+Artikel 6 Pooldannelse
---+Artikel 6 1.
---+Artikel 6 2.
---+Artikel 6 3.
---+Artikel 6 4.
---+Artikel 6 5.
---+Artikel 6 6.
---+Artikel 6 7.
---+Artikel 6 8.
|
Artikel 6 Pooldannelse
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 6 1.
|
Fabrikanter, som ikke har fået en undtagelse i henhold til artikel 10, kan danne en pool med henblik på at opfylde deres forpligtelser i medfør af artikel 4.
|
|
Artikel 6 2.
|
En aftale om at danne en pool kan gælde for et eller flere kalenderår, når hver aftales samlede varighed ikke overstiger fem kalenderår, og aftalen skal indgås senest den 31. december i det første kalenderår, hvori emissionerne sammenlægges i poolen. Fabrikanter, der danner en pool, forelægger Kommissionen følgende oplysninger:
a)
angivelse af, hvilke fabrikanter der deltager i poolen
b)
angivelse af den fabrikant, der er udpeget som forvalter af poolen, og som er kontaktpunkt for poolen og ansvarlig for at indbetale eventuelle afgifter for emissionsoverskridelser, der måtte blive pålagt i overensstemmelse med artikel 8
c)
dokumentation for, at forvalteren af poolen vil være i stand til at opfylde forpligtelserne i litra b)
d)
den klasse af køretøjer registreret som M1 eller N1, som poolen gælder for.
Uanset første afsnit kan der indgås en aftale om at danne en pool, der omfatter kalenderåret 2025 eller 2026, indtil den 31. december 2027.
|
|
Artikel 6 3.
|
Opfylder den foreslåede forvalter af poolen ikke kravet om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 8, underretter Kommissionen fabrikanterne herom.
|
|
Artikel 6 4.
|
Fabrikanterne i en pool informerer i fællesskab Kommissionen om enhver ændring af forvalteren af poolen eller dens finansielle status, for så vidt som ændringen kan påvirke dens evne til at opfylde kravet om betaling af enhver afgift for emissionsoverskridelse, der pålægges poolen i overensstemmelse med artikel 8, samt om eventuelle ændringer med hensyn til medlemskab eller om opløsning af poolen.
|
|
Artikel 6 5.
|
Fabrikanter kan indgå poolordninger, når deres aftaler er i overensstemmelse med artikel 101 og 102 i TEUF, og når aftalerne gør det muligt for enhver fabrikant, der anmoder om medlemskab af poolen, at deltage på åbne, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forretningsmæssigt rimelige vilkår. Med forbehold af den almene gyldighed af Unionens konkurrenceregler for sådanne pools sikrer alle medlemmer af en pool navnlig, at der hverken deles andre data eller udveksles andre oplysninger inden for rammerne af deres poolordning end følgende oplysninger:
a)
de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner
b)
det specifikke emissionsmål
c)
det samlede antal registrerede køretøjer.
|
|
Artikel 6 6.
|
Stk. 5 finder ikke anvendelse, når alle fabrikanter i poolen er en del af samme gruppe af forbundne fabrikanter.
|
|
Artikel 6 7.
|
Medmindre der foretages en underretning i henhold til denne artikels stk. 3, anses fabrikanterne i en pool, som Kommissionen har fået forelagt oplysninger om, for at være én fabrikant, for så vidt angår opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 4. Overvågnings- og indberetningsoplysninger for individuelle fabrikanter samt alle pools vil blive registreret, indberettet og stillet til rådighed i det centrale register, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4.
|
|
Artikel 6 8.
|
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere betingelser for poolordninger, der indgås i henhold til denne artikels stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 16, stk. 2.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|