+Artikel 30 2

Artikel 30 2

2.   Senest den 31. december 2027 og derefter hvert femte år aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af en evaluering af, hvordan denne forordning fungerer, herunder mulige virkninger af markedsforvridninger eller havneunddragelse, af udviklingen i nulemissionsteknologier inden for søtransport og på deres marked, samt udviklingen i teknologierne og på markedet for vedvarende og kulstoffattige brændstoffer, og landstrøm, herunder på ankerplads, af anvendelsen af de indtægter, der genereres fra FuelEU-sanktionerne, og af denne forordnings indvirkning på søfartssektorens konkurrenceevne i Unionen.

I denne rapport overvejer Kommissionen bl.a.:

a)

denne forordnings materielle og geografiske anvendelsesområde for så vidt angår nedsættelse af den bruttotonnagetærskel, der er anført i artikel 2, stk. 1, eller forhøjelse af den andel af energi, som skibe bruger under sejladser til og fra tredjelande, jf. artikel 2, stk. 1, litra d)

b)

den grænse, der er anført i artikel 4, stk. 2, med henblik på at nå målene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119

c)

de typer og størrelser af skibe, som artikel 6, stk. 1, finder anvendelse på, og en udvidelse af de i artikel 6, stk. 1, omhandlede forpligtelser til at omfatte skibe på ankerplads

d)

undtagelserne i artikel 6, stk. 5

e)

medregning af den elektricitet, der leveres via landstrøm, i bilag I, og den well-to-tank-emissionsfaktor, som er forbundet med denne elektricitet, der er defineret i bilag II

f)

muligheden for i denne forordnings anvendelsesområde at indføre særlige mekanismer for de mest bæredygtige og innovative brændstofteknologier med et betydeligt dekarboniseringspotentiale med henblik på at skabe en klar og forudsigelig retlig ramme og fremme markedsudvikling og udbredelse af sådanne brændstofteknologier

g)

beregningen af overensstemmelsesbalancen for skibe, der anmoder om ikke at få medregnet forbruget af den yderligere energi, der skyldes sejlads i isfyldte farvande, jf. bilag IV og V, og den eventuelle forlængelse af disse bestemmelsers gyldighed efter den 31. december 2034

h)

muligheden for at medtage vindenergi i beregningen af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord, jf. bilag I, forudsat at der findes en verificerbar metode til overvågning og opgørelse af vindfremdriftsenergi

i)

muligheden for at medtage nye teknologier til reduktion af drivhusgasemissioner, såsom CO2-opsamling om bord, i beregningen af drivhusgasintensiteten af den energi, der bruges om bord, og af overensstemmelsesbalancen, jf. henholdsvis bilag I og IV, forudsat at der findes en verificerbar metode til overvågning og opgørelse af det opsamlede kulstof

j)

muligheden for at medtage yderligere elementer i denne forordning, navnlig emissioner af sodpartikler

k)

behovet for foranstaltninger til at imødegå selskabers forsøg på at undvige kravene i denne forordning.

Kommissionen overvejer i givet fald, om rapporten skal ledsages af et forslag om ændring af denne forordning.

1. Oversigt

,
Titel Regulering

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav