1. De kompetente myndigheder kontrollerer, at økonomiske operatører, EU-transportører, ikke-EU-transportører og bemyndigede repræsentanter, afskibere samt operatører, agenter og førere af søgående fartøjer overholder de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, idet de, hvor det er relevant, tager de oplysninger i betragtning, der er afgivet i egenerklæringer om overensstemmelse, jf. artikel 5, stk. 1 og 2, og indsamlet af certifikatorer og kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6, og artikel 7, stk. 1, i overensstemmelse med de fritagelser, der indrømmes i henhold til artikel 8. De kompetente myndigheder udfører miljøinspektioner, herunder uden forudgående varsel, og andre kontrolforanstaltninger ud fra en risikobaseret tilgang.