Artikel 1 Emne

I denne forordning fastsættes regler, hvorefter en myndighed i en medlemsstat i forbindelse med straffesager kan udstede en europæisk editionskendelse eller en europæisk sikringskendelse og dermed pålægge en tjenesteudbyder, der udbyder tjenester i Unionen og er etableret i en anden medlemsstat eller, hvis den ikke er etableret, er repræsenteret ved en retlig repræsentant i en anden medlemsstat, edition eller sikring af elektronisk bevismateriale, uanset hvor dataene befinder sig.

En mistænkt eller tiltalt person, eller en advokat på denne persons vegne, kan også anmode om udstedelse af en europæisk editionskendelse eller en europæisk sikringskendelse inden for rammerne af retten til et forsvar i overensstemmelse med national strafferetspleje.

Denne forordning indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og retsprincipper som fastsat i chartret og i artikel 6 i TEU, og eventuelle forpligtelser, der påhviler de retshåndhævende myndigheder eller de judicielle myndigheder i den henseende, berøres ikke. Denne forordning finder anvendelse uden at berøre de grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og mediernes pluralisme, respekt for privatlivet og familielivet, beskyttelse af personoplysninger såvel som retten til effektiv domstolsbeskyttelse.