+Artikel 19 Intelligente målersystemer
---+Artikel 19 1.
---+Artikel 19 2.
---+Artikel 19 3.
---+Artikel 19 4.
---+Artikel 19 5.
---+Artikel 19 6.
|
Artikel 19 Intelligente målersystemer
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 19 1.
|
For at fremme energieffektiviteten og styrke slutkundernes rolle, henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, den regulerende myndighed kraftigt til, at elektricitetsvirksomheder og andre markedsdeltagere optimerer deres anvendelse af elektricitet, bl.a. ved at levere energistyringsydelser, udvikle innovative prisformler samt ved at indføre intelligente målersystemer, der navnlig er interoperable med forbrugerenergistyringssystemer og intelligente net i overensstemmelse med gældende EU-regler om databeskyttelse.
|
|
Artikel 19 2.
|
Medlemsstaterne sikrer, at der på deres område indføres intelligente målersystemer, der bidrager til kundernes aktive deltagelse i elektricitetsmarkedet. En sådan indførelse kan underkastes en cost-benefit-analyse, som skal være i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i bilag II.
|
|
Artikel 19 3.
|
Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, vedtager og offentliggør et minimumssæt af funktionskrav og tekniske krav til de intelligente målersystemer, der skal indføres på deres område, i overensstemmelse med artikel 20 og bilag II. Medlemsstaterne sikrer disse intelligente målersystemers interoperabilitet, og at de kan levere output til forbrugerenergistyringssystemer. I den forbindelse tager medlemsstaterne behørigt hensyn til anvendelsen af foreliggende relevante standarder, herunder standarder, der muliggør interoperabilitet, samt bedste praksis og vigtigheden af at udvikle intelligente net og at udvikle det indre marked for elektricitet.
|
|
Artikel 19 4.
|
Medlemsstater, der påbegynder indførelse af intelligente målersystemer, sikrer, at slutkunderne bidrager til de omkostninger, der er forbundet med indførelsen, på en gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde, samtidig med at der tages højde for de langsigtede fordele for hele værdikæden. Medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat bestemmelse herom, de udpegede kompetente myndigheder overvåger regelmæssigt en sådan indførelse på deres område for at følge leveringen af fordele for forbrugerne.
|
|
Artikel 19 5.
|
Hvis indførelse af intelligente målersystemer er bedømt negativt som følge af cost-benefit-analysen, jf. stk. 2, sikrer medlemsstaterne, at denne analyse ajourføres mindst hvert fjerde år eller hyppigere som reaktion på væsentlige ændringer i de underliggende antagelser og som reaktion på den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af deres ajourførte cost-benefit-analyse, efterhånden som den foreligger.
|
|
Artikel 19 6.
|
Bestemmelserne i dette direktiv om intelligente målersystemer finder anvendelse på fremtidige installationer og installationer, der erstatter ældre intelligente målere. Intelligente målersystemer, som allerede er installeret, eller for hvilke »projektets påbegyndelse« skete forud for den 4. juli 2019, kan forblive i drift hele deres levetid; dog må intelligente målersystemer, som ikke opfylder kravene i artikel 20 og bilag II, ikke forblive i drift efter den 5. juli 2031. Med henblik på dette stykke forstås ved »projektet påbegyndelse«: enten påbegyndelsen af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræffer først. Køb af grunde og forberedende arbejde såsom indhentning af tilladelser og indledende gennemførlighedsundersøgelser betragtes ikke som en påbegyndelse af projektet. I forbindelse med virksomhedsovertagelser er »projektets påbegyndelse« tidspunktet for erhvervelsen af aktiver, der er direkte knyttet til den erhvervede virksomhed.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|