+BILAG V
|
BILAG V
BILAG V
REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOBRÆNDSTOFFER, FLYDENDE BIOBRÆNDSLER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED
A. TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
|
Produktionsvej for biobrændstof
|
Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi
|
Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
67 %
|
59 %
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
77 %
|
73 %
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeværk (*))
|
73 %
|
68 %
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
79 %
|
76 %
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
58 %
|
47 %
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
71 %
|
64 %
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
48 %
|
40 %
|
|
Ethanol fra majs, (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
55 %
|
48 %
|
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
40 %
|
28 %
|
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
69 %
|
68 %
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
47 %
|
38 %
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
53 %
|
46 %
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
37 %
|
24 %
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
|
67 %
|
67 %
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
70 %
|
70 %
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-butylether (ETBE)
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af tert-amylethylether (TAEE)
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
52 %
|
47 %
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
57 %
|
52 %
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
55 %
|
50 %
|
|
▼C1
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
33 %
|
20 %
|
|
▼B
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
51 %
|
45 %
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
88 %
|
84 %
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**)
|
84 %
|
78 %
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
51 %
|
47 %
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
58 %
|
54 %
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
55 %
|
51 %
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
34 %
|
22 %
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
53 %
|
49 %
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
87 %
|
83 %
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (**)
|
83 %
|
77 %
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
59 %
|
57 %
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
65 %
|
64 %
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
63 %
|
61 %
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
40 %
|
30 %
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
59 %
|
57 %
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
98 %
|
98 %
|
|
(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 (1), for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
(1)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).
|
B. SKØNNEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UDETYDELIG MÆNGDE, I 2016, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSIONER SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
|
Produktionsvej for biobrændstof
|
Drivhusgasemissionsbesparelse — typisk værdi
|
Drivhusgasemissions besparelse — standardværdi
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
85 %
|
83 %
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
83 %
|
83 %
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
82 %
|
82 %
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
83 %
|
83 %
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
82 %
|
82 %
|
|
▼C1
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
84 %
|
84 %
|
|
▼B
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
83 %
|
83 %
|
|
▼C1
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
84 %
|
84 %
|
|
▼B
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
83 %
|
83 %
|
|
Fischer–Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
89 %
|
89 %
|
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
89 %
|
89 %
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
89 %
|
89 %
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
89 %
|
89 %
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af methyl-tert-butylether (MTBE)
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
C. METODER
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:
a)
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved følgende formel:
E = eec + el + ep + etd + eu — esca — eccs — eccr,
hvor
|
E
|
=
|
de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet
|
|
eec
|
=
|
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
|
|
el
|
=
|
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen
|
|
ep
|
=
|
emissionerne fra forarbejdning
|
|
etd
|
=
|
emissionerne fra transport og distribution
|
|
eu
|
=
|
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
|
|
esca
|
=
|
emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning
|
|
eccs
|
=
|
emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og
|
|
eccr
|
=
|
emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2.
|
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
b)
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler beregnes som for biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere energikonverteringen til produceret elektricitet og/eller opvarmning og køling, således:
i)
Energianlæg, som kun leverer varme:
ii)
Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
hvor
|
ECh,el
|
=
|
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
|
|
E
|
=
|
De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering.
|
|
ηel
|
=
|
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.
|
|
ηh
|
=
|
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.
|
iii)
For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
iv)
For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
hvor
|
ECh,el
|
=
|
De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
|
|
E
|
=
|
De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afsluttende konvertering.
|
|
ηel
|
=
|
Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
|
|
ηh
|
=
|
Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
|
|
Cel
|
=
|
Brøkdelen af energi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1).
|
|
Ch
|
=
|
Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
|
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
|
Th
|
=
|
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.
|
|
T0
|
=
|
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)
|
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch
|
=
|
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546
|
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a)
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
b)
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c)
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes således:
a)
drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændstof, g CO2eq/MJ.
b)
drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.
Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling (
32
).
Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ, således (
33
):
hvor
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:
a)
drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:
BESPARELSE = (EF(t) — EB)/EF(t),
hvor
|
EB
|
=
|
de samlede emissioner fra biobrændstoffet og
|
|
EF(t)
|
=
|
de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med.
|
b)
drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra flydende biobrændsler:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
|
ECB(h&c,el)
|
=
|
de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og
|
|
ECF(h&c,el)
|
=
|
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevarme eller elektricitet.
|
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
|
CO2
|
:
|
1
|
|
N2O
|
:
|
298
|
|
CH4
|
:
|
25
|
5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
▼M2
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgasemissionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skift til begrænset eller ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder og vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler såsom kompost og forgæret naturgødningsfermentat, hvis de ikke har risiko for at få negativ indvirkning på biodiversiteten. Der skal desuden forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler (
34
).
▼B
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P — eB, (
35
)
hvor
|
el
|
=
|
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)). »Dyrkede arealer« (1) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (2) betragtes som én arealanvendelse.
|
|
CSR
|
=
|
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
|
|
CSA
|
=
|
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
|
|
P
|
=
|
afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år), og
|
|
eB
|
=
|
bonus på 29 g CO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.
|
(1)
Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
(2)
Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
|
8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:
a)
ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og
b)
er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål.
Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.
9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.
10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden (
36
) på grundlag af IPCC's 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 (
37
). Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i processen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende biobrændsler.
Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N2O og CH4) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu-faktoren for flydende biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (
38
) om geologisk lagring af kuldioxid.
▼M2
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med produktionen af biobrændstoffer eller biobrændsler, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2 under produktionen af kommercielle produkter og tjenesteydelser inden den 1. januar 2036.
▼B
16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:
hvor
|
Th
|
=
|
Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.
|
|
T0
|
=
|
Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)
|
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
|
Ch
|
=
|
Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546
|
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilførsel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a)
»kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller mekanisk energi i en og samme proces
b)
»nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c)
»økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.
▼M2
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningerne under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med sidste procestrin i fremstillingen af biproduktet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. For biobrændstoffer og biobrændsler skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 17, tages med ved beregningen.
Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Som hovedregel sættes affald og restprodukter, herunder alt affald og alle restprodukter, der er opført i bilag IX, til at have livscyklusdrivhusgasemissioner på nul i de processer, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.
▼B
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t) 94 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(e) 183 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til produktion af nyttevarme samt til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h&c)-værdien 80 g CO2eq/MJ.
D. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec
« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner fra jord
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer
|
9,6
|
9,6
|
|
Ethanol fra majs
|
25,5
|
25,5
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
|
27,0
|
27,0
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
17,1
|
17,1
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
32,0
|
32,0
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
26,1
|
26,1
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
21,2
|
21,2
|
|
▼C1
|
|
Biodiesel fra palmeolie
|
26,0
|
26,0
|
|
▼B
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1)
|
0
|
0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
33,4
|
33,4
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
26,9
|
26,9
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
22,1
|
22,1
|
|
▼C1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
|
27,3
|
27,3
|
|
▼B
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1)
|
0
|
0
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
33,4
|
33,4
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
27,2
|
27,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
22,2
|
22,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
|
27,1
|
27,1
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec
« — kun for N2O-emissioner fra jord (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »eec
«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer
|
4,9
|
4,9
|
|
Ethanol fra majs
|
13,7
|
13,7
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
|
14,1
|
14,1
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
2,1
|
2,1
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
17,6
|
17,6
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
12,2
|
12,2
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
13,4
|
13,4
|
|
Biodiesel fra palmeolie
|
16,5
|
16,5
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1)
|
0
|
0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
18,0
|
18,0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
12,5
|
12,5
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
13,7
|
13,7
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
|
16,9
|
16,9
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1)
|
0
|
0
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
17,6
|
17,6
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
12,2
|
12,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
13,4
|
13,4
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
|
16,5
|
16,5
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep
« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
18,8
|
26,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
9,7
|
13,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
13,2
|
18,5
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
7,6
|
10,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
27,4
|
38,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
15,7
|
22,0
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
20,8
|
29,1
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
14,8
|
20,8
|
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
28,6
|
40,1
|
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,8
|
2,6
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
21,0
|
29,3
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
15,1
|
21,1
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
30,3
|
42,5
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,5
|
2,2
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
1,3
|
1,8
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
11,7
|
16,3
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
11,8
|
16,5
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
12,1
|
16,9
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
30,4
|
42,6
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
13,2
|
18,5
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
9,3
|
13,0
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2)
|
13,6
|
19,1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
10,7
|
15,0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
10,5
|
14,7
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
10,9
|
15,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
27,8
|
38,9
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
9,7
|
13,6
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
10,2
|
14,3
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2)
|
14,5
|
20,3
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
3,7
|
5,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
3,8
|
5,4
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
4,2
|
5,9
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
22,6
|
31,7
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
4,7
|
6,5
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
0,6
|
0,8
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggregerede værdier for forarbejdningsemissioner i »ep
«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
3,0
|
4,2
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
2,9
|
4,0
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
3,2
|
4,4
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
20,9
|
29,2
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
3,7
|
5,1
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*1)
|
4,3
|
6,1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
3,1
|
4,4
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
3,0
|
4,1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
3,3
|
4,6
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
21,9
|
30,7
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
3,8
|
5,4
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*1)
|
4,3
|
6,0
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
3,1
|
4,4
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
3,0
|
4,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
3,4
|
4,7
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
21,8
|
30,5
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
3,8
|
5,3
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
0
|
0
|
(*1)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd
« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,3
|
2,3
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
2,2
|
2,2
|
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
2,2
|
2,2
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
2,2
|
2,2
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
9,7
|
9,7
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
1,8
|
1,8
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
2,1
|
2,1
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
8,9
|
8,9
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
6,9
|
6,9
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
6,9
|
6,9
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
1,9
|
1,9
|
|
▼C1
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2)
|
1,6
|
1,6
|
|
▼B
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
1,7
|
1,7
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
2,0
|
2,0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
9,2
|
9,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
7,0
|
7,0
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
7,0
|
7,0
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
1,7
|
1,7
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2)
|
1,5
|
1,5
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
1,4
|
1,4
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
1,7
|
1,7
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
8,8
|
8,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
6,7
|
6,7
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
6,7
|
6,7
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
1,4
|
1,4
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd
« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie.
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
1,6
|
1,6
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
1,6
|
1,6
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
6,0
|
6,0
|
|
Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra vedvarende ethanol
|
Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra vedvarende ethanol
|
Vil blive anset som svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
1,3
|
1,3
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
1,3
|
1,3
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
1,3
|
1,3
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
1,3
|
1,3
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
1,3
|
1,3
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
1,3
|
1,3
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2)
|
1,3
|
1,3
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
1,2
|
1,2
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2)
|
1,2
|
1,2
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
0,8
|
0,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
0,8
|
0,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
0,8
|
0,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
0,8
|
0,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
0,8
|
0,8
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
0,8
|
0,8
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
30,7
|
38,2
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
21,6
|
25,5
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
25,1
|
30,4
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
19,5
|
22,5
|
|
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
39,3
|
50,2
|
|
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop, brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
27,6
|
33,9
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
48,5
|
56,8
|
|
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
42,5
|
48,5
|
|
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
56,3
|
67,8
|
|
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
29,5
|
30,3
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
|
50,2
|
58,5
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
44,3
|
50,3
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
59,5
|
71,7
|
|
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
|
30,7
|
31,4
|
|
Ethanol fra sukkerrør
|
28,1
|
28,6
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
|
|
Biodiesel fra rapsfrø
|
45,5
|
50,1
|
|
Biodiesel fra solsikke
|
40,0
|
44,7
|
|
Biodiesel fra sojabønner
|
42,2
|
47,0
|
|
▼C1
|
|
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
63,3
|
75,5
|
|
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
46,1
|
51,4
|
|
▼B
|
|
Biodiesel fra olieaffald
|
11,2
|
14,9
|
|
▼C1
|
|
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2)
|
15,2
|
20,7
|
|
▼B
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
45,8
|
50,1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
|
39,4
|
43,6
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne
|
42,2
|
46,5
|
|
▼C1
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
62,1
|
73,2
|
|
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
44,0
|
47,9
|
|
▼B
|
|
Hydrogeneret olie fra olieaffald
|
11,9
|
16,0
|
|
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmeltning (*2)
|
16,0
|
21,8
|
|
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
|
38,5
|
40,0
|
|
Ren vegetabilsk olie fra solsikke
|
32,7
|
34,3
|
|
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne
|
35,2
|
36,9
|
|
▼C1
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spildevandsbassin)
|
56,4
|
65,5
|
|
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med methanopsamling fra oliemølle)
|
38,5
|
40,3
|
|
▼B
|
|
Ren olie fra olieaffald
|
2,0
|
2,2
|
(*1)
Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
|
E. SKØNNEDE DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UBETYDELIG MÆNGDE I 2016
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec
« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
1,8
|
1,8
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
3,3
|
3,3
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,2
|
8,2
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
3,3
|
3,3
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,2
|
8,2
|
|
▼B
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
3,1
|
3,1
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
7,6
|
7,6
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
3,1
|
3,1
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
7,6
|
7,6
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,5
|
2,5
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,5
|
2,5
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,5
|
2,5
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,5
|
2,5
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
Disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i »eec
«-tabellen)
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
0
|
0
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
4,4
|
4,4
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
4,4
|
4,4
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
4,1
|
4,1
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
4,1
|
4,1
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep
« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
4,8
|
6,8
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
0,1
|
0,1
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
0,1
|
0,1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
0,1
|
0,1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
0,1
|
0,1
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
0
|
0
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
0
|
0
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd
« som defineret i dette bilags del C
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
7,1
|
7,1
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
12,2
|
12,2
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,4
|
8,4
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
12,2
|
12,2
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,4
|
8,4
|
|
▼C1
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
12,1
|
12,1
|
|
▼B
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,6
|
8,6
|
|
▼C1
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
12,1
|
12,1
|
|
▼B
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
8,6
|
8,6
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
7,7
|
7,7
|
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
7,9
|
7,9
|
|
DME fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
7,7
|
7,7
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
7,9
|
7,9
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd
« som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for råprodukt.
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
1,6
|
1,6
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
1,2
|
1,2
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
1,2
|
1,2
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
1,2
|
1,2
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
1,2
|
1,2
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
2,0
|
2,0
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
2,0
|
2,0
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
2,0
|
2,0
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
2,0
|
2,0
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,0
|
2,0
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,0
|
2,0
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,0
|
2,0
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
2,0
|
2,0
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
|
Produktionsvej for biobrændstof og flydende biobrændsel
|
Drivhusgasemissioner — typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
|
Drivhusgasemissioner — standardværdi
(g CO2eq/MJ)
|
|
Ethanol fra hvedehalm
|
13,7
|
15,7
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritstående anlæg
|
15,6
|
15,6
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
16,7
|
16,7
|
|
▼C1
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritstående anlæg
|
15,6
|
15,6
|
|
▼B
|
|
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
16,7
|
16,7
|
|
▼C1
|
|
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående anlæg
|
15,2
|
15,2
|
|
▼B
|
|
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
16,2
|
16,2
|
|
▼C1
|
|
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg
|
15,2
|
15,2
|
|
▼B
|
|
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg
|
16,2
|
16,2
|
|
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
10,2
|
10,2
|
|
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
10,4
|
10,4
|
|
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
10,2
|
10,2
|
|
Methanol fra forgasning af sortlud integreret med cellulosemølle
|
10,4
|
10,4
|
|
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE
|
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
|
1. Oversigt
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|