+Artikel 5 Opladningsinfrastruktur
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
---+Artikel 5 7.
---+Artikel 5 8.
---+Artikel 5 9.
---+Artikel 5 10.
---+Artikel 5 11.

Artikel 5 Opladningsinfrastruktur

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1.
Operatører af ladepunkter giver på de offentligt tilgængelige ladepunkter, der drives af dem, slutbrugerne mulighed for på ad hoc-basis at oplade deres elektriske køretøj.

På offentligt tilgængelige ladepunkter, der etableres fra den 13. april 2024, skal opladning på ad hoc-basis være mulig ved hjælp af et betalingsinstrument, der anvendes i vid udstrækning i Unionen. Med henblik herpå accepterer operatører af ladepunkter ved disse standere elektroniske betalinger via terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder mindst én af følgende:

a) 

betalingskortlæsere

b) 

enheder med en kontaktløs funktion, der som minimum er i stand til at læse betalingskort

c) 

for offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under 50 kW: enheder, der anvender en internetforbindelse og giver mulighed for sikre betalingstransaktioner, såsom dem, der genererer en specifik Quick Response-kode.

Fra den 1. januar 2027 sikrer operatører af ladepunkter, at alle offentligt tilgængelige ladepunkter, der drives af dem, med en effekt på mindst 50 kW, der er etableret langs TEN-T-vejnettet eller på et sikkert parkeringsområde, herunder ladepunkter, der er etableret inden den 13. april 2024, opfylder kravene i litra a) eller b).

En enkelt betalingsterminal eller enhed som omhandlet i andet afsnit kan betjene et antal offentligt tilgængelige ladepunkter i en ladepark.

Kravene i dette stykke finder ikke anvendelse på offentligt tilgængelige ladepunkter, der ikke kræver betaling for opladningstjenesten.

Artikel 5 2.
Operatører af ladepunkter sikrer, når de tilbyder automatisk autentifikation ved et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der drives af dem, at slutbrugerne altid har ret til ikke at gøre brug af den automatiske autentifikation og i stedet enten kan oplade deres køretøj på ad hoc-basis, jf. stk. 1, eller anvende en anden kontraktbaseret opladningsløsning, der tilbydes ved dette ladepunkt. Operatører af ladepunkter viser denne mulighed for slutbrugerne på en tydelig måde og tilbyder dem den på en hensigtsmæssig måde ved hvert offentligt tilgængeligt ladepunkt, der drives af dem, hvor de stiller automatisk autentifikation til rådighed.
Artikel 5 3.
De priser, der opkræves af operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter, skal være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter må ikke diskriminere mellem de priser, der opkræves af slutbrugerne, og de priser, der opkræves af udbydere af mobilitetstjenester, eller mellem priser, der opkræves af forskellige udbydere af mobilitetstjenester. Hvor det er relevant, kan prisniveauet dog differentieres, men kun såfremt differentieringen er forholdsmæssig og objektivt begrundet.
Artikel 5 4.
Ved offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på 50 kW eller derover baseres den ad hoc-pris, som operatøren opkræver, på prisen pr. kWh for den leverede elektricitet. Desuden kan operatørerne af disse ladepunkter opkræve et brugsgebyr i form af en minutpris for at undgå, at ladepunktet er optaget i længere perioder.

Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på 50 kW eller derover viser ved ladestationerne ad hoc-prisen pr. kWh og et eventuelt brugsgebyr i form af en minutpris, således at slutbrugerne har kendskab til disse oplysninger, inden de indleder en opladningssession, og prissammenligningen lettes.

Operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på under 50 kW gør ved ladestationerne, der drives af dem, oplysningerne om ad hoc-prisen og alle priskomponenterne tydelige og let tilgængelige, således at slutbrugerne har kendskab til disse oplysninger, inden de indleder en opladningssession, og prissammenligningen lettes. De relevante priskomponenter angives i følgende rækkefølge:

— 
pris pr. kWh
— 
pris pr. minut
— 
pris pr. session, og
— 
eventuelle andre priskomponenter, der finder anvendelse.

Første og andet afsnit finder anvendelse på alle ladepunkter, der er etableret fra den 13. april 2024.

Artikel 5 5.
De priser, som udbydere af mobilitetstjenester opkræver af slutbrugerne, skal være rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester stiller forud for påbegyndelsen af en planlagt opladningssession alle prisoplysninger, der er specifikke for den pågældende opladningssession, til rådighed for slutbrugerne ved hjælp af frit tilgængelige, bredt understøttede elektroniske midler, idet der klart skelnes mellem alle priskomponenter, herunder gældende e-roamingomkostninger og andre gebyrer eller afgifter, der anvendes af mobilitetstjenesteudbyderen. Gebyrerne skal være rimelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Udbydere af mobilitetstjenester må ikke opkræve ekstra gebyrer for grænseoverskridende e-roaming.
Artikel 5 6.
Medlemsstaterne sikrer, at deres myndigheder regelmæssigt overvåger markedet for opladningsinfrastruktur, og navnlig at de overvåger, at operatører af ladepunkter og udbydere af mobilitetstjenester overholder stk. 3 og 5. Medlemsstaterne bestræber sig også på at sikre, at deres myndigheder regelmæssigt overvåger eventuel urimelig handelspraksis, der påvirker forbrugerne.
Artikel 5 7.
Senest den 14. oktober 2024 sikrer operatører af ladepunkter, at alle offentligt tilgængelige ladepunkter, der drives af dem, er digitalt forbundne ladepunkter.
Artikel 5 8.
Operatører af ladepunkter sikrer, at alle offentligt tilgængelige ladepunkter, som drives af dem, og som er bygget efter den 13. april 2024 eller renoveret efter den 14. oktober 2024 giver mulighed for intelligent opladning.
Artikel 5 9.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den nøjagtige placering af infrastrukturen for alternative drivmidler i parkerings- og rasteområderne langs TEN-T-vejnettet, hvor der etableres infrastruktur for alternative drivmidler, er tilstrækkeligt skiltet.
Artikel 5 10.
Senest den 14. april 2025, sikrer operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter, at alle offentligt tilgængelige jævnstrømsladepunkter, der drives af dem, er forsynet med et fast opladningskabel.
Artikel 5 11.
Hvis operatøren af et ladepunkt ikke er ejer af den pågældende stander, stiller ejeren i overensstemmelse med de indbyrdes aftaler et ladepunkt med de tekniske egenskaber, der sætter operatøren i stand til at opfylde forpligtelserne i stk. 2, 7, 8 og 10, til rådighed for operatøren.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav