+Artikel 10 Certificering af brændstoffer og emissionsfaktorer
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4
---+Artikel 10 5
---+Artikel 10 6

Artikel 10 Certificering af brændstoffer og emissionsfaktorer

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   Når biobrændstoffer, biogas, RFNBO og genanvendt kulstofbrændsel som defineret i direktiv (EU) 2018/2001, medregnes med henblik på de formål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 1, finder følgende regler anvendelse:

a)

biobrændstoffer og biogas, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001, eller som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, anses for at have de samme emissionsfaktorer som den mindst gunstige produktionsvej for fossile brændstoffer for denne type brændstof

b)

RFNBO og genanvendt kulstofbrændsel, der ikke opfylder drivhusgasemissionsbesparelsestærsklen i artikel 25, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001, anses for at have de samme emissionsfaktorer som den mindst gunstige produktionsvej for fossile brændstoffer for denne type brændstof.

Artikel 10 2

2.   Brændstoffer, der ikke er omfattet af stk. 1, anses for at have de samme emissionsfaktorer som den mindst gunstige produktionsvej for fossile brændstoffer for den pågældende type brændstof, medmindre de er blevet certificeret i overensstemmelse med EU-retsakter vedrørende de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint, der fastsætter en drivhusgasemissionsbesparelsestærskel og en tilknyttet metode til beregning af drivhusgasemissioner fra produktion af sådanne brændstoffer.

Artikel 10 3

3.   På grundlag af bunkerleveringsattester for brændstof som suppleret i overensstemmelse med bilag I til denne forordning skal selskaberne fremlægge nøjagtige, fuldstændige og pålidelige data om drivhusgassernes emissionsintensitet og bæredygtighedskarakteristikaene for brændstoffer, der skal tages i betragtning med henblik på de formål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 1, og som er certificeret efter en ordning, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv (EU) 2018/2001, eller, hvor det er relevant, de relevante bestemmelser i EU-retsakter vedrørende de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.

Artikel 10 4

4.   Selskaberne må ikke afvige fra standardværdierne for de well-to-tank-emissionsfaktorer, der er fastsat i bilag II til denne forordning for fossile brændstoffer. Uden at det berører stk. 1, har selskaberne ret til at afvige fra standardværdierne for de well-to-tank-emissionsfaktorer, der er fastsat i bilag II til denne forordning, hvis de faktiske værdier certificeres i henhold til en ordning, der er anerkendt af Kommissionen. Denne certificering foretages for biobrændstoffer, biogas, RFNBO og genanvendt kulstofbrændsel i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv (EU) 2018/2001 eller, hvor det er relevant, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i EU-retsakter vedrørende de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.

Artikel 10 5

5.   Selskaberne er berettigede til at afvige fra standardværdierne for de tank-to-wake-emissionsfaktorer, der er fastsat i bilag II, med undtagelse af tank-to-wake-CO2-emissionsfaktorerne for fossile brændstoffer, forudsat at de faktiske værdier certificeres ved laboratorietest eller målinger af direkte emissioner.

Artikel 10 6

6.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere, hvilke internationale standarder og certificeringsreferencer der accepteres til påvisning af faktiske tank-to-wake-emissionsfaktorer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 29, stk. 3.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav