+Artikel 17 Kontrol af handel
---+Artikel 17 1
---+Artikel 17 2
---+Artikel 17 3
---+Artikel 17 4
---+Artikel 17 5
---+Artikel 17 6
---+Artikel 17 7
---+Artikel 17 8
---+Artikel 17 9
---+Artikel 17 10
---+Artikel 17 11
---+Artikel 17 12
---+Artikel 17 13

Artikel 17 Kontrol af handel

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 17 1

1.   Toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne sikrer, at de ved denne forordning fastsatte forbud og andre begrænsninger med hensyn til import og eksport er opfyldt.

Artikel 17 2

2.   Med henblik på import er importøren den virksomhed, som er indehaver af tilladelsen, jf. denne forordnings artikel 13, stk. 2. Hvis importøren ikke findes, er den virksomhed, som er indehaver af tilladelsen, den klarerer, der er anført i toldangivelsen, og som er indehaver af bevillingen til en anden særlig procedure end forsendelse, medmindre der sker en overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 218 i forordning (EU) nr. 952/2013 med henblik på at tillade en anden person at være klarerer. I forbindelse med forsendelsesproceduren er den virksomhed, der er indehaver af tilladelsen, ansvarlig for proceduren

Med henblik på eksport er eksportøren den virksomhed, som er indehaver af tilladelsen, jf. artikel 14, stk. 3, som anført i toldangivelsen.

Artikel 17 3

3.   I forbindelse med import af de ozonlagsnedbrydende stoffer samt produkter og udstyr, der indeholder disse stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer, skal importøren, eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren som anført i toldangivelsen eller i angivelsen til midlertidig opbevaring — og i forbindelse med eksport skal eksportøren som anført i toldangivelsen — oplyse toldmyndighederne følgende i toldangivelsen, hvis det er relevant:

a)

registrerings- og identifikationsnummeret i forvaltningssystemet og nummeret på tilladelsen, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3

b)

registrerings- og identificeringsnummeret for økonomiske operatører (EORI-nummer)

c)

nettomassen af ozonlagsnedbrydende stof(fer), herunder når de indgår i produkter og udstyr

d)

nettomassen multipliceret med de ozonlagsnedbrydende stoffers ODP, herunder når de indgår i produkter og udstyr

e)

varekoden, hvorunder varerne er henført.

Artikel 17 4

4.   Toldmyndighederne verificerer navnlig, om den importør, som i forbindelse med import er anført i toldangivelsen, eller, hvis en sådan ikke findes, klarereren, og at den eksportør, som i forbindelse med eksport er anført i toldangivelsen, har en gyldig tilladelse, jf. artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3.

Artikel 17 5

5.   Hvis det er relevant, videregiver toldmyndighederne oplysninger vedrørende toldbehandlingen af varer til forvaltningssystemet via EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet.

Artikel 17 6

6.   Importørerne af de ozonlagsnedbrydende stoffer, der er opført i bilag I, i genpåfyldelige beholdere stiller en overensstemmelseserklæring, jf. artikel 15, stk. 3, til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelsen vedrørende overgangen til fri omsætning indgives, herunder dokumentation for hvilke ordninger der er indført med hensyn til returnering af beholderen med henblik på genpåfyldning.

Artikel 17 7

7.   Importører af haloner, jf. artikel 13, stk. 1, litra g), og eksportører af haloner, jf. artikel 14, stk. 1, litra e), stiller et certifikat til attestering af arten af stoffet som anført i artikel 13, stk. 1, litra g), og artikel 14, stk. 1, litra e), til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelse vedrørende overgangen til fri omsætning eller til eksport indgives.

Artikel 17 8

8.   Importører af ozonlagsnedbrydende stoffer stiller den i artikel 15, stk. 4, omhandlede dokumentation til rådighed for toldmyndighederne på det tidspunkt, hvor toldangivelse vedrørende overgangen til fri omsætning indgives.

Artikel 17 9

9.   Toldmyndighederne kontrollerer, at de ved denne forordning fastsatte regler med hensyn til import og eksport er opfyldt, når der udføres kontrol på baggrund af risikoanalysen i forbindelse med toldrisikoforvaltningssystemet og i henhold til artikel 46 i forordning (EU) nr. 952/2013. I denne risikoanalyse tages der navnlig hensyn til alle foreliggende oplysninger om sandsynligheden for ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer, og om den pågældende virksomhed tidligere har overholdt reglerne.

Artikel 17 10

10.   Når toldmyndighederne på baggrund af en risikoanalyse foretager fysisk toldkontrol af de ozonlagsnedbrydende stoffer samt produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, kontrollerer toldmyndighederne bl.a. følgende vedrørende import og eksport:

a)

at de varer, der er frembudt, svarer til dem, som er beskrevet i tilladelsen og i toldangivelsen

b)

at varerne er korrekt mærket i overensstemmelse med artikel 15, stk. 5, inden disse varer overgår til fri omsætning.

Importøren eller eksportøren stiller i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 952/2013 sin tilladelse til rådighed for toldmyndighederne, når der gennemføres kontrol.

Artikel 17 11

11.   Toldmyndighederne konfiskerer eller beslaglægger de ozonlagsnedbrydende stoffer samt produkter og udstyr, der er forbudt i henhold til denne forordning, med henblik på bortskaffelse i overensstemmelse med artikel 197 og 198 i forordning (EU) nr. 952/2013, eller underretter de kompetente myndigheder med henblik på at sikre konfiskation og beslaglæggelse af sådanne stoffer, produkter og udstyr til bortskaffelse. Desuden tilbagekalder eller tilbagetrækker markedsovervågningsmyndighederne sådanne stoffer samt produkter og udstyr fra markedet i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2019/1020.

Det er forbudt at reeksportere ozonlagsnedbrydende stoffer, produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning og ikke overholder bestemmelserne i denne forordning.

Artikel 17 12

12.   Toldmyndighederne eller markedsovervågningsmyndighederne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre forsøg på at importere eller eksportere de ozonlagsnedbrydende stoffer samt produkter og udstyr, der er omfattet af denne forordning, og for hvilke ind- eller udpassage til eller fra området allerede ikke er tilladt.

Artikel 17 13

13.   Medlemsstaterne anviser eller godkender toldsteder eller andre steder og anviser vej hertil, jf. artikel 135 og 267 i forordning (EU) nr. 952/2013, for så vidt angår frembydelse af de i bilag I til denne forordning opførte ozonlagsnedbrydende stoffer samt produkter og udstyr, der indeholder disse stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer, for toldmyndighederne ved deres indpassage eller udpassage til eller fra Unionens toldområde. Kontrollen udføres af toldstedspersonale eller andre bemyndigede personer i overensstemmelse med nationale regler, som har viden om forhold relateret til forebyggelse af ulovlige aktiviteter, der er omfattet af denne forordning, og som har adgang til egnet udstyr til at udføre den relevante fysiske kontrol på grundlag af risikoanalyser.

Kun de anviste eller godkendte toldsteder eller andre steder, der er omhandlet i første afsnit, har tilladelse til at indlede eller afslutte en forsendelsesprocedure for de i bilag I opførte ozonlagsnedbrydende stoffer eller produkter og udstyr, der indeholder disse stoffer, eller hvis funktion er afhængig af disse stoffer.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav