Artikel 30 Rapporter og revision

1.   Senest den 23. september 2024 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den undersøger samspillet og konvergensen mellem denne forordning og forordning (EU) 2015/757 og eventuelle andre sektorspecifikke retsakter. Denne rapport kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag.

2.   Senest den 31. december 2027 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en evaluering af, hvordan denne forordning fungerer, herunder mulige virkninger af markedsforvridninger eller havneunddragelse, af udviklingen i nulemissionsteknologier inden for søtransport og på deres marked, samt udviklingen i teknologierne og på markedet for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, og landstrøm, herunder på ankerplads, af anvendelsen af de indtægter, der genereres fra FuelEU-sanktionerne, og af denne forordnings indvirkning på søfartssektorens konkurrenceevne i Unionen.

I denne rapport overvejer Kommissionen bl.a.:

Kommissionen overvejer i givet fald, om rapporten skal ledsages af et forslag om ændring af denne forordning.

3.   Kommissionen medtager i den rapport, der er omhandlet i stk. 2, en evaluering af de sociale virkninger af denne forordning i søfartssektoren, herunder på dens arbejdsstyrke.

4.   Ved forberedelsen af dens rapport omhandlet i stk. 2 overvejer Kommissionen, i hvilket omfang gennemførelsen af denne forordning har opfyldt dens mål, og i hvilket omfang den har påvirket den maritime sektors konkurrenceevne. I denne rapport overvejer Kommissionen også samspillet mellem denne forordning og andre relevante EU-retsakter og identificerer enhver bestemmelse i denne forordning, som kan ajourføres og forenkles, samt tiltag og foranstaltninger, der er blevet iværksat eller kan iværksættes for at mindske det samlede omkostningspres på søtransportsektoren. Som led i Kommissionens analyse af denne forordnings effektivitet skal rapporten også indeholde en vurdering af den byrde, som denne forordning pålægger virksomhederne.

Kommissionen overvejer i givet fald, om rapporten skal ledsages af et forslag om ændring af denne forordning i lyset af konklusionen i den rapport, der er omhandlet i første afsnit.

5.   Hvis IMO vedtager en global standard for drivhusgas fra brændstof eller globale grænser for drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord af skibe, forelægger Kommissionen straks en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. I denne rapport undersøger Kommissionen den pågældende globale foranstaltning for så vidt angår dens ambition i lyset af målene i Parisaftalen og dens samlede miljømæssige integritet. Den undersøger også alle spørgsmål vedrørende denne forordnings mulige forbindelse med eller tilpasning til den pågældende globale foranstaltning, herunder behovet for at undgå dobbeltregulering af drivhusgasemissioner fra søtransport på EU-plan og internationalt plan.

Denne rapport kan om nødvendigt ledsages af et lovgivningsforslag til ændring af denne forordning, som er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser med hensyn til drivhusgasemissioner for hele økonomien, og med henblik på at bevare den miljømæssige integritet og effektiviteten af Unionens klimaindsats.

6.   Kommissionen overvåger gennemførelsen af denne forordning i forbindelse med søtransport, navnlig for at afsløre undvigende adfærd for at forhindre en sådan adfærd på et tidligt tidspunkt, herunder under hensyntagen til regionerne i den yderste periferi.

Overvågningsresultaterne afspejles i den rapport, der skal udarbejdes hvert andet år, jf. artikel 3gg, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.