+Artikel 5
---+Artikel 5 1.
---+Artikel 5 2.
---+Artikel 5 3.
---+Artikel 5 4.
|
Artikel 5
1. Oversigt
| Titel |
Regulering |
|
Artikel 5 1.
|
Luftfartsselskaberne overfører de krypterede API-oplysninger til routeren elektronisk med henblik på transmission heraf til passageroplysningsenhederne i overensstemmelse med artikel 12. Luftfartsselskaberne overfører API-oplysningerne i overensstemmelse med de detaljerede regler, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, når sådanne regler er blevet vedtaget og finder anvendelse.
|
|
Artikel 5 2.
|
Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/681, pålægger de luftfartsselskaberne at overføre alle andre PNR-oplysninger, som de indsamler som led i deres normale forretningsaktiviteter, udelukkende til routeren i overensstemmelse med de fælles protokoller og dataformater, der er fastsat i henhold til nævnte direktivs artikel 16.
|
|
Artikel 5 3.
|
Luftfartsselskaberne overfører API-oplysningerne:
a)
for passagerer
i)
pr. passager på indtjekningstidspunktet, men ikke tidligere end 48 timer før det planlagte afgangstidspunkt for flyvningen, og
ii)
for alle ombordstegne passagerer, omgående efter flylukningen, dvs. når passagererne er gået om bord i luftfartøjet med henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for passagerer at gå om bord i eller forlade luftfartøjet
b)
for alle besætningsmedlemmer, omgående efter flylukningen, dvs. når besætningsmedlemmerne er om bord i luftfartøjet med henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for dem at forlade luftfartøjet.
|
|
Artikel 5 4.
|
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige detaljerede regler for de fælles protokoller og understøttede dataformater, der skal anvendes til krypteret overførsel af API-oplysninger til den i nærværende artikels stk. 1 omhandlede router, herunder overførsel af API-oplysninger på indtjekningstidspunktet og datasikkerhedskrav. Sådanne detaljerede regler skal sikre, at luftfartsselskaberne overfører API-oplysningerne ved brug af den samme struktur og med det samme indhold.
|
,
1.1 Referencer
1.2 Identificerede krav
1.3 Relaterede standarder
2. Identificerede krav
3. Relaterede standarder
|