9. Toldmyndighederne kontrollerer, at de ved denne forordning fastsatte regler med hensyn til import og eksport er opfyldt, når der udføres kontrol på baggrund af risikoanalysen i forbindelse med toldrisikoforvaltningssystemet og i henhold til artikel 46 i forordning (EU) nr. 952/2013. I denne risikoanalyse tages der navnlig hensyn til alle foreliggende oplysninger om sandsynligheden for ulovlig handel med ozonlagsnedbrydende stoffer, og om den pågældende virksomhed tidligere har overholdt reglerne.