+Artikel 9 Ledelse
---+Artikel 9 1
---+Artikel 9 2
---+Artikel 9 3
---+Artikel 9 4
---+Artikel 9 5
---+Artikel 9 6
---+Artikel 9 7
---+Artikel 9 8
---+Artikel 9 9
---+Artikel 9 10
---+Artikel 9 11
---+Artikel 9 12

Artikel 9 Ledelse

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 9 1

1.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have dokumenterede målsætninger, som prioriterer de systemisk vigtige betalingssystemers sikkerhed og effektivitet højt. Målsætningerne skal udtrykkeligt støtte finansiel stabilitet og andre relevante hensyn til offentlighedens interesse, navnlig åbne og effektive finansielle markeder.

Artikel 9 2

2.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal have effektive og dokumenterede ledelsesordninger, der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling. Disse ordninger gøres tilgængelige for den kompetente myndighed samt ejere og deltagere. Operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem gør forkortede versioner heraf tilgængelige for offentligheden.

Artikel 9 3

3.   Rådets rolle og ansvarsområder skal defineres klart. Rådets rolle og ansvar skal omfatte følgende elementer:

a)

oprettelse af klare strategiske mål for de systemisk vigtige betalingssystemer

b)

oprettelse af dokumenterede procedurer for funktionen af de systemisk vigtige betalingssystemer, herunder procedurer til identifikation, håndtering og styring af interessekonflikter mellem dets medlemmer

c)

sikring af effektiv udvælgelse, overvågning og, hvor det er hensigtsmæssigt, afsættelse af medlemmer af ledelsen, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet

d)

oprettelse af hensigtsmæssige kompensationspolitikker, der er i overensstemmelse med bedste praksis og er baseret på langsigtede resultater, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

Artikel 9 4

4.   Rådet reviderer både sin samlede præstation og de enkelte rådsmedlemmers præstation mindst en gang om året, med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet.

Artikel 9 5

5.   Sammensætningen af rådet skal sikre integritet og, med undtagelse i tilfældet af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet, en passende blanding af tekniske kompetencer, viden om og erfaring fra både systemisk vigtige betalingssystemer og det finansielle marked generelt, som muliggør, at rådet kan opfylde sine roller og sit ansvar. Sammensætningen skal yderligere tage hensyn til fordelingen af kompetencer i henhold til national lovgivning. Med undtagelse af systemisk vigtige betalingssystemer i Eurosystemet skal rådet omfatte medlemmer, der ikke indgår i ledelsen, hvor det er tilladt i henhold til national lovgivning, herunder mindst ét uafhængigt rådsmedlem.

Artikel 9 6

6.   Rådet opretter og overvåger en dokumenteret risikostyringsramme, som skal:

a)

omfatte operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems risikotolerance- og risikovillighedspolitik

b)

fastsætte ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutninger, der vedrører risici

c)

omhandle beslutningstagning i krise- og nødsituationer

d)

omhandle interne kontrolfunktioner.

Rådet nedsætter et risikoudvalg, der skal bistå det med varetagelsen af dets risikorelaterede ansvarsområder. Risikoudvalget rådgiver rådet om det systemisk vigtige betalingssystems risikostyring.

Rådet skal sikre, at der er tre klare og effektive forsvarsmekanismer (drift, risikostyring og intern revision), som er adskilt fra hinanden, og som har tilstrækkelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og adgang til rådet.

Artikel 9 7

7.   Afgørelser, der har en betydelig indflydelse på det systemisk vigtige betalingssystems risikoprofil og på de nøgledokumenter vedrørende risiko, der regulerer driften af det systemisk vigtige betalingssystem, kræver rådets godkendelse. Rådet godkender og reviderer årligt den omfattende risikostyringsramme, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, planen for genopretning og velordnet afvikling og kapitalplanen omhandlet i henholdsvis artikel 10, stk. 4, og artikel 18, stk. 6, de rammer for kredit- og likviditetsrisiko, der er omhandlet i henholdsvis artikel 11, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, den ramme for sikkerhedsstillelse, der regulerer risikostyringen omhandlet i artikel 12, det systemisk vigtige betalingssystems investeringsstrategi som omhandlet i artikel 19, stk. 4, rammen for operationel risiko og den tilknyttede forretningskontinuitetsplan som omhandlet i henholdsvis artikel 20, stk. 1, og artikel 20, stk. 6, rammen og strategien for cyberrobusthed, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og den ramme for outsourcing, der er omhandlet i artikel 22, stk. 4.

Artikel 9 8

8.   Rådet sikrer, at væsentlige afgørelser, der berører det systemisk vigtige betalingssystems tekniske og funktionelle indretning, regler og overordnede strategi, navnlig med henblik på valg af clearings- og afviklingsordning, driftsstruktur, omfang af produkter, der cleares eller afvikles, og anvendelsen af teknologi og procedurer, på behørig vis afspejler de legitime interesser hos det systemisk vigtige betalingssystems relevante interessenter. De relevante interessenter og offentligheden skal, hvor det er hensigtsmæssigt, høres i rimelig tid forud for sådanne afgørelser.

Artikel 9 9

9.   Ledelsens og, hvor det er relevant, filialledelsens rolle og ansvarsområder samt rapporteringslinjerne inden for ledelsen og, hvor det er relevant, filialledelsen og rapporteringslinjerne mellem ledelsen og rådet og, hvor det er relevant, filialledelsen og bestyrelsen for den juridiske enhed, som filialen er en juridisk afhængig del af, skal være klart defineret. Ledelsens og, hvor det er relevant, filialens sammensætning, skal sikre integritet og en passende blanding af tekniske kompetencer, viden om og erfaring fra både systemisk vigtige betalingssystemer og det finansielle marked generelt, og muliggøre, at de kan opfylde deres ansvar for operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems drift og risikostyring.

Artikel 9 10

10.   Ledelsen under instruktion fra rådet og, hvor det er relevant, filialledelsen under instruktion fra bestyrelsen og ledelsen for den juridiske enhed, som filialen er en juridisk afhængig del af, er ansvarlige for at sikre følgende:

a)

at operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystems aktiviteter er i overensstemmelse med dets målsætninger, strategi og risikotolerance

b)

at intern kontrol og relaterede procedurer er hensigtsmæssigt udviklet, gennemført og overvåget for at fremme operatøren af det systemisk vigtige betalingssystems målsætninger

c)

at intern kontrol og relaterede procedurer er underlagt regelmæssig vurdering og tests foretaget af tilstrækkeligt og veluddannet personale inden for risikostyringsfunktioner og intern revision

d)

deres aktive inddragelse i risikokontrolprocessen

e)

at der allokeres tilstrækkelige ressourcer til det systemisk vigtige betalingssystems risikostyringsrammer.

Artikel 9 11

11.   Hvis en filial identificeres som en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem:

a)

uddelegeres udførelsen af de opgaver, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne forordning, behørigt til filialens ledelse og

b)

er alle administrerende direktører, der udgør filialledelsen, også medlemmer af ledelsen af den juridiske enhed, som filialen er en juridisk afhængig del af.

Med henblik på litra b) betyder »medlemmer af »ledelsen« i et enstrenget ledelsessystem de bestyrelsesmedlemmer i den juridiske enhed, som deltager i den daglige ledelse af den juridiske enhed, og andre medlemmer udpeget af bestyrelsen, som er involveret i den daglige ledelse af den juridiske enhed, eller i et tostrenget ledelsessystem medlemmerne af bestyrelsen og andre medlemmer af ledelsen udpeget af bestyrelsen, som er involveret i den daglige ledelse af den juridiske enhed.

Artikel 9 12

12.   En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem tager i forbindelse med sikring af overholdelsen af kravene om integritet i henhold til stk. 5 og 9, hensyn til, om medlemmerne af rådet og ledelsen samt, hvor det er relevant, filialledelsen for en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem er dømt eller sanktioneret for overtrædelser af gældende handelsret, insolvenslovgivning, lovgivning om finansielle tjenesteydelser, bekæmpelse af hvidvask af penge og/eller finansiering af terrorisme samt overtrædelser af tjenestepligter eller for svig.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav