+Artikel 10 Oplysninger om reguleringsmæssige processer for kemikalier
---+Artikel 10 1
---+Artikel 10 2
---+Artikel 10 3
---+Artikel 10 4

Artikel 10 Oplysninger om reguleringsmæssige processer for kemikalier

1. Oversigt

,
Titel Regulering
Artikel 10 1

1.   ECHA opretter og forvalter som en del af den fælles dataplatform en ny database med oplysninger om reguleringsmæssige processer og aktiviteter for individuelle kemikalier eller grupper af kemikalier, der er planlagt, i gang eller er blevet færdiggjort siden denne forordnings ikrafttræden af medlemsstaterne, de nationale myndigheder eller af EU-institutionerne, ECHA, EEA, EFSA, EU-OSHA eller udvalgene, der er omhandlet i de EU-retsakter, der er opført i bilag III.

Artikel 10 2

2.   Hvis medlemsstaternes kompetente myndigheder som omhandlet i en af de EU-retsakter, der er opført i bilag III, opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, stiller de uden unødigt ophold disse oplysninger til rådighed for det ansvarlige EU-agentur i henhold til den respektive EU-retsakt, der er opført i bilag III. For hver reguleringsmæssig proces eller aktivitet skal mindst følgende oplysninger medtages:

a)

kemisk identitet

b)

den EU-retsakt og den reguleringsmæssige proces, i forbindelse med hvilke aktiviteten finder sted

c)

den person eller det organ, der er ansvarlig(t) for den reguleringsmæssige proces eller aktivitet

d)

status for den reguleringsmæssige proces eller aktivitet

e)

resultatet af den reguleringsmæssige proces eller aktivitet, herunder i relevant tilfælde vedtagne rapporter eller udtalelser

f)

hvor det er relevant, den planlagte dato for påbegyndelsen af den reguleringsmæssige proces eller aktivitet samt datoen for dens afslutning og seneste ajourføring.

Artikel 10 3

3.   Hvis ECHA, EEA, EFSA, EU-OSHA eller Kommissionen opbevarer de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, stiller de disse oplysninger til rådighed for ECHA med henblik på indarbejdelse i den fælles dataplatform i de standardformater, der er omhandlet i artikel 17, uden unødigt ophold og, hvis det er relevant, når det ansvarlige agentur eller Kommissionen har foretaget validitetsvurderingen. Når disse oplysninger stilles til rådighed, skal der for hver reguleringsmæssig proces eller aktivitet mindst medtages følgende oplysninger:

a)

kemisk identitet

b)

den EU-retsakt og den reguleringsmæssige proces, i sammenhæng med hvilken aktiviteten finder sted

c)

den person eller det organ, der er ansvarlig for den reguleringsmæssige proces eller aktivitet

d)

status for den reguleringsmæssige proces eller aktivitet

e)

resultatet af den reguleringsmæssige proces eller aktivitet, herunder, hvor det er relevant, rapporter eller udtalelser, der er blevet vedtaget

f)

hvor det er relevant, den planlagte dato for at indlede den reguleringsmæssige proces eller aktivitet og datoen for færdiggørelsen samt den seneste ajourføring.

Artikel 10 4

4.   De i stk. 3, litra a)-f), omhandlede oplysninger om en bestemt reguleringsmæssig proces eller aktivitet stilles til rådighed for offentligheden, når denne proces eller aktivitet formelt er påbegyndt.

1.1 Referencer

1.2 Identificerede krav

1.3 Relaterede standarder

2. Identificerede krav

Krav
Kilde Krav

3. Relaterede standarder

Standarder
Kilde Krav