+Artikel 52 Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse
---+Artikel 52 1
---+Artikel 52 2
---+Artikel 52 3
---+Artikel 52 4
---+Artikel 52 5
---+Artikel 52 6

Artikel 52 Genanvendelsesmål og fremme af genanvendelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 52 1

1.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for på hele deres område at nå følgende genanvendelsesmål:

a)

Senest den 31. december 2025 skal mindst 65 vægtprocent af alt genereret emballageaffald genanvendes.

b)

Senest den 31. december 2025 skal følgende minimumsmål i vægtprocent for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i genereret emballageaffald:

i)

50 % af plast

ii)

25 % af træ

iii)

70 % af jernholdige metaller

iv)

50 % af aluminium

v)

70 % af glas

vi)

75 % af papir og pap.

c)

Senest den 31. december 2030 skal mindst 70 vægtprocent af alt genereret emballageaffald genanvendes.

d)

Senest den 31. december 2030 skal følgende minimumsmål i vægtprocent for genanvendelse opfyldes for følgende specifikke materialer, der indgår i genereret emballageaffald:

i)

55 % af plast

ii)

30 % af træ

iii)

80 % af jernholdige metaller

iv)

60 % af aluminium

v)

75 % af glas

vi)

85 % af papir og pap.

Artikel 52 2

2.   Uden at det berører stk. 1, litra a) og c), kan en medlemsstat udsætte fristerne i stk. 1, litra b) og d), med op til fem år på følgende betingelser:

a)

fravigelsen af målene i udsættelsesperioden er begrænset til et maksimum på 15 procentpoint fra et enkelt mål eller delt mellem to mål

b)

som følge af fravigelsen af målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesraten for et enkelt mål ikke blive reduceret til under 30 %

c)

som følge af fravigelsen af målene i udsættelsesperioden må genanvendelsesraten for et enkelt mål, der er fastsat i stk. 1, litra b), nr. v) og vi), ikke blive reduceret til under 60 %, og genanvendelsesraten for et enkelt mål, der er fastsat i stk. 1, litra d), nr. v) og vi), må ikke blive reduceret til under 70 %, og

d)

senest 24 måneder før den pågældende frist, der er fastlagt i denne artikels stk. 1, litra b) og d), underretter medlemsstaten Kommissionen om sin hensigt om at udsætte fristen og forelægger Kommissionen en gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag XI til denne forordning, som kan kombineres med en gennemførelsesplan, der indgives i henhold til artikel 11, stk. 3, litra b), i direktiv 2008/98/EF.

Artikel 52 3

3.   Hvis en medlemsstat anmoder om at udsætte den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), kan Kommissionen inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 2, litra d), anmode medlemsstaten om at revidereplanen, hvis Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag XI. Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Hvis Kommissionen finder, at den reviderede gennemførelsesplan ikke opfylder kravene i bilag XI, og at det er usandsynligt, at medlemsstaten vil være i stand til at nå målene inden for udsættelsesperioden i henhold til denne artikels stk. 2, afviser Kommissionen gennemførelsesplanen, og medlemsstaten er forpligtet til at opfylde målene inden for de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d).

Artikel 52 4

4.   Senest den 12. februar 2032 reviderer Kommissionen de mål, der er fastsat i stk. 1, litra c) og d), med henblik på at forhøje dem eller fastsætte yderligere mål. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis Kommissionen finder det hensigtsmæssigt.

Artikel 52 5

5.   Hvis det er relevant, tilskynder medlemsstaterne til at bruge materialer, der stammer fra genanvendt emballageaffald, til fremstilling af emballage og andre produkter ved at:

a)

forbedre markedsforholdene for sådanne materialer

b)

revidere eksisterende regler, der forhindrer brug af sådanne materialer.

Artikel 52 6

6.   En medlemsstat kan under overholdelse af de almindelige bestemmelser i TEUF, og idet medlemsstaten handler i overensstemmelse med denne forordning, vedtage bestemmelser, der er mere vidtgående end de minimumsmål, der er fastsat i denne artikel.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav