3. Senest den 30. maj 2021 sikrer medlemsstaterne, at ethvert eksisterende dataplaceringskrav, som er fastsat i en lov eller administrativ bestemmelse af generel karakter, og som ikke er i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, ophæves.
Senest den 30. maj 2021 skal en medlemsstat, der finder, at en eksisterende foranstaltning, som indeholder et dataplaceringskrav, er i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og derfor kan forblive i kraft, underrette Kommissionen om den pågældende foranstaltning, idet den giver en begrundelse for at opretholde foranstaltningen. Uden at det berører artikel 258 i TEUF, undersøger Kommissionen inden for en frist på seks måneder fra datoen for modtagelsen af en sådan underretning, om den pågældende foranstaltning er i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og den fremsætter, hvis det er relevant, bemærkninger over for den pågældende medlemsstat, herunder om nødvendigt en anbefaling om, at foranstaltningen ændres eller ophæves.