+Artikel 102 Evaluering, revision og statusrapport
---+Artikel 102 1
---+Artikel 102 2
---+Artikel 102 3
---+Artikel 102 4

Artikel 102 Evaluering, revision og statusrapport

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 102 1

1.   Senest den 26. marts 2033 foretager Kommissionen en målrettet evaluering af denne forordning og forelægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, eventuelt ledsaget af et forslag til ændring heraf. Denne evaluering skal omfatte følgende:

a)

mulighederne for yderligere at udvide interoperabiliteten mellem EPJ-systemer og andre tjenester for adgang til elektroniske sundhedsdata end dem, der er oprettet af medlemsstaterne

b)

behovet for at ajourføre de i artikel 51 omhandlede datakategorier og de i artikel 53, stk. 1, anførte formål

c)

fysiske personers gennemførelse og anvendelse af fravalgsmekanismerne i forbindelse med sekundær anvendelse, jf. artikel 71, navnlig om indvirkningen at disse mekanismer på folkesundheden, videnskabelig forskning og grundlæggende rettigheder

d)

anvendelsen og gennemførelsen af eventuelle strengere foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 51, stk. 4

e)

udøvelsen og gennemførelsen af den ret, der er omhandlet i artikel 8

f)

en vurdering af certificeringsrammen for EPJ-systemer fastsat i kapitel III og behovet for at indføre yderligere værktøjer til overensstemmelsesvurdering

g)

en vurdering af, hvordan det indre marked fungerer for EPJ-systemer

h)

en vurdering af omkostninger og fordele ved gennemførelsen af bestemmelserne om sekundær anvendelse fastlagt i kapitel IV

i)

anvendelse af gebyrer som omhandlet i artikel 62.

Artikel 102 2

2.   Senest den 26. marts 2035 foretager Kommissionen en overordnet evaluering af denne forordning og forelægger en rapport om de vigtigste resultater heraf for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, eventuelt ledsaget af et forslag til ændring heraf eller andre nødvendige foranstaltninger. Denne evaluering skal omfatte en vurdering af effektiviteten og funktionen af de systemer, der giver adgang til elektroniske sundhedsdata med henblik på videre behandling, foretaget på grundlag af EU-retten eller national ret, jf. artikel 1, stk. 7, med hensyn til deres indvirkning på gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 102 3

3.   Medlemsstaterne forelægger Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af de i stk. 1 og 2 omhandlede rapporter, og Kommissionen tager behørigt hensyn til disse oplysninger i disse rapporter.

Artikel 102 4

4.   Hvert år efter den 25. marts 2025 og indtil slutningen af det år, hvor alle denne forordnings bestemmelser finder anvendelse som fastsat i artikel 105, forelægger Kommissionen Rådet en statusrapport om status for forberedelserne til den fulde gennemførelse af denne forordning. Denne statusrapport skal indeholde oplysninger om graden af fremskridt og medlemsstaternes beredskab i relation til gennemførelsen af denne forordning, herunder en vurdering af, om det er muligt at nå de frister, der er fastsat i artikel 105, og rapporten kan også indeholde henstillinger til medlemsstaterne om at forbedre beredskabet, når det kommer til anvendelsen af denne forordning.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav