1. Hvis en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke har overholdt denne forordning, eller hvis der er rimelig grund til at mistænke, at en operatør af et systemisk vigtigt betalingssystem ikke har overholdt denne forordning, kan den kompetente myndighed indlede en procedure med henblik på at pålægge en korrigerende foranstaltning, i hvilket tilfælde den kompetente myndighed skal:
|
a)
|
underrette operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem skriftligt om arten af den manglende overholdelse eller mistanke om manglende overholdelse, og
|
|
b)
|
give operatøren af det systemisk vigtige betalingssystem mulighed for at blive hørt og afgive forklaring.
|