enhed, der er præciseret i LRTAP-konventionens indberetningsnomenklatur. DEL 2 Nationale emissionsfremskrivninger 1. Nationale emissionsfremskrivninger skal være transparente, sammenhængende, sammenlignelige, fuldstændige og nøjagtige, og blandt de indberettede oplysninger skal der mindst være følgende:
a)
en klar angivelse af de vedtagne og planlagte politikker og foranstaltninger, der indgår i fremskrivningerne
b)
hvis det er relevant, resultaterne af følsomhedsanalyser udført i forbindelse med fremskrivningerne
c)
en beskrivelse af metoder, modeller, bagvedliggende antagelser og centrale input- og outputparametre. 2. Fremskrivninger af emissioner skal estimeres og indberettes efter kildekategori i henhold til NFR. Hvis det ikke er muligt på grund af mangel på tilstrækkeligt detaljerede data, skal den informative opgørelsesrapport indeholde en begrundelse for indberetning på et mere aggregeret niveau. Medlemsstaterne forelægger en fremskrivning »med foranstaltninger« (vedtagne foranstaltninger) og, hvis det er relevant, en fremskrivning »med supplerende foranstaltninger« (planlagte foranstaltninger) for hvert forurenende stof i overensstemmelse med retningslinjerne som fastsat i EMEP/EEA-vejledningen. 3. Nationale emissionsfremskrivninger skal stemme overens med den årlige nationale emissionsopgørelse for år X — 3 og med fremskrivninger, der er indgivet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 ( 12 ). DEL 3 Orienterende opgørelsesrapport De orienterende opgørelsesrapporter udarbejdes i overensstemmelse med EMEP-retningslinjerne for indberetning og indberettes ved anvendelse af skemaet for opgørelsesrapporter deri. Opgørelsesrapporterne skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a)
beskrivelser, henvisninger og kildeinformation for specifikke metoder, antagelser, emissionsfaktorer og aktivitetsdata samt begrundelse for valget af dem
b)
en beskrivelse af de nationale hovedkategorier af emissionskilder
c)
oplysninger om usikkerheder, kvalitetssikring og verifikation
d)
en beskrivelse af de institutionelle ordninger for udarbejdelse af opgørelser
e)
genberegninger og planlagte forbedringer
f)
hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af de fleksibilitetsmuligheder, der er fastsat i artikel 5, stk. 1, 2, 3 og 4
g)
hvis det er relevant, oplysninger om årsagerne til, at der afviges fra det reduktionsforløb, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, samt de foranstaltninger, der vil kunne bringe medlemsstaten tilbage på forløbet
h)
et resumé. DEL 4 Justering af nationale emissionsopgørelser 1. Når en medlemsstat foreslår at justere sin nationale emissionsopgørelse i henhold til artikel 5, stk. 1, skal dens forslag herom til Kommissionen mindst indeholde følgende understøttende dokumentation:
a)
bevis for, at det eller de pågældende nationale emissionsreduktionstilsagn er overskredet
b)
bevis for, hvor meget justeringen af emissionsopgørelsen reducerer overskridelsen og bidrager til opfyldelse af det eller de pågældende nationale emissionsreduktionstilsagn
c)
et skøn over, om og hvornår det eller de pågældende nationale emissionsreduktionstilsagn ventes at blive opfyldt, når der tages udgangspunkt i nationale emissionsfremskrivninger uden justeringen
d)
bevis for, at justeringen kan henføres under ét eller flere af nedenstående tre tilfælde. Der kan, hvis det er relevant, henvises til eventuelle tidligere justeringer:
i)
i tilfælde af nye kategorier af emissionskilder:
—
bevis for, at den nye kategori af emissionskilder er anerkendt i den videnskabelige litteratur og/eller i EMEP/EEA-vejledningen
—
bevis for, at kildekategorien ikke fremgik af den relevante tidligere nationale emissionsopgørelse på det tidspunkt, hvor emissionsreduktionstilsagnet blev fastsat
—
bevis for, at emissionerne fra en ny kildekategori er medvirkende til, at medlemsstaten ikke kan opfylde sine emissionsreduktionstilsagn, understøttet af en detaljeret beskrivelse af den metode, de data og de emissionsfaktorer, der har ført til denne konklusion
ii)
i tilfælde af brug af væsentligt anderledes emissionsfaktorer til at bestemme emissioner fra specifikke kildekategorier:
—
en beskrivelse af de oprindelige emissionsfaktorer, herunder en detaljeret beskrivelse af det videnskabelige grundlag, som emissionsfaktoren er afledt ud fra
—
bevis for, at de oprindelige emissionsfaktorer blev anvendt til at fastsætte emissionsreduktionerne på det tidspunkt, hvor reduktionerne blev fastsat
—
en beskrivelse af de ajourførte emissionsfaktorer, herunder detaljerede oplysninger om det videnskabelige grundlag, som emissionsfaktoren er afledt ud fra
—
en sammenligning af skøn over emissionerne foretaget på baggrund af de oprindelige og de ajourførte emissionsfaktorer, således at det påvises, at ændringen i emissionsfaktorerne er medvirkende til, at medlemsstaten ikke kan opfylde sine reduktionstilsagn
—
rationalet for at beslutte, om ændringen i emissionsfaktorerne er væsentlig
iii)
i tilfælde af brug af væsentligt anderledes metoder til at bestemme emissioner fra specifikke kildekategorier:
—
en beskrivelse af den oprindeligt anvendte metode, herunder detaljerede oplysninger om det videnskabelige grundlag, som emissionsfaktorerne er afledt ud fra
—
bevis for, at den oprindelige metode blev anvendt til at fastsætte emissionsreduktionerne på det tidspunkt, hvor reduktionerne blev fastsat
—
en beskrivelse af den ajourførte metode, herunder en detaljeret beskrivelse af det videnskabelige grundlag eller den videnskabelige reference, den er afledt ud fra
—
en sammenligning af skøn over emissionerne foretaget på baggrund af den oprindelige og den ajourførte metode, således at det påvises, at ændringen af metode er medvirkende til, at medlemsstaten ikke kan opfylde sit reduktionstilsagn
—
rationalet for at beslutte, om ændringen af metode er væsentlig.
2. Medlemsstaterne kan forelægge de samme understøttende oplysninger for justeringsprocedurer, der bygger på lignende forudsætninger, forudsat at hver medlemsstat forelægger de påkrævede individuelle landespecifikke oplysninger, som er fastsat i punkt 1. 3. Medlemsstaterne skal genberegne justerede emissioner for så vidt muligt at sikre sammenhæng i tidsserierne i alle de år, hvor justeringen eller justeringerne anvendes. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|