Preamble: 1

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 (4) er blevet ændret væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.

(2)

Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvis har taget form, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Unionen, borgere såvel som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

(3)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (5) har Unionen forpligtet sig til at reducere drivhusgasemissionerne. Reglerne for det indre marked for gasformige brændsler skal bringes i overensstemmelse med nævnte forordning. I den forbindelse har Unionen fastlagt, hvordan den kan ajourføre sine energimarkeder, herunder hvad angår dekarbonisering af gasmarkederne, i Kommissionens meddelelser af 8. juli 2020 med titlen »Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet« og »En strategi for brint med henblik på et klimaneutralt Europa« (»EU-strategien for brint«) og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020 om en omfattende europæisk strategi for energilagring (6). Nærværende forordning bør bidrage til at nå Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne og samtidig sikre forsyningssikkerheden og et velfungerende indre marked for naturgas og brint.

(4)

Denne forordning supplerer relaterede EU-politik- og lovgivningsinstrumenter, navnlig dem, der er foreslået i medfør af Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen »Den europæiske grønne pagt« såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/857 (7), (EU) 2023/957 (8), (EU) 2023/1805 (9) og (EU) 2023/2405 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 (11), (EU) 2023/1791 (12) og (EU) 2023/2413 (13), som har til formål at tilskynde til dekarbonisering af Unionens økonomi og sikre, at den fortsat har en kurs mod en klimaneutral Union senest i 2050 i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1119. Hovedformålet med nærværende forordning er at muliggøre og lette denne omstilling til klimaneutralitet ved at sikre opskaleringen af et marked for brint og et effektivt marked for naturgas.

(5)

Sigtet med denne forordning er at lette udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas og brint i energisystemet ved at muliggøre en omlægning væk fra fossil gas og sørge for, at vedvarende gas og kulstoffattig gas og brint kan spille en vigtig rolle med hensyn til at nå Unionens 2030-klimamål og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Sigtet med denne forordning er ligeledes at etablere en lovgivningsmæssig ramme, der giver alle markedsdeltagerne mulighed for og tilskynder dem til at skifte væk fra fossil gas og planlægge deres aktiviteter for at undgå fastlåsningsvirkninger, og sigtet er navnlig at sikre en gradvis og rettidig udfasning af fossil gas i alle relevante industrisektorer og til opvarmningsformål.

(6)

I EU-strategien for brint anerkendes det, at eftersom medlemsstaternes potentiale for produktion af vedvarende brint er uensartet, har et åbent og konkurrencedygtigt indre marked med uhindret handel på tværs af landegrænser betydelige fordele for konkurrencen, prisoverkommeligheden og forsyningssikkerheden. Det understreges endvidere i EU-strategien for brint, at omstillingen til et likvidt marked, hvor brint handles som en råvare, vil gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet og være nyttigt for en dybere integration med andre energibærere og vil skabe levedygtige prissignaler for investeringsbeslutninger og operationelle beslutninger. Bestemmelserne i denne forordning bør således fremme opkomsten af brintmarkeder, handel med brint som en råvare og likvide handelsknudepunkter. Medlemsstaterne bør fjerne uberettigede hindringer, herunder uforholdsmæssige tariffer ved sammenkoblingspunkter. Samtidig med, at de iboende forskelle anerkendes, bør de eksisterende regler, der har åbnet mulighed for effektive kommercielle operationer og handel udviklet til markederne for el og naturgas, også overvejes indført for et marked for brint. Denne forordning fastsætter nogle generelle principper for brintmarkedets funktion, men det er hensigtsmæssigt ved anvendelsen af disse principper at tage hensyn til det pågældende markeds udviklingstrin.

(7)

Støtte til kul- og kulstofintensive regioner ved udfasningen af fossile brændstoffer og indfasningen af vedvarende energi er et centralt element i politikken for retfærdig omstilling. Denne støtte skal fortsættes i overensstemmelse med den relevante retlige ramme, navnlig Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (14), og som giver mulighed for finansiering af teknologier til vedvarende energi. Kommissionen spiller en central rolle med hensyn til at sikre en sådan støtte til nationale politikker, der har til formål gradvist at reducere den eksisterende produktions- og minedriftskapacitet for kul og andre faste fossile brændstoffer. Denne proces kræver finansiering til at håndtere de sociale og økonomiske konsekvenser, herunder omskoling af arbejdsstyrken med henblik på omstillingen til ren energi i regioner, der gennemgår strukturelle ændringer. Støtten til kul- og kulstofintensive regioner vil skulle tage hensyn til specifikke mål, anvendelsesområder og kriterier for hvert relevant EU-finansieringsprogram. Fonden for Retfærdig Omstilling finansierer ikke andre teknologier end vedvarende energi.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1788 (15) åbner mulighed for en operatør af et kombineret system. Derfor kræver reglerne i denne forordning ikke ændring af tilrettelæggelsen af nationale systemer, som er forenelige med de relevante bestemmelser i nævnte direktiv.

(9)

Det er nødvendigt at opstille kriterier for fastsættelse af tariffer for netadgang for at sikre, at tarifferne er i fuld overensstemmelse med princippet om ikkediskrimination og bidrager til et velfungerende indre marked samt tager fuldt hensyn til behovet for systemintegritet og afspejler de faktiske omkostninger, for så vidt som sådanne omkostninger svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs omkostninger og er gennemsigtige, samtidig med at de giver et rimeligt investeringsafkast og åbner mulighed for at integrere vedvarende gas og kulstoffattig gas. Reglerne om tariffer for netadgang i denne forordning suppleres af yderligere regler om tariffer for netadgang, navnlig i de netregler og retningslinjer, der vedtages i henhold til denne forordning, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869 (16) og (EU) 2024/1787 (17) og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (18) og direktiv (EU) 2023/1791.

(10)

Det er generelt mest effektivt at finansiere infrastruktur ved hjælp af indtægter fra brugerne af denne infrastruktur og at undgå krydssubsidiering. Krydssubsidiering vil derudover for regulerede aktivers vedkommende være uforenelig med det generelle princip om, at tariffer skal afspejle omkostningerne. I særlige tilfælde kan krydssubsidiering ikke desto mindre rumme samfundsmæssige fordele, navnlig i de tidlige faser af netudviklingen, hvor den reserverede kapacitet er lav i forhold til den tekniske kapacitet, og hvor der hersker betydelig usikkerhed om, hvornår den fremtidige efterspørgsel efter kapacitet vil opstå. Krydssubsidiering kan derfor medvirke til at sikre rimelige og forudsigelige tariffer for tidlige netbrugere og mindske risikoen for netoperatørers investeringer og derigennem bidrage til et investeringsklima, der støtter Unionens dekarboniseringsmål. Som et alternativ til de forventede højere nettariffer, der ellers ville skulle opkræves af tidlige brugere af brintnet, bør brintnetoperatører kunne sprede netudviklingsomkostningerne over tid ved at give medlemsstaterne mulighed for at lade fremtidige brugere betale en del af de indledende omkostninger ved hjælp af en intertemporal omkostningsfordeling. En sådan intertemporal omkostningsfordeling og metoden for og kendetegnene ved den bør godkendes af den regulerende myndighed. Det bør være muligt for medlemsstaterne at lade en sådan mekanisme ledsage af foranstaltninger til dækning af brintnetoperatørernes økonomiske risiko såsom en statsgaranti, forudsat at de er i overensstemmelse med artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Hvis finansieringen af net via netadgangstariffer, der betales af netbrugerne, ikke er levedygtig, bør den regulerende myndighed på visse betingelser kunne tillade finansielle overførsler mellem særskilte regulerede tjenester fra naturgas- og brintnet. Udgifter til gennemførlighedsstudier vedrørende omstilling af naturgasnet til brintnet bør ikke betragtes som krydssubsidiering. Krydssubsidiering bør ikke finansieres af netbrugere i andre medlemsstater, og det er derfor passende udelukkende at tage midlerne til krydssubsidiering fra udtagspunkter til slutkunder inden for samme medlemsstat. Da krydssubsidiering er en ekstraordinær foranstaltning, bør det derudover sikres, at den er forholdsmæssig, gennemsigtig, tidsbegrænset og etableret under myndighedstilsyn, og at den skal anmeldes til Kommissionen og Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (19).

(11)

Brug af markedsbaserede ordninger, såsom auktioner, til fastsættelse af tarifferne skal overholde direktiv (EU) 2024/1788 og Kommissionens forordning (EU) 2017/459 (20).

(12)

Et fælles sæt af minimumskrav til adgangstjenester for tredjepart er nødvendigt for i praksis at opnå en fælles minimumsstandard for adgang i hele Unionen for at sikre, at adgangstjenester for tredjepart er tilstrækkeligt kompatible, og for at kunne udnytte fordelene ved et velfungerende indre marked for naturgas.

(13)

Ordninger vedrørende tredjepartsadgang bør bygge på de principper, der er fastsat i denne forordning. Tilrettelæggelsen af indfødnings-udtags-systemer, der muliggør fri tildeling af naturgas på grundlag af uafbrydelig kapacitet, blev hilst velkommen af det XXIV. Europæiske Gasreguleringsforum (Madridforummet) i oktober 2013. Der bør derfor indføres en definition af begrebet indfødnings-udtags-system, hvilket vil bidrage til at opnå lige vilkår for vedvarende gas og kulstoffattig gas, der er tilkoblet enten transmissions- eller distributionsniveauet. Fastsættelsen af tariffer for distributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører og tilrettelæggelsen af, hvordan kapaciteten fordeles mellem transmissions- og distributionsniveauerne for naturgas og brint, bør overlades til de regulerende myndigheder på grundlag af principperne i direktiv (EU) 2024/1788.

(14)

Adgangen til indfødnings-udtags-systemet bør generelt baseres på uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør pålægges at samarbejde på en måde, der maksimerer udbuddet af uafbrydelig kapacitet, hvilket giver netbrugerne mulighed for frit at tildele den naturgas, der tilgår eller forlader systemet på grundlag af uafbrydelig kapacitet, til ethvert indfødnings- eller udtagspunkt i det samme indfødnings-udtags-system.

(15)

Medlemsstaterne bør kunne indføre fuld eller delvis regional integration, når to eller flere tilstødende indfødnings-udtags-systemer slås sammen. Delvis regional integration bør kunne omfatte forskellige balanceringszoner som et vigtigt skridt i retning af at integrere fragmenterede markeder for naturgas og få det indre marked for naturgas til at fungere bedre.

(16)

Ved regional markedsintegration bør de berørte transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder behandle spørgsmål med grænseoverskridende virkninger såsom tarifstrukturer, balanceringsordningen, kapacitet ved de tilbageværende grænseoverskridende punkter, investeringsplaner og varetagelsen af transmissionssystemoperatørernes og de regulerende myndigheders opgaver.

(17)

Betinget kapacitet bør kun udbydes, hvor netoperatørerne ikke er i stand til at tilbyde uafbrydelig kapacitet. Netoperatørerne bør fastlægge betingelserne for betinget kapacitet ud fra driftsmæssige begrænsninger på en gennemsigtig og klar måde. Den regulerende myndighed bør godkende betingelserne og sikre, at antallet af produkter, der er omfattet af betinget kapacitet, begrænses for at undgå en fragmentering af markedet for naturgas og for at sikre efterlevelse af princippet om at sikre effektiv tredjepartsadgang.

(18)

Der bør opnås en tilstrækkelig grad af grænseoverskridende naturgassammenkoblingskapacitet, og integrationen af markederne bør fremmes for at færdiggøre det indre marked for naturgas.

(19)

Denne forordning har til formål at støtte produktionen af bæredygtig biometan i Unionen. I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 18. maj 2022»Implementing the Repower EU Action Plan: Investment needs, hydrogen accelerator and achieving the bio-methane targets«, der ledsager Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 med titlen »REPowerEU-planen« (»REPowerEU-planen«), foreslog Kommissionen at øge produktionen af bæredygtig biometan betydeligt i Unionen op til 35 mia. m3 om året senest i 2030.

(20)

Den koordinerede kortlægning med henblik på anvendelse af biogas og biometan tjener som et redskab for medlemsstaterne til at bestemme bidraget fra biometan til deres skønnede forløbskurver fra 2021 til 2030, herunder det forventede samlede endelige bruttoenergiforbrug og den samlede planlagte installerede kapacitet, som fastsat i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner. Hvis medlemsstaterne har fastlagt nationale forløbskurver for biogas og biometan, bør de i deres nationale energi- og klimaplaner angive politikker og foranstaltninger til udvikling heraf, såsom vedtagelse af nationale strategier for bæredygtig biogas og biometan eller fastsættelse af nationale mål for årlig produktion eller årligt forbrug af biometan, enten udtrykt i absolutte mængder eller som en procentdel af den mængde naturgas, der forbruges af kunder, som er tilsluttet naturgasnettet. For at lette dette har Kommissionen givet medlemsstater med et betydeligt potentiale for biometan en analyse af deres nationale potentiale samt forslag til, hvordan potentialet bedst kan udnyttes. I henhold til artikel 25, stk. 2, litra b), i direktiv (EU) 2018/2001 kan medlemsstaterne desuden i forbindelse med de transportsektormål, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 25, stk. 1, tage hensyn til biogas, der tilføres den nationale gastransmissions- og gasdistributionsinfrastruktur.

(21)

Der kræves øget samarbejde og koordinering mellem transmissionssystemoperatørerne og, hvis det er relevant, distributionssystemoperatørerne for at etablere netregler for tilvejebringelse og forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af grænserne og sikre en koordineret og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar teknisk udvikling af naturgassystemet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet, under behørig hensyntagen til miljøet. Netreglerne bør være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, som efter deres beskaffenhed er ikkebindende, og som er opstillet af ACER. ACER bør på grundlag af faktuelle oplysninger have en rolle i gennemgangen af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse netregler.

(22)

For at sikre at naturgastransmissionsnettet forvaltes optimalt i Unionen, bør der fastsættes bestemmelser for et europæisk net af transmissionssystemoperatører for (»ENTSO for gas«). Med henblik på at sikre en rimelig repræsentation af små, ikkesammenkoblede eller isolerede medlemsstater bør de naturgassystemoperatører, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 60 i direktiv (EU) 2024/1788 i henhold til artikel 86 i nævnte direktiv, ud over naturgastransmissionssystemoperatører kunne være medlem af ENTSO for gas. Kommissionen kan ved godkendelsen af vedtægterne for ENTSO for gas søge at sikre en passende differentiering af medlemsrettigheder, der afspejler medlemmernes forskellige status. ENTSO for gas' opgaver bør løses i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler, som er gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for gas. ENTSO for gas' opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt. Hvor det er relevant, kan ENTSO for gas og det europæiske net af netoperatører for brint (ENNOH) i fællesskab udarbejde netregler for så vidt angår tværsektorielle spørgsmål. Netregler, der udarbejdes af ENTSO for gas, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale tekniske regler, der gælder for ikkegrænseoverskridende spørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netregler og ikkebindende tiårige netudviklingsplaner på EU-plan. Samarbejde inden for rammerne af sådanne regionale strukturer forudsætter, at netaktiviteterne adskilles effektivt fra produktions- og forsyningsaktiviteterne. Uden en sådan adskillelse kan regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatører indebære risiko for konkurrencebegrænsende adfærd. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge netdriftens effektivitet på regionalt plan. Det regionale samarbejde bør være foreneligt med indførelsen af konkurrencedygtige og effektive indre markeder for naturgas og brint.

(23)

For at sikre større gennemsigtighed i udviklingen af naturgastransmissionsnettet i Unionen bør ENTSO for gas udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas (»den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas«) ud fra et fælles scenarie og den tværgående model. Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas bør udvikles gennem en gennemsigtig proces, der omfatter meningsfuld offentlig høring, herunder inddragelse af uafhængige videnskabelige organer, og bør være baseret på objektive og videnskabelige kriterier. Med henblik herpå kan Det Europæiske Videnskabelige Rådgivende Organ om Klimaændringer komme med input vedrørende scenarierne for den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas i henhold til forordning (EU) 2022/869. Gennemførlige naturgastransmissionsnet og nødvendige regionale sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt og forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør medtages i denne EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas. Den EU-dækkende netudviklingsplan for naturgas bør fremme princippet om energieffektivitet først og energisystemintegration og bidrage til forsigtig og rationel anvendelse af naturressourcerne og opfyldelse af Unionens klima- og energimål.

(24)

For at styrke konkurrencen ved hjælp af et likvidt engrosmarked for naturgas bør naturgassen kunne handles uafhængigt af, hvor i systemet den befinder sig. Det kan kun gøres ved at give netbrugerne mulighed for at reservere indfødnings- og udtagskapacitet hver for sig, således at naturgassen transporteres gennem zoner og ikke ad kontraktmæssigt fastlagte ruter. For at sikre friheden til at reservere kapacitet uafhængigt ved indfødnings- og udtagspunkter bør de tariffer, der fastsættes for et givet indfødningspunkt, derfor ikke forbindes med de tariffer, der fastsættes for et givet udtagspunkt, men i stedet tilbydes særskilt for disse punkter, og tarifferne bør ikke bundte indfødnings- og udtagsafgiften i en fælles pris.

(25)

Kommissionens forordning (EU) nr. 312/2014 (21) indeholder regler for fastsættelse af tekniske forskrifter, hvormed der opbygges en balanceringsordning, men den rummer valgmuligheder med hensyn til udformningen for hver balanceringsordning, der anvendes i et givet indfødnings-udtags-system. Kombinationen af de foretagne valg udmønter sig i en særlig balanceringsordning, der finder anvendelse i et givet indfødnings-udtags-system, som på nuværende tidspunkt primært afspejler medlemsstaternes områder.

(26)

Netbrugerne bør bære ansvaret for at sikre balance i deres tilførsel i forhold til deres udtræk via handelsplatforme, der er etableret for bedre at lette handelen med naturgas mellem netbrugere. For at sikre lige adgang til markedet for vedvarende gas og kulstoffattig gas bør balanceringszonen så vidt muligt også dække distributionssystemniveauet. Det virtuelle handelspunkt bør anvendes til at udveksle naturgas mellem netbrugeres balanceringsregnskaber.

(27)

Henvisninger til harmoniserede transportaftaler i forbindelse med ikkediskriminerende adgang til transmissionssystemoperatørers net betyder ikke, at vilkår og betingelser i en given systemoperatørs transportaftaler skal være de samme som i transportaftaler hos en anden transmissionssystemoperatør i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, medmindre der er fastsat mindstekrav, som skal opfyldes i alle transportaftaler.

(28)

Lige adgang til oplysninger om systemets aktuelle fysiske kapacitet og effektivitet er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere nøjagtig information om udbud og efterspørgsel, netkapacitet, strømme og vedligeholdelse, balancering samt udbud og udnyttelse af lagerkapacitet. Disse oplysninger er så vigtige for markedets evne til at fungere, at det er nødvendigt at afbøde de nuværende begrænsninger i offentliggørelsen, der skyldes fortrolighedshensyn.

(29)

Fortrolighedskravene for forretningsmæssigt følsomme oplysninger er dog navnlig relevante i forbindelse med oplysninger af forretningsmæssig strategisk betydning for virksomheden, i tilfælde, hvor der kun er en enkelt bruger til en naturgaslagerfacilitet, eller i forbindelse med oplysninger vedrørende udtagspunkter inden for et system eller delsystem, der ikke er forbundet med et andet transmissions- eller distributionssystem, men med en enkelt industriel slutkunde, hvor offentliggørelsen af sådanne oplysninger ville røbe fortrolige oplysninger om denne forbrugers produktionsproces.

(30)

Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at misbrug kan straffes med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til misbruget og har afskrækkende virkning. De kompetente myndigheder bør gives beføjelser til effektivt at efterforske påstande om markedsmisbrug. Det er derfor nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På naturgasmarkedet får systemoperatørerne alle disse beslutninger i form af kapacitetsreservationer, nomineringer og realiserede strømme. Systemoperatørerne bør opbevare disse oplysninger i en bestemt periode og gøre dem lettilgængelige for de kompetente myndigheder, så de kan få indsigt i dem. De kompetente myndigheder bør endvidere regelmæssigt overvåge systemoperatørernes overholdelse af reglerne.

(31)

Der er i nogle medlemsstater ikke tilstrækkelig adgang til naturgaslagre og faciliteter for flydende naturgas (LNG), hvorfor gennemførelsen af de eksisterende regler skal forbedres hvad angår gennemsigtigheden og målsætningerne i REPowerEU-planen. Der bør i forbindelse med en sådan forbedring tages hensyn til potentialet i og udbredelsen af vedvarende gas og kulstoffattig gas i disse faciliteter på det indre marked.

(32)

Ikkediskriminerende og gennemsigtige balanceringsordninger for naturgas, der drives af transmissionssystemoperatørerne, er vigtige mekanismer, navnlig for nye markedsdeltagere, der kan have sværere ved at balancere deres samlede salgsporteføljer end virksomheder, der allerede er etableret på markedet. Det er derfor nødvendigt at fastlægge regler, der sikrer, at transmissionssystemoperatører håndterer sådanne mekanismer på en måde, der er forenelig med ikkediskriminerende, gennemsigtige og effektive betingelser for netadgang.

(33)

De regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordning samt de netregler og retningslinjer, som vedtages i henhold til den, overholdes.

(34)

I retningslinjerne i et bilag fastlægges mere detaljerede regler. Om nødvendigt bør disse regler kunne udvikle sig med tiden under hensyn til forskellene mellem de nationale naturgassystemer og udviklingen heraf.

(35)

Inden Kommissionen foreslår at ændre retningslinjerne i bilaget, bør den sikre høring af alle relevante parter, der er berørt af disse retningslinjer, repræsenteret af faglige organisationer, og af medlemsstater inden for Madridforummet.

(36)

Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til efter anmodning at give Kommissionen de relevante oplysninger. Anmodningen om oplysningerne bør indeholde en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør behandle disse oplysninger fortroligt.

(37)

Denne forordning samt netreglerne og de retningslinjer, der vedtages i henhold hertil, berører ikke anvendelsen af Unionens konkurrenceregler.

(38)

Medlemsstaterne og energifællesskabets kontraherende parter bør arbejde tæt sammen om alle spørgsmål, der vedrører udviklingen af en integreret naturgashandelsregion, og de bør ikke træffe foranstaltninger, som bringer den videre integration af naturgasmarkederne eller medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.

(39)

Energiomstillingen og den fortsatte integration af markedet for naturgas forudsætter yderligere gennemsigtighed med hensyn til transmissionssystemoperatørens tilladte eller tilstræbte indtægter. En række afgørelser vedrørende naturgasnettene skal baseres på disse oplysninger. Eksempelvis forudsætter overførslen af transmissionsaktiver fra en naturgasnetoperatør til en brintnetoperatør eller gennemførelsen af en kompensationsmekanisme mellem transmissionssystemoperatører øget gennemsigtighed i forhold til den nuværende situation. Desuden forudsætter vurderingerne af tarifudviklingen på lang sigt klarhed over både naturgasefterspørgslen og omkostningsfremskrivningerne. Gennemsigtighed med hensyn til tilladte indtægter vil sandsynligvis lette omkostningsfremskrivningerne. De regulerende myndigheder bør navnlig regelmæssigt oplyse om, hvilken metode der anvendes til at beregne transmissionssystemoperatørernes indtægter, værdien af deres regulerede aktivgrundlag og afskrivning heraf over tid, værdien af driftsudgifterne, transmissionssystemoperatørernes kapitalomkostninger og de anvendte incitamenter og præmier samt transmissionstariffernes langsigtede udvikling på grundlag af de forventede ændringer i transmissionssystemoperatørernes tilladte eller tilstræbte indtægter og i naturgasefterspørgslen. For at sikre ordentlig koordinering af processen for indsamling og fortolkning af data til den gennemsigtige og reproducerbare sammenlignende undersøgelse af transmissionssystemoperatørernes effektivitet bør ACER samarbejde med transmissionssystemoperatørerne og ENTSO for gas.

(40)

Transmissionssystemoperatørernes udgifter er altovervejende faste omkostninger. Deres forretningsmodel og de nuværende nationale lovrammer bygger på en antagelse om en langsigtet udnyttelse af deres net med lange afskrivningsperioder, nemlig 30-60 år. I forbindelse med energiomstillingen bør de regulerende myndigheder derfor kunne foregribe et fald i efterspørgslen efter naturgas ved at ændre reguleringsordningerne i tide og forhindre en situation, hvor omkostningsdækningen for transmissionssystemoperatører gennem tariffer truer prisoverkommeligheden af naturgas for forbrugerne som følge af, at de faste omkostninger udgør en stigende andel i forhold til efterspørgslen efter naturgas. Om nødvendigt kan afskrivningsprofilen eller vederlaget for transmissionsaktiver eksempelvis ændres.

(41)

Gennemsigtigheden med hensyn til transmissionssystemoperatørers tilladte eller tilstræbte indtægter bør øges for at skabe et grundlag for benchmarking og netbrugernes vurdering. Gennemsigtigheden bør også øges for at lette samarbejdet på tværs af landegrænserne og oprettelsen af kompensationsmekanismer mellem transmissionssystemoperatører med henblik på enten regional integration eller gennemførelse af tarifrabatter for vedvarende gas og kulstoffattig gas som fastsat i denne forordning.

(42)

For at udnytte de mest rentable placeringer til produktion af vedvarende gas og kulstoffattig gas bør netbrugerne drage fordel af rabatter på kapacitetsbaserede tariffer. Sådanne rabatter vil kunne omfatte en rabat på tilførsel fra faciliteter til produktion af vedvarende gas og kulstoffattig gas, en rabat på tariffer ved indfødnings- og udtagspunkter til naturgaslagerfaciliteter og en rabat på grænseoverskridende tariffer ved sammenkoblingspunkter mellem medlemsstater. Regulerende myndigheder bør kunne beslutte ikke at anvende rabatterne på de nævnte tariffer under visse omstændigheder. I tilfælde af ændring af værdien af ikkegrænseoverskridende rabatter bør den regulerende myndighed afveje netbrugernes interesser mod netoperatørernes, idet der tages hensyn til stabile finansielle rammer, der specifikt er udformet til eksisterende investeringer, navnlig til faciliteter til produktion af vedvarende energi. Hvor det er muligt, bør der forelægges indikatorer eller betingelser for at ændre rabatten i tilstrækkelig god tid. før det besluttes at ændre rabatten. Denne rabat bør ikke påvirke den generelle tariffastsættelsesmetode, men bør gives efterfølgende på den relevante tarif. For at kunne drage fordel af rabatten bør netbrugerne forelægge transmissionssystemoperatøren de fornødne oplysninger på grundlag af et bæredygtighedscertifikat, som er registreret i den EU-database, der er omhandlet i artikel 31a i direktiv (EU) 2018/2001.

(43)

Fald i indtægterne som følge af anvendelsen af rabatter bør behandles som generelle indtægtsfald, f.eks. fra reduceret kapacitetssalg, og vil skulle dækkes rettidigt via tariffer, f.eks. ved en forhøjelse af de særlige tariffer i overensstemmelse med de generelle regler i denne forordning.

(44)

For at øge effektiviteten af naturgasdistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med transmissionssystemoperatører og ENTSO for gas samt øge effektiviteten af brintdistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt samarbejde med brinttransmissionsnetoperatører og ENNOH bør der oprettes en europæisk enhed for distributionssystemoperatører (»EU DSO-enheden«). EU DSO-enheden bør også omfatte naturgasdistributionssystemoperatører og bør kunne omfatte brintdistributionsnetoperatører. EU DSO-enhedens opgaver bør være veldefinerede, og dens arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt for Unionens distributionssystemoperatører og brintdistributionsnetoperatører. EU DSO-enheden bør frit kunne fastsætte sine vedtægter og forretningsorden under hensyntagen til forskellene mellem naturgassektoren, brintsektoren og elsektoren. EU DSO-enheden bør arbejde tæt sammen med ENTSO for gas og med ENNOH om at forberede og gennemføre netreglerne, hvor det er relevant, og bør arbejde på at vejlede om integration bl.a. af decentral produktion og andre områder i relation til forvaltningen af distributionsnet.

(45)

Distributionssystemoperatørerne spiller en væsentlig rolle, når det drejer sig om at integrere vedvarende gas og kulstoffattig gas i energisystemet, idet f.eks. ca. halvdelen af biometanproduktionskapaciteten er tilkoblet distributionsnettet. For at lette integrationen af disse former for gas på engrosmarkedet bør produktionsfaciliteter, der er tilkoblet distributionsnettet i alle medlemsstater, have adgang til det virtuelle handelspunkt. Derudover bør distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører i henhold til denne forordning samarbejde om at muliggøre tilbagegående strømme fra distributions- til transmissionsnettet eller sikre integrationen af distributionssystemet med alternative midler med samme virkning for at lette markedsintegrationen af vedvarende gas og kulstoffattig gas.

(46)

Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint kan spille en central rolle med hensyn til at nå målene for Unionens energipolitik: markedsgennemsigtighed, dekarbonisering, diversificering og forsyningssikkerhed.

(47)

Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bidrager til Unionens energimarkeds enhed ved at forbedre gennemsigtigheden og sikre, at efterspørgslen efter energikilder på tværs af medlemsstaterne er synlig for de berørte leverandører.

(48)

Efterspørgselsaggregering for naturgas kan øge det internationale opsøgende arbejde over for naturgasleverandører, hvad enten der er tale om rørledninger eller LNG, som er afgørende for at bidrage til at nå målene for Unionens energipolitik og Unionens energimarkeds enhed. Navnlig vil en langt stærkere koordinering med og blandt medlemsstaterne for så vidt angår tredjelande ved hjælp af mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint sikre en mere effektiv udnyttelse af Unionens kollektive vægt.

(49)

Efterspørgselsaggregering for naturgas kan bidrage til Unionens dekarboniseringsmål ved at indarbejde miljøstandarder i efterspørgselsaggregeringen og indsamlingen af tilbud. Iværksættelsen af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint kan også bidrage til at nå disse mål.

(50)

Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, der oprettes i henhold til denne forordning, bør omfatte en række trin, startende med at gøre det muligt for naturgasvirksomheder eller naturgasforbrugende virksomheder, der er etableret i Unionen, at aggregere deres efterspørgsel efter naturgas gennem en serviceleverandør, som Kommissionen har indgået kontrakt med. Dette vil gøre det muligt for naturgasleverandører at afgive tilbud på grundlag af store aggregerede mængder i stedet for at afgive mange mindre tilbud til købere, der henvender sig til dem individuelt. Serviceleverandøren vil derefter indsamle forsyningstilbuddene og matche dem med de tidligere aggregerede naturgasmængder. Forhandling og indgåelse af kontrakter om køb af naturgas efter efterspørgselsaggregering bør være frivilligt.

(51)

Efterspørgselsaggregering er i stand til at sikre mere lige adgang for virksomheder på tværs af medlemsstaterne til nye eller yderligere naturgaskilder og føre til konkurrencedygtige kontraktbetingelser for køb af naturgas fra medlemsstater og tredjelande til gavn for de slutkunder. Efterspørgselsaggregeringen bør også fortsat støtte de virksomheder, der tidligere udelukkende eller hovedsagelig købte naturgas fra en enkelt leverandør, ved at hjælpe dem med at opnå naturgasforsyninger fra alternative naturgasleverandører på fordelagtige vilkår. Efterspørgselsaggregering kan forbedre sådanne virksomheders position på de globale LNG-markeder.

(52)

Kommissionen bør sikre, at serviceleverandørerne tilrettelægger deres opgaver som fastsat i denne forordning under hensyntagen til mekanismens mål og de særlige forhold, der gør sig gældende for naturgas. Navnlig bør serviceleverandørerne, når de fordeler udbud af naturgas mellem virksomheder, der aggregerer efterspørgslen, anvende metoder, der ikke diskriminerer mellem mindre og større deltagere. Serviceleverandørerne bør f.eks. fordele udbud af naturgas i forhold til de mængder, som de enkelte virksomheder har angivet som efterspørgsel. Dette kunne være relevant, hvis udbuddet ikke i tilstrækkelig grad dækker efterspørgslen efter naturgas på Unionens energimarked. Kommissionen bør præcisere de relevante krav, der gælder for serviceleverandørernes opgaver, i de relevante udbudsbetingelser.

(53)

Kommissionen bør indgå kontrakter om de nødvendige ydelser fra serviceleverandørerne gennem de relevante udbudsprocedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (22) med henblik på at gennemføre de mekanismer, der oprettes i henhold til nærværende forordning. For at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed bør ydelserne indkøbes hos serviceleverandører, der er etableret i Unionen.

(54)

Processen med at aggregere efterspørgslen efter naturgas bør udføres af en passende serviceleverandør. Efterspørgselsaggregering og indkøb af naturgas er en kompleks proces, hvor der skal tages hensyn til forskellige elementer, som ikke er begrænset til priser, men også omfatter mængder, leveringspunkter og andre parametre. I betragtning af betydningen af ydelserne vedrørende aggregering af efterspørgslen efter naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint for gennemsigtighed, diversificering, dekarbonisering og Unionens forsyningssikkerhed, navnlig i tilfælde af en forværring af forsyningssikkerhedssituationen, bør virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) eller artikel 215 i TEUF, eller som direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger fra Unionen, være udelukket fra at blive serviceleverandør for aggregering af efterspørgslen efter naturgas eller serviceleverandør for mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint. Kommissionen bør præcisere de krav, der gælder for serviceleverandørerne, i udbudsbetingelserne.

(55)

Efterspørgselsaggregering kan også være til gavn for industrielle forbrugere, som anvender naturgas intensivt i deres produktionsprocesser, såsom producenter af gødning, stål, keramik eller glas ved at sætte dem i stand til at samle deres efterspørgsel, indgå kontrakter om naturgas- og LNG-forsyninger og strukturere dem i overensstemmelse med deres specifikke behov. Der bør være gennemsigtige regler for, hvordan man tilslutter sig processen med at tilrettelægge efterspørgselsaggregering, hvis åbenhed bør sikres.

(56)

Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør være åben for virksomheder, der er etableret i Unionen, og, i betragtning af den tætte tilpasning til gældende EU-ret på energiområdet og det indre energimarked, virksomheder, der er etableret i energifællesskabets kontraherende parter, forudsat at de nødvendige foranstaltninger eller ordninger er på plads.

(57)

For at udfase Unionens eksisterende afhængighed eller undgå ny afhængighed af naturgas eller brint, der leveres af virksomheder fra tredjelande, som er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger, og for at beskytte væsentlige sikkerhedsinteresser bør mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint imidlertid ikke være åben for virksomheder, der er omfattet af Unionens restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 29 i TEU eller artikel 215 i TEUF, eller direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af eller handler på vegne af eller efter anvisning fra en fysisk eller juridisk person, en enhed eller et organ, der er omfattet af sådanne restriktive foranstaltninger. Sådanne virksomheder bør derfor være udelukket fra at deltage i begge mekanismer, navnlig som leverandør eller køber.

(58)

For effektivt at kunne deltage i fælles indkøb af naturgas og indgå naturgasaftaler med leverandører er virksomheder i stand til at oprette konsortier eller indgå andre former for samarbejde med henblik på i fællesskab at forhandle visse betingelser for indkøbet, såsom mængder og leveringsbetingelser for indkøbssteder og -tidspunkter, inden for de grænser, der er fastsat i EU-retten. Virksomheder, der deltager i fælles indkøb, bør dog sikre, at de oplysninger, der udveksles direkte eller indirekte, begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det tilstræbte mål. Oprettelse og gennemførelse af fælles indkøb i henhold til denne forordning bør ske i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler, navnlig artikel 101 og 102 i TEUF.

(59)

Beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger er af allerstørste betydning, når oplysninger stilles til rådighed for Kommissionen, styringsrådet, koordinationsgrupper, ekspertgrupper eller serviceleverandørerne. Kommissionen bør derfor anvende effektive instrumenter til at beskytte disse oplysninger mod uautoriseret adgang og cybersikkerhedsrisici. Personoplysninger, der kan behandles som led i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (23) og forordning (EU) 2018/1725 (24).

(60)

Ruslands uprovokerede og uberettigede krig mod Ukraine siden februar 2022, støttet af Belarus, og den deraf følgende brug af mindskede naturgasforsyninger som et våben og manipulationen af markederne gennem forsætlige afbrydelser af naturgasstrømme har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater med et klart potentiale til direkte og alvorligt at indvirke på deres væsentlige sikkerhedsinteresser og energiforsyningssikkerhed. Samtidig voksede de alternative gasforsyningskilder fra det globale LNG-marked kun moderat i 2022 og 2023. Betydelig ny kapacitet til LNG-flydendegørelse forventes først at komme i drift i løbet af 2025. De globale naturgasmarkeder er derfor fortsat meget stramme og forventes at forblive stramme i en vis periode, hvilket fører til en fortsat sårbar situation for Unionen og dens medlemsstater. På den baggrund er det hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at afhjælpe denne fortsatte sårbarhed.

(61)

Mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas er et vigtigt instrument til at organisere diversificeringen af naturgasforsyningerne og udfasningen af afhængigheden af russisk naturgas i mange medlemsstater i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 med titlen »REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere overkommelige priser« (»REPowerEU«). For at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser, med henblik på at beskytte forsyningssikkerheden og for at muliggøre en effektiv og hurtig udfasning af naturgasafhængigheden bør naturgasforsyninger med oprindelse i og LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus ikke tilbydes gennem mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas før den 31. december 2025. Fra den dato bør Kommissionen kunne beslutte midlertidigt at udelukke forsyning af naturgas med oprindelse i eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus for perioder på op til et år, som kan forlænges, hvis det er berettiget, hvor det er nødvendigt for at beskytte Unionens eller en medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser eller forsyningssikkerhed. Sådanne begrænsninger bør ikke unødigt forstyrre funktionen af det indre marked for naturgas, og grænseoverskridende naturgasstrømme mellem medlemsstaterne bør ikke underminere Unionens eller en medlemsstats forsyningssikkerhed, bør respektere princippet om energisolidaritet og bør træffes i overensstemmelse med Unionens eller medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser over for tredjelande.

(62)

Kommissionen bør træffe passende tilgængelige foranstaltninger for at sikre, at udelukkelsen af naturgas- eller LNG-forsyninger med oprindelse i og LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus fra mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas er effektiv. I den forbindelse bør Kommissionen anmode den relevante serviceleverandør om at foretage den nødvendige kontrol. Denne kontrol kan bl.a. tage form af en anmodning fra naturgasleverandører eller -producenter, der deltager i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, om at forelægge de relevante forsendelsesdokumenter i forbindelse med leveringen af forsyningerne, hvor det er teknisk gennemførligt. Desuden bør deltagerne i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas anmodes om at garantere, at de overholder deres forpligtelse til ikke at tilbyde eller levere naturgas fra eller LNG-forsyninger fra LNG-faciliteter beliggende i Den Russiske Føderation eller Belarus, hvor det er relevant.

(63)

Kommissionen bør bistås af et styringsråd bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen med det formål at lette koordineringen og informationsudvekslingen i forbindelse med aggregering af efterspørgslen efter naturgas. Medlemsstaternes deltagelse bør være frivillig og afhænger navnlig af dagsordenen for styringsrådets møder.

(64)

Brint er en energibærer med andre egenskaber end naturgas med hensyn til kvalitet, transportmidler og efterspørgselsmønstre. Der er også stadig en betydelig forskel på omkostningerne ved produktion af vedvarende og kulstoffattig brint og markedsprisen på mindre bæredygtige alternativer, som kan nødvendiggøre offentlige indgreb for at skabe incitamenter, indtil elektrolyseanlæg og andre relaterede brintteknologier og -input er tilstrækkeligt konkurrencedygtige.

(65)

Ikke desto mindre har Unionen et stærkt potentiale for produktion af vedvarende og kulstoffattig brint. I den forbindelse blev initiativet om Den Europæiske Brintbank lanceret af Kommissionen i marts 2023. Den Europæiske Brintbank beskriver en række aktiviteter, hvorved Kommissionen fremmer oprettelsen af et EU-brintmarked, muliggør forsyninger fra pålidelige internationale partnere og indsamler og formidler oplysninger om udviklingen af Unionens brintmarked og om finansieringen af brintprojekter. De pågældende aktiviteter udføres inden for rammerne af de relevante eksisterende retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (25). De frivillige værktøjer, der anvendes i forbindelse med brint inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank, navnlig mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør fokusere på at fremskynde opskaleringen af Unionens brintproduktion og -markedsudvikling, herunder ved at øge gennemsigtigheden i brintefterspørgslen, -forsyningen, -strømmene og -priserne og spille en koordinerende rolle, forbinde producenter og forbrugere og fremme blanding med de eksisterende finansielle instrumenter.

(66)

I forbindelse med det arbejde, der udføres inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank, bør Kommissionen kunne oprette en mekanisme til støtte for markedsudviklingen af brint med fokus på EU-baseret produktion. I betragtning af brints og brintmarkedets karakteristika bør denne mekanisme oprettes for en begrænset periode med henblik på at identificere de mest effektive værktøjer til identifikation af efterspørgslen efter og udbuddet af brint i Unionen og undersøge de mest optimale markeds- og infrastrukturordninger.

(67)

Adgang til oplysninger for leverandører og aftagere inden for rammerne af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør være betinget af de pågældende virksomheders samtykke og overholdelse af EU-konkurrenceretten.

(68)

Kommissionen bør selv kunne gennemføre mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint eller bør kunne gøre det gennem de relevante serviceleverandører. Hvis Kommissionen beslutter at gennemføre en sådan mekanisme gennem en serviceleverandør, bør bestemmelserne i denne forordning vedrørende kontrakter med serviceleverandører, kriterierne for udvælgelse af serviceleverandører og serviceleverandørernes opgaver finde anvendelse.

(69)

Mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint vil kunne bestå af værktøjer, der fokuserer på gennemsigtighed, markedsudviklingens synlighed og frivillig vurdering af efterspørgslen. Mekanismen bør gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Brintbank. Den Europæiske Brintbank bør koordinere oplysninger om brintudbud, -efterspørgsel, -strømme og -priser for at styrke tilliden til det brintmarked, der er under udvikling, og for at gøre efterspørgslen mere synlig for brintproducenter og brintaftagere. Mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint bør tage hensyn til brintmarkedets modenhed og likviditet samt tilgængeligheden af infrastruktur.

(70)

Hvis Kommissionen nedsætter en koordinationsgruppe for spørgsmål vedrørende mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, bør en sådan koordinationsgruppe specifikt beskæftige sig med brint.

(71)

Unionens bestræbelser på at udfase eksisterende og undgå ny afhængighed af naturgasforsyninger fra Den Russiske Føderation og beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser bør også afspejles i forbindelse med mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, også i lyset af Den Russiske Føderations brug af energiforsyninger som våben som dokumenteret af reduktionen af naturgasforsyningerne og afbrydelser af naturgasstrømme. Kommissionen bør derfor have mulighed for at beslutte at begrænse aktiviteter med hensyn til vurdering af tilbud hvad angår leverancer af brint med oprindelse i Den Russiske Føderation eller Belarus inden for rammerne af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint ved en gennemførelsesafgørelse. En sådan afgørelse bør kun træffes, når det er nødvendigt for at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser, og bør baseres på de samme principper som dem, der gælder for deltagelse i mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, men tilpasses til de aktiviteter, der udføres gennem mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint. Navnlig bør tidsplanen for vedtagelse og forudgående vurdering af en sådan afgørelse tilpasses til den planlagte iværksættelse af mekanismen.

(72)

Inden udløbet af mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint og senest den 31. december 2029 bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af mekanismens resultater og navnlig dens bidrag til udviklingen af brintmarkedet i Unionen. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen kunne fremsætte et lovgivningsforslag om udvikling af en mekanisme for frivillig efterspørgselsaggregering og frivilligt fælles indkøb af brint.

(73)

Integrationen af voksende mængder af vedvarende gas og kulstoffattig gas i Unionens naturgassystem vil ændre kvaliteten af den naturgas, der transporteres og forbruges i Unionen. For at sikre uhindrede grænseoverskridende naturgasstrømme, opretholde markedernes interoperabilitet og muliggøre markedsintegration bør gennemsigtigheden øges med hensyn til gaskvaliteten og dennes forvaltningsomkostninger, der bør fastlægges en harmoniseret tilgang til de regulerende myndigheders og systemoperatørernes roller og ansvarsområder, og koordineringen på tværs af grænserne bør styrkes. Samtidig med at der sikres en harmoniseret tilgang til gaskvaliteten i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter, bør medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af gaskvalitetsstandarder i deres nationale naturgassystemer opretholdes.

(74)

Det at blande brint i naturgassystemet bør være en sidste udvej, da det er mindre effektivt end at anvende brint i ren form og mindsker værdien af brint. Det påvirker også driften af naturgasinfrastruktur, slutbrugeranvendelser og systeminteroperabilitet på tværs af landegrænser. Produktion og anvendelse af brint i ren form og transport heraf i det særskilte brintsystem bør derfor prioriteres. Der bør gøres alt for at undgå brug af brint til anvendelser, med hensyn til hvilke der findes mere energieffektive alternativer. Medlemsstaterne bør fortsat have ret til at beslutte, om der må blandes brint i deres nationale naturgassystemer. Samtidig kan risikoen for markedssegmentering begrænses med en harmoniseret tilgang til blanding af brint i naturgassystemet i form af et EU-dækkende loft ved grænseoverskridende sammenkoblingspunkter mellem medlemsstaterne, hvor transmissionssystemoperatørerne vil skulle acceptere naturgas med et blandet brintniveau under loftet. Operatører af transmissionssystemer, der støder op til hinanden, bør fortsat frit kunne nå til enighed om højere eller lavere brintblandingsniveauer i grænseoverskridende sammenkoblingspunkter. Når medlemsstaterne overvejer sådanne aftaler, bør de høre andre medlemsstater, der sandsynligvis vil blive berørt af foranstaltningen, og tage hensyn til situationen i de pågældende medlemsstater.

(75)

En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem transmissionssystemoperatører om gaskvalitet, herunder om biometan- og brintblandinger, er afgørende for at fremme en effektiv transport af naturgas på tværs af naturgassystemer i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til gaskvalitetsparametre, herunder øvre brændværdi, Wobbetal og iltindhold, samt brintblandinger og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for naturgas.

(76)

Medlemsstaterne bør fortsat kunne anvende deres oprindelige gaskvalitetspecifikationer, hvis deres regulerende myndigheder eller ACER beslutter at opretholde en grænseoverskridende begrænsning, som skyldes forskelle i brintblandingsniveauer eller -praksis. Muligheden for at opretholde en sådan grænseoverskridende begrænsning er særlig vigtig i medlemsstater med et enkelt sammenkoblingspunkt, eller hvor naturgasmængderne hovedsagelig kommer ind gennem et enkelt sammenkoblingspunkt. For at sikre uhindrede grænseoverskridende strømme og bevare det indre energimarkeds integritet bør de pågældende regulerende myndigheder og ACER, hvor det er relevant, have beføjelse til at genstarte den fælles tvistbilæggelsesproces løbende for at afspejle udviklingen på markederne for naturgas og teknologier.

(77)

De regler om interoperabilitet og dataudveksling for naturgassystemet, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2015/703 (26), er afgørende, navnlig med hensyn til sammenkoblingsaftaler, herunder regler for strømningsregulering, principper for måling af naturgasmængder og -kvalitet, regler for matchningsprocessen og for tildeling af naturgasmængder samt procedurer for kommunikation i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, fælles enheder, gaskvalitet, herunder regler om afhjælpning af restriktioner for handel på tværs af grænserne, der skyldes forskelle i gaskvaliteten og forskelle med hensyn til praksis for lugttilsætning, overvågning af gaskvaliteten på kort og lang sigt, udveksling af oplysninger, dataudveksling og rapportering om gaskvaliteten, gennemsigtighed, kommunikation, udveksling af oplysninger og samarbejde mellem relevante markedsdeltagere.

(78)

For at sikre, at brintnettet forvaltes optimalt, og at der åbnes mulighed for handel med brint og levering af brint på tværs af grænserne i Unionen, bør ENNOH oprettes. ENNOH bør varetage sine opgaver i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. ENNOH's opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetoder bør sikre, at det arbejder effektivt og gennemsigtigt og er repræsentativt. Hvor det er relevant, kan ENTSO for gas og ENNOH i fællesskab udarbejde netregler vedrørende tværsektorielle spørgsmål.

(79)

For at sikre, at alle medlemsstater, der er i færd med at udvikle brinttransmissionsnet, er repræsenteret i ENNOH, bør de som en undtagelse fra en general regel om medlemskab af ENNOH, der fastlægges i denne forordning, kunne udpege en brinttransmissionsnetoperatør, der er omfattet af en undtagelse fra artikel 68 i direktiv (EU) 2024/1788, som medlem af ENNOH, forudsat at denne operatør er etableret i en medlemsstat, hvor ingen anden brinttransmissionsnetoperatør er medlem af ENNOH. Medlemsstater, der endnu ikke har en særlig brinttransmissionsnetoperatør, men som planlægger at udvikle et brinttransmissionsnet i overensstemmelse med deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, bør kunne udpege en enhed som associeret partner inden for ENNOH til at blive informeret om det arbejde, der udføres af ENNOH, og bør som sådan kunne deltage i plenarforsamlings-, bestyrelses- og udvalgsmøder og deltage i arbejdsgrupper, indtil deres brintnetoperatører bliver medlemmer af ENNOH. Med henblik herpå kan medlemsstaterne delegere repræsentanten for en national sammenslutning, der beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende brint.

(80)

For at sikre gennemsigtighed i udviklingen af brintnettet i Unionen bør ENNOH udarbejde, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre en ikkebindende tiårig EU-dækkende netudviklingsplan for brint (»den EU-dækkende netudviklingsplan for brint«), som er målrettet mod de spirende brintmarkeders behov. Gennemførlige brinttransportnet og nødvendige sammenkoblingslinjer, der er relevante fra et kommercielt synspunkt, bør medtages i den EU-dækkende netudviklingsplan for brint. ENNOH bør medvirke i udarbejdelsen af cost-benefit-analysen for hele energisystemet, herunder den tværgående netmodel for energimarkedet, som både omfatter el-, naturgas- og brinttransportinfrastruktur såvel som lagre, LNG og elektrolysatorer, scenarierne for de tiårige netudviklingsplaner og rapporten om kortlægningen af infrastrukturmangler som fastsat i artikel 11, 12 og 13 i forordning (EU) 2022/869 med henblik på udarbejdelse af EU-listerne over projekter af fælles interesse og projekter af gensidig interesse. Til dette formål bør ENNOH arbejde tæt sammen med det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (»ENTSO for elektricitet«) og ENTSO for gas om at lette energisystemintegrationen.

(81)

For at lette integrationen af energisystemet, udnytte synergier og støtte den overordnede systemeffektivitet bør ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas arbejde tæt sammen om integreret netplanlægning på EU-plan. Dette samarbejde bør omfatte udarbejdelsen af de fælles scenarier for elektricitet, brint og naturgas, de koordinerede rapporter om infrastrukturhuller, de konsekvente udkast til metoder til cost-benefit-analyse af hele energisystemet og den integrerede model i henhold til artikel 11, 12 og 13 i forordning (EU) 2022/869. For at gøre dette samarbejde effektivt bør ENNOH, ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas nedsætte fælles arbejdsgrupper, der forbereder de pågældende resultater. I overgangsperioden indtil den 1. januar 2027 bør ENTSO for gas udarbejde den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026. Med henblik herpå bør ENTSO for gas fuldt ud inddrage brinttransmissionsnetoperatørerne og ENNOH, så snart ENNOH er oprettet. Den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2026 bør bestå af to særskilte kapitler, et for brint og et for naturgas. ENNOH bør udvikle den EU-dækkende netudviklingsplan for brint for 2028 i overensstemmelse med den integrerede netplanlægning på EU-plan i henhold til nærværende forordning.

(82)

Alle markedsdeltagere har interesse i de opgaver, som udføres af ENNOH. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning. Overordnet set bør ENNOH tilstræbe at bygge videre på og integrere sin arbejdserfaring med infrastrukturplanlægning, -udvikling og -drift i samarbejde med andre relevante markedsdeltagere og deres sammenslutninger.

(83)

Eftersom der vil kunne sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør brinttransmissionsnetoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan er forenelige med netreglerne og de EU-dækkende netudviklingsplaner for brint. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets effektivitet på regionalt plan.

(84)

Krav om gennemsigtighed er nødvendige for at sikre, at der kan skabes tillid blandt markedsdeltagerne til de nye brintmarkeder i Unionen. Lige adgang til information om brintsystemets aktuelle fysiske kapacitet og virkemåde er en forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og udbudssituation og afdække årsagerne til udviklingen i markedsprisen. Oplysninger bør altid forelægges på en meningsfuld, let tilgængelig og ikkediskriminerende måde.

(85)

ENNOH bør oprette en central webbaseret platform for tilrådighedsstillelse af alle relevante data, så markedsdeltagerne kan opnå reel adgang til brintnettet.

(86)

Betingelserne for adgang til brintnettene i den tidlige fase af udviklingen af markedet for brint bør sikre en effektiv drift, ikkediskrimination og gennemsigtighed for brintnetbrugerne, samtidig med at brintnetoperatørerne bevarer tilstrækkelig fleksibilitet. Ved at begrænse den maksimale varighed af kapacitetsaftaler bør risikoen for aftalemæssige kapacitetsbegrænsninger og kapacitetshamstring mindskes.

(87)

Der bør i denne forordning fastsættes generelle betingelser for tildeling af tredjepartsadgang til brintlagringsfaciliteter og brintterminaler for at sikre ikkediskriminerende adgang og gennemsigtighed for brintnetbrugerne.

(88)

Brintnetoperatører bør samarbejde om at udvikle netregler med henblik på tilvejebringelse og forvaltning af gennemsigtig og ikkediskriminerende adgang til brintnettene på tværs af grænserne og sikre en koordineret udvikling af brintnettet i Unionen, herunder etablering af sammenkoblingskapacitet. Kommissionen bør ét år efter oprettelsen af ENNOH som fastsat i denne forordning opstille den første prioritetsliste over udpegelse af områder, som skal medtages i udarbejdelsen af brintnetregler. Netreglerne bør være i overensstemmelse med overordnede retningslinjer, som er udarbejdet af ACER. ACER bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktuelle oplysninger foretages af udkast til netregler, herunder disses overholdelse af de overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. ACER bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen. Brintnetoperatørerne bør drive deres brintnet i overensstemmelse med disse netregler.

(89)

Netregler, der udarbejdes af ENNOH, har ikke til formål at erstatte de nødvendige nationale regler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende netspørgsmål.

(90)

Kvaliteten af den brint, der transporteres og forbruges i Unionen, kan variere alt efter produktionsteknikken og særlige transportforhold. Derfor bør en harmoniseret tilgang på EU-plan til brintkvalitetsstyring ved grænseoverskridende sammenkoblingslinjer føre til grænseoverskridende strømme af brint og til markedsintegrationen.

(91)

Hvis den regulerende myndighed finder det nødvendigt, kan brinttransmissionsnetoperatørerne overlades ansvaret for at styre brintkvaliteten i deres net inden for rammerne af de gældende brintkvalitetsstandarder og sikre en pålidelig og stabil brintkvalitet for slutbrugerne.

(92)

En solid grænseoverskridende koordinerings- og tvistbilæggelsesproces mellem brinttransmissionsnetoperatører er afgørende for at fremme transporten af brint på tværs af brinttransmissionsnet i Unionen og dermed skabe fremskridt i retning af større integration på det indre marked. Øgede gennemsigtighedskrav til brintkvalitetsparametre og deres udvikling over tid kombineret med overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bør bidrage til et velfungerende, åbent og effektivt indre marked for brint.

(93)

For at ændre ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning eller supplere den for så vidt angår ikkevæsentlige bestemmelser på nærmere bestemte områder, der er afgørende for markedsintegrationen, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår udstedelse af nærmere retningslinjer for den procedure, som transmissionssystemoperatørerne eller brinttransmissionsnetoperatørerne skal følge, ændring af rabatniveauerne for at afbøde strukturelle ubalancer i transmissionssystemoperatørernes indtægter, fastlæggelse af definitionen af det geografiske område, der er omfattet af hver regional samarbejdsstruktur, under hensyntagen til eksisterende regionale samarbejdsstrukturer, etablering af netregler og retningslinjer for naturgas og brint, ændring af retningslinjerne i et bilag og fastsættelse af retningslinjer for ny naturgas- og brintinfrastruktur. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (27). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(94)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med artikel 291 i TEUF. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (28).

(95)

Netregler og retningslinjer bør anvendes for indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande. Særlige omstændigheder, herunder eksisterende langsigtede kontraktlige ordninger eller juridiske vanskeligheder med at etablere en tvistbilæggelsesprocedure med transmissionssystemoperatører eller naturgasleverandører, der er etableret i tredjelande, kan forhindre en effektiv anvendelse på kort sigt. Hvor det er berettiget af objektive grunde, bør de regulerende myndigheder kunne ansøge Kommissionen om en undtagelse fra anvendelsen af netreglerne eller retningslinjerne eller specifikke bestemmelser heri, som ikke kan gennemføres ved indfødningspunkter fra og udtagspunkter til tredjelande. Sådanne undtagelser bør være tidsbegrænsede, idet de kun bør gælde i den periode, der som minimum er nødvendig for at fjerne de eksisterende hindringer for anvendelsen af netreglerne eller retningslinjerne.

(96)

For at sikre, at de europæiske brintnet drives effektivt, bør brintnetoperatørerne være ansvarlige for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af brinttransportnettet i tæt samarbejde med andre brintnetoperatører samt med andre systemoperatører, som deres net er tilkoblet, herunder for at lette energisystemets integration.

(97)

Standarder, der er harmoniseret på EU-plan, er væsentlige for at sikre et velfungerende indre marked. Når henvisningen til en sådan standard er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, bør overensstemmelse med denne danne grundlag for en formodning om, at de tilsvarende krav i en gennemførelsesforanstaltning, der er vedtaget i henhold til denne forordning, er opfyldt, selv om det bør være tilladt at påvise en sådan overensstemmelse med andre midler. I overensstemmelse med artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 (29) kan Kommissionen anmode europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde tekniske specifikationer, europæiske standarder og harmoniserede standarder. En af de harmoniserede standarders hovedopgaver bør være at bistå operatørerne med at anvende de gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i henhold til nærværende forordning og direktiv (EU) 2024/1788.

(98)

Den nuværende EU-standardiseringsramme, som er baseret på forordning (EU) nr. 1025/2012, udgør standardrammen for udarbejdelse af standarder, der giver en formodning om overensstemmelse med de relevante krav i nærværende forordning eller i specifikke delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende forordning. Europæiske standarder bør være markedsdrevne og bør tage hensyn til offentlighedens interesse samt de politiske mål, der klart fremgår af Kommissionens anmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder inden for en fastsat frist og på grundlag af konsensus. I mangel af relevante henvisninger til harmoniserede standarder, eller når standardiseringsprocessen er blokeret, eller der er forsinkelser i udarbejdelsen af passende harmoniserede standarder, bør Kommissionen imidlertid kunne fastsætte fælles specifikationer for kravene i denne forordning ved delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, forudsat at den i den forbindelse behørigt respekterer de europæiske standardiseringsorganisationers rolle og funktioner. Denne mulighed bør forstås som en ekstraordinær alternativ løsning, som kan gøre det lettere for operatørerne at anvende relevante foranstaltninger i henhold til delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende forordning og direktiv (EU) 2024/1788. Hvis en forsinkelse i fastsættelsen af harmoniserede standarder skyldes den pågældende standards tekniske kompleksitet, bør Kommissionen tage højde herfor, inden den overvejer at indføre fælles specifikationer.

(99)

For fuldt ud at imødekomme slutbrugernes kvalitetskrav til brint bør tekniske specifikationer og standarder for brintkvaliteten i brintnettet tage hensyn til allerede eksisterende standarder, hvori der fastsættes sådanne slutbrugerkrav, f.eks. standard EN 17124.

(100)

Brinttransmissionsnetoperatører bør opbygge en tilstrækkelig grænseoverskridende brinttransportkapacitet, der imødekommer enhver økonomisk rimelig og teknisk gennemførlig efterspørgsel efter en sådan kapacitet, hvorved markedsintegrationen muliggøres.

(101)

I betragtning af brints potentiale som energibærer og muligheden for, at medlemsstaterne vil handle brint med tredjelande, må det præciseres, at anmeldelsespligten i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2017/684 (30) for mellemstatslige aftaler på energiområdet vedrørende naturgas også gælder for mellemstatslige aftaler om brint, herunder brintforbindelser såsom ammoniak og flydende organiske brintbærere. Nævnte afgørelse bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(102)

Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres, at de indre markeder for naturgas og brint er fuldt funktionsdygtige. For at øge den positive effekt af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden bør markedets interesse testes i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering af kapacitetsbegrænsninger. Hvis infrastrukturen befinder sig på mere end én medlemsstats område, og under visse omstændigheder, bør ACER som en sidste udvej behandle anmodningen om undtagelse for i højere grad at tage hensyn til de grænseoverskridende konsekvenser af undtagelsen og for at lette den administrative behandling af den pågældende anmodning. I betragtning af den usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af disse undtagne nye store infrastrukturprojekter bør det være muligt midlertidigt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser helt eller delvis fra at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende projekter. Muligheden for midlertidige fritagelser bør af hensyn til forsyningssikkerheden navnlig gælde for nye rørledninger i Unionen, der transporterer gas fra tredjelande til Unionen. Undtagelser og fritagelser, der gives i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF (31) og 2009/73/EF (32), bør fortsat finde anvendelse i den periode, for hvilken de er blevet givet ved den relevante undtagelse eller fritagelse.

(103)

Optrapningen af Ruslands militære aggression mod Ukraine siden februar 2022 har ført til faldende naturgasforsyninger fra dette land, og ressourcerne fra salg af naturgas er blevet brugt til at finansiere Ruslands krig ved Unionens grænse. Navnlig er strømmen af naturgas via rørledninger fra Rusland gennem Belarus og Nord Stream 1-rørledningen standset, og naturgasforsyningerne gennem Ukraine er faldet støt, hvilket bringer hele energiforsyningssikkerheden i Unionen i alvorlig fare. Denne brug af mindskede naturgasforsyninger som et våben og manipulationen af markederne gennem forsætlige afbrydelser af naturgasstrømme har blotlagt sårbarheder og afhængighedsforhold i Unionen og dens medlemsstater med et klart potentiale til direkte og alvorligt at indvirke på deres væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. Det er også tidligere blevet dokumenteret, at naturgas kan anvendes til at gøre energimarkederne til et våben og manipulere dem, f.eks. ved at hamstre kapacitet inden for naturgasinfrastruktur, til skade for Unionens væsentlige internationale sikkerhedsinteresser. For at afbøde indvirkningen af sådanne hændelser, både i den nuværende situation og i fremtiden, bør medlemsstaterne undtagelsesvis kunne træffe forholdsmæssige foranstaltninger for midlertidigt at begrænse en enkelt netbrugers forhåndsbud på kapacitet ved indfødningspunkter og ved LNG-terminaler med henblik på leverancer fra Den Russiske Føderation og Belarus, når det er nødvendigt for at beskytte deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser, også under hensyntagen til behovet for at sikre Unionens forsyningssikkerhed. Det bør være muligt at forlænge sådanne midlertidige foranstaltninger, hvis det er berettiget. Den pågældende mulighed bør kun gælde for så vidt angår Den Russiske Føderation og Belarus med henblik på at sætte medlemsstaterne i stand til at reagere med passende foranstaltninger på enhver trussel mod deres og Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser som følge af situationen, herunder ved at udfase deres afhængighed af russiske fossile brændsler, bl.a. ved tidlig handling i overensstemmelse med REPowerEU-målene. Sådanne begrænsninger bør ikke være i strid med Unionens eller medlemsstaternes internationale forpligtelser og bør være i overensstemmelse med artikel XXI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel. Inden medlemsstaterne anvender sådanne begrænsninger, bør de høre Kommissionen og, for så vidt som de sandsynligvis bliver berørt af en begrænsning, andre medlemsstater, energifællesskabets kontraherende parter, de kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tage hensyn til situationen i disse medlemsstater og tredjelande, navnlig med hensyn til forsyningssikkerheden. Medlemsstaterne bør tage behørigt hensyn til deres foranstaltnings potentielle virkninger på andre medlemsstater og navnlig respektere princippet om energisolidaritet, herunder med henblik på at sikre forsyningssikkerheden, når de vurderer hensigtsmæssigheden og omfanget af enhver påtænkt begrænsning.

(104)

Den europæiske energisektor er i færd med en betydelig omstilling til en højeffektiv dekarboniseret økonomi baseret på vedvarende energikilder, samtidig med at forsyningssikkerheden og konkurrenceevnen sikres. Cybersikkerhed inden for delsektoren for elektricitet befinder sig allerede på et fremskredet stade med en netregel om grænseoverskridende elektricitetsstrømme, men der er behov for sektorspecifikke bindende regler for delsektoren naturgas for at garantere sikkerheden i Unionens energisystem.

(105)

Som reaktion på de betydelige stigninger i energipriserne i hele Unionen i efteråret 2021 og de negative virkninger heraf fremhævede Kommissionens meddelelse om energipriser af 13. oktober 2021 med titlen »Håndtering af stigende energipriser: en værktøjskasse for handling og støtte« betydningen af et effektivt og velfungerende indre energimarked og af en bedre koordinering af forsyningssikkerheden på tværs af landegrænser for at sikre modstandsdygtigheden over for fremtidige chok. Den 20.-21. oktober 2021 vedtog Det Europæiske Råd konklusioner, hvori det opfordrede Kommissionen til hurtigt at overveje foranstaltninger, der øger modstandsdygtigheden i Unionens energisystem og det indre energimarked, herunder foranstaltninger, der øger forsyningssikkerheden. Som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine forelagde Kommissionen den 8. marts 2022 REPowerEU-planen med henblik på at udfase Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer og fremskynde omstillingen til ren energi. For at bidrage til en sammenhængende og rettidig reaktion på denne aktuelle krise og mulige nye kriser på EU-niveau bør der i denne forordning og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (33) indføres specifikke regler for at forbedre samarbejdet og modstandsdygtigheden, navnlig vedrørende solidaritetsregler. Forordning (EU) 2017/1938 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(106)

Som det fremgår af de EU-dækkende simuleringer fra 2017, 2021 og 2022, er regionale samarbejds- og solidaritetsforanstaltninger afgørende for at sikre Unionens modstandsdygtighed i tilfælde af en alvorlig forværring af forsyningssituationen. Solidaritetsforanstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af en nødsituation, bør sikre forsyningen af beskyttede solidaritetskunder såsom husholdninger på tværs af grænserne i alle situationer. Medlemsstaterne bør vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende solidaritetsmekanismen, herunder ved at de berørte medlemsstater aftaler tekniske, retlige og finansielle ordninger. Medlemsstaterne bør beskrive detaljerne i disse ordninger i deres nødplaner. For de medlemsstater, som ikke har indgået bilaterale aftaler, bør standardreglerne i denne forordning anvendes for at sikre en sådan effektiv solidaritet.

(107)

Sådanne solidaritetsforanstaltninger kan derfor give anledning til en forpligtelse for en medlemsstat til at betale kompensation til dem, der er berørt af dens foranstaltninger. For at sikre, at den kompensation, som den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, betaler til den medlemsstat, der yder solidaritet, er retfærdig og rimelig, bør de regulerende myndigheder og ACER som uafhængige myndigheder have beføjelse til at foretage en audit af omfanget af den kompensation, der anmodes om og udbetales, og om nødvendigt anmode om en korrektion, navnlig under hensyntagen til størrelsen af de indirekte omkostninger, der er opstået som følge af ydelsen af solidaritet på grundlag af ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Det nyligt etablerede samarbejde mellem indirekte forbundne medlemsstater, der anvender markedsbaserede foranstaltninger i henhold til denne forordning, bidrager også til at reducere potentielt betydelige omkostninger, der kan opstå, når der anvendes dyrere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger.

(108)

Levering af frivillige bidrag af naturgas ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger til indirekte forbundne medlemsstater bør indføres i forordning (EU) 2017/1938, navnlig for at undgå, at direkte forbundne medlemsstater skal anvende ikkemarkedsbaserede foranstaltninger, hvis en anden ikkedirekte forbundet medlemsstat kan levere naturgasmængder til solidaritet ved hjælp af markedsbaserede foranstaltninger. Den frivillige karakter af de markedsbaserede foranstaltninger og det deraf følgende bidrag af naturgas berører ikke medlemsstaternes forpligtelse til rettidigt at vurdere og angive, om og hvordan markedsbaserede foranstaltninger kan levere den ønskede naturgas. En sådan mekanisme har til formål at reducere de indirekte og samlede omkostninger ved solidaritet ved at undgå, at der anvendes dyrere ikkemarkedsbaserede foranstaltninger. Solidaritet mellem indirekte forbundne medlemsstater fordeler byrden mellem flere medlemsstater og letter adgangen for medlemsstater uden LNG-faciliteter til global LNG-forsyning.

(109)

Den risikobaserede tilgang til vurdering af gasforsyningssikkerheden og fastlæggelsen af forebyggende og afbødende foranstaltninger bør omfatte scenarier, der undersøger virkningen af et fald i efterspørgslen efter naturgas gennem energibesparelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, herunder i simuleringer omfattende hele Unionen af scenarier for naturgasforsynings- og infrastrukturafbrydelser i henhold til denne forordning. Undersøgelse af energibesparelses- og energieffektivitetsscenarier sikrer, at simuleringen omfattende hele Unionen samt de efterfølgende nationale og fælles risikovurderinger og forebyggende foranstaltninger er fremtidssikre og forenelige med princippet om energieffektivitet først og Unionens mål om klimaneutralitet som fastsat i forordning (EU) 2021/1119, og at de bidrager til at udfase Unionens afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Nærværende forordning giver også medlemsstaterne mulighed for at reducere beskyttede kunders ikkevæsentlige gasforbrug for at fremme flere naturgasbesparelser, navnlig under en krise.

(110)

De risici for gasforsyningssikkerheden, der blev forårsaget af Ruslands militære aggression mod Ukraine, og som begrundede de ændringer af forordning (EU) 2017/1938, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1032 (34), er der stadig i dag. Derudover bør der tages hensyn til yderligere risici såsom yderligere forstyrrelser af kritisk infrastruktur efter sabotagehandlingerne mod Nord Stream-rørledningerne i september 2022 og afbrydelsen af Balticconnector-rørledningen i oktober 2023 og en forværring af det geopolitiske miljø og trusselsbillede i forsyningsregionerne, f.eks. med krisen i Mellemøsten. Den rapport, som Kommissionen skal forelægge senest den 28. februar 2025, skal derfor, hvor det er nødvendigt, ledsages af et lovgivningsforslag om ændring af forordning (EU) 2017/1938.

(111)

Visse bestemmelser i denne forordning bygger på de kriseforanstaltninger, der blev indført ved Rådets forordning (EU) 2022/2576 (35) som reaktion på den russiske angrebskrig mod Ukraine og den efterfølgende naturgasforsyningskrise. Mens forordning (EU) 2022/2576 adresserede en umiddelbar og alvorlig naturgasforsyningskrise, herunder ved at fravige den eksisterende permanente ramme, har nærværende forordning til formål at omdanne nogle af kriseforanstaltningerne til faste bestanddele af naturgasmarkedet. Dette vedrører navnlig mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, foranstaltninger til at øge brugen af LNG-faciliteter og naturgaslagring samt yderligere solidaritetsforanstaltninger i tilfælde af en naturgaskrise. Gennemførelsen af disse faste bestanddele af naturgasmarkedet kræver imidlertid tid, bl.a. på grund af de nødvendige udbudsprocedurer for den permanente mekanisme for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas, som ikke vil blive afsluttet før i slutningen af 2024. Desuden forventes risiciene i forbindelse med naturgasforsyningen at vare ved i hele 2024 i Unionen. For at tage tilstrækkeligt hensyn til forberedelsesfasen vedrørende de pågældende foranstaltninger og med henblik på at undgå overlapning med de foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EU) 2022/2576, bør de relevante bestemmelser i nærværende forordning derfor først finde anvendelse fra den 1. januar 2025. Bestemmelserne i nærværende forordning om oprettelse og udvælgelse af en serviceleverandør til at udføre opgaver i henhold til mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas bør finde anvendelse fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden for at sikre, at mekanismen er operationel fra den dato, hvor forordning (EU) 2022/2576 udløber.

(112)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 (36) og forordning (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(113)

Målet for denne forordning, nemlig fastlæggelse af fair regler for betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet, lager- og LNG-faciliteter og for foranstaltningerne med hensyn til mekanismen for efterspørgselsaggregering og fælles indkøb af naturgas og mekanismen til støtte for markedsudviklingen af brint, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af en sådan handlings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —