+Artikel 6 Overvågningsramme for jordbundens sundhed og for arealbefæstelse og fjernelse af jord
---+Artikel 6 1
---+Artikel 6 2
---+Artikel 6 3
---+Artikel 6 4
---+Artikel 6 5
---+Artikel 6 6
---+Artikel 6 7
---+Artikel 6 8
---+Artikel 6 9

Artikel 6 Overvågningsramme for jordbundens sundhed og for arealbefæstelse og fjernelse af jord

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 6 1

1.   Medlemsstaterne opretter en overvågningsramme (»overvågningsramme for jordbunden«) på et niveau, der er passende for jordbundsdeskriptorerne og indikatorerne for arealbefæstelse og fjernelse af jord for at sikre, at der foretages regelmæssig, sammenhængende og nøjagtig overvågning af jordbundens sundhed og af arealbefæstelse og fjernelse af jordbunden i overensstemmelse med denne artikel og med bilag I og II.

Overvågningsrammen for jordbunden skal bygge på eksisterende overvågningsrammer på nationalt plan og EU-plan herunder, hvor det er relevant, data fra den statistiske undersøgelse af arealanvendelse/arealdække (LUCAS).

Medlemsstaterne kan om nødvendigt tilpasse deres overvågningsramme for jordbunden for deres regioner i den yderste periferi for at tage hensyn til disse regioners særlige karakteristika.

Artikel 6 2

2.   Medlemsstaterne overvåger jordbundens sundhed i hver jordbundsenhed og arealbefæstelse og fjernelse af jord i hvert jordbundsdistrikt.

Artikel 6 3

3.   Overvågningsrammen baseres på følgende:

a)

de jordbundsdeskriptorer og kriterier for sund jordbundstilstand, der er omhandlet i artikel 7

b)

de prøvetagningssteder, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1

c)

de jordbundsmålinger, som medlemsstaterne og, hvis det er relevant, Kommissionen skal foretage i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3 og 4

d)

eventuelle videnskabeligt solide telemålingsdata og produkter som omhandlet i denne artikels stk. 4

e)

indikatorerne for arealbefæstelse og fjernelse af jord, jf. artikel 7, stk. 1, andet afsnit.

Artikel 6 4

4.   Kommissionen og Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udnytter eksisterende rumbaserede data og produkter, der leveres inden for rammerne af Copernicusdelen af Unionens rumprogram, som er oprettet ved forordning (EU) 2021/696, til i samarbejde med medlemsstaterne at undersøge mulighederne med hensyn til jordtelemålingsprodukter og at udvikle jordtelemålingsprodukter for at give medlemsstaterne de nødvendige data om indikatorer for arealbefæstelse og fjernelse af jord og for at støtte medlemsstaterne i forbindelse med overvågning af de relevante jordbundsdeskriptorer.

Artikel 6 5

5.   Senest den 17. december 2027 opretter Kommissionen og EEA på grundlag af eksisterende data en digital jordbundssundhedsdataportal (»den digitale jordbundssundhedsdataportal«) for at give adgang til som minimum de tilgængelige data om jordbundens sundhed i et geografisk baseret format samlet på jordbundsenhedsniveau eller et mere detaljeret niveau, der stammer fra:

a)

de jordbundsmålinger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3 og 4

b)

de relevante jordtelemålingsdata og produkter, der er omhandlet i denne artikels stk. 4.

Den behandling af og adgang til data om jordbundens sundhed, der er omhandlet i første afsnit, foretages i overensstemmelse med relevant EU-ret.

Artikel 6 6

6.   Kommissionen og EEA sikrer, at medlemsstaterne på en rettidig og effektiv måde gives mulighed for at gennemgå data om jordbundens sundhed og anmode om berigtigelse af eventuelle fejl, inden sådanne data offentliggøres via den digitale jordbundssundhedsdataportal. Kommissionen og EEA sikrer, at en sådan mulighed også gives i forbindelse med enhver anden rapport, der skal offentliggøres i den digitale jordbundssundhedsdataportal, og som er baseret på overvågningsrammen for jordbunden.

Artikel 6 7

7.   Den digitale jordbundssundhedsdataportal kan give adgang til andre data om jordbundens sundhed end de data, der er omhandlet i stk. 5, hvis disse data om jordbundens sundhed er blevet delt eller indsamlet i overensstemmelse med de formater eller metoder, som Kommissionen har fastlagt i henhold til stk. 9.

Artikel 6 8

8.   Den digitale jordbundssundhedsdataportal må ikke give adgang til data og oplysninger, hvis offentliggørelse vil have ugunstig indvirkning på den offentlige sikkerhed eller det nationale forsvar.

Artikel 6 9

9.   Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastlægge formater for eller metoder til deling eller indsamling af de data, der er omhandlet i denne artikel, eller med henblik på at integrere disse data i den digitale jordbundssundhedsdataportal. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 22, stk. 2.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav