+Artikel 30 Omkostningsgrundlag for afgifter
---+Artikel 30 1
---+Artikel 30 2
---+Artikel 30 3
---+Artikel 30 4
---+Artikel 30 5
---+Artikel 30 6
|
Artikel 30 Omkostningsgrundlag for afgifter
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 30 1
|
1. Omkostningsgrundlaget for afgifter for luftfartstjenester skal bestå af de fastlagte omkostninger, som er fastsat i de præstationsplaner, der er vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 6, i forbindelse med udøvelsen af disse tjenester i den pågældende overflyvningsafgiftszone og tårn- og indflyvningskontrolafgiftszone.
|
|
Artikel 30 2
|
2. De fastlagte omkostninger, der er nævnt i stk. 1, skal omfatte omkostningerne til de relevante faciliteter og tjenester, kapitalomkostninger og afskrivning af aktiver samt omkostningerne til vedligeholdelse, drift, forvaltning og administration, herunder personaleomkostninger.
|
|
Artikel 30 3
|
3. De fastlagte omkostninger, der er nævnt i stk. 1, skal også omfatte følgende omkostninger:
|
a)
|
omkostninger i forbindelse med tilsynet med luftfartstjenester afholdt af de nationale tilsynsmyndigheder, de kompetente nationale myndigheder og andre nationale myndigheder, som af medlemsstaterne har fået overdraget varetagelsen af opgaver i forbindelse med nærværende forordning og forordning (EU) 2018/1139, såfremt medlemsstaten beslutter det
|
|
b)
|
omkostninger afholdt af de luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, i forbindelse med udøvelse af luftfartstjenester og netfunktioner
|
|
c)
|
omkostninger, der hidrører fra den internationale Eurocontrolkonvention af 13. december 1960 vedrørende samarbejde om luftfartens sikkerhed som senest ændret, såfremt medlemsstaterne beslutter det.
|
|
|
Artikel 30 4
|
4. De fastlagte omkostninger må ikke omfatte omkostningerne til de sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt i henhold til artikel 53.
|
|
Artikel 30 5
|
5. Omkostninger, som vedrører både overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester fordeles i overensstemmelse med de generelle principper, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4, litra l). Krydssubsidiering mellem overflyvningsluftfartstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester tillades ikke. Krydssubsidiering mellem forskellige luftfartstjenester inden for hver af disse kategorier er kun tilladt, når det er objektivt begrundet, og forudsat at det angives på en gennemskuelig måde i overensstemmelse med artikel 36, stk. 3.
|
|
Artikel 30 6
|
6. Luftfartstjenesteudøvere, der er udpeget i henhold til artikel 8 og 10, skal forelægge oplysninger om deres omkostningsgrundlag for den nationale tilsynsmyndighed. Til dette formål opdeles omkostningerne ved, at der skelnes mellem personaleomkostninger, andre driftsomkostninger end personaleomkostninger, afskrivningsomkostninger, kapitalomkostninger, ekstraordinære omkostninger og omkostninger som omhandlet i artikel 30, stk. 3. Med henblik på at sætte Kommissionen i stand til at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning forelægger den nationale tilsynsmyndighed disse oplysninger for Kommissionen i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser i den gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i artikel 33.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|