+KAPITEL I EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
---+Artikel 1 Emne
------+Artikel 1 1.
------+Artikel 1 2.
------+Artikel 1 3.
---+Artikel 2 Anvendelsesområde
------+Artikel 2 1.
------+Artikel 2 2.
------+Artikel 2 3.
------+Artikel 2 4.
---+Artikel 3 Definitioner

KAPITEL I EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

KAPITEL I EMNE, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 1 Emne
Artikel 2 Anvendelsesområde
Artikel 3 Definitioner

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) 

»europæisk editionskendelse«: en afgørelse med påbud om edition af elektronisk bevismateriale, som er afsagt eller godkendt af en judiciel myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 2, 4 og 5, og stilet til et udpeget forretningssted eller en retlig repræsentant for en tjenesteudbyder, der udbyder tjenester i Unionen, såfremt dette udpegede forretningssted eller denne retlige repræsentant befinder sig i en anden medlemsstat, som er bundet af denne forordning

2) 

»europæisk sikringskendelse«: en afgørelse, der påbyder sikring af elektronisk bevismateriale med henblik på en efterfølgende anmodning om edition, og som er afsagt eller godkendt af en judiciel myndighed i en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, 4 og 5, og stilet til et udpeget forretningssted eller en retlig repræsentant for en tjenesteudbyder, der udbyder tjenester i Unionen, såfremt dette udpegede forretningssted eller denne retlige repræsentant befinder sig i en anden medlemsstat, som er bundet af denne forordning

3) 

»tjenesteudbyder«: enhver fysisk eller juridisk person, der udbyder en eller flere af følgende kategorier af tjenester, bortset fra finansielle tjenesteydelser som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF ( 1 ):

a) 

elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972

b) 

internetdomænenavne og IP-nummereringstjenester såsom IP-adressetildeling, domænenavneregister, domænenavneregistrator og domænenavnerelaterede privatlivs- og proxytjenester

c) 

andre tjenester i informationssamfundet som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535, der

i) 

sætter deres brugere i stand til at kommunikere med hinanden eller

ii) 

gør det muligt at opbevare eller på anden måde behandle data på vegne af de brugere, som tjenesten ydes til, såfremt datalagring er et afgørende element i den tjeneste, som ydes brugeren

4) 

»udbyde tjenester i Unionen«:

a) 

give fysiske eller juridiske personer i en medlemsstat mulighed for at anvende de tjenester, der er anført i nr. 3), og

b) 

have en væsentlig tilknytning på grundlag af specifikke faktuelle kriterier til den medlemsstat, der er omhandlet i litra a); en sådan væsentlig tilknytning anses for at foreligge, såfremt en tjenesteudbyder er etableret i en medlemsstat, eller, hvor dette ikke er tilfældet, såfremt den har et betydeligt antal brugere i en eller flere medlemsstater, eller såfremt aktiviteter målrettes mod en eller flere medlemsstater

5) 

»forretningssted«: enhed, der rent faktisk udfører en økonomisk aktivitet i et ikke nærmere angivet tidsrum og ved hjælp af en fast infrastruktur, hvorfra forretningen med levering af tjenester udføres eller forretningen ledes

6) 

»udpeget forretningssted«: et forretningssted med status som juridisk person, der er skriftligt udpeget af en tjensteudbyder, der er etableret i en medlemsstat, der deltager i et retligt instrument, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1544, med henblik på de formål, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1

7) 

»retlig repræsentant«: en fysisk eller juridisk person, der er skriftligt udpeget af en tjenesteudbyder, der ikke er etableret i en af de medlemsstater, der deltager i et retligt instrument, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i direktiv (EU) 2023/1544, med henblik på de formål, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 1

8) 

»elektronisk bevismateriale«: abonnentdata, trafikdata eller indholdsdata, der opbevares i elektronisk form af eller på vegne af en tjenesteudbyder på tidspunktet for modtagelsen af en attest for en europæisk editionskendelse (EPOC) eller en attest for en europæisk sikringskendelse (EPOC-PR)

9) 

»abonnentdata«: data opbevaret af en tjenesteudbyder, som vedrører abonnement på dennes tjenester, og som vedrører:

a) 

en abonnents eller en kundes identitet såsom opgivne navn, fødselsdato, postadresse eller fysisk adresse, fakturerings- og betalingsoplysninger, telefonnummer eller e-mailadresse

b) 

type tjeneste og dens varighed, herunder tekniske data og data til identifikation af tilknyttede tekniske foranstaltninger eller grænseflader, der anvendtes af eller stilledes til rådighed for abonnenten eller kunden i forbindelse med indledende registrering eller aktivering, og data vedrørende validering af brugen af tjenesten, bortset fra password eller andre autentifikationsmidler, der anvendes i stedet for et password, som leveres af en bruger eller oprettes efter anmodning fra en bruger

10) 

»data der anmodes om alene med henblik på identifikation af bruger«: IP-adresser og, hvor det er nødvendigt, de relevante source ports og tidsstempler, nemlig dato og klokkeslæt, eller tekniske elementer svarende til disse identifikatorer og tilhørende information, såfremt der anmodes om dette af retshåndhævende myndigheder eller judicielle myndigheder alene til det formål at identificere brugeren i forbindelse med en bestemt strafferetlig efterforskning

11) 

»trafikdata«: data, som vedrører levering af en tjenesteydelse, der udbydes af en tjenesteudbyder, og som har til formål at give kontekst eller yderligere oplysninger om en sådan tjeneste og er genereret eller behandlet af tjenesteudbyderens informationssystem, såsom afsender og modtager af en meddelelse eller en anden form for interaktion, om enhedens placering, dato, tidspunkt, varighed, størrelse, routing, format, den anvendte protokol og kompressionstypen, og andre elektroniske kommunikationsmetadata og andre data end abonnentdata om start og afslutning af en brugeradgangssession til en tjeneste såsom dato og klokkeslæt for anvendelse og log-in og log-af til og fra tjenesten

12) 

»indholdsdata«: al data i digitalt format, såsom tekst, stemme, video, billeder og lyd, bortset fra abonnentdata eller trafikdata

13) 

»informationssystem«: et informationssystem som defineret i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/40/EU ( 2 )

14) 

»udstedelsesstat«: den medlemsstat, hvor den europæiske editionskendelse eller den europæiske sikringskendelse er udstedt

15) 

»udstedelsesmyndighed«: den myndighed i udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med artikel 4 er kompetent til at udstede en europæisk editionskendelse eller en europæisk sikringskendelse

16) 

»fuldbyrdelsesstat«: den medlemsstat, hvor det udpegede forretningssted er etableret eller den retlige repræsentant er fastboende, og til hvilken en europæisk editionskendelse og en EPOC eller en europæisk sikringskendelse og en EPOC-PR fremsendes af udstedelsesmyndigheden til underretning eller fuldbyrdelse i overensstemmelse med denne forordning

17) 

»fuldbyrdelsesmyndighed«: den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, som i overensstemmelse med denne stats nationale ret er kompetent til at modtage en europæisk editionskendelse og en EPOC eller en europæisk sikringskendelse og en EPOC-PR fremsendt af udstedelsesmyndigheden til underretning eller fuldbyrdelse i overensstemmelse med denne forordning

18) 

»nødsituation«: en situation, hvor der består en overhængende fare for en persons liv, fysiske integritet eller sikkerhed, eller for en kritisk infrastruktur som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 2008/114/EF, hvor afbrydelse eller ødelæggelse af en sådan kritisk infrastruktur ville medføre overhængende fare for en persons liv, fysiske integritet eller sikkerhed, herunder gennem alvorlig skade for forsyningen af befolkningen med grundlæggende fornødenheder til befolkningen eller for udøvelsen af statens centrale funktioner

19) 

»dataansvarlig«: dataansvarlig som defineret i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679

20) 

»databehandler«: databehandler som defineret i artikel 4, nr. 8), i forordning (EU) 2016/679

21) 

»decentralt IT-system«: et netværk af IT-systemer og interoperable adgangspunkter, som drives af de enkelte medlemsstater, EU-agenturer eller -organer og på disses respektive ansvar, og som muliggør, at grænseoverskridende udveksling af oplysninger kan finde sted på en sikker og pålidelig måde.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav