3. Hvis en medlemsstat anmoder om at udsætte den frist, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d), kan Kommissionen inden for tre måneder efter modtagelse af den gennemførelsesplan, der er indgivet i henhold til denne artikels stk. 2, litra d), anmode medlemsstaten om at revidereplanen, hvis Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag XI. Medlemsstaten forelægger en revideret gennemførelsesplan inden for tre måneder efter modtagelsen af Kommissionens anmodning. Hvis Kommissionen finder, at den reviderede gennemførelsesplan ikke opfylder kravene i bilag XI, og at det er usandsynligt, at medlemsstaten vil være i stand til at nå målene inden for udsættelsesperioden i henhold til denne artikels stk. 2, afviser Kommissionen gennemførelsesplanen, og medlemsstaten er forpligtet til at opfylde målene inden for de frister, der er fastsat i denne artikels stk. 1, litra d).