+Artikel 13 Solidaritet
---+Artikel 13 1.
---+Artikel 13 2.
---+Artikel 13 3.
---+Artikel 13 3a.
---+Artikel 13 4.
---+Artikel 13 5.
---+Artikel 13 6.
---+Artikel 13 7.
---+Artikel 13 8.
---+Artikel 13 8a.
---+Artikel 13 8b.
---+Artikel 13 8c.
---+Artikel 13 9.
---+Artikel 13 10.
---+Artikel 13 11.
---+Artikel 13 15.
---+Artikel 13 16.

Artikel 13 Solidaritet

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 13 1.
Hvis en medlemsstat har anmodet om anvendelse af solidaritetsforanstaltningen i medfør af denne artikel, træffer en medlemsstat, der er direkte forbundet med den anmodende medlemsstat, eller, hvis medlemsstaten beslutter det, dens kompetente myndighed eller dens transmissionssystemoperatør eller distributionssystemoperatør, så vidt muligt uden at skabe usikre situationer, de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at gasforsyningen til andre kunder på dens område end solidaritetsbeskyttede kunder nedsættes eller ophører, i det omfang det er nødvendigt, og så længe gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat ikke er tilfredsstillende. Den anmodende medlemsstat sikrer, at den relevante gasmængde rent faktisk leveres til solidaritetsbeskyttede kunder på dens område.

I ekstraordinære tilfælde og efter en behørigt begrundet anmodning fra den relevante el- eller gastransmissionssystemoperatør til dens kompetente myndighed kan gasforsyningen også opretholdes til visse kritiske gasfyrede kraftværker som fastsat i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7, i den medlemsstat, der yder solidaritet, hvis manglende gasforsyning til sådanne kraftværker ville føre til alvorlig skade i elsystemets funktion eller ville hindre produktionen og/eller transporten af gas.

Artikel 13 2.
En medlemsstat anvender også solidaritetsforanstaltningen over for en anden medlemsstat, som den er forbundet med gennem et tredjeland, medmindre strømmene er begrænset gennem tredjelandet. En sådan udvidelse af foranstaltningen sker efter aftale mellem de relevante medlemsstater, der i det omfang, det er hensigtsmæssigt, inddrager det tredjeland, som de er forbundet igennem.
Artikel 13 3.

En solidaritetsforanstaltning iværksættes som en sidste udvej og finder anvendelse, forudsat at den anmodende medlemsstat:

a) 

har erklæret en nødstilstand i henhold til artikel 11

b) 

ikke har været i stand til at dække underskuddet i gasforsyningen til sine solidaritetsbeskyttede kunder på trods af anvendelsen af foranstaltningen omhandlet i artikel 11, stk. 3, eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, de væsentlige gasforbrugsmængder til sine solidaritetsbeskyttede kunder

c) 

har opbrugt alle markedsbaserede foranstaltninger (frivillige foranstaltninger), alle ikkemarkedsbaserede foranstaltninger (obligatoriske foranstaltninger) og øvrige foranstaltninger i sin nødplan

d) 

har fremsat en udtrykkelig anmodning til Kommissionen og de kompetente myndigheder i samtlige de medlemsstater med hvilke, den er forbundet, enten direkte eller i medfør af stk. 2 gennem et tredjeland, ledsaget af en beskrivelse af de gennemførte foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende stykkes litra c).

Artikel 13 3a.
Medlemsstater, som er forpligtet til at yde solidaritet i henhold til stk. 1, har ret til at fratrække forsyningerne til deres solidaritetsbeskyttede kunder fra solidaritetstilbuddet eller, hvis en medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger til at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a), forsyningerne af de væsentlige gasforbrugsmængder til dens solidaritetsbeskyttede kunder.
Artikel 13 4.
De medlemsstater, der modtager en anmodning om at yde en solidaritetsforanstaltning, giver tilbud på grundlag af frivillige foranstaltninger på efterspørgselssiden i så stort omfang og i så lang tid som muligt, inden der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

Hvis markedsbaserede foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige for den medlemsstat, som yder solidaritet, til at dække underskuddet i gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat, kan den medlemsstat, som yder solidaritet, indføre ikkemarkedsbaserede foranstaltninger for at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i stk. 1 og 2.

Artikel 13 5.
Hvis mere end én medlemsstat kan yde solidaritet til en anmodende medlemsstat, søger den anmodende medlemsstat efter høring af alle medlemsstater, der er forpligtede til at yde solidaritet, det mest fordelagtige tilbud på grundlag af omkostninger, leveringshastighed, pålidelighed og diversificering af gasleverancer. Hvis de disponible markedsbaserede tilbud viser sig at være utilstrækkelige til at dække den manglende gasforsyning til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat eller, hvis den anmodende medlemsstat har truffet midlertidige foranstaltninger for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug i overensstemmelse med artikel 11, stk. 7a, til at dække underskuddet i gasforsyningen af de væsentlige gasforbrugsmængder til denne anmodende medlemsstats solidaritetsbeskyttede kunder, pålægges de medlemsstater, der er forpligtet til at yde solidaritet, at aktivere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.
Artikel 13 6.
Den kompetente myndighed i den anmodende medlemsstat underretter straks Kommissionen og de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der yder solidaritet, når gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede kunder på dens område er tilfredsstillende, eller hvis forpligtelserne i henhold til stk. 1 og 2 på grundlag af dens behov reduceres, eller hvis de suspenderes efter anmodning fra den medlemsstat, der modtager solidaritet.
Artikel 13 7.
Forpligtelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af teknisk sikker og pålidelig drift af gassystemet i en medlemsstat, der yder solidaritet, og grænsen for den maksimale sammenkoblingskapacitet for eksport i den relevante medlemsstats infrastruktur over for den anmodende medlemsstat. De tekniske, retlige og finansielle ordninger kan afspejle sådanne omstændigheder, navnlig dem, hvorunder markedet vil levere op til den maksimale sammenkoblingskapacitet.
Artikel 13 8.

Solidaritet i medfør af denne forordning ydes på grundlag af kompensation. Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler straks, eller sikrer omgående betaling af, en rimelig kompensation til den medlemsstat, som yder solidaritet.

Hvis to medlemsstater er blevet enige om de nødvendige tekniske og retlige ordninger i henhold til stk. 10 (solidaritetsaftale), skal en sådan rimelig kompensation mindst omfatte:

▼B

a) 

den gas, der leveres til den anmodende medlemsstats område

b) 

alle andre relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, herunder, hvis det er relevant, omkostninger ved sådanne foranstaltninger, der måtte være blevet fastlagt på forhånd

c) 

godtgørelse af enhver kompensation, der følger af retssager, voldgiftssager eller tilsvarende retslige skridt og forlig og de forbundne omkostninger ved sådanne sager og skridt, der involverer den medlemsstat, som yder solidaritet, over for de enheder, der er involveret i ydelsen af en sådan solidaritet.

Rimelig kompensation i henhold til første og andet afsnit omfatter bl.a. alle rimelige omkostninger, som den medlemsstat, der yder solidaritet, afholder som følge af en forpligtelse til at betale kompensation i medfør af de grundlæggende rettigheder, der er sikret ved EU-retten, og i medfør af gældende internationale forpligtelser ved gennemførelsen af denne artikel og yderligere rimelige omkostninger, der er påløbet i forbindelse med betaling af kompensation i henhold til nationale bestemmelser om kompensation.

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger, navnlig de tekniske, retlige og finansielle ordninger i medfør af stk. 10, med henblik på gennemførelse af nærværende stykkes første, andet og tredje afsnit. Sådanne foranstaltninger kan fastsætte de praktiske ordninger for omgående betaling.

Artikel 13 8a.
Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, er levering af gas i henhold til forpligtelsen i stk. 1 i tilfælde af en nødsituation underlagt betingelserne i denne artikel.

Kompensationen for solidaritetsforanstaltningen må ikke overstige rimelige omkostninger. Medmindre både den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler andet, skal kompensationen omfatte:

a) 

prisen for gas i den solidaritetsydende medlemsstat

b) 

omkostningerne til oplagring og transport

c) 

sagsomkostninger i forbindelse med dermed forbundne retssager eller voldgiftssager, der involverer den solidaritetsydende medlemsstat

d) 

andre indirekte omkostninger, der ikke er dækket af gasprisen, såsom godtgørelse af omkostninger til økonomiske eller andre skader som følge af tvungen frakobling af belastning fra kunder i forbindelse med solidaritetsydelsen.

Medmindre den solidaritetsanmodende medlemsstat og den solidaritetsydende medlemsstat aftaler en anden pris, svarer prisen for den gas, der leveres til den solidaritetsanmodende medlemsstat, til gennemsnittet af day-ahead-markedsprisen i den solidaritetsydende medlemsstat på dagen forud for anmodningen om solidaritet eller til den tilsvarende gennemsnitlige day-ahead-markedspris på nærmeste tilgængelige børs, på nærmeste tilgængelige virtuelle handelspunkt eller på et aftalt knudepunkt på dagen forud for anmodningen om solidaritet. Kompensation for de gasmængder, der leveres i forbindelse med en solidaritetsanmodning, betales direkte af den solidaritetsanmodende medlemsstat til den solidaritetsydende medlemsstat eller den enhed, som begge medlemsstater angiver i deres svar på solidaritetsanmodningen og bekræftelsen af modtagelsen af svaret og af den tilbudte mængde.

Den medlemsstat, som anmodningen om en solidaritetsforanstaltning er rettet til, tilvejebringer solidaritetsforanstaltningerne hurtigst muligt og senest på det anmodede leveringstidspunkt. En medlemsstat kan nægte at yde solidaritet til en solidaritetsanmodende medlemsstat, forudsat at den anmodede medlemsstat påviser, at:

a) 

den ikke har tilstrækkelig gas i forhold til de mængder, der skal leveres til de solidaritetsbeskyttede kunder, eller

b) 

den ikke har tilstrækkelig sammenkoblingskapacitet til rådighed, som fastsat i artikel 13, stk. 7, eller gasstrømmene er begrænset gennem et tredjeland.

Et sådant afslag skal være strengt begrænset til de gasmængder, der er berørt af den ene eller begge de begrænsninger, der er omhandlet i fjerde afsnit.

Ud over de standardregler, der er fastsat i denne artikel, kan medlemsstaterne aftale tekniske ordninger og koordinering af solidaritetsydelsen. Denne artikel berører ikke eksisterende ordninger vedrørende sikker og pålidelig drift af gassystemet.

Artikel 13 8b.

Hvis to medlemsstater ikke er nået til enighed om de nødvendige tekniske, retlige og finansielle ordninger i henhold til artikel 10 ved hjælp af en solidaritetsaftale, sender den medlemsstat, der anmoder om anvendelse af solidaritetsforanstaltninger, en solidaritetsanmodning til en anden medlemsstat med angivelse af mindst følgende oplysninger:

a) 

kontaktoplysningerne for medlemsstatens kompetente myndighed

b) 

kontaktoplysningerne for medlemsstatens relevante transmissionssystemoperatører

c) 

hvis det er relevant, kontaktoplysningerne for den tredjepart, der handler på vegne af medlemsstaten

d) 

leveringsperioden, herunder tidspunktet for den først mulige levering og leveringernes forventede varighed

e) 

leveringsstederne og sammenkoblingspunkterne

f) 

gasmængden i kWh for hvert sammenkoblingspunkt

g) 

gaskvaliteten.

Solidaritetsanmodningen sendes samtidigt til de medlemsstater, der potentielt kan yde solidaritetsforanstaltninger, til Kommissionen og til de kriseledere, der er udpeget i henhold til artikel 10, stk. 1, litra g).

De medlemsstater, der modtager en solidaritetsanmodning, sender et svar med angivelse af de i første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede kontaktoplysninger og af hvilken mængde og kvalitet, der kan leveres til sammenkoblingspunkterne på det ønskede tidspunkt som omhandlet i første afsnit, litra d)-g). Hvis den mængde, der kan leveres ved hjælp af frivillige foranstaltninger, er utilstrækkelig, skal der i svaret angives den mængde, der følger af en eventuel indskrænkning, fra frigivelse af strategiske lagre eller fra anvendelse af andre foranstaltninger.

Solidaritetsanmodninger skal indgives senest 48 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas.

Solidaritetsanmodninger skal besvares inden for 18 timer. Den solidaritetsanmodende medlemsstat bekræfter, om den vil tage imod den tilbudte mængde, senest seks timer efter modtagelsen af tilbuddet om solidaritet og mindst 24 timer før det angivne leveringstidspunkt for gas. Der kan anmodes om solidaritet for en periode på en eller flere dage, og svaret skal stemme overens med den varighed, der anmodes om. Hvis der er flere medlemsstater, der yder solidaritet, og den anmodende medlemsstat har indgået bilaterale solidaritetsordninger med en eller flere af dem, har disse ordninger forrang mellem de medlemsstater, der har indgået bilaterale ordninger. De standardbestemmelser, der er fastsat i dette stykke, finder kun anvendelse i forhold til de øvrige solidaritetsydende medlemsstater.

Kommissionen kan lette gennemførelsen af solidaritet, navnlig ved at stille en skabelon til rådighed på en sikret onlineplatform, der gør det muligt at sende anmodninger og tilbud i realtid.

Artikel 13 8c.
Hvis en solidaritetsforanstaltning er ydet i overensstemmelse med stk. 1 og 2, skal det endelige, rimelige kompensationsbeløb, som den anmodende medlemsstat har udbetalt, efterfølgende kontrolleres af den ydende medlemsstats og den anmodende medlemsstats nationale regulerende myndigheder senest tre måneder efter ophør af nødsituationen.

Hvis de nationale regulerende myndigheder ikke er nået til enighed om beregningen af det endelige beløb for den rimelige kompensation, underretter de straks de relevante kompetente myndigheder, Kommissionen og agenturet herom. I så fald eller efter fælles anmodning fra de nationale regulerende myndigheder beregner agenturet et passende niveau for den rimelige kompensation for de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af solidariteten, og afgiver en faktuel udtalelse senest tre måneder efter datoen for henvisningen til agenturet. Inden det afgiver en sådan faktuel afgørelse, rådfører agenturet sig med de nationale regulerende myndigheder og de relevante kompetente myndigheder.

Den i andet afsnit omhandlede periode på tre måneder kan forlænges med yderligere to måneder, hvis agenturet anmoder om supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den anmodende medlemsstat høres og afgiver en udtalelse om afslutningen af den efterfølgende kontrol. Efter høring af den anmodende medlemsstat har den myndighed, der foretager denne efterfølgende kontrol, ret til at kræve, at kompensationsbeløbet korrigeres, under hensyntagen til udtalelsen fra den anmodende medlemsstat. Konklusionerne af den efterfølgende kontrol forelægges Kommissionen, som tager hensyn til disse i sin rapport om nødsituationen i medfør af artikel 14, stk. 3.

Artikel 13 9.
Medlemsstaterne sikrer, at denne artikels bestemmelser gennemføres i overensstemmelse med traktaterne, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de gældende internationale forpligtelser. De træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå.
Artikel 13 10.

Medlemsstaterne vedtager de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gas leveres til solidaritetsbeskyttede kunder i den anmodende medlemsstat i overensstemmelse med stk. 1 og 2 og bestræber sig bedst muligt på at nå til enighed om tekniske, retlige og finansielle ordninger. Sådanne tekniske, retlige og finansielle ordninger aftales mellem de medlemsstater, der er forbundet direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, og beskrives i deres respektive nødplaner. Sådanne ordninger kan bl.a. omfatte følgende elementer:

a) 

driftssikkerheden af net

b) 

gaspriser, der skal anvendes, og metoden til fastsættelse heraf, under hensyntagen til indvirkningen på markedets funktion

c) 

anvendelsen af sammenkoblinger, herunder tovejskapacitet og underjordisk oplagring af gas

d) 

gasmængder eller metoden til fastsættelse heraf

e) 

kategorier af omkostninger, som skal dækkes af en rimelig og omgående kompensation, som kan omfatte erstatning for indskrænkninger i industrien

f) 

en angivelse af metoden, der kan anvendes til beregning af rimelig kompensation.

Den finansielle ordning, som medlemsstaterne har aftalt, inden der anmodes om solidaritet, skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for beregning af den rimelige kompensation, der mindst omfatter alle relevante og rimelige omkostninger, der er påløbet ved ydelsen af solidaritet, og en tilsagn om, at en sådan kompensation vil blive betalt.

Enhver kompensationsmekanisme skal give incitamenter til at deltage i markedsbaserede løsninger såsom auktioner og foranstaltninger på efterspørgselssiden. Den må ikke skabe uhensigtsmæssige incitamenter, herunder på det finansielle plan, for markedsdeltagerne til at udsætte deres tiltag, indtil der anvendes ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Alle kompensationsmekanismer eller i det mindste et resumé heraf medtages i nødplanerne.

Hvis der, som følge af retssager i henhold til stk. 8, andet afsnit, litra c), opstår nye og betydelige rimelige omkostninger, der skal medtages i den rimelige kompensation, efter at den efterfølgende kontrol er afsluttet, underretter den ydende medlemsstat omgående den anmodende medlemsstat herom. De nationale regulerende myndigheder og, hvor det er relevant, agenturet foretager en ny efterfølgende kontrol i henhold til stk. 8c. Resultatet af denne nye efterfølgende kontrol berører ikke den ydende medlemsstats forpligtelse til at yde erstatning til kunder i henhold til national ret og deres ret til at modtage en rimelig kompensation.

Artikel 13 11.
Så længe en medlemsstat kan dække gasforbruget hos sine solidaritetsbeskyttede kunder med sin egen produktion, behøver den ikke indgå tekniske, retlige og finansielle ordninger med medlemsstater, som den er forbundet med direkte eller, i overensstemmelse med stk. 2, gennem et tredjeland, med det formål at modtage solidaritet. Dette berører ikke den pågældende medlemsstats forpligtelse til i henhold til denne artikel at yde andre medlemsstater solidaritet.
Artikel 13 15.
Forpligtelserne i nærværende artikels stk. 1 og 2 ophører med at finde anvendelse umiddelbart efter, at en nødsituation erklæres for ophævet, eller når Kommissionen i overensstemmelse med artikel 11, stk. 8, første afsnit, konkluderer, at erklæringen af en nødsituation ikke, eller ikke længere, er berettiget.
Artikel 13 16.
Hvis Unionen pådrager sig omkostninger på grund af et ansvarsforhold, udover for retsstridige handlinger eller retsstridig adfærd, jf. artikel 340, stk. 2, i TEUF, med hensyn til foranstaltninger, som medlemsstater skal træffe i henhold til nærværende artikel, skal disse omkostninger godtgøres af den medlemsstat, der modtager solidaritet.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav