Artikel 14 Oprettelse af EU's cybersikkerhedsreserve

Der oprettes en EU-cybersikkerhedsreserve med henblik på efter anmodning at bistå de brugere, der er omhandlet i stk. 3, med at reagere på eller yde støtte til at reagere på væsentlige cybersikkerhedshændelser, omfattende cybersikkerhedshændelser eller cybersikkerhedshændelser svarende til en omfattende cybersikkerhedshændelse og den indledende genopretning efter sådanne hændelser.

EU's cybersikkerhedsreserve består af beredskabstjenester fra betroede udbydere af administrerede sikkerhedstjenester, der er udvalgt i overensstemmelse med kriterierne i artikel 17, stk. 2. EU's cybersikkerhedsreserve kan omfatte tjenester omfattet af forhåndsforpligtelser. En betroet udbyder af administrerede sikkerhedstjenesters tjenester omfattet af forhåndsforpligtelser skal kunne konverteres til beredskabstjenester i forbindelse med forebyggelse af og reaktioner på hændelser i tilfælde, hvor disse tjenester omfattet af forhåndsforpligtelser ikke anvendes til at reagere på hændelser i det tidsrum, hvor disse tjenester er omfattet af forhåndsforpligtelser. EU's cybersikkerhedsreserve kan efter anmodning indsættes i alle medlemsstater, i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og i tredjelande, der er associeret til programmet for et digitalt Europa som omhandlet i artikel 19, stk. 1.

Brugerne af tjenester leveret af EU's cybersikkerhedsreserve er følgende:

Kommissionen har det overordnede ansvar for gennemførelsen af EU's cybersikkerhedsreserve. Kommissionen fastlægger prioriteterne for og udviklingen af EU's cybersikkerhedsreserve i samarbejde med NIS-samarbejdsgruppen og i overensstemmelse med kravene til de brugere, der er omhandlet i stk. 3, overvåger gennemførelsen og sikrer komplementaritet, sammenhæng, synergi og forbindelser med andre støtteaktioner i henhold til denne forordning samt andre EU-foranstaltninger og -programmer. Disse prioriteter gennemgås hvert andet år og revideres om nødvendigt. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om disse prioriteter og om enhver revision heraf.

Uden at det berører Kommissionens overordnede ansvar for gennemførelsen af EU's cybersikkerhedsreserve som omhandlet i denne artikels stk. 4, og med forbehold af en bidragsaftale som defineret i artikel 2, nr. 19), i forordning (EU, Euratom) 2024/2509 overdrager Kommissionen helt eller delvist driften og forvaltningen af EU's cybersikkerhedsreserve til ENISA. Aspekter, der ikke overdrages til ENISA, forvaltes fortsat direkte af Kommissionen.

ENISA udarbejder mindst hvert andet år en kortlægning af de tjenester, som de brugere, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra a) og b), har brug for. Kortlægningen skal også omfatte tilgængeligheden af sådanne tjenester, herunder fra retlige enheder, der er etableret eller anses for at være etableret i medlemsstaterne, og som kontrolleres af medlemsstaterne eller af statsborgere i medlemsstaterne. Ved kortlægningen af denne tilgængelighed vurderer ENISA de færdigheder og den kapacitet hos Unionens cybersikkerhedsarbejdsstyrke, der er relevante for målene for EU's cybersikkerhedsreserve. Ved udarbejdelsen af kortlægningen hører ENISA NIS-samarbejdsgruppen, EU-CyCLONe, Kommissionen og, hvor det er relevant, Det Interinstitutionelle Råd for Cybersikkerhed oprettet i henhold til artikel 10 i forordning (EU, Euratom) 2023/2841 (IICB). Ved kortlægningen af tilgængeligheden af tjenester hører ENISA også relevante interessenter inden for cybersikkerhedsindustrien, herunder udbydere af administrerede sikkerhedstjenester. ENISA udarbejder en lignende kortlægning efter at have underrettet Rådet og efter at have hørt EU-CyCLONe, Kommissionen og, hvor det er relevant, den højtstående repræsentant for at identificere brugernes behov som omhandlet i nærværende artikels stk. 3, litra c).

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere denne forordning ved at præcisere de typer og det antal af beredskabstjenester, der kræves i EU's cybersikkerhedsreserve. Ved udarbejdelsen af disse delegerede retsakter tager Kommissionen hensyn til den kortlægning, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 6, og kan udveksle rådgivning og samarbejde med NIS-samarbejdsgruppen og ENISA.