+Artikel 15 Betingelser for undtagelser
---+Artikel 15 1
---+Artikel 15 2
---+Artikel 15 3
---+Artikel 15 4
---+Artikel 15 5
---+Artikel 15 6

Artikel 15 Betingelser for undtagelser

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 15 1

1.   Import, markedsføring og enhver efterfølgende levering eller tilrådighedsstillelse for en anden person inden for Unionen, mod eller uden betaling, anvendelse eller eksport af ikkegenpåfyldelige beholdere, det være sig tomme, eller helt eller delvist fyldte, til ozonlagsnedbrydende stoffer, er forbudt, undtagen til væsentlige laboratorie- og analyseformål, jf. artikel 8. Sådanne beholdere må kun opbevares eller transporteres med henblik på efterfølgende bortskaffelse.

Første afsnit finder anvendelse på ikkegenpåfyldelige beholdere, nemlig:

a)

beholdere, der ikke kan genpåfyldes uden at blive tilpasset til formålet, og

b)

beholdere, som kan genpåfyldes, men importeres eller markedsføres, uden at der er truffet forholdsregler for, at de skal returnere til genpåfyldning.

Artikel 15 2

2.   Alle ikkegenanvendelige beholdere, der er omhandlet i stk. 1, litra a), beslaglægges, konfiskeres, trækkes tilbage eller tilbagekaldes fra markedet af toldmyndighederne eller markedsovervågningsmyndighederne med henblik på bortskaffelse ved destruktion. Det er forbudt at reeksportere ikkegenanvendelige beholdere, der er forbudte i henhold til stk. 1.

Artikel 15 3

3.   Virksomheder, der markedsfører genpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer, skal udstede en overensstemmelseserklæring, der indeholder dokumentation for, at der er indført bindende ordninger for returnering af disse beholdere med henblik på genpåfyldning, navnlig identificering af de relevante aktører, deres obligatoriske forpligtelser og de relevante logistiske ordninger. Disse ordninger skal være bindende for distributører af genpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer til slutbrugeren.

De i første afsnit nævnte virksomheder opbevarer overensstemmelseserklæringen i en periode på mindst 5 år fra markedsføringen af de genpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer og stiller denne erklæring til rådighed for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller Kommissionen, hvis der anmodes herom. Leverandører af genpåfyldelige beholdere til ozonlagsnedbrydende stoffer til slutbrugere skal opbevare dokumentation for overensstemmelsen med de bindende ordninger omhandlet i første afsnit i en periode på mindst 5 år fra leveringen til slutbrugeren og stille denne dokumentation til rådighed for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller Kommissionen på anmodning.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte kravene for at medtage de elementer, der er væsentlige for de bindende ordninger omhandlet i det første afsnit, i overensstemmelseserklæringen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren jf. artikel 28, stk. 2.

Artikel 15 4

4.   Markedsføringen af ozonlagsnedbrydende stoffer er forbudt, medmindre producenter eller importører på tidspunktet for markedsføringen over for den kompetente myndighed i en medlemsstat dokumenterer, at alt trifluormethan, der produceres som biprodukt under produktionsprocessen for de ozonlagsnedbrydende stoffer, herunder ved produktion af råvarer til produktionen af disse stoffer, er blevet destrueret eller genvundet med henblik på efterfølgende anvendelse i overensstemmelse med de bedste tilgængelige teknikker.

Med henblik på at tilvejebringe denne dokumentation udarbejder producenter og importører en overensstemmelseserklæring ledsaget af tilhørende dokumentation:

a)

der fastslår oprindelsen af de ozonlagsnedbrydende stoffer, der skal markedsføres

b)

der identificerer produktionsfaciliteten, der oprindeligt har produceret de ozonlagsnedbrydende stoffer, der skal markedsføres, herunder identifikation af de oprindelsesfaciliteter for prækursorer, der involverer generering af chlorodifluormethan (R-22), som led i produktionsprocessen til produktion af de ozonlagsnedbrydende stoffer, der skal markedsføres

c)

der dokumenterer tilgængeligheden og driften af reduktionsteknologien på oprindelsesfaciliteterne svarende til den UNFCCC-godkendte referencemetode AM0001 til forbrænding af trifluormethanaffaldsstrømme eller dokumentation for den opsamlings- og destruktionsmetode, der sikrer, at emissioner af trifluormethan destrueres i overensstemmelse med kravene i protokollen

d)

om eventuelle yderligere oplysninger, der gør det lettere at spore ozonlagsnedbrydende stoffer forud for import.

Producenter og importører opbevarer overensstemmelseserklæringen og den tilhørende dokumentation i en periode på mindst 5 år fra markedsføringen og stiller dem på anmodning til rådighed for den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat eller Kommissionen.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere ordninger vedrørende overensstemmelseserklæringen og dokumentationen som omhandlet i andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.

Artikel 15 5

5.   Ozonlagsnedbrydende stoffer opført i bilag I, der fremstilles eller markedsføres som råvare, som proceshjælpestoffer, til væsentlige laboratorie- og analyseformål eller til destruktion eller regenerering, jf. henholdsvis artikel 6, 7, 8 og 12, må kun anvendes til disse formål.

Beholdere med ozonlagsnedbrydende stoffer, der er beregnet til de i artikel 6, 7, 8 og 12 i denne forordning anførte formål, skal mærkes med en tydelig angivelse af, at stoffet kun må anvendes til det relevante formål. Såfremt sådanne stoffer skal mærkes i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, skal angivelsen anføres på de i forordningen omtalte etiketter.

Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og angivelsen, som skal anvendes på etiketterne, der er omhandlet i andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.

Artikel 15 6

6.   Virksomheder, der producerer, herunder som biprodukt eller sideprodukt, markedsfører, leverer til en anden person i Unionen eller fra en anden person i Unionen modtager ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, til anvendelse som råvare, som proceshjælpestoffer eller til destruktion eller regenerering, samt virksomheder, der destruerer eller regenererer sådanne stoffer eller anvender dem som råvare eller proceshjælpestoffer, skal føre fortegnelser, der som minimum indeholder følgende oplysninger for hvert ozonlagsnedbrydende stof, alt efter hvad der er relevant:

a)

navnet på det ozonlagsnedbrydende stof eller den blanding, der indeholder et sådant stof

b)

mængde, der er produceret, importeret, eksporteret, regenereret eller destrueret i det givne kalenderår

c)

mængde, der er leveret og modtaget i det givne kalenderår pr. individuel leverandør eller modtager

d)

navne og kontaktoplysninger på leverandører og modtagere

e)

mængde, der er anvendt i det givne kalenderår, med angivelse af den faktiske anvendelse, og

f)

mængde, der er oplagret pr. 1. januar og 31. december i det givne kalenderår.

Virksomhederne opbevarer fortegnelserne, der er omhandlede i første afsnit, i mindst 5 år efter produktionen, markedsføringen, leveringen eller modtagelsen og stiller dem til rådighed for de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat eller Kommissionen, hvis der anmodes herom. Disse kompetente myndigheder og Kommissionen sikrer fortroligheden af oplysningerne i disse fortegnelser.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav