+Artikel 5 Indsamlingsorganernes opgaver og enheders ansvar
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
---+Artikel 5 5.
---+Artikel 5 6.
---+Artikel 5 7.
---+Artikel 5 8.
---+Artikel 5 9.
---+Artikel 5 10.
---+Artikel 5 11.
---+Artikel 5 12.

Artikel 5 Indsamlingsorganernes opgaver og enheders ansvar

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 5 1.

Indsamlingsorganerne skal gøre følgende:

a) 

indsamle de oplysninger, der er indsendt af enheder

b) 

lagre de oplysninger, der er indsendt af enheder eller genereret af indsamlingsorganerne selv, og, hvor det er relevant, anvende eksisterende procedurer og infrastruktur til lagring af oplysninger

c) 

foretage tekniske automatiske valideringer hvad angår de oplysninger, der er indsendt af enheder, for at kontrollere, hvorvidt oplysningerne overholder følgende:

i) 

de er indsendt i et dataekstraherbart format eller, hvor det er hensigtsmæssigt, i det maskinlæsbare format, der er specificeret i en af de lovgivningsmæssige EU-retsakter i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a), i medfør af hvilke oplysningerne indsendes

ii) 

metadataene for disse oplysninger som præciseret i henhold til nærværende artikels stk. 10, litra e), og i givet fald artikel 3, stk. 1, litra a), er tilgængelige og fuldstændige

iii) 

de ledsages af et kvalificeret elektronisk segl, hvor det er påkrævet

d) 

ikke pålægge betingelser for anvendelsen og videreanvendelsen af de oplysninger, der er tilgængelige på ESAP, bortset fra betingelser svarende til dem, der er fastsat i åbne standardlicenser som omhandlet i artikel 9

e) 

implementere API'et og gratis og inden for de gældende frister forsyne ESAP med oplysningerne, metadataene for oplysningerne og, hvor det er påkrævet, det kvalificerede elektroniske segl

f) 

i det omfang det falder ind under indsamlingsorganets tekniske kompetence, yde bistand til de enheder, der indsender oplysningerne, som minimum vedrørende proceduren for indsendelse, afvisning og genindsendelse

g) 

sikre, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, forbliver tilgængelige for ESAP i mindst 10 år, medmindre andet er angivet i de lovgivningsmæssige EU-retsakter i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a).

Med henblik på dette stykkes første afsnit, litra g), og i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 træffer indsamlingsorganerne passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at hvor de metadata, der ledsager de indsendte oplysninger, indeholder henvisninger til personoplysninger, opbevares disse oplysninger ikke med henblik på at blive stillet til rådighed for ESAP, eller gjort tilgængelige på ESAP, i mere end fem år, medmindre andet er fastsat i lovgivningsmæssige EU-retsakter i henhold til nærværende forordnings artikel 1, stk. 1, litra a).

Artikel 5 2.
Indsamlingsorganerne kan afvise oplysninger indsendt af enheder, hvor oplysningerne er åbenbart upassende eller krænkende eller falder uden for anvendelsesområdet for de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

Indsamlingsorganerne fjerner oplysninger, der er gjort tilgængelige på ESAP, og som de anser for at være åbenbart upassende eller krænkende eller falde uden for anvendelsesområdet for de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

Artikel 5 3.
Indsamlingsorganerne afviser oplysninger indsendt af enheder, hvor de automatiske valideringer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), viser, at oplysningerne ikke opfylder kravene i nævnte litra, eller, hvor det er relevant, på grundlag af underretninger modtaget i medfør af artikel 10, stk. 2.
Artikel 5 4.
Indsamlingsorganerne underretter inden for en rimelig tidsramme enheder om afvisningen eller fjernelsen af oplysninger og årsagerne hertil.
Artikel 5 5.
Hvor de oplysninger, som en enhed har indsendt i henhold til artikel 1, stk. 1, litra a), afvises eller fjernes af et indsamlingsorgan, korrigerer og genindsender den pågældende enhed oplysningerne uden unødigt ophold. Indsamlingsorganet underretter ESMA, hvor oplysninger afvises, fjernes eller erstattes i medfør af nærværende artikels stk. 2.

Enheder kan vælge kun at indsende oplysninger én gang og til kun ét indsamlingsorgan. Indsendelse og eventuel genindsendelse af oplysninger sammen med de relevante ledsagende metadata skal ske til det samme indsamlingsorgan.

Artikel 5 6.
Enheder er ansvarlige for fuldstændigheden og nøjagtigheden af oplysningerne på det sprog, de indsendes på, og for de relevante ledsagende metadata, de indsender til indsamlingsorganerne. Enhederne er navnlig ansvarlige for at gøre opmærksom på medtagelsen af personoplysninger i de oplysninger, de indsender til indsamlingsorganet, sammen med de relevante ledsagende metadata, der angiver, om oplysningerne indeholder personoplysninger.
Artikel 5 7.
For så vidt angår oplysninger, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, må indsamlingsorganerne ikke udøve den ret, som en databases fremstiller har, jf. artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF ( 1 ), eller andre intellektuelle ejendomsrettigheder på en måde, der hindrer eller begrænser anvendelsen og videreanvendelsen af databasens indhold i henhold til denne forordnings artikel 9.
Artikel 5 8.
Et indsamlingsorgan kan delegere de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b), c), e), f), g), og stk. 3 og 4, til en juridisk person, der er underlagt en medlemsstats ret, eller til et EU-organ, -kontor eller -agentur (»den delegerede enhed«). Enhver delegation af opgaver skal ske i form af en skriftlig aftale, hvori det præciseres, hvilke opgaver der skal delegeres, og under hvilke betingelser de skal udføres (»delegationsaftale«).

De betingelser, der er fastsat i delegationsaftalen, skal sikre, at:

a) 

den delegerede enhed ikke har nogen interessekonflikter

b) 

den delegerede enhed ikke anvender de indhentede oplysninger uretmæssigt eller på en konkurrencebegrænsende måde eller til et andet formål end det, der er angivet i delegationsaftalen

c) 

den delegerede enhed sikrer beskyttelsen af oplysningerne i overensstemmelse med artikel 6 i forbindelse med de delegerede opgaver

d) 

den delegerede enhed regelmæssigt underretter indsamlingsorganet om sin overordnede udførelse af de delegerede opgaver

e) 

den delegerede enhed uden unødigt ophold underretter indsamlingsorganet om enhver manglende udførelse af en delegeret opgave.

Indsamlingsorganet forbliver ansvarligt for alle opgaver, som det delegerer, herunder at stille alle oplysninger, som ESMA har brug for vedrørende en delegeret opgave, til rådighed for ESMA.

Indsamlingsorganets ansvar berøres ikke af, at indsamlingsorganet har delegeret opgaver til tredjemand. Indsamlingsorganet må ikke delegere sine opgaver i et sådant omfang, at det ikke længere kan betragtes som et indsamlingsorgan.

Indsamlingsorganet sikrer, at enhver delegation af opgaver udføres på en omkostningseffektiv måde, og at delegationen så vidt muligt anvendes til at gøre det muligt fortsat at anvende eksisterende indsamlingsprocedurer og infrastruktur med henblik på ESAP.

Indsamlingsorganet underretter ESMA om enhver delegationsaftale, det indgår.

Artikel 5 9.
Indsamlingsorganerne sikrer et passende niveau af ægthed, tilgængelighed, integritet og uafviselighed af de oplysninger, der indsendes af enheder, og som skal gøres tilgængelige på ESAP. Med henblik på at sikre dette niveau kan medlemsstaterne tillade indsamlingsorganerne at kræve, at de oplysninger, der indsendes af enheder, og som skal gøres tilgængelige på ESAP, ledsages af et kvalificeret elektronisk segl.
Artikel 5 10.

ESA'erne udarbejder gennem Det Fælles Udvalg udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) 

hvordan de i denne artikels stk. 1, litra c), omhandlede tekniske automatiske valideringer skal udføres for hver type oplysninger indsendt af enheder

b) 

kendetegnene ved det i denne artikels stk. 1, litra c), nr. iii), og stk. 9 omhandlede kvalificerede elektroniske segl

c) 

de i denne artikels stk. 1, litra d), omhandlede åbne standardlicenser

d) 

egenskaberne ved det API, der skal gennemføres i henhold til denne artikels stk. 1, litra e)

e) 

karakteristikaene for de metadata, der er nødvendige for ESAP-søgefunktionen omhandlet i artikel 7, stk. 3, metadata omhandlet i nærværende artikels stk. 6 og eventuelle andre metadata, der er nødvendige for ESAP's funktion

f) 

de i denne artikels stk. 1, litra e), omhandlede frister

g) 

den vejledende liste over og karakteristikaene for formater, der kan accepteres som dataekstraherbare formater og som maskinlæsbare formater som omhandlet i denne artikels stk. 1, litra c), nr. i).

Artikel 5 11.
Når ESA'erne udarbejder de tekniske standarder omhandlet i stk. 10, skal de tage hensyn til samtlige standarder, som allerede findes i de tilsvarende sektorspecifikke lovgivningsmæssige EU-retsakter, og navnlig standarder, der specifikt er udformet til SMV'er.

ESA'erne forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 10. september 2024.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 5 12.

Indsamlingsorganer, som er EU-organer, -kontorer eller -agenturer, og som stiller historiske oplysninger til rådighed for ESAP i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, skal gøre følgende:

a) 

udarbejde disse oplysninger i et dataekstraherbart format

b) 

lade disse oplysninger ledsage af metadata, der angiver følgende:

i) 

enhedens navne

ii) 

arten af oplysninger efter klassificeringen i artikel 7, stk. 4, litra c),

iii) 

enhedens identifikator for juridiske enheder som præciseret i artikel 7, stk. 4, litra b), hvor en sådan findes

c) 

angive, at oplysningerne er historiske oplysninger.

Uanset denne artikels stk. 1, litra g), må historiske oplysninger ikke gøres tilgængelige på ESAP i mere end fem år.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav