1. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal i det systemisk vigtige betalingssystems regler og procedurer definere betydningen af en deltagers misligholdelse, hvilket som minimum skal omfatte det tilfælde, at en deltager ikke er i stand til at opfylde sine finansielle forpligtelser, når de forfalder, som følge af bl.a. operationelle grunde, aftalebrud, eller at der er indledt insolvensbehandling af den pågældende deltager. En operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem skal skelne mellem automatisk konstatering af misligholdelse og misligholdelse, der beror på et skøn. I tilfælde af misligholdelse, der beror på et skøn, skal operatøren af et systemisk vigtigt betalingssystem specificere hvilken enhed, der skal udføre dette skøn. Operatøren skal revidere denne definition mindst én gang om året.