2. I zoner, hvor niveauerne af forurenende stoffer i luften ligger under de respektive målværdier anført i bilag I, afdeling 1 og 2, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger, der ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, til at holde disse niveauer under målværdierne.
Medlemsstaterne bestræber sig på at nå de langsigtede mål for ozon anført i bilag I, afdeling 2, og bestræber sig, når de er nået, på at holde ozonniveauerne under disse langsigtede mål, i det omfang faktorer såsom ozonforureningens grænseoverskridende karakter, flygtige organiske forbindelser fra biogene kilder og de meteorologiske forhold tillader det, og forudsat at de nødvendige foranstaltninger ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger.