4. I tilfælde af væsentlige driftsmæssige vanskeligheder i forbindelse med anvendelsen af denne artikel, der hæmmer beskyttelsen af vitale sikkerheds- eller forsvarspolitiske interesser, kan medlemsstaterne midlertidigt suspendere en sådan anvendelse, forudsat at de straks underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Efter indførelsen af en midlertidig suspension kan der foretages tilpasninger af de bestemmelser, der er vedtaget i medfør af stk. 3, for det luftrum, der henhører under den berørte medlemsstats ansvarsområde. Den midlertidige suspension og eventuelle tilpasninger ophæves, når disse driftsmæssige vanskeligheder ophører.