2. Senest den 12. august 2026 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter om fastlæggelse af harmoniserede mærker og specifikationer for mærkningskrav og -formater for mærkning af de beholdere, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Når Kommissionen udarbejder disse gennemførelsesretsakter, tager den hensyn til de særlige forhold for de indsamlingssystemer, der er etableret i medlemsstaterne, samt de særlige forhold for kompositemballage. Mærkningen af beholdere skal svare til mærkningen af emballage som omhandlet i artikel 12, stk. 6, med undtagelse af mærkning af emballage, der er omfattet af pant- og retursystemer. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 65, stk. 2.