Artikel 21 Grænseoverskridende luftforurening

1.   Hvis en grænseoverskridende overførsel af luftforurening fra en eller flere medlemsstater bidrager betydeligt til overskridelse i en anden medlemsstat af en grænseværdi, en målværdi for ozon, en forpligtelse til reduktion af den gennemsnitlige eksponering eller en varslingstærskelværdi, underretter denne medlemsstat de medlemsstater, hvorfra forureningen stammer, og Kommissionen herom.

2.   De berørte medlemsstater samarbejder med hinanden, herunder ved at oprette fælles eksperthold og med teknisk støtte fra Kommissionen, om at identificere kilderne til luftforurening, disse kilders bidrag til overskridelser i en anden medlemsstat og de foranstaltninger, der skal træffes individuelt og i samarbejde med andre medlemsstater, for at sætte ind over for disse kilder, og udarbejder koordinerede aktiviteter såsom koordinering af luftkvalitetsplaner i henhold til artikel 19, hvori hver medlemsstat sætter ind over for forureningskilder på sit område, med henblik på at fjerne sådanne overskridelser.

Medlemsstaterne svarer hinanden rettidigt og informerer Kommissionen senest tre måneder efter at være blevet underrettet af en anden medlemsstat i overensstemmelse med først afsnit.

3.   Kommissionen skal informeres om og opfordres til at være til stede eller bistå i ethvert samarbejde, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Kommissionen kan anmode de berørte medlemsstater om at give en opdatering om fremskridtene med gennemførelsen af alle koordinerede aktiviteter, der er fastlagt i henhold til nævnte stykke. Hvor det er hensigtsmæssigt, overvejer Kommissionen under hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet i henhold til artikel 11 i direktiv (EU) 2016/2284, om der skal træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan for at mindske emissionen af prækursorer, der forårsager grænseoverskridende forurening.

4.   Hvis det er relevant i henhold til artikel 20, udarbejder og iværksætter medlemsstaterne koordinerede kortsigtede handlingsplaner for nabozoner i andre medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at nabozoner i andre medlemsstater modtager alle relevante oplysninger om disse kortsigtede handlingsplaner uden unødig forsinkelse.

5.   Hvis varslings- eller informationstærskelværdierne overskrides i zoner tæt ved nationale grænser, informeres de kompetente myndigheder i de pågældende nabomedlemsstater om overskridelsen så hurtigt som muligt. Denne information gøres ligeledes tilgængelig for offentligheden.

6.   I den i stk. 1 omhandlede underretning kan medlemsstaterne for det relevante år angive:

En medlemsstat kan også forelægge de berørte medlemsstater og Kommissionen listerne over sådanne zoner og regionale enheder med gennemsnitlig eksponering sammen med oplysninger om koncentrationer og den dokumentation, der viser, at luftforurening fra grænseoverskridende kilder, herunder fra tredjelande, som den pågældende medlemsstat ikke har nogen direkte kontrol over, bidrager væsentligt til overskridelserne. Kommissionen kan, hvor det er relevant, tage disse oplysninger i betragtning med henblik på artikel 18.

7.   Når der fastlægges planer i henhold til stk. 2 og 4, og når offentligheden informeres, jf. stk. 5, forsøger medlemsstaterne, hvor det er hensigtsmæssigt, at tilstræbe samarbejde med tredjelande, og navnlig med kandidatlande. Medlemsstaterne kan, hvor det er hensigtsmæssigt, anmode om teknisk støtte fra Kommissionen.