+Artikel 13 8b.

Artikel 13 8b.

Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, sender den medlemsstat, der anmoder om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger, en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger:

a) 

kontaktoplysningerne for medlemsstatens kompetente myndighed

b) 

kontaktoplysningerne for medlemsstatens relevante transmissionssystemoperatører

c) 

hvis det er relevant, kontaktoplysningerne for den tredjepart, der handler på vegne af medlemsstaten

d) 

leveringsperioden, herunder tidspunktet for den først mulige levering og leveringernes forventede varighed

e) 

leveringsstederne og sammenkoblingspunkterne

f) 

gasmængden i kWh for hvert sammenkoblingspunkt

g) 

gaskvaliteten.

Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g).

De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede kontaktoplysninger og af hvilken mængde og kvalitet, der kan leveres til sammenkoblingspunkterne på det ønskede tidspunkt som omhandlet i første afsnit, litra d)-g). Hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, er utilstrækkelig, skal der i svaret angives den mængde, der følger af en eventuel indskrænkning, fra frigivelse af strategiske lagre eller fra anvendelse af andre foranstaltninger.

Solidaritetsanmodninger skal indgives senest 48 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas.

Solidaritetsanmodninger skal besvares inden for 18 timer. Den solidaritetsanmodende medlemsstat bekræfter, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet om solidaritet og mindst 24 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas. Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om. Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang mellem de medlemsstater, der har indgået bilaterale ordninger. De standardbestemmelser, der er fastsat i dette stykke, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige solidaritetsydende medlemsstater.

Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritet, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav