|
+BILAG V Miljøaftryk |
BILAG V Miljøaftryk
BILAG V Miljøaftryk Del I Definitioner I dette bilag forstås ved:
a)
»aktivitetsdata«: de oplysninger, der er forbundet med processer ved modellering af livscyklusopgørelser (LCI), hvorved de aggregerede LCI-resultater fra de proceskæder, der repræsenterer aktiviteterne i en proces, multipliceres hver især med de tilsvarende aktivitetsdata, hvorefter de sammenlægges for at udlede det miljøaftryk, der er forbundet med processen
b)
»materialeliste«: en liste over råstoffer, delmontager, intermediære montager, delkomponenter, dele og de mængder af hvert enkelt af disse, der er nødvendige for at fremstille det produkt, der er genstand for undersøgelsen
c)
»virksomhedsspecifikke data« eller »primære data«: direkte målte eller indsamlede data fra et eller flere anlæg (anlægsspecifikke data), som er repræsentative for virksomhedens aktiviteter
d)
»konsekvensvurderingsmetode«: protokollen for kvantitativ omskrivning af data i livscyklusopgørelser til bidrag til en miljøvirkning, der giver anledning til betænkeligheder
e)
»påvirkningskategori«: kategori af ressourceanvendelse eller miljøvirkning, som data i livscyklusopgørelsen vedrører
f)
»livscyklus«: de fortløbende og sammenhængende faser for et produktsystem fra anskaffelse eller indvinding af råstoffer til bortskaffelse (ISO 14040:2006)
g)
»livscyklusopgørelse« eller »LCI«: det kombinerede sæt udvekslinger af elementære strømme, affaldsstrømme og produktstrømme i et datasæt for livscyklusopgørelse
h)
»livscyklusopgørelsesdatasæt« eller »LCI-datasæt«: et dokument eller en fil med livscyklusoplysninger for et bestemt produkt eller en anden reference, såsom anlægget eller processen, der omfatter beskrivende metadata og kvantitativ livscyklusopgørelse, og kan være et enhedsprocesdatasæt, et delvist aggregeret eller et aggregeret datasæt
i)
»sekundære data«: data, der ikke stammer fra en specifik proces i forsyningskæden i den virksomhed, der udfører en undersøgelse af et miljøaftryk, nemlig data, der ikke direkte indsamles, måles eller estimeres af virksomheden, men som er indsamlet fra en tredjeparts LCI-database eller andre kilder, herunder gennemsnitlige data for industrien, såsom fra offentliggjorte produktionsdata, offentlige statistikker og brancheforeninger, litteraturundersøgelser, tekniske undersøgelser og patenter og kan også være baseret på finansielle data og indeholde proxydata samt andre generiske data og herunder primære data, der gennemgår et horisontalt aggregeringstrin
j)
»systemgrænse«: aspekter, der indgår i eller udelukkes fra livscyklusundersøgelsen. Beregningsreglerne for et kritisk råstofs miljøaftryk skal omfatte enhver yderligere definition, der er nødvendig for fortolkningen heraf. Del II Anvendelsesområde Dette bilag indeholder væsentlige elementer til beregning af kritiske råstoffers miljøaftryk. Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk skal bygge på de væsentlige elementer i dette bilag under hensyntagen til videnskabeligt velfunderede vurderingsmetoder og relevante internationale standarder inden for livscyklusvurdering. Beregningen af et kritisk råstofs miljøaftryk baseres på den materialeliste og den energi samt de produktionsmetoder og de hjælpematerialer, som anvendes på de anlæg, der deltager i produktionen af kritiske råstoffer. Ved fastsættelsen af beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk tilstræber Kommissionen at sikre overensstemmelse med beregningsreglerne for miljøaftrykket af mellemvarer og færdigvarer, der gør brug af de relevante kritiske råstoffer. Del III Angivet enhed Den angivne enhed skal være 1 kg af den relevante type kritisk råstof. Beregningsreglerne for specifikke kritiske råstoffers miljøaftryk kan specificere en højere eller lavere angiven enhed, udtrykt i kg, hvis det er nødvendigt for at tage hensyn til arten eller anvendelsen af det relevante kritiske råstof. Alle kvantitative input- og outputdata, der indsamles af fabrikanten til kvantificering af CO2-aftrykket, skal beregnes i forhold til den angivne enhed. Del IV Systemgrænse 1. Udvinding, koncentrering og raffinering er de tre livscyklusfaser, der skal indgå i systemgrænsen for primære kritiske råstoffer med følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke råstof:
a)
upstreamprocesser, herunder udvinding af malm til råstofproduktion, produktion og levering, herunder transport, af kemikalier, hjælpeprocesser, produktion og levering, herunder transport, af drivmidler, produktion og levering af elektricitet og transport af materialer i køretøjer, der ikke ejes eller drives af organisationen
b)
transport af malm, koncentrater og råstoffer i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen
c)
oplagring af malm, koncentrater og råstoffer
d)
malmknusning og -rensning
e)
produktion af råstofkoncentrat
f)
metaludvinding ved hjælp af kemiske, fysiske eller biologiske midler
g)
smeltning
h)
metalkonvertering
i)
rensning af slagger
j)
metalraffinering
k)
elektrogalvanisering
l)
støbning eller emballering af metal
m)
behandling af brugt materiale og slagger
n)
alle tilknyttede hjælpeprocesser såsom spildevandsrensning på stedet, herunder af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik. 2. I systemgrænsen for sekundære kritiske råstoffer, som afgrænser genanvendelseslivscyklusfasen, skal følgende processer, hvis det er relevant for det specifikke genanvendte råstof, medtages:
a)
upstreamprocesser, herunder generering af råt fødemateriale (koncentrater af skrot og råkobber), produktionen og leveringen (transport) af kemikalier, hjælpeprocesser, produktionen og leveringen (transport) af drivmidler, produktionen og leveringen af elektricitet og transporten af materialer i køretøjer, der ikke ejes af organisationen
b)
transport af koncentrater og skrot i køretøjer, der ejes eller drives af organisationen
c)
oplagring af skrot, koncentrater og råstoffer
d)
forbehandling af sekundært råstof
e)
smeltning
f)
metalkonvertering
g)
metalraffinering
h)
elektrogalvanisering
i)
støbning eller emballering af metal
j)
behandling af brugt materiale
k)
alle tilknyttede hjælpeprocesser, såsom spildevandsrensning på stedet, herunder rensning af procesvand, vand benyttet til direkte køling og overfladeafstrømningsvand, gasrensningssystemer, herunder primære og sekundære afgasser, kedler, herunder til forbehandling af fødevand, og intern logistik. 3. Brugsfasen og fasen ved endt livscyklus udelukkes fra beregningerne af miljøaftrykket, da den ansvarlige økonomiske operatør ikke har direkte indflydelse på disse. Andre processer kan udelukkes, hvis deres bidrag til et specifikt kritisk råstofs miljøaftryk er ubetydeligt. Del V Påvirkningskategorier Beregningsreglerne skal angive de påvirkningskategorier, der skal medtages i beregningen af miljøaftrykket. Valget baseres på den hotspotanalyse, som foretages i overensstemmelse med videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan, og under hensyntagen til:
a)
de forskellige påvirkningers relative betydning, herunder deres relative betydning for opfyldelsen af Unionens klima- og miljømål
b)
behov hos downstreamvirksomheder, der ønsker at kommunikere om miljøaftrykket af de kritiske råstoffer, de anvender. Del VI Anvendelse af virksomhedsspecifikke og sekundære datasæt Beregningsreglerne skal præcisere anvendelsen af virksomhedsspecifikke eller sekundære datasæt for alle relevante processer og materialer. Hvis beregningsreglerne giver valget mellem et virksomhedsspecifikt datasæt og et sekundært datasæt, skal Kommissionen overveje at give et incitament til at anvende det virksomhedsspecifikke datasæt. Anvendelsen af virksomhedsspecifikke data skal som minimum være påkrævet for de processer, som den ansvarlige operatør har direkte indflydelse på, og som yder det væsentligste bidrag til de relevante påvirkningskategorier. De virksomhedsspecifikke aktivitetsdata skal anvendes i kombination med de relevante sekundære datasæt, der er i overensstemmelse med miljøaftrykket. I beregningsreglerne skal det præciseres, om prøveudtagning er tilladt i overensstemmelse med de kriterier, som er fastsat i videnskabeligt velfunderede metoder, der er udviklet på internationalt plan. En ændring i den materialeliste eller det energimiks, der anvendes til fremstilling af en type kritisk råstof, kræver en ny beregning af CO2-aftrykket for det pågældende miljøaftryk. Ved fastsættelsen af beregningsregler, herunder for de drivhusgasemissioner, der genereres af den elektricitet, som anvendes til produktion af kritiske råstoffer, sikrer Kommissionen overensstemmelse med og tilpasning til anden relevant EU-ret, medmindre det er begrundet ikke at gøre dette. De beregningsregler, der skal udarbejdes ved hjælp af en delegeret retsakt, skal omfatte detaljeret modellering af de følgende livscyklusfaser:
a)
primære råstoffers udvindings-, koncentrerings- og raffineringsfase
b)
sekundære råstoffers anskaffelses- og behandlingsfase. Del VII Konsekvensvurderingsmetoder Miljøaftrykket beregnes ved hjælp af videnskabeligt velfunderede konsekvensvurderingsmetoder, hvori der tages hensyn til udviklingen på internationalt plan for relevante påvirkningskategorier relateret til klimaændringer, vand, luft, jord, ressourcer, arealanvendelse og toksicitet. Resultaterne angives som karakteriserede resultater (uden normalisering og vægtning. Del VIII Præstationsklasser for miljøaftryk Afhængigt af fordelingen af værdierne i de deklarationer af miljøaftryk, der bringes i omsætning på Unionens indre marked, vil der blive fastlagt et meningsfyldt antal ydeevneklasser, hvor kategori A er den bedste klasse med den laveste påvirkning i livscyklussen, således at markedet kan differentieres. Fastlæggelsen af tærskelværdien for hver ydeevneklasse samt deres bredde skal være baseret på fordelingen af ydeevnen for de relevante kritiske råstoffer, der er bragt i omsætning på markedet i de foregående tre år, de forventede teknologiske forbedringer og andre tekniske faktorer, der skal afdækkes. Kommissionen reviderer antallet af præstationsklasser og tærsklerne mellem dem hvert tredje år for at sikre, at de er repræsentative for markedsrealiteterne og den forventede markedsudvikling. Del IX Overensstemmelsesvurdering I beregnings- og verifikationsreglerne specificeres den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure blandt de moduler, som er fastsat i bilag II til afgørelse 768/2008/EF, med fornødne tilpasninger alt efter det pågældende materiale. Ved fastlæggelsen af den gældende overensstemmelsesvurderingsprocedure tager Kommissionen følgende kriterier i betragtning:
a)
hvorvidt det pågældende modul er relevant for materialetypen og står i et rimeligt forhold til den almene interesse, der forfølges
b)
arten af de risici, der er forbundet med produktet, og den grad, i hvilken overensstemmelsesvurdering svarer til risikotype og -grad
c)
hvis inddragelse af tredjeparter er obligatorisk, nødvendigheden af, at fabrikanten skal kunne vælge mellem kvalitetssikrings- og produktcertificeringsmoduler som anført i bilag II til afgørelse nr. 768/2008/EF. 1. Oversigt
1.1 Referencer1.2 Identificerede krav1.3 Relaterede standarder2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|