+BILAG VIII

BILAG VIII




BILAG VIII

Væsentlige krav til ATM/ANS og flyveledere

1.   BRUG AF LUFTRUMMET

1.1.

Alle luftfartøjer — undtagen dem, der deltager i de i artikel 2, stk. 3, litra a), omhandlede aktiviteter — i alle faser af en flyvning, eller som befinder sig på flyvepladsens trafikområde, skal opereres i overensstemmelse med fælles generelle driftsregler og enhver gældende procedure, der er fastsat for brugen af luftrummet.

1.2.

Alle luftfartøjer — undtagen dem, der deltager i de i artikel 2, stk. 3, litra a), omhandlede aktiviteter — skal være udstyret med de påkrævede komponenter og opereres i overensstemmelse hermed. Komponenter, der anvendes i ATM/ANS-systemet, skal også opfylde kravene i punkt 3.

2.   TJENESTER

2.1.   Luftfartsinformationer og data til luftrumsbrugere med henblik på luftfart

2.1.1.

De data, der anvendes som kildedata til luftfartsinformationer, skal være af tilstrækkelig god kvalitet, fyldestgørende og aktuelle og leveres rettidigt.

2.1.2.

Luftfartsinformationer skal være nøjagtige, fyldestgørende, aktuelle, entydige, fra en legitim kilde og med en tilstrækkelig grad af integritet samt i et format, der er passende for brugerne.

2.1.3.

Videregivelsen af disse luftfartsinformationer til luftrumsbrugere skal foregå rettidigt og under anvendelse af tilstrækkeligt pålidelige og hurtige kommunikationsmidler, som er beskyttet mod bevidst og ubevidst interferens og dataforurening.

2.2.   Meteorologiske oplysninger

2.2.1.

De data, der anvendes som kildedata til meteorologiske oplysninger for luftfarten, skal være af tilstrækkelig god kvalitet, fyldestgørende og aktuelle.

2.2.2.

I så vid udstrækning som muligt skal meteorologiske oplysninger være nøjagtige, fyldestgørende, aktuelle, med en tilstrækkelig grad af integritet og entydige, så de kan opfylde luftrumsbrugernes behov. Meteorologiske oplysninger for luftfarten skal være fra en legitim kilde.

2.2.3.

Videregivelse af disse meteorologiske oplysninger for luftfarten til luftrumsbrugere skal foregå rettidigt og under anvendelse af tilstrækkeligt pålidelige og hurtige kommunikationsmidler, som er beskyttet mod interferens og dataforurening.

2.3.   Lufttrafiktjenester

2.3.1.

De data, der anvendes som kildedata i forbindelse med levering af lufttrafiktjenester, skal være korrekte, fyldestgørende og aktuelle.

2.3.2.

Leveringen af lufttrafiktjenester skal være tilstrækkeligt nøjagtig, fyldestgørende, aktuel og entydig til, at den kan opfylde luftrumsbrugernes sikkerhedsmæssige behov.

2.3.3.

Automatiserede værktøjer, der giver oplysninger eller råd til brugerne, skal udformes, fremstilles og vedligeholdes på en sådan måde, at de er velegnede til deres tilsigtede formål.

2.3.4.

Flyvekontroltjenester og de dermed forbundne processer skal sikre passende afstand mellem luftfartøjer og — på flyvepladsens manøvreområde — forebygge kollision mellem luftfartøjer og hindringer og i givet fald hjælpe med at beskytte mod andre luftbårne risici og skal sikre en hurtig og rettidig koordination med alle relevante brugere og tilstødende dele af luftrummet.

2.3.5.

Kommunikation mellem lufttrafiktjenester og luftfartøjer og mellem de relevante lufttrafiktjenesteenheder skal foregå rettidigt, være klar, korrekt, entydig og beskyttet mod interferens, og den skal kunne forstås og i givet fald anerkendes af alle involverede parter.

2.3.6.

Der skal indføres midler til at spore mulige nødsituationer og til, når det er nødvendigt, at iværksætte en effektiv eftersøgnings- og redningsaktion. Disse midler skal som minimum bestå af passende varslingsmekanismer, koordineringsforanstaltninger og procedurer samt midler og personale nok til på effektiv vis at dække ansvarsområdet.

▼M3

2.3a.   Lufttrafikdatatjenester

2.3a.1. De lufttrafikdata, der indsamles, skal være af tilstrækkelig god kvalitet, fyldestgørende, aktuelle, fra en legitim kilde og leveres rettidigt.

2.3a.2. Lufttrafikdatatjenester skal opnå og vedligeholde et tilstrækkeligt præstationsniveau for så vidt angår deres tilgængelighed, integritet, kontinuitet og rettidighed for at opfylde brugerens behov.

2.3a.3. De systemer og værktøjer, der stiller lufttrafikdatatjenester til rådighed, skal udformes, fremstilles og vedligeholdes på en sådan måde, at de er velegnede til deres tilsigtede formål.

2.3a.4. Videregivelsen af disse data skal foregå rettidigt og under anvendelse af tilstrækkeligt pålidelige og hurtige kommunikationsmidler, som er beskyttet mod bevidst og ubevidst interferens og dataforurening.

▼B

2.4.   Kommunikationstjenester

Kommunikationstjenester skal opnå og vedligeholde et tilstrækkeligt præstationsniveau for så vidt angår deres tilgængelighed, integritet, kontinuitet og rettidighed. Tjenesterne skal være hurtige og beskyttet mod dataforurening og interferens.

2.5.   Navigationstjenester

Navigationstjenester skal opnå og vedligeholde et tilstrækkeligt præstationsniveau for så vidt angår vejledning og oplysninger om position og, når dette er oplyst, tid. Kriterierne for præstationen omfatter tjenestens nøjagtighed, integritet, kildens legitimitet, tilgængelighed og kontinuitet.

2.6.   Overvågningstjenester

Overvågningstjenester skal fastlægge luftfartøjers respektive position i luften og andre luftfartøjers og køretøjers position på flyvepladsens areal med et tilstrækkeligt præstationsniveau for så vidt angår nøjagtighed, integritet, kildens legitimitet, kontinuitet og sandsynlighed for sporing.

2.7.   Lufttrafikregulering

I forbindelse med den taktiske regulering af lufttrafikstrømme på EU-plan skal der bruges og leveres tilstrækkeligt præcise og aktuelle oplysninger om omfanget og arten af den planlagte lufttrafik, der påvirker leveringen af tjenester, og omdirigeringer eller udsættelse af trafikstrømme skal koordineres og forhandles for at reducere risikoen for situationer med spidsbelastninger i at opstå i luften eller på flyvepladsen. Lufttrafikregulering skal udføres med henblik på at optimere den disponible kapacitet i forbindelse med udnyttelsen af luftrummet og forbedre processerne til lufttrafikregulering. Den skal bygge på sikkerhed, gennemsigtighed og effektivitet, idet det sikres, at kapaciteten stilles til rådighed på en fleksibel måde og i rette tid, i overensstemmelse med den europæiske »Air Navigation Plan«.

De i artikel 43 omhandlede foranstaltninger til lufttrafikregulering skal understøtte de operationelle afgørelser, som træffes af leverandører af luftfartstjenester, flyvepladsoperatører og luftrumsbrugere, og de skal omfatte følgende områder:

a) 

flyveplanlægning

b) 

udnyttelse af disponibel luftrumskapacitet under alle faser af en flyvning, herunder slottildeling en route

c) 

den almene lufttrafiks anvendelse af ruteføringer, herunder

— 
udarbejdelse af en enkelt publikation vedrørende rute- og trafikpolitik
— 
muligheder for at omdirigere den almene lufttrafik fra overbelastede områder og
— 
prioriteringsregler for den almene lufttrafiks adgang til luftrummet, navnlig i overbelastede perioder og kriseperioder, og
d) 

overensstemmelse mellem flyveplaner og slots i lufthavne og den nødvendige koordinering mellem naboregioner, når det er relevant.

▼M3

2.8.   Luftrumsstyring

Udpegelsen af særlige dele af luftrummet til en bestemt udnyttelse skal overvåges, koordineres og videreformidles rettidigt for at reducere risikoen for manglende afstand mellem luftfartøjer under alle omstændigheder. Under hensyntagen til organisationen af de militære aktiviteter og dermed forbundne aspekter, der henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, skal luftrumsstyring også støtte en ensartet anvendelse af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet som beskrevet af ICAO og gennemført i medfør af forordning (EU) 2024/2803 med henblik på at lette luftrumsstyringen og lufttrafikstyringen som led i den fælles transportpolitik.

▼B

2.9.   Udformning af flyveprocedurer

Flyveprocedurer skal være udformet, inspiceret og valideret på passende vis, inden de kan frigives og anvendes af luftfartøjer.

3.   SYSTEMER OG KOMPONENTER

3.1.   Generelt

ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter, som leverer relaterede oplysninger til og fra luftfartøjer og på jorden, skal konstrueres, fremstilles, monteres, vedligeholdes, beskyttes mod uautoriseret adgang og betjenes på en sådan måde, at de er velegnede til deres tilsigtede formål.

Systemerne og procedurerne skal navnlig omfatte dem, der kræves for at støtte følgende funktioner og tjenester:

a) 

luftrumsstyring

b) 

lufttrafikregulering

c) 

lufttrafiktjenester, navnlig systemer til behandling af flyvedata, systemer til behandling af overvågningsdata og menneske/maskine-grænsefladesystemer

d) 

kommunikation, herunder jord-til-jord/luftrum, luft-til-jord og luft-til-luft/luftrum

e) 

navigation

f) 

overvågning

g) 

luftfartsinformationstjenester, og

h) 

meteorologiske tjenester.

3.2.   System- og komponentintegritet, -ydeevne og -pålidelighed

Hvad enten systemer og komponenter er installeret i luftfartøjer, på jorden eller i luftrummet, skal de være velegnede til deres tilsigtede formål for så vidt angår deres integritets- og sikkerhedsrelaterede ydeevne. De skal opfylde det påkrævede niveau for operationel ydeevne under alle forudseelige driftsbetingelser og i hele deres levetid.

ATM/ANS-systemer og ATM/ANS-komponenter skal konstrueres, fremstilles, vedligeholdes og opereres under anvendelse af de relevante og validerede procedurer på en sådan måde, at der sikres homogen drift af det europæiske lufttrafikstyringsnet (EATMN) til enhver tid og i alle faser af en flyvning. Homogen drift viser sig navnlig ved informationsudveksling, herunder udveksling af relevante informationer om driftsstatus, ensartet forståelse af informationer, sammenlignelige behandlingspræstationer og tilhørende procedurer, der muliggør fælles niveauer for operationel ydeevne, som er aftalt for hele eller dele af EATMN.

EATMN, dets systemer og disses komponenter skal på samordnet måde understøtte nye aftalte og validerede driftskoncepter, der forbedrer luftfartstjenesternes kvalitet, bæredygtighed og effektivitet, navnlig med hensyn til sikkerhed og kapacitet.

EATMN, dets systemer og disses komponenter skal understøtte en gradvis indførelse af en samordning af civil og militær drift, i det omfang det er nødvendigt for effektiv luftrumsstyring og lufttrafikregulering, og en sikker og effektiv udnyttelse af luftrummet for alle brugerne under anvendelse af konceptet fleksibel udnyttelse af luftrummet.

For at nå disse mål skal EATMN, dets systemer og disses komponenter understøtte rettidig udveksling af korrekte, samstemmende informationer mellem civile og militære parter vedrørende alle faser af en flyvning, uden at dette berører sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser, herunder krav om fortrolighed.

3.3.   Udformning af systemer og komponenter

3.3.1.

Systemer og komponenter skal være udformet, så de opfylder gældende krav til flyvesikkerhed og luftfartssikkerhed (security).

3.3.2.

Systemer og komponenter skal, hvad enten de betragtes samlet, hver for sig eller i forhold til hinanden, være udformet på en sådan måde, at sandsynligheden for, at et eventuelt svigt medfører et fuldstændigt systemnedbrud, skal være omvendt proportional med dets konsekvenser for tjenestens sikkerhed.

3.3.3.

Udformningen af systemer og komponenter, enten betragtet individuelt eller i kombination med hinanden, skal tage højde for begrænsninger i den menneskelige kapacitet og ydeevne.

3.3.4.

Systemer og komponenter skal udformes på en sådan måde, at disse og de data, som de formidler, er beskyttet mod skadelig interaktion med interne og eksterne elementer.

3.3.5.

Oplysninger, der er nødvendige til fremstilling, montering, betjening og vedligeholdelse af systemer og komponenter, samt oplysninger vedrørende usikre forhold skal formidles til personalet på en klar, sammenhængende og utvetydig måde.

3.4.   Regelmæssig kontrol af serviceniveau

Sikkerhedsniveauet for systemer og komponenter skal opretholdes under tjeneste og eventuelle ændringer i tjenesten.

4.   FLYVELEDERES KVALIFIKATIONER

4.1.   Generelt

En person, der er under uddannelse som flyveleder eller som flyvelederelev, skal være tilstrækkelig uddannelsesmæssigt funderet og moden både fysisk og mentalt til at kunne tilegne sig, fastholde og demonstrere den relevante teoretiske viden og de relevante praktiske færdigheder.

4.2.   Teoretisk viden

4.2.1.

En flyveleder skal tilegne sig viden på et niveau, der svarer til de funktioner, der udøves, og til de risici, der er forbundet med denne form for tjeneste, og skal holde sin viden ved lige

4.2.2.

Tilegnelse og fastholdelse af teoretisk viden demonstreres ved løbende bedømmelse under uddannelsen eller ved relevante eksaminer.

4.2.3.

Det fornødne kompetenceniveau inden for teoretisk viden skal holdes ved lige. Det sikres ved regelmæssige bedømmelser eller eksaminer. Eksaminernes hyppighed skal stå i rimeligt forhold til det risikoniveau, der er forbundet med den pågældende tjeneste.

4.3.   Praktiske færdigheder

4.3.1.

En flyveleder skal tilegne sig og vedligeholde de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at udøve sine funktioner. Disse færdigheder skal stå i rimeligt forhold til de risici, der er forbundet med den pågældende tjeneste, og skal som minimum, og hvis det er relevant for de funktioner, der udøves, omfatte følgende punkter:

a) 

operationelle procedurer

b) 

opgavespecifikke aspekter

c) 

unormale situationer og nødsituationer og

d) 

menneskelige faktorer.

4.3.2.

En flyveleder skal være i stand til at udføre de tilknyttede procedurer og opgaver med et kompetenceniveau, der svarer til de funktioner, der skal udøves.

4.3.3.

De praktiske færdigheder skal holdes ved lige på et passende niveau. Det kontrolleres ved regelmæssige bedømmelser. Bedømmelsernes hyppighed skal stå i rimeligt forhold til kompleksiteten og det risikoniveau, der er forbundet med den pågældende tjeneste og de opgaver, der udføres.

4.4.   Sprogfærdigheder

4.4.1.

En flyveleder skal dokumentere færdigheder i at tale og forstå engelsk, der er tilstrækkelige til at kunne kommunikere effektivt via telefoni og radiotelefoni samt ansigt til ansigt om konkrete og arbejdsrelaterede emner, herunder i nødsituationer.

4.4.2.

En flyveleder skal ligeledes have færdigheder i at tale og forstå det/de nationale sprog som beskrevet ovenfor, hvis det er nødvendigt i forbindelse med ydelse af lufttrafiktjenester i en bestemt del af luftrummet.

4.5.   Syntetiske træningsanordninger (STD)

Når en STD anvendes til praktisk træning i situationsbevidsthed og menneskelige faktorer eller til at påvise, at visse færdigheder er erhvervet eller vedligeholdt, skal den have et præstationsniveau, der muliggør en tilfredsstillende simulation af det arbejdsmiljø og de operationelle situationer, der svarer til den uddannelse, der gives.

4.6.   Uddannelseskursus

4.6.1.

Uddannelsen skal foregå via et uddannelseskursus, som kan omfatte teoretisk og praktisk undervisning, herunder træning i en STD, hvis det er relevant.

4.6.2.

Der skal udarbejdes og godkendes en uddannelsesplan for de enkelte kurser.

4.7.   Instruktører

4.7.1.

Den teoretiske undervisning skal gives af tilstrækkeligt kvalificerede instruktører. De skal:

a) 

have den fornødne viden om de emner, som der undervises i og

b) 

kunne dokumentere sin evne til at anvende passende undervisningsteknikker.

4.7.2.

Undervisning i praktiske færdigheder skal gives af tilstrækkeligt kvalificerede instruktører, der har følgende kvalifikationer:

a) 

opfylder de fornødne krav til teoretisk viden og praktisk erfaring, der svarer til den undervisning, der gives

b) 

kan dokumentere sin evne til at undervise og anvende passende undervisningsteknikker

c) 

har praktiseret undervisningsteknikkerne inden for de procedurer, der skal undervises i, og

d) 

gennemgår jævnligt genopfriskningskurser for at sikre, at undervisningskompetencerne holdes ajour.

4.7.3.

Instruktører i praktiske færdigheder skal være eller have været kompetente til at fungere som flyveleder.

4.8.   Assessorer

4.8.1.

Personer med ansvar for bedømmelsen af flyvelederes færdigheder skal:

a) 

kunne dokumentere sin evne til at bedømme flyvelederes præstationer og gennemføre test og kontroller og

b) 

deltage i regelmæssige genopfriskningskurser for at sikre, at bedømmelsesstandarderne holdes ajour.

4.8.2.

Assessorer, der skal bedømme praktiske færdigheder, skal være eller have været kompetente til at fungere som flyveleder på de områder, inden for hvilke bedømmelsen skal foretages.

4.9.   Flyvelederes helbredsmæssige egnethed

4.9.1.

Alle flyveledere skal med jævne mellemrum påvise, at de er helbredsmæssigt egnede til at udøve deres funktioner tilfredsstillende. Dette skal kontrolleres via relevante vurderinger, der tager højde for en eventuel aldersbetinget mental og fysisk svækkelse.

4.9.2.

Det skal i forbindelse med kontrollen af den helbredsmæssige egnethed, herunder den fysiske og mentale egnethed, påvises, at personer, der udfører tjenester vedrørende lufttrafikkontrol (ATC), ikke lider af sygdom eller handicap, som gør vedkommende uegnet til at:

a) 

udføre de opgaver, der er nødvendige for at levere ATC-tjenester, eller

b) 

udføre de pålagte forpligtelser, når som helst det er påkrævet, eller

c) 

se og opfatte sine omgivelser korrekt.

4.9.3.

Hvis der ikke påvises fuld helbredsmæssig egnethed, kan der gennemføres afhjælpende foranstaltninger, som sikrer et tilsvarende sikkerhedsniveau.

5.   TJENESTELEVERANDØRER OG UDDANNELSESORGANISATIONER

5.1.

Tjenester må kun leveres, når følgende betingelser er opfyldt:

a) 

tjenesteleverandøren skal enten direkte eller via aftaler med tredjeparter råde over de midler, der er nødvendige i betragtning af tjenestens omfang og anvendelsesområde. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: systemer, faciliteter, herunder strømforsyning, forvaltningsstruktur, personale, udstyr og vedligeholdelse heraf, dokumentation af opgaver, ansvarsområder og procedurer samt adgang til relevante data samt optegnelser

b) 

tjenesteleverandøren skal udarbejde og ajourføre forvaltnings- og driftsmanualer vedrørende leveringen af de pågældende tjenester og operere ud fra disse manualer. Manualerne skal indeholde alle de instruktioner, oplysninger og procedurer vedrørende operationer og administrationssystemet, som er nødvendige for, at det operative personale kan udføre sine arbejdsopgaver

▼M3

c) 

tjenesteleverandøren skal indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe løbende forbedringer af systemet, i overensstemmelse med den type aktivitet, der udføres, og organisationens størrelse

▼B

d) 

tjenesteleverandøren må kun benytte uddannet personale med passende kvalifikationer og skal gennemføre og ajourføre uddannelses- og kontrolprogrammer for personalet

e) 

tjenesteleverandøren skal etablere formelle grænseflader med alle interessenter, som direkte kan påvirke deres tjenesters sikkerhed, for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag,

f) 

tjenesteleverandøren skal udarbejde og gennemføre en nødplan, der dækker nødsituationer og unormale situationer, som kan opstå i forbindelse med tjenesterne, herunder i tilfælde af begivenheder, der medfører betydelig forringelse eller afbrydelse af vedkommendes operationer

g) 

tjenesteleverandøren skal indføre et system for indberetning af begivenheder som en del af administrationssystemet i litra c) for at bidrage til den tilstræbte fortsatte forbedring af sikkerheden. Systemet for indberetning af begivenheder skal være i overensstemmelse med gældende EU-ret, og

h) 

tjenesteleverandøren skal sørge for at kontrollere, at de systemer og komponenter, der betjenes, til hver en tid opfylder kravene til sikkerhedsresultater.

5.2.

ATC-tjenester må kun leveres, når følgende betingelser er opfyldt:

a) 

der skal indføres en vagtordning for at forhindre træthed og udmattelse blandt det personale, der yder ATC-tjenester. Denne vagtordning skal adressere tjenesteperioder, tjenestetider og hvileperioder. Begrænsninger i vagtordningen skal tage højde for relevante faktorer, der bidrager til træthed, såsom især søvnunderskud, forstyrrelser af døgnrytmen, natarbejde, periodevis ophobning af arbejde samt personalets deling af tildelte opgaver

b) 

stress blandt ATC-personalet skal forebygges ved hjælp af uddannelses- og forebyggelsesprogrammer

c) 

ATC-tjenesteleverandøren skal indføre procedurer til at kontrollere, at det personale, der leverer ATC-tjenester, har tilfredsstillende kognitive evner og er helbredsmæssigt egnet, og

d) 

ATC-tjenesteleverandøren skal i forbindelse med planlægning og operationer tage højde for operationelle og tekniske hindringer samt menneskelige faktorer.

5.3.

Kommunikations-, navigations- og/eller overvågningstjenester må kun udøves, når følgende betingelse er opfyldt:

Tjenesteleverandøren skal holde de relevante luftrumsbrugere og ATS-enheder underrettet rettidigt om den operationelle status (og ændringer heraf) for de lufttrafiktjenester, der ydes.

5.4.

Uddannelsesorganisationer

Uddannelsesorganisationer, der tilbyder undervisning af personale, der yder ATC-tjenester, skal:

a) 

have alle de nødvendige midler til at påtage sig det ansvar, der er forbundet med denne virksomhed. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: faciliteter, personale, udstyr, metoder, dokumentation af opgaver, ansvarsområder og procedurer samt adgang til relevante data samt optegnelser

b) 

indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, styre sikkerhedsrisici, herunder risici i forbindelse med forringelse af uddannelsesstandarden, og tilstræbe løbende forbedringer af systemet, svarende til den uddannelse, der gives, og til organisationens størrelse og

c) 

om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre, at de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, fortsat er opfyldt.

6.   FLYVELÆGER OG FLYVEMEDICINSKE CENTRE

6.1.   Flyvelæger

En flyvelæge skal

a) 

være uddannet og autoriseret til at udøve lægegerning

b) 

have modtaget undervisning i flyvemedicin og med regelmæssige mellemrum have gennemgået genopfriskningskurser i flyvemedicin for at sikre, at vurderingsstandarderne holdes ajour, og

c) 

have tilegnet sig praktisk viden om og erfaring med hensyn til de forhold, under hvilke flyveledere udfører deres opgaver.

6.2.   Flyvemedicinske centre

Flyvemedicinske centre skal opfylde følgende betingelser:

a) 

have alle de nødvendige midler til at påtage sig det ansvar, der er forbundet med deres beføjelser. Disse midler omfatter, men er ikke begrænset til, følgende: faciliteter, personale, udstyr, værktøjer og materiel, dokumentation af opgaver, ansvarsområder og procedurer, adgang til relevante data samt optegnelser

b) 

indføre og vedligeholde et administrationssystem for at sikre opfyldelse af de væsentlige krav, der er fastsat i dette bilag, styre sikkerhedsrisici og tilstræbe løbende forbedringer af systemet, svarende til den type aktivitet, der udføres, og organisationens størrelse og

c) 

om nødvendigt indgå ordninger med andre relevante organisationer for at sikre, at de krav, der er fastsat i dette bilag, fortsat er opfyldt.

▼M3

7.    KRAV VEDRØRENDE FINANSIEL ROBUSTHED, ANSVAR, FORSIKRINGSDÆKNING, EJERFORHOLD OG ORGANISATIONSSTRUKTUR

Leverandører af ATM/ANS skal med henblik på at sikre en sikker og kontinuerlig levering af tjenester:

a) 

påvise tilstrækkelig finansiel robusthed

b) 

have opnået en passende ansvars- og forsikringsdækning under hensyntagen til deres retlige status og det disponible niveau for markedsbaseret forsikringsdækning, og

c) 

overholde de gældende krav til ejerforhold og organisatorisk struktur med henblik på at forebygge interessekonflikter og sikre en ikkediskriminerende levering af tjenester.

▼B

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav