+Artikel 9 Prøvetagningssteder
---+Artikel 9 1
---+Artikel 9 2
---+Artikel 9 3
---+Artikel 9 4
---+Artikel 9 5
---+Artikel 9 6
---+Artikel 9 7
---+Artikel 9 8
---+Artikel 9 9

Artikel 9 Prøvetagningssteder

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 9 1

1.   Placeringen af prøvetagningssteder til måling af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler (PM10 og PM2,5), benzen, carbonmonoxid, arsen, cadmium, bly, nikkel, benzo(a)pyren og ozon i luften bestemmes i overensstemmelse med kriterierne i bilag IV.

Artikel 9 2

2.   I hver zone, hvor niveauet af forurenende stoffer overskrider den i bilag II anførte vurderingstærskel, må antallet af prøvetagningssteder for hvert forurenende stof ikke være mindre end mindsteantallet af prøvetagningssteder som anført i bilag III, punkt A og C.

Artikel 9 3

3.   For zoner, hvor niveauet af forurenende stoffer overskrider den relevante vurderingstærskel anført i bilag II, men ikke de tilsvarende grænseværdier, målværdier og kritiske niveauer anført i bilag I, kan mindstetallet af prøvetagningssteder for faste målinger reduceres med op til 50 % i overensstemmelse med bilag III, punkt A og C, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

de indikative målinger eller modelleringsprogrammerne giver tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af luftkvaliteten med hensyn til grænseværdier, målværdier, kritiske niveauer, varslingstærskelværdier og informationstærskelværdier, og giver relevante oplysninger til offentligheden, ud over de oplysninger, som prøvetagningsstederne for de faste målinger giver

b)

antallet af prøvetagningssteder, der skal installeres, og de indikative målingers og modelleringsprogrammernes rumlige opløsning er tilstrækkeligt til, at koncentrationen af det pågældende forurenende stof kan bestemmes i overensstemmelse med de i bilag V, punkt A og B, anførte datakvalitetsmål, og gør det muligt for vurderingsresultaterne at opfylde kravene fastsat i bilag V, punkt E

c)

antallet af indikative målinger, hvis sådanne anvendes til at opfylde kravene i dette stykke, er mindst det samme som antallet af faste målinger, der erstattes, og de indikative målinger er ligeligt fordelt over kalenderåret

d)

for så vidt angår ozon måles nitrogendioxid ved alle resterende prøvetagningssteder, hvor der måles ozon, med undtagelse af de i bilag IV, punkt B, omhandlede landbaggrundsstationer til vurdering af ozon.

Artikel 9 4

4.   Et eller flere prøvetagningssteder, der er tilpasset overvågningsmålet fastsat i bilag VII, afdeling 3, punkt A, skal installeres på en medlemsstats område for at levere data om koncentrationerne af de ozonprækursorer, der er opført i nævnte afdelings punkt B, på steder, der er fastlagt i overensstemmelse med nævnte afdelings punkt C.

Artikel 9 5

5.   Nitrogendioxid måles på mindst 50 % af de ozonprøvetagningssteder, der kræves i henhold til bilag III, punkt A, tabel 2. Denne måling foretages kontinuerligt undtagen på de i bilag IV, punkt B, omhandlede landbaggrundsstationer, hvor der kan anvendes andre målemetoder.

Artikel 9 6

6.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med bilag IV, at fordelingen af prøvetagningssteder, der anvendes til at beregne indikatorerne for gennemsnitlig eksponering for PM2,5 og nitrogendioxid, i tilstrækkeligt omfang afspejler den almene befolknings eksponering. Antallet af prøvetagningssteder må ikke være mindre end det, der fremkommer ved anvendelse af bilag III, punkt B.

Artikel 9 7

7.   Prøvetagningssteder, hvor der inden for de foregående tre år er registreret overskridelser af en relevant grænseværdi eller målværdi anført i bilag I, afdeling 1, må ikke flyttes, medmindre det er nødvendigt at flytte på grund af særlige omstændigheder, herunder arealudvikling. Flytning af sådanne prøvetagningssteder skal understøttes af modelleringsprogrammer eller indikative målinger og skal så vidt muligt sikre kontinuitet i målingerne og ske inden for deres geografiske repræsentationsområde. En detaljeret begrundelse for enhver flytning af sådanne prøvetagningssteder skal dokumenteres fuldt ud i overensstemmelse med kravene i bilag IV, punkt D.

Artikel 9 8

8.   Medlemsstaterne overvåger andre relevante polycykliske aromatiske kulbrinter på et mindre antal prøvetagningssteder med henblik på at vurdere bidraget i luften fra benzo(a)pyren. Disse polycykliske aromatiske kulbrinter skal mindst omfatte: benzo(a)anthracen, benzo(b)fluoranthen, benzo(j)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren og dibenzo(a,h)anthracen. Prøvetagningsstederne for disse polycykliske aromatiske kulbrinter placeres sammen med prøvetagningsstederne for benzo(a)pyren og udvælges på en sådan måde, at det er muligt at påvise geografiske variationer og langtidstendenser.

Artikel 9 9

9.   Ud over den overvågning, der kræves i henhold til artikel 10, overvåger medlemsstaterne niveauerne af ultrafine partikler i overensstemmelse med bilag III, punkt D, og bilag VII, afdeling 4. Der kan foretages overvågning af koncentrationen af sodpartikler på de samme steder.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav