Artikel 45
Kommissionen aflægger senest seks måneder efter hver global statusopgørelse, jf. Parisaftalens artikel 14, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning, dens bidrag til forvaltning af energiunionen, dens bidrag til de langsigtede mål i Parisaftalen, fremskridtene hen imod at nå klima- og energimålene for 2030 og Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2021/1119, energiunionens yderligere målsætninger, og hvorvidt dens bestemmelser om planlægning, rapportering og overvågning stemmer overens med anden EU-ret eller beslutninger i relation til UNFCCC eller Parisaftalen. Kommissionens rapporter kan i det relevante omfang ledsages af lovgivningsforslag.