3. På grundlag af bunkerleveringsattester for brændstof som suppleret i overensstemmelse med bilag I til denne forordning skal selskaberne fremlægge nøjagtige, fuldstændige og pålidelige data om drivhusgassernes emissionsintensitet og bæredygtighedskarakteristikaene for brændstoffer, der skal tages i betragtning med henblik på de formål, der er omhandlet i denne forordnings artikel 4, stk. 1, og som er certificeret efter en ordning, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 5 og 6, i direktiv (EU) 2018/2001, eller, hvor det er relevant, de relevante bestemmelser i EU-retsakter vedrørende de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.