+Artikel 15a Ret til energideling
---+Artikel 15a 1.
---+Artikel 15a 2.
---+Artikel 15a 3.
---+Artikel 15a 4.
---+Artikel 15a 5.
---+Artikel 15a 6.
---+Artikel 15a 7.
---+Artikel 15a 8.
---+Artikel 15a 9.
---+Artikel 15a 10.
---+Artikel 15a 11.

Artikel 15a Ret til energideling

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 15a 1.
Medlemsstaterne sikrer, at alle husstande, små virksomheder og mellemstore virksomheder, offentlige organer og, hvis en medlemsstat har besluttet det, andre kategorier af slutkunder har ret til at deltage i energideling som aktive kunder på en ikkeforskelsbehandlende måde inden for samme budområde eller et mere begrænset geografisk område som fastsat af den pågældende medlemsstat.
Artikel 15a 2.
Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder har ret til at dele vedvarende energi indbyrdes baseret på private aftaler eller gennem en retlig enhed. Deltagelse i energideling må ikke udgøre den primære forretnings- eller erhvervsmæssige aktivitet for aktive kunder, der deltager i energideling.
Artikel 15a 3.
Aktive kunder kan udpege en tredjepart som energidelingsorganisator med henblik på:
a) 

at kommunikere om energidelingsordningerne med andre relevante enheder såsom leverandører og netoperatører, herunder om aspekter vedrørende gældende tariffer og gebyrer, skatter eller afgifter

b) 

at yde støtte til forvaltning og balancering af fleksibelt forbrug bag måleren, decentrale anlæg til produktion af vedvarende energi og lagring, der er en del af den relevante energidelingsordning

c) 

at indgå kontrakter med og fakturere aktive kunder, der deltager i energideling

d) 

installation og drift, herunder måling og vedligeholdelse, af anlæg til produktion eller lagring af vedvarende energi.

Energidelingsorganisatoren eller en anden tredjepart kan eje eller forvalte et anlæg til lagring eller produktion af vedvarende energi på op til 6 MW uden at blive betragtet som en aktiv kunde, medmindre den er en af de aktive kunder, der deltager i energidelingsprojektet. Energidelingsorganisatoren sørger for ikkeforskelsbehandlende ydelser og gennemsigtige priser, tariffer og vilkår for ydelserne. Med hensyn til dette stykkes første afsnit, litra c), finder artikel 10, 12 og 18 anvendelse. Medlemsstaterne fastlægger regelsættet for anvendelsen af dette stykke.

Artikel 15a 4.
Medlemsstaterne sikrer, at aktive kunder, der deltager i energideling:
a) 

har ret til at få den delte elektricitet, der indfødes i nettet, fratrukket deres samlede aflæste forbrug inden for et tidsrum, der ikke er længere end perioden for afregning af ubalancer, og med forbehold af gældende ikkeforskelsbehandlende skatter, afgifter og omkostningsægte netgebyrer

b) 

drager fordel af alle forbrugerrettigheder og -forpligtelser som slutkunder i henhold til dette direktiv

c) 

ikke er forpligtet til at overholde leverandørforpligtelser, hvis vedvarende energi deles mellem husstande med en installeret kapacitet på op til 10,8  kW for enfamiliehuse og op til 50 kW for boligejendomme

d) 

har adgang til frivillige kontraktskabeloner med rimelige og gennemsigtige vilkår og betingelser for energidelingsaftaler

e) 

i tilfælde af en konflikt i forbindelse med en energidelingsaftale, har adgang til udenretslig tvistbilæggelse med andre deltagere i energidelingsaftalen i overensstemmelse med artikel 26

f) 

ikke udsættes for urimelig og forskelsbehandlende behandling fra markedsdeltagernes eller deres balanceansvarlige parters side

g) 

orienteres om muligheden for ændringer af budområder i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) 2019/943 og om, at retten til at dele vedvarende energi er begrænset i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1

h) 

giver besked om energidelingsordninger til de relevante systemoperatører og markedsdeltagere, herunder de relevante leverandører, enten direkte eller gennem en energidelingsorganisator.

Medlemsstaterne kan tilpasse de tærskler, der er omhandlet i første afsnits litra c), i overensstemmelse med følgende:

a) 

hvis der er tale om enfamiliehuse, kan tærsklen øges op til 30 kW

b) 

hvis der er tale om boligejendomme, kan tærsklen øges op til 100 kW eller, i tilfælde af behørigt begrundede særlige omstændigheder som følge af en reduceret gennemsnitsstørrelse af boligejendomme, nedsættes til mindst 40 kW.

Artikel 15a 5.
Hvis andre kategorier af slutkunder, der deltager i energidelingsordninger, er større end små og mellemstore virksomheder, gælder følgende yderligere betingelser:
a) 

størrelsen på produktionsanlæggets installerede kapacitet i forbindelse med energidelingsordningen må højst være 6 MW

b) 

energidelingen finder sted inden for et lokalt eller begrænset geografisk område som defineret af den pågældende medlemsstat.

Artikel 15a 6.
Medlemsstaterne sikrer, at de relevante transmissionssystemoperatører eller distributionssystemoperatører eller andre udpegede organer:
a) 

overvåger, indsamler, validerer og kommunikerer målerdata vedrørende den delte elektricitet med relevante slutkunder og markedsdeltagere mindst en gang om måneden og i overensstemmelse med artikel 23 og til dette formål opretter passende IT-systemer

b) 

stiller et relevant kontaktpunkt til rådighed, der skal:

i) 

registrere energidelingsordninger

ii) 

stille praktiske oplysninger til rådighed for energideling

iii) 

modtage oplysninger om relevante målepunkter, ændringer i placering og deltagelse, og

iv) 

hvis det er relevant, validere beregningsmetoder på en klar, gennemsigtig og rettidig måde.

Artikel 15a 7.
Medlemsstaterne træffer passende og ikkeforskelsbehandlende foranstaltninger til sikring af, at sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, kan få adgang til energidelingsordninger. Disse foranstaltninger kan omfatte finansielle støtteforanstaltninger eller produktionskvoter.
Artikel 15a 8.
Medlemsstaterne sikrer, at energidelingsprojekter, der ejes af offentlige myndigheder, gør den delte elektricitet tilgængelig for sårbare kunder og kunder, der er berørt af energifattigdom, eller borgere. I den forbindelse gør medlemsstaterne deres yderste for at sikre, at mængden af denne tilgængelige energi i gennemsnit udgør mindst 10 % af den delte energi.
Artikel 15a 9.
Medlemsstaterne kan fremme indførelsen af plug-in-minisolenergisystemer med en kapacitet på op til 800 W i og på bygninger.
Artikel 15a 10.
Uden at øge den administrative byrde yder Kommissionen medlemsstaterne vejledning for at lette etableringen en standardiseret tilgang med hensyn til energideling og sikre lige konkurrencevilkår for VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber.
Artikel 15a 11.
Denne artikel berører ikke kundernes ret til at vælge deres leverandør i overensstemmelse med artikel 4 og gældende nationale regler vedrørende godkendelse af leverandører.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav