5. Ozonlagsnedbrydende stoffer opført i bilag I, der fremstilles eller markedsføres som råvare, som proceshjælpestoffer, til væsentlige laboratorie- og analyseformål eller til destruktion eller regenerering, jf. henholdsvis artikel 6, 7, 8 og 12, må kun anvendes til disse formål.
Beholdere med ozonlagsnedbrydende stoffer, der er beregnet til de i artikel 6, 7, 8 og 12 i denne forordning anførte formål, skal mærkes med en tydelig angivelse af, at stoffet kun må anvendes til det relevante formål. Såfremt sådanne stoffer skal mærkes i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, skal angivelsen anføres på de i forordningen omtalte etiketter.
Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastlægge formatet og angivelsen, som skal anvendes på etiketterne, der er omhandlet i andet afsnit. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 28, stk. 2.