4. I tillæg til de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 3, litra e), i direktiv 2008/98/EF, offentliggør producentansvarsorganisationer på deres websteder mindst én gang om året oplysninger om den mængde emballage, herunder emballage til emballerede produkter, der for første gang er gjort tilgængelige på en medlemsstats område, eller som er udpakket af en producent uden at være en slutbruger, og om de opnåede niveauer for nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballage, for hvilken de har opfyldt producentansvarsforpligtelser.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at tilrettelægge håndtering af emballageaffald, på deres websteder mindst én gang om året skal offentliggøre oplysninger om niveauerne for nyttiggjorte og genanvendte materialer i forhold til den mængde emballageaffald, der genereres på deres område.