1. Medlemsstaterne opretter en overvågningsramme (»overvågningsramme for jordbunden«) på et niveau, der er passende for jordbundsdeskriptorerne og indikatorerne for arealbefæstelse og fjernelse af jord for at sikre, at der foretages regelmæssig, sammenhængende og nøjagtig overvågning af jordbundens sundhed og af arealbefæstelse og fjernelse af jordbunden i overensstemmelse med denne artikel og med bilag I og II.
Overvågningsrammen for jordbunden skal bygge på eksisterende overvågningsrammer på nationalt plan og EU-plan herunder, hvor det er relevant, data fra den statistiske undersøgelse af arealanvendelse/arealdække (LUCAS).
Medlemsstaterne kan om nødvendigt tilpasse deres overvågningsramme for jordbunden for deres regioner i den yderste periferi for at tage hensyn til disse regioners særlige karakteristika.